K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=28)
-   -   Regler under ansøgning af førtidspension §17 (https://www.k10.dk/showthread.php?t=19707)

zenyo 13-10-2011 01:53

Regler under ansøgning af førtidspension §17
 
Jeg har valgt at søge førtidspension efter §17 og nu vil Jobcenter sende mig i et forløb i Incita (G96).
Men mener engang at have læst at imens ens sag om førtidspension er under behandling var man "fredet" altså ikke kunne sendes ud i noget.
Kan ikke finde reglerne er der nogle der kan hjælpe?

Undre mig over de med den ene hånd beslutter af påbegynde og behandle min førtidspension og samtidig vil sende mig i aktivering 5 timer dagligt i forbindelse med integration til arbejdsmarked.

Nu efter 5 ½ års sygdom og på morfin piller uden nogen mulig helbredelse.
Man undre sig men jeg bor i KBH.

:confused:

Zenyo

Vovse 13-10-2011 07:11

Jeg tror det spiller en stor rolle hvordan du har søgt en §17.

Har du "bare" søgt en §17 eller, har du søgt en "§17, på det foreliggende dokumentationsgrundlag"?

Carmen 13-10-2011 08:57

Kære Xenyo!

Velkommen til!

Det forholder sig præcist som Vovse siger.

Hvis du googler Pensionslovens § 17, vil du se, at stk. 1 består af tre sætninger.

Den du skal søge, når du vil søge "på foreliggende dokumentationsgrundlag" hedder § 17, stk. 1. 2. punktum.

Københavns Kommune har skemaer liggende til det samme, hvor der bl.a. fremgår følgende:

Det betyder, at der eksempelvis ikke vil blive foretaget nye lægelige undersøgelser eller arbejdsprøvninger.

Be' om et sådant skema.

Det er godt, at du henvender dig herinde - desværre bliver der sagt meget vrøvl fra sagsbehandlerside, jævnfør artikel i går i Avisen.dk, hvor ny regering vil uddanne sagsbehandlere og jobkonsulenter bedre, da socialrådgivere med socialfaglig uddannelse stort set ikke findes i jobcenterregi.

Overvej at opgive lokalisation (by) ved dit brugernavn, så lokale bedre kan rådgive dig...

...naturligvis dit valg, men mit indtryk er, at eksisterende lovgivning håndteres ret forskellig fra kommune til kommune og netop i dette tilfælde er vi et par stykker på K10, der kender dette skema.

zenyo 14-10-2011 12:01

Takker
 
Jeg har selv ansøgt en § 17 på forliggende grundlag som de har besluttet af behandle.
Kan jeg nu sendes i arbejdsklargørelse imens?

Det har jeg gjort efter de ansøgninger de påstår at have sat igang men årene går intet sker og nu findes de ikke siger de.
Selv den jeg underskrev i sommers som de har haft indkaldt mig til møde om, da de tilbyde mig en § 18 men senere fortryd og alligevel har de stoppede min §17 uden nogen underskrifter fra mig.
Så nu har jeg lavede en ny ansøgning d 16 sep som de nu kalder 4 okt i deres brev og godkendt d 11 okt, de bryder loven konstant.

zenyo

østerbro 14-10-2011 12:23

det lyder som noget vi har set før herinde- sb gør det for at forhale din sag!
fasthold din ansøgning og klag over manglende rådgivning.

skriv ind til borgerrådgiveren nu, de har flere lign sager liggende
se tråd lotte68 eller søg musvågevej

http://www.k10.dk/showthread.php?t=1...hlight=lotte68
http://www.k10.dk/showthread.php?t=1...t=musv%E5gevej
http://www.k10.dk/showthread.php?t=1...t=musv%E5gevej

LUM 14-10-2011 13:30

Zenyo

Du skal have lært at aflevere mod underskrift på aflevering og have lært at bede om aktindsigt (og selv holde styr på dine sags dokumenter)

Lige som du skal have lært at få så meget som muligt på skrift, om så det kræver at du selv skriver referater af møderne.

Har du ikke bevis for det du skriver her, er det påstand mod påstand, og så står du altså temmelig svagt, for i det her system har SB/kommunen altid ret til det modsatte er bevist.

Carmen 14-10-2011 15:11

Citat:

Oprindeligt indsendt af zenyo (Send 185508)
Kan jeg nu sendes i arbejdsklargørelse imens?

NEJ, Zenyo, DET KAN DU IKKE, som det fremgår af deres eget skema, som jeg citerede i mit tidligere indlæg.

Men du skal kunne dokumentere, at du har indleveret ansøgningen, så følg alle de gode råd, du nu har fået af mange:

Alt på skrift, underskevet og stempel ved indleveringer af væsentlige dokumenter!
Det vil i praksis sige ALT!

Har du ikke det for senest indgivne FP-ansøgning, så søg omgående på ny og sørg for underskrift og stempel, så er du på den sikre side med hensyn til dokumentation:-)

Men forbered dig på "at være over dem"! De har en behandlingtid på 3 mdr. fra indgivelsesdatoen - vores seneste erfaring her i byen var en behandlingstid på 9 mdr..

zenyo 10-11-2011 22:33

Lidt klogere..... eller ....
 
Jeg prøver igen sidst jeg skrev tilbage var jeg så lang tid om svare så jeg var logget ud før jeg var færdig og mistede alt det jeg skrev. Siden har jeg atter haft ørene i maskinen og det holdt nerverne ik til.

Men ja jeg fandt dokumentation i et brev fra Jobcenter selv. Mener absolut den her siger man kan få kontanthjælp under pensions ansøgning selvom man ikke opfylder rådigheds reglerne.

Lov om aktiv socialpolitik
§ 74b Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,
1) at modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob,
2) at modtageren ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob,
3) at modtageren tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud,
der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde,
4) at modtageren ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob, og
5) at modtageren deltager i opfølgningssamtaler efter § 74 c og samtaler i et individuelt kontaktforløb.
Stk. 2
Stk. 1, nr. 2, 3 og 4, gælder dog ikke, hvis den pågældende har en gyldig grund til ikke at udnytte sine
arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 4 og 5.
Stk. 3
Opstår der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve modtagerens rådighed. Dette kan ske
Side 5 af 6
ved tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis kommunen vurderer, at den
pågældende ikke er til rådighed for fleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.
Ledighedsydelse kan fortsat udbetales, hvis kommunen har påbegyndt behandling af en sag om pension.
Ledighedsydelse kan udbetales, så længe sagen behandles. Ledighedsydelse skal tilbagebetales, hvis der
senere udbetales pension for samme periode
.

Jeg har markeret det med rødt men indlagt hele loven om §74b
Desuden har jeg fundet andet sted Jobcenter selv henviser til det, men i deres form:
For modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse – vær særlig opmærksom på
Det er vigtigt, at du giver besked til jobcentret, hvis du på grund af sygdom ikke er i stand til at møde til en
sygeopfølgningssamtale, eller til foranstaltninger som led i sygeopfølgningen.
Hvis du ikke gør dette, kan der opstå tvivl om du er til rådighed for et fleksjob. Såfremt det er tilfældet, skal
jobcentret afprøve din rådighed.
Hvis jobcentret vurderer, at du ikke står til rådighed for et fleksjob, mister du retten til ledigheds-ydelse/særlig
ydelse.
Ledighedsydelse/særlig ydelse kan dog fortsat udbetales, hvis jobcentret har påbegyndt behandling af en
sag om førtidspension. Ledighedsydelsen/særlig ydelse udbetales så længe førtidspensionssagen
behandles.


Men selvom jeg forligger dette min social rådgiver så bliver jeg bare henvist til juridisk afdeling. De henviser blot til alle der modtager kontanthjælp skal være i aktivering hver 6 mdr.
Ved sidste indkaldelse ringede jeg mig syg også stoppede de forløbet og for siden at nægtet jeg var syg siden påstod jeg ikke ville deltage.
I Maj var jeg til arbejdsprøvning hvor jeg blev sendt hjem d 1 dag da de ikke ville tage ansvar for at arbejdsprøve mig. Men alligevel vil kommunen fortsætte, deres egen læge siger jeg er kronisk syg og alt er afprøvet.
Men idag til mødet på jobcenter afklaring fik jeg valget imellem at få stoppet min ydelse atter engang eller starte igen i Incita 5 Dec.
Så nu har jeg 3 uger .... må prøve social ministeriet eller borger service og hører hvad den lov så er hvis jeg ikke har ret.

Det skal lige siges i 5½ år har de været ligeglade med mig men efter Ombudsmanden har været indtrådt i sagen i år og jeg har ansøgt førtidspension selv så er jeg i konstant aktivering/forsøg.
Det er efter de fjernede den kommunen havde opstartet i sagen og prøvede at slette alle spor ( heldigvis har jeg kopi afdet meste) samt dem første jeg selv ansøgte i år stoppede de.
Der er klage sager på alt, tror de hader mig, sagsbehandler råbte mig i hoved at jeg aldrig ville få pension det havde han sørget for. ( Ja de har fjernet 1½ års udtalelser fra sagsbehandlere og læge parpirer indhentet med henblik på min pension) Jeg havde heldigvis min ven med som bisidder, han tog fri fra job.
Nu har jeg lavet min udtalelse og tilføjet vigtige oplysninger der var væk fra sagen på mystisk vis og sjovt nok alt der taler for mig.

Kan kun anbefale alle mindst en gang om året at søge agtindsigt og have kopier af alt!

Vovse 11-11-2011 10:37

Citat:

Oprindeligt indsendt af zenyo (Send 190599)
Men ja jeg fandt dokumentation i et brev fra Jobcenter selv. Mener absolut den her siger man kan få kontanthjælp under pensions ansøgning selvom man ikke opfylder rådigheds reglerne.

Lov om aktiv socialpolitik
§ 74b Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,

Jeg har lidt svært ved at finde hoved og hale i din sag, men den lov/§ du henviser til her handler om fleksjob og ledighedsydelse, og altså ikke kontanthjælp.:confused:

Er du visiteret til fleksjob?

Får du ledighedsydelse eller får du kontanthjælp?

zenyo 12-11-2011 03:39

Den lov §74b stk 3 er noget de har vedlagt min sygesag og sendt til mig så mærkeligt hvis de ikke gælder for mig.
Jeg har lige tjekket jeg får kontanthjælp ifgl. min udbetalings opgørelse.
Men min sagsbehandler siger altid de vil stoppe min ydelse det står der også i breve.
Før i tiden sagde de jeg ikke skulle stå til rådighed da jeg blev overført fra sygedagpenge og var syg men nu mener de åbenbart jeg skal, da det er min rådighed de stiller tvivl ved.

Ang. Incita forløbet er det meningen som jeg forstår det at afklare hvor mange timer jeg kan arbejde. Men er kun oplyst at jeg skal komme der pga aktivering i min klage, men i min førtidspensionsansøgning står der det er med henblik på at afklare min arbejdsevne så jeg kan visiteres til flexjob.
Se vedlagt fra klage svar:
Afgørelsen om aktivering er ikke truffet som led i din ansøgning om førtidspension, men grundet
krav om aktivering og samtidig med henblik på vurdering af fortsat ret til kontanthjælp, da der er
rejst tvivl om din rådighed for både arbejdsmarkedet og for udvikling af dine muligheder for at
opnå tilknytning til arbejdsmarkedet

Du modtager kontanthjælp og der er en række rettigheder og pligter forbundet med dette. I
henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 96 har modtagere af kontanthjælp ret og pligt
til at påbegynde nye tilbud, hver gang der er modtaget kontanthjælp i 6 måneder. Dette gælder
også i forbindelse med behandling af ansøgning om førtidspension. Jobcentret skal løbende
vurdere om modtageren af hjælp opfylder sin pligt til at stå til rådighed efter lov om aktiv social
politik § 13 eller om der er mulighed for fritagelse på rådighedsforpligtelsen f.eks. grundet sygdom.
Dette er en afgørelse, som træffes af sagsbehandleren i Jobcentret.

Samt velagt : Uddrag af lov om aktiv beskæftigelsesindsats


Min nye sagbehandler på musvågevej sagde: Du er endelig kommet det rigtige sted for førtidspension. -For derefter at stoppe min ansøgning og raskmelde mig samt aktivere mig under min nye førtidspensionsansøgning og stoppe min udbetaling. :mad:

Så nu skal jeg så overleve December uden penge og håbe på afgørelse 11 januar.
Hvis det er som du skriver: Kun gælder ledighedsydelse. Hvad gælder så for kontanthjælp?


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 14:41.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension