Læs... så morsomt... og en smule anstregende
 

Vi skulle have møde med kommunen, ang om jeg ville være egnet til at forløb hos psykiatri fonden. sagsbehandler mig og min mand som følge samt en fra psykiatri fonden.

Hende fra psyk fond. ligger ud med at fortælle en masse om det her kursus, det lyder enormt spændene og jeg ville godt derinde.

MEN.. da vi så kommer ind på at jeg jo fik stillet diagnosen fibro vender det hele. Jeg fortæller at min depression jo er SOMATISK!
Og at jeg muligvis skal i kunstig overgangsalder i næste måned (hvis jeg ikke er gravid, men det siger jeg ikke til dem)
Hende fra psyk fond. ender med at spørge om min læge har stillet diagnosen SOMATISK DEPRESSION. for det ville hun da godt lige se på papir.
Sagbehandleren er slet ikke med, jeg siger så at det står i de papirer jeg har med fra reumatologen. Men at det OGSÅ står i kommunens papirer.
De bad nemlig SELV om en udtalelse fra min psykiater, og han skrev SOMATISK DEPRESSION!
Jeg har siden i sommers prøvet at forklare min sagsbehandler at depression IKKE er problemet, men at jeg HAR ENDO... og nu OGSÅ FIBRO... som hun så lige fik papri på.

Da hende fra psyk fond. så at der flere steder i min journal stod SOMATISK depression afslog hun at jeg skulle derind. HAHAHA
SUR NUMSE, for min sagsbehandler og selvfølgelig også for hende fra psyk fond. for hun var jo kommet lang vejs fra.
Jeg håber virkelig min sagsbehandler står med røde ører for det er jo HENDES fejl. jeg har sagt i flere måneder at det ikke er mit hoved der er problemet. Men hun har vaglt at overhører det fuldstændig.
Hun blev rigtig sur og mopset og afbrød med en vred tone
" ja så er jeg nødtil at stoppe dine sygedagpenge"
Jeg siger så at der jo ikke er min fejl at jeg ikke kan komme på det kursus. men siger straks at hun da med glæde bare skal finde et alm. arbejdsprøvning sted.
Hun trækker på det og siger jaaaahmen hvis jeg jo ikke mødte op så var håbløst nu hvor jeg sove så meget..
Jeg siger så at jeg NOK skal møde op, jeg skal bare vide om jeg så skal ligge mig til at sove på jobbet? eller ligge sammenkrøllet af underlivssmerter hvis det er det...
Ja siger hun, fint, tak, det var bare det jeg skulle vide.

Jeg fortæller at jeg bare gerne vil videre i det her system, jeg er IKKE interresseret i at sidder derhjemme. og jeg VIL MEGET GERNE finde ud af hvad jeg kan.

Hold da ferie hvor blev hun muggen. hun tog kopi at de papirer fra reumatologen. og skulle IGEN have skåret ud i pap om jeg så blev smerte fri for altid efter de 4 mdr i kunstig overgangs alder. hvilket jeg allerede TYDELIGT havde forklaret at det blev jeg ikke, smerterne i underlivet ville langsomt vende tilbage. Men fint at hun lige ville være sikker...
Og så spørger hun og jeg så denne måned lige ville prøve noget smertestillende!
HAAAAALLOOOO LÆS MIN JOURNAL! der står ALT hvad jeg indtager!!! Næsten.. haha..

Anyway... Er du gal hvor mig og min mand bare grinte da vi gik derfra.

Hold fest hvor må det være pinligt for hende at side der og ikke have læst tingene ordenligt igennem eller det værste er måske at hun HAR set det, men har valgt at ignorer det fordi jeg jo nok bare er en nasserøv!!!

hahahahaa....Vidst ikke man kunne få sit fredags grin på kommunen... MUAHAHAHAHA

Nu må vi bare håbe hun finder noget arjbejdsprøvning sted så jeg kan få det overstået...

Dejligt, at du kan grine ad det, selvom det i virkeligheden er dybt tragisk.

Tænk, at have taget så fin en uddannelse og så ikke engang kan hjælpe folk i arbejdsprøvning?! Det er da for langt ude.

Begynder at forstå, at man sætter hvem som helst til at afklare borgernes arbejdsevne.

Den ene syge er nok bedre til at afklare den anden syges arbejdsevne, end kommunens folk er.:D:D

Hvis de ikke ved, hvad de laver, så har de ovenikøbet jurister, fagkonsulenter, chefer osv. osv. at trække på... og det gør de i høj grad, især når de skal spare penge.

Så nu har de da fået udstillet deres dumheder i fuld offentlighed.:D

Godt, man ikke er sagsbehandler i en sparekommune.:p

Ja hahaha.....

Men er dog ogsp nervøs for om hun nu kan finde en arbejdsprøvning til mig..

Men selv mødet osv var ekstrem morsomt....

Hvis du ikke KAN, jamen så kan du ikke! Længere er den ikke. Og du skal blive VED med at holde på du ikke kan - de kommer jo ikke og bære dig ud hvis du pludselig kollapser, du får heller ikke en ekstra bonus for din indsats eller en flot julekurv med et bedre helbred!

Selv NÆGTER jeg en arbejdsprøvning, jeg har nu drevet den så vidt at jeg har sagt de kan fjerne kontanthjælpen, BARE JEG IKKE KOMMER I ARBEJDSPRØVNING, for jeg magter det ikke! Orker ikke blive mere syg end jeg allerede ér og jeg er færdig med at tage to skridt frem og tyve tilbage, fordi de desperat skal forsøge at presse mig ned i en kasse jeg overhovedet ikke kan være i......

Noget jeg har lært efter tyve år i systemet er, at jeg har ret til at stå fast og at jeg er færdig med at være forsøgskanin....

Hvis jeg ikke går med i arbejdsprøvning så tager de mine dagpenge....

Og kontant hjælp får jeg intet ud af. da min mand tjener for meget.

Nægter jeg arbejdsprøvning så må vi gå fra hus og hjem. ja jeg kan ikke arbejde det VED jeg.... da har jeg jo selv opdaget hvergang jeg har haft fuldtidsjob eller studie job eller har været under uddannelse.... Men går jeg ikke med her så får jeg ingen mad...

Det var nu heller ikke fordi du skulle gøre mig nummeret efter:-)) (slet, slet ikke!)
Pointen var mere, at jeg vitterligt IKKE KAN, og selvom de fortæller man skal, jamen det kan jeg jo ikkke bruge til noget når jeg ikke kan. Og for at understreget at jeg mener det, så har jeg sagt de kan fjerne kontanthjælpen. Ofte holder de jo folk stangne netop fordi de er bange for at miste deres penge, og når folk er bange for at miste penge, så kan de pludselig 'en hel masse' selvom de betaler med helbredet. Det er dér jeg har valgt at sige, nu må det være nok! Jeg orker ikke længere at sidde som en lus mellem to negle og krampagtigt holde fast i både kontanthjælp og retten til selv at vælge, hvis det skal være på bekostning af mit helbred.
Det var iøvrigt rigtig svært at sige,, jamen jeg GØR DET IKKE - så må i tage kontanthjælpen''
Men sætningen gav faktisk bonus, for det var vist først dér sagsbehandleren fik øjnene op for at jeg vitterligt ikke KUNNE arbejdsprøves og at jeg var villig til at gøre hvad som helst, for ikke at rende panden lige ind i endnu et nederlag med katasftrofale føler for helbredet efterfølgende. Man siger jo mange sære ting når man er presset op i en krog og er rædselsslagende for konsekvenserne - selvfølgelig ville det da være en katastrofe om jeg ikke havde nogle penge, men i øjeblikket synes jeg ordet 'arbejdsprøvning' lød endnu værre *gg*...
Heldigvis var både egen læge og psykiater enige i at en arbejdsprøvning KUN ville gøre ondt værre.....det er bla derfor jeg nu søger førtidspension. Løbet ér kørt for mit vedkommende - jeg har kun to muligheder tilbage, at få tilkendt pensionen ELLER at være på kontanthjælp resten af livet, uden nogensinde kunne stå til rådighed for arbejdsmarked. Sådan har jeg levet 20 år nu, så jeg klare vel snildt 20 år mere, men ville dog ønske at jeg for første gang i mit liv kunne komme ind på rette hylde, som førtidspensionist.

Hej Mumle Mund

Det lyder da rigtig rigtig trist, at du har det sådan.....
Kan du ikke tale med din læge, og evt blive sygemeldt, så de kan forstå det?
Eller alternativt, hvis du kommer i arbejdsprøvning, må du jo sygemelde dig.

Jeg tror, at mange har den opfattelse, at kommer man i arbejdsprøvning, skal man gøre alt hvad man kan, for at bevise at man kan arbejde, - eller klare afprøvningen. Men en arbejdsprøvning er jo også nogle gange et 'krav' for at man kan bevise, at man reelt ikke kan arbejde. Så en sygemeldig der, vil måske kunne bevise det?

Men jeg tror også, at Helene har ret, at en så desperat handling som at sige, at de må tage dine penge, - jo viser hvor langt ude man er....

Jeg havde selv rigtig stor gavn af at have en bisidder med til samtale på kommunen. Er du i fagforening? - medlem af lafs? ( de tilbyder bisidderassistance i visse kommuner)

Mumle mund, hav det rigtig godt.

Sannesus

Mumle mund sikke noget du fortæller og jeg må indrømme at jeg godt kan forstå dig vi har alle prøvet at være der hvor man tænker at en arbejdsprøvning vil tage livet af en, men desværre er der nok ikke andet at gøre end at prøve at komme afsted på den ene eller den anden måde, det kan jo være den arbejdsprøvning der i sidste ende kan være med til at bestemme din fremtid....

Du skal selvfølgelig ikke presse dig selv derud hvor det bliver skadeligt for dig og dit helbred, men det er vigtigt at du viser en form for samarbejdsvilje, også selv om du må sygemelde dig den første dag ----

Så har du vist at du prøver men at du ikke kan (og hvem ved måske du alligevel kan et par timer) det ville som susannesus skriver være en god ide med en bisidder også når du skal til første møde med et evt arbejdsprøvnings sted

Jeg har selv arbejdet på en virksomhed hvor vi havde en der var syg i arbejdsprøvning, det eneste hun magtede var at møde op og så sad hun en time på en stol og var helt færdig efter den time og første uge havde hun tre sygdage , det endte efter lidt over en uge , fordi min chef simpelthen ringede til kommunen og sagde at den form for pineri ville hun ikke være med til og det var en umenneskelig behandling (så sådan noget kan altså også ske)

I sin tid var jeg selv i en arbejdsprøvning i 6 dage og den godtog kommunen også ene og alene fordi de kunne se at jeg prøvede men at det ikke var et job jeg magtede ....

Men jeg tror at for at komme videre i systemet (og det er jo nok det du ønsker) så er det vigtigt at prøve også selv om du må give op efter et par dage....

Men det er vigtigt at du husker at skrive jobdagbog så man efterfølgende kan se hvad det er der går galt og hvornår ...

Det ville være rigtigt farligt at sætte hårdt mod hårdt som Helene, desværre ser vi at folk får taget deres eksistensgrundlag fordi de ikke makker ret , og jeg tror gerne på at der er sagsbehandlere derude der vil sige som Helenes at det viser at hun vitterlig ikke kan og ikke orker mere, men der er desværre også det modsatte.

Altså dem der vil sige hmm jamen så stopper vi da bare kontanthjælpen du kan jo åbenbart klare dig uden... og dermed er du røget af systemet og det ville i din situation være katastrofalt ...


Jeg håber at de finder et godt arbedsprøvnings sted til dig og at du klare det bare lidt ... :)

Hej Mumle....var jeg dig, så ville jeg prøve på, at få din fibromyalgi mere frem i lyset, på den måde, at det er fibroen der har den største andel i, at du er sygemeldt.....ikke fordi endoen er mindre alvorlig, men fordi kommunen måske vil bruge den med at du ikke er færdigbehandlet, og at man vil afvente (selvfølgelig på en kontanthjælp) om kunstig overgangsalder vil afhjælpe dine smerter...fibroen er du sikker på, fordi fibromyalgi er en varig og permanent lidelse...det er jo første forudsætning for fleksjobvisitering eller pension.

Vh Ingrid.

Tak for jeres svar...

Det er virkelig umenneskeligt det de byder folk. Jeg fatter det ikke..

Jeg vil meget gerne kunne fokusere mere på min fibromyalgi, men jeg aner ikke hvordan???
Skal jeg skrive ned hvordan det påvirker min hverdag og lave en liste med symtomer og læse højt for min sagsbehandler????

Jeg ska til min læge på fredag og jeg vil tage en snak med ham om hvordan jeg skal gribe tingene an. og om han ikke kan skrive et eller andet i min journal om hvordan jeg har det.
Ingen har nemlig skrevet hvordan endometriosen påvirker mit liv, jeg har bare en diagnose....

Jeg er så træt at min sagbehandler.... kan jeg egentlig godt bede om en anden? Hun er simpelhent SÅ langsom og DUM... ja dum, dum. for hun er virkelig fattesvag!!!!