K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang fleksjob (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=27)
-   -   Tidsfrist?? (https://www.k10.dk/showthread.php?t=13553)

Road66 13-07-2010 22:36

Tidsfrist??
 
Hej.....

Håber på lidt hjælp;)

Er der tidsfrist på hvorlang tid kommunen må bruge på at afgøre om man er berettiget til et fleksjob??

Jeg er pt. på kontanthjælp (eller dvs. jeg får intet pga. min mands indtægt). De stoppede min revalideringsydelse medio juni. Jeg har meddelt kommunen, at jeg ønsker at søge fleksjob, men de virker ikke til at have travlt. Hvad skal jeg gøre??? :(

phhmw 13-07-2010 22:50

Frist på flexjob...........
 
Ja, hvis ingen kan vise mig på tryk at ansøgning til flexjob IKKE er underlagt Retssikkerhedslovens §3 stk.2 så mener jeg at der skal findes en sagsbehandlingsfrist på flexjob.

Mange kommuner har en sådan frist,

Så Road66, se på din kommunes hjemmeside om der er nævnt en sådan frist.

Hvis ikke der på hjemmesiden findes disse frister så spørg din kommune hvor de er offentliggjort. Så kunne det jo være at frist på flexjob findes.

Hilsen ;)

zuza 14-07-2010 13:49

Man SKAL 14 dage FØR en ydelse standses vide, hvilken ydelse man så skal på - med klagevejledning osv.

Og ressourceprofilen SKAL opdateres, FØR en ydelse standses (når man er under revalidering, fleks o.lign.)

:kram:

Andersine85 14-07-2010 23:31

Tja, i princippet må de jo tage den tid det tager at få indhentet den nødvendige dokumentation. Men de må ikke smøle, dvs. at der i hvert fald skal ske noget hele tiden, f.eks. afventen af lægepapirer, arbejdsprøvning, afventen af møde man er indkaldt til, hvor der skal udfyldes ressourceprofil osv. Hvis du er henvist til en arbejdsprøvning, hvor der er ventetid på opstart, er dette også ok ventetid, så længe du er henvist.

Har du derimod bare gået siden juni, uden at der er sket noget som helst, så må du meget gerne sende dem et lille pænt brev, hvor du minder dem om din ansøgning og at du afventer noget handling SNAREST!

Man kan godt klage over smøl, men du vil nok først vinde, hvis du har ventet et år eller mere...
Lige nu ligger der kun positive afgørelser ift. folk der har ventet halvandet år eller mere...

phhmw 14-07-2010 23:44

Det var godt ......
 
Kære Andersine85 du svarede på denne tråd. Fordi......som du sikkert har bemærket har jeg fokus på sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens §3 stk.2

Som er gældende for "Lov om aktiv beskæftigelsesindsats"!

Så min påstand pt indtil andet er bevist ved dokumenteret lovbeskrivelse at der skal fastsættes en politisk sagsbehandlingsfrist til flexjob!

Det er jo et faktum at en del kommuner har fastsat en sådan i deres offentliggørelse. Indtil nu, har jeg ikke kunne finde dokumetation for det du påstår. Men punktet vil jeg forsøge at få svar på når de generelle sagsbehandlingsfrister i alle 98 kommuner er løst i løbet af 2010.

Så spørgsmålet lyder: Skal der fastsættes en politisk vedtaget sagsbehandlingsfrist som sagsbehandleren som udgangspunkt SKAL have afsluttet til AFGØRELSE?.....som kommunalbestyrelsen ønsker.

Mange hilsner
Peter

Andersine85 15-07-2010 00:08

Jamen man kan da sagtens lave en frist (og måske der allerede er en? Har godt lagt mærke til din kamp, fortsæt endelig med det!), men vil det være borgeren til gavn?

Hvis nu fristen f.eks. er tre måneder eller et halvt år - og man f.eks. ikke kan få fat i de lægepapirer der skal bruges, ikke pga kommunen men pga lægen, eller det ikke er muligt at finde en plads til arbejdsprøvning så hurtigt, eller begge dele ... Så kunne man jo med en frist bliver tvunget til at give borgeren et afslag, fordi der ikke er dokumentation der kan understøtte f.eks. en fleksjobansøgning! Og det er jo da noget skidt!

Synes retningslinier, og f.eks. handlingskrav i den slags sager er helt og aldeles i orden, men er bange for at tidsfrister i lige nøjagtig den slags sager ville gå mere ud over borgeren end at gavne den...

phhmw 15-07-2010 00:29

Ja, Andersine85 her er jeg ganske uenig i dit synspunkt....som jeg har hørt før i anden anledning..........i 1998 hvor Retsikkerhedsloven blev vedtaget var det jo netop for at forhindre at læger.....hospitaler og socialrådgivere var årsagen til at en borgers grundlag blev sat på std.by bare fordi......og så en masse uvedkommende årsager.

Det er bla en socialrådgivers job at samle alle oplysninger inden for den frist politikerne bestemmer. At vente på en statusrapport eller speciallægeerklæring er uacceptabelt....når man tænker på at det er et betalt job fra et liberalt firma (lægens med SER nr og alt hvad der hører til)

Som jo netop har med RETSSIKKERHED at gøre. Men lad os fortsætte synspunkterne...og lade lovgivningen bestemme. Som trods alt skulle forhindre sagsbehandlingsfrister på 1 - 2 og 3 år. ( og her kunne både du og jeg komme med virkelighedsnære historier som kan dokumenteres)

Mange hilsner
Peter

zuza 15-07-2010 03:08

Andersine85 og Peter. :kram:

Prøv at se, hvad jeg skrev ovenfor.

Det lader til, at Road66's kommune har SNYDT med retssikkerhedsloven i en anden paragraf.

Citat:

Hvis kommunen indstiller en såkaldt erhvervsrettet foranstaltning som for eksempel revalidering eller fleksjob, så skal sagsbehandleren ifølge Retssikkerhedslovens § 7 a tage stilling til, om borgeren kan hjælpes på anden vis. I DUKH ser vi en række sager, hvor et forløb er standset, men hvor borgeren bliver efterladt uden yderligere tilbud.

http://www.dukh.dk/viden/beskeftigel...s-standses.pdf

Det gælder også ved revalidering.... ikke kun sygedagpenge.

Men det er jo så endnu en paragraf, der "glemmes" af kommunerne, når en ydelse standses.

:kram:

phhmw 15-07-2010 11:20

Den var særdeles interessant, Zuza.....tak, for den.

Mange hilsner
Peter

Road66 17-07-2010 17:46

ZUZA....tusinde tak for dit link og paragraf henvisning. Lige noget jeg kan bruge ifm. min anke :)

Men ærligt talt er jeg lidt forvirret i forhold til tidsfristen på søgning af fleksjob. Er der regler eller hvordan??

Tak for alles hjælp....det er guld værd i en svær tid.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 15:03.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension