erfaringer med seroquel til unge
 

Kære brugere på k10

Til et radioprogram om unge med psykiske lidelser søger jeg viden og erfaringer med brugenaf medicinen seroquel. Både gode og dårlige. I første omgang helt anonymt og alene til baggrund. Men måske får jeg også brug for at tale med nogen af jer senere, hvis i selv har lyst til det.

Skriv endelig, enten her på k10 eller direkte til mig på min mail [email protected]

Bedste hilsner
Bille Sterll

Hej ;)
Er ikke helt ung, 39 år. Men kender selv til seroquel, stærke sager. Jeg for lyst til at begå selvmord når jeg tager dem. Begyndte også at cutte i mig selv efter jeg var startet på dem, var så tæt på at gøre det hele slut. Er sluttet med at tage dem fast, men når jeg har prøvet dem igen kommer selvmordstankerne igen :o .

Vh. Æbleplukkeren

du vil få svar i øst og vest
kan ikke undvære det, da jeg ellers bliver psykotisk
kommer også an på hvilken diagnose man har og vi reagere forskelligt på medicin

Hej
Er heller ikke ung, men 40 år nu. Har brugt seropuel de seneste ca 3 år.

Startede med 25 mg, for a komme til at sove, det hjalp rigtigt meget. Men som månederne går skal jeg have mere og mere for at falde isøvn. De siger godt nok at det ikke virker som benzodiazepiner hvor man også skal have mere og mere som man tilvender kroppen.

Men få mit vedkommende skal jeg have mere og mere for at sove. Nu på 200 mg, og så har jeg 25 mg. x 2 i PN hvis jeg ikke kan sove.

se allerede her hopper min kæde af
seropuel er absolut ikke sove medicin

det have jeg i hvertfald ikke taget i mod
seropuel skal bruges som antipsykotisk medicin
som regel inden for spekter af skizofreni
samt skizotypisk sindslidelse

Jeg ved godt at det bliver bruget til skizofreni, det var også min bekymring.

Men lægen sagde at i så små doser gjorde det ingenting.

Jeg vil hellere sove end at ligge hele natten og ikke kunne noget hele dagen og være totalt stresset både mod mand og børn

Du har ret i, at kæden let hopper af. Men jeg undrer mig da lidt, hvis et præparat, som er beregnet til alvorligt psykisk syge med psykoser, også gives mod søvnbesvær.

Jeg er især interesseret i brugen af seroquel mod psykoser ved skizofreni. Jeg har hørt om en patient, som fik den absolut maksimale dagsdosis i lang tid uden at få det markant bedre.

Men lige nu tager jeg imod alle de erfaringer, I kan give. Uanset hvad.
Tak

Det lyder bestemt ikke rart. Hvad fik du seroquel for?
Er der andre, som har oplevet, at man begyndte at cutte i sig selv, efter de fik seroquel?

vhBille

Seroquel er kendt for ikke at have den store virkning på psykoser (der er lavet undersøgelser, sikkert amerikanske), tilgengæld bliver det hyppigt brugt som sovemedicin da det primært, selv i laveste dosis, rammer histamin-receptorene i hjernen og virker søvnfremkaldende.

Interessant. Ved du mere om disse undersøgelser? Er der nogen herhjemme, der har arbejdet med dette område?

Nej, det var noget jeg tilfældigt faldt over på et tidspunkt. Men folk reagerer jo forskelligt, og hos nogen virker det jo. Men du kan finde meget info om Seroquel og dets bivirkninger, også de irreversible, på nettet. Astra Seneca har måtte betale erstatning til en masse amerikanere :)

Jeg har lige fået diagnosen bipolar, men fik det med depression som start. De bruger det som slik på psykriatrisk afdeling, oz fordi patienterne falder til ro ved det (så skal man jo ikke snakke med dem).

http://www.youtube.com/watch?v=QUKHpII30OE
se den her

Er godt klar over at nogen hjælper det på, det vil jeg ikke forklejne.... Måske bliver jeg selv tvunget af psyken til at give op. Jeg har taget Ciprelex i 6 år og stoppede akut i januar da jeg fik problemer med hjertet af dem, det er stoppet nu... Men så fik jeg en depression istedet og var indlagt på psykriatrisk afd. i marts måned, her gav de mig et andet serotonin produkt combar samt seroquel, føj for en ulykke, jeg fik det som om jeg ikke kunne stå på benene og mit hoved var ved at koge over af lykke når jeg krydsmedicinerede med migrænemedicin, og problemerne med hjertet kom igen. Øv altså...

Glemte lige at det at stoppe med lykkepiller kan sammelignes med en narkoman uden kokain, det er bare på recept det her sker. Det påvirker samme centre i hjernen. Og det er stadig svært at få dagen til at gå som den skal efter 1 måned uden lykkepiller, bare at være sig selv er svært. Jeg tager istedet sovemedicin og alopam når det er værst. :mad:

Jeg har nu også fået dem til at falde i søvn på. De stoppede det tankemylder, som gjorde at jeg ikke kunne falde i søvn. Så nogle gange kan medicin jo have forskellig virkning på forskellige sygdomme. Tag ex. visse typer antidepressivt, som har en smertestillende virkning og epilepsi medicin, der har en positiv effekt på depressioner. Så ingen grund til at synes at kæden hopper af...

Jeg havde voldsomme bivirkninger på min første dosis i form af massive dødstanker, men da dosis blev sat ned fungerede det rigtig godt og gjorde, at jeg kunne fungere i min dagligdag.

Hov, jeg er vel heller ikke længere i "unge-katagorien" Jeg er 34.

Er 32 (lidt endnu:() Får Seroquel Prolong i kombi med Cymbalta og Lamotrigin for kronisk depression, bipolar radid cykling(er kontroleret af medicnen, men dep. kan ikke forsvinde :-(..) Begyndt at få Seroquel Prolong, da jeg begyndte at have nogle meget voldsomme vredesudbrud og tankemylder.

Faldt fuldstændig omkuldefter 2 timer i starten da jeg tog dem og følte mig temlig fuld og på rulleskøjter, men det gik væk efter ca 2 mdrs brug. Nu virker de ikke sløvende, men jeg sover elendigt hvis jeg ikke får taget den om aftenen.:confused:

Heller ikke jeg er helt ung (bliver 36 år i morgen :)).

Har gennem de seneste 2½ taget Seroquel (1000 mg. pr. døgn + efter behov) pga. bipolar sindslidelse. I kombination med anden medicin (Lamictal) samt regelmæssig levevis kan jeg være nogenlunde stemningsneutral.

Uden Seroquel kan jeg ikke finde ro til hvile / sove, så for mig er Seroquel fuldstændig afgørende for behandlingen af min lidelse, og dermed for min livskvalitet og funktionsniveau. Hvile / søvn er en forudsætning for at holde symptomerne af min lidelse stangen - hvis jeg ikke får Seroquel bliver jeg hurtigt hypomanisk og ligefrem manisk med små-psykotiske træk.

Opstartsperioden var lidt hård. Som flere beskriver det, så blev jeg også voldsomt sløv / træt og havde en uvirkelighedsfølelse. Efter nogen tid gik det over og i dag har jeg ikke nogen
bivirkninger.

Tip: Du vil på hjemmesiden www.gøgereden.dk også kunne finde noget om brugen af Seroquel.

Det gives ikke som sådan ikke mod søvnbesvær, men anvendes ofte som beroligende, 25-50 mg, jeg får selv 50 mg for at falde til ro til natten.

Tidligere brugte man ofte Truxal som beroligende, der bruger man idag Seroquel, idet det alt andet lige er et blidere præparat.

Nå, på den psykiatriske afdeling jeg var på snakkede de da også med mig selvom jeg fik ekstra seroquel under indlæggelsen ;-)
Men det kunne da godt være man blev opfordret til at modtage seroquel hvis bølgerne gik for højt.
Føj hvor havde jeg været på skideren hvis der ikke var mulighed for at få dæmpet manien med Seroquel.
Den første måneder jeg var på hospitalet fløj alt jeg havde omkring mig rundt i luften !
Tøj, taske, sko, mobiltelefon, pung, briller, gardiner, æbler, hindbærsnitter og bestik.
Det var enormt interessant for mig at se hvordan ting drejede rundt i luften når man kastede dem op i luften og de faldt ned på gulvet.

Den uro hos mig forsvandt kun når jeg fik seroquel, så tak for det!!!

Jeg vil tilføje at jeg får trækninger i benene allerede ved 50 mg, en læge kørte mig op på 300 mg og der gik jeg nærmest i flitsbue af muskelkramper i benene.

Hej :rolleyes: kan godt være at jeg ikke har prøvet længe nok. Men det er virkeligt sygt når man som jeg begynder at cutte i sig selv, så jeg er naturligvis blevet bange for seroquel.

FrkM. hvordan fik du din diagnose? og hvor lang tid gik der? Hvad har du prøvet af medicin udover det du får? Jeg har selv bipolar lidelse 2 men uden medicin endnu :confused: men overvejer det, da livet er for kort til at have det dårlig altid.

Jeg kan ikke lige se hvordan det skulle hænge sammen.
Man får vel kun trang til at skære i sig selv hvis det er noget som ligger gemt i en i forvejen.

Æbleplukker:
Retrospektivt er det tydeligt at jeg har været bipolar i mange år inden diagnosen blev stillet. Fra min første kontakt til psykiatrisk afdl. og til diagnosen blev stillet gik der ca 3 mdr. Jeg har været så heldig at jeg ikke har skullet igennem mange forskellige præparater. Seroquel og Lamictal er derfor det eneste jeg har prøvet efter min diagnose blev stillet.

I perioder har jeg været ordineret antidepressivt medicin ved egen læge. Da diagnosen ikke var stillet vidste hverken min læge eller jeg at jeg var bipolar. Det antidepressive medicin gjorde mig gerne hypomanisk. Resultatet var at jeg svingede jeg mellem depressioner og (hypo)manier alene fordi jeg fik antidepressivt medicin. Den type medicin er simpelthen en manibooster for mig. I dag ved jeg derfor, at antidepressivt medicin er fuldstændig udelukket for mig.

Jeg kan godt forstå at du er bange for bivirkningerne af medicin, men min egen oplevelse er, at mine "bivirkninger" af at være umedicineret bipolar helt klart overstiger bivirkningerne ved medicinen. Med medicinen er jeg i stand til at leve et liv med en langt højere grad af livskvalitet end hvis jeg ikke tog medicin. Faktisk tror jeg at medicinen er en forudsætning for at jeg kan holde mig i live og en forudsætning for at jeg kan være en nærværende og stemningsneutral mor.

Min opfordring er helt klart, at du skal forsøge at overvinde din skepsis for medicinen. Den første tid med medicinen er hård, bivirkningerne klinger af - det er i hvert fald min personlige erfaring + mange borgere gennem tiden har fortalt mig at de har oplevet det samme. I optrapningsperioden vil du blive fulgt tæt af psykiater så hvis du får uheldige handlemønstre vil der kunne blive reguleret i din medicin med det samme.

Men kimen skal være der før nogen form for præparat kan udløse den adfærd.

Amen... ganske enig !

Seroquel hører ikke til i gruppen af sovemediciner, men det virker (bla.) søvndyssende.


Seroquel er et såkaldet 2. generations antipsykotika, men anvendes også som både stemningsstabiliserende og søvndyssende.

Spørgeren kan læse mere om Seroquel på fx:

http://pro.medicin.dk/medicin/praeparater/2831

http://en.wikipedia.org/wiki/Quetiapine


Seroquel omsættes (metaboliseres) primært i leveren med nogle lever-enzymer i spil (CYP3A4 samt til en vis grad CYP2D6).

Ikke alle mennesker danner de samme mængder leverenzymer (primært af genetisk årsag) og det er én af årsagerene til af forskellige mennesker reagerer forskelligt på bestemte doser af forskellige mediciner, herunder fx Seroquel.

Så i forhold til megen medicinomsætning er det i virkeligheden ikke dosis, men plasmaniveau, der er det egentlig interessante i forbindelse med en bestemt effekt - og i praksis ser man da også, at der er nogen der får en effekt af 25-50 mg medens andre måske må op på 1000 mg for at få en effekt.


Seroquel har i øvrigt nogle af de samme bivirkninger, som man også ser i forbindelse med Zyprexa.

Men i al behandling foregår der en afvejning imellem ønskede og uønskede virkninger.

Den eneste sammenligning man kan lave mellem Seroquel og Zyprexa er vist at begge præparater er nyere andengenerations antipsykotiske midler, og dermed holder sammenligningen i virkning og bivirkning da også op.

Zyprexa er væsentligt bedre til psykoser men dækker ikke så godt stemningssvingninger.
Begge præparater er dog sløvende, men Seroquel er væsentligt oftere anvendt til PN

Tak for dit svar, ligner nok min historie lidt ;) har hørt om hømeopatisk litium, det skulle ikke have bivirkninger, kender du det?

Har også hørt om det, og spurgt adskillige psykiatere om de har kendskab til det, hvorefter de ser direkte mærkelige ud i hovedet.
Man skal nok til tyskland for at få reel vejledning på det område.

Har hørt om det, men har mødt samme reaktion som Papaya.

Jeg er vist så velmedicineret som jeg kan blive så jeg tør slet ikke eksperimentere med noget som helst.

Det lyder som en ret interessant påstand ...

Så det må du gerne uddybe i en mere generel relation til indikationer & bivirkninger ifm. de to præparater.

Hvad siger fx Medicinhåndbogen om emnet ?


Og ja, der er - som jeg også var inde på tidligere - af forskellige grunde individuelle forskelle på, hvordan præparaterne virker på den enkelte både mht. ønsket og uønsket effekt - hvilket betyder, at man skal op i store undersøgelser (mht. antal deltagere), hvis man skal sige noget mere generelt om et præparats ønsket og uønsket effekt.

De to præparater fungerer simpelthen forskelligt.
Det kan man læse i alverdens litteratur.

Nu ser jeg aldrig i den bog du henviser til, idet den er super overfladisk...
Men du kunne måske fortælle hvad der står der ?
Står der at præparaterne er stort set ens, er det en bekymrende sag.

6Uha... nej jeg skal heller ikke skifte.
Hvis man tør at regulere på sin medicin når den fungerer, så er det fordi at man aldrig har været rigtig alvorligt syg !

Papaya - helt enig!

Jeg ville aldrig turde gamble med noget. Nu fungerer mit liv nogenlunde igen og det skal jeg ikke have sat over styr. Følger med i hvad der sker indenfor de medicinske område, men jeg lytter nu meget til min psykiaters viden og erfaring, da hun alt andet lige ved ganske betydeligt mere om medicin end jeg.

Nogen skal jo være de første, men jeg ville aldrig turde skifte over til hvad min psykiater betragter som værende naturmedicin. Som med så meget andet er der måske her en uenighed mellem psykiatere omkring hvad der er naturmedicin og hvad der ikke er... jeg ved det ikke. Depression er jo i yderste konsekvens livsfarligt... det er det i hvert fald for mig. Så jeg forsætter troligt med at indtage den velafprøvende og veldokumenterede medicin som jeg har fået lægeordineret.

Det ser sikkert sjovt nok ud udefra at have en mani, og det føles også fantastisk !
Men bagefter viser der sig et h.elvede.
Mit det kommer som blandingstilstand, altså mani og normal ud i et.
Det er virkelig udmattende og kan ødelægge alt.

Jeg kan nu ikke forstå at vi Danmark er så forskrækkede overfor naturmedicin... Husk lægerne tjener store penge på os brugerne, så derfor vil de helst gøre os afhængige af noget de tjener på.

Da jeg startede på Ciprelex for 6 år siden fik jeg at vide at der ikke var bivirkninger... Hmmm, jeg fik hjerteproblemer for et halvt år siden. Og nej det er ikke sjovt at leve uden medicinen, men hellere det end hjerteproblemer. Og ja jeg fik en depression direkte da jeg trappede ud :o rigtigt surt, og jeg svinger enormt... Er virkeligt svært, men prøver at se om det er medicin afhængigheden der gør det, eller om jeg virkelig har behov for noget. I henvisningen til kognitiv behandlig skrev min psykriator at det havde hun ikke tid til at varetage... Mon der skal prioteres anderledes i fremtiden?

Jeg er klar over at vi alle er forskellige, men jeg er blevet enormt kritisk for min egen sikkerhed skyld efter de ting jeg har oplevet.

Kender I nogen der har taget antipsykotisk medicin over 25 -30 år ?
Er medicin mod bipolar mindre risikofyldt end lykkepiller?

Jeg synes at I er seje at I er kommet til jeres erkendelser med jeres behandlinger ;)

Jeg er med min medicinering i fare en på sigt at få påvirket mine nyrer og i det daglige har jeg også bivirkninger.
Mit alternativ ville nok være, som i gamle dage, at være indespæret på psykiatrisk afdeling resten af mit liv.

Jeg skal nok indstille mig på et liv, 5år kortere end hvis jeg ikke fik medicin, men hellere rask mens man lever end at være levende død i 5år længere.

en bøn
 

Kunne vi ikke godt blive enige om, at lægge det aldeles misvisende udtryk ly***piller i graven - én gang for alle?

(Jeg kan ikke engang få mig til at skrive det uden at få kvalme.)

Det faktum at det bliver brugt af nogle fagfolk og mediefolk, er ikke ensbetydende med at man skal hoppe med på vognen, og fortsat vildlede de mange ignoranter der omgiver os.

Jeg har U-TAL-LI-GE gange gennem de sidste 13 år, måttet forklare diverse personer, at SSRI medicin er ANTIDEPRESSIV medicin, og ikke Ecstacy i forklædning.

Det er grænseoverskridende sårende, at uvidende og hastigt fordømmende mennesker tror, at man går og fylder sig med fest-stoffer, 'så man løftes fra 0 til 200 på 3 sekunder' - på skatteborgernes regning i øvrigt!

Når sandheden er, at antidepressiv medicin i heldigste fald, løfter patienten fra minus 2000 og op i nærheden af 0 på livslyst-skalaen, så man endelig holder op med at græde i døgndrift, måske endda stopper med at ønske sig død, og omsider får bare lidt energi til begynde at tænke bare en smule fremadrettet.

Oveni de gode sider af medicinen, er der så alle de skrappe bivirkninger, som vi ganske gratis får med oveni hatten...

Lad os prøve at gøre en indsats i egne rækker først og fremmest, og beslutte os for at udrydde det misvisende og usandfærdige udtryk - i det mindste her på k10.


Det korrekte udtryk er SSRI-medicin eller antidepressiv medicin.

Og jeg har al mulig tiltro til, at brugerne herinde, der i forvejen professionelt bruger alle mulige andre forkortelser, kan finde ud af at bruge de korrekte udtryk.

Der er ikke nogen grund til på godt jysk at 'skide os selv i fjæset' - det er der så mange andre der har travlt med.

Øh...
der var vist ikke et eneste ord om lykkepiller

OK nok mig, sorry, der har skrevet det, så ssri

Manier er fantastiske. Intet mindre. Kan i perioder savne at være manisk.. men mine opgivelser sætter helt sikkert pris på at jeg ikke er det. Mine nærmeste har det svært når jeg har været manisk, men mine mere perifære bekendtskaber synes det er mægtig skægt for jeg kan jo helt bogstaveligt "dance all night long", er smækfuld af gode ideer... og det der er meget værre.

Vedr medicin i mange år. Ja, jeg har kendt en anden bipolar som i mere end 40 år har fået alt muligt forskelligt medicin mod hans bipolare lidelse. Han havde, så vidt jeg ved, ikke nogle blivende bivirkninger af medicinen.

Tja æbleplukker jeg må nok hellere krybe til korset og fortælle, at hjemmeplejen kom her 2 gange i døgnet det første års tid efter min diagnose var stillet fordi jeg ikke ville erkende mit behov for medicin... manierne er jo så herlige....

Jeg går til månedlig blodprøvekontrol og hver anden måned får jeg taget EKG da medicinen jo er kradse sager. Jeg har let nyrepåvirkning men ikke mere end at det er ok. Over tid må jeg nok også berede mig på flere alvorligere bivirkninger, men hellere have livskvalitet i færre år end være stærkt invalideret af depressioner og manier. Med i mine overvejelser omkring medicinen har også været, at jeg formentlig ikke vil kunne blive ved med at overleve mine depressioner... så alt i alt er medicin klart det bedste for mig - og mine børn!

Til Papaya og æbleplukker: kender I siden www.livsnettet.dk? Der er faktisk en ret aktiv og hyggelig gruppe for bipolare. Vi mødes af og til, drøfter alle mulige aspekter af at være bipolar - og alt muligt andet.

Hov... nu tager denne tråd da vist en drejning væk fra trådstarters oplæg. Undskyld!

Hej Pedro

Kender du til nogen, som ved mere om det? Altså at bestemte præparater øger trangen til at cutte? Jeg har hørt om det fra andre, men ved du, om der er nogen læger, psykologer eller andre, som har arbejdet med det?

Og til alle jer andre, der svarer på denne tråd: Tusind tak for jeres svar. Bliv endelig ved med at skrive. Jeg bliver lidt klogere for hvert ord.

Mange gode hilsner

Prøv ham bag lykkepille info siden, han hedder Henrik Harris Linde