K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   "Lovligt fravær kontanthjælp" (https://www.k10.dk/showthread.php?t=19534)

Adi_k 30-09-2011 01:01

"Lovligt fravær kontanthjælp"
 
Kan dødsfald i nærmeste familie anses for lovligt fravær? Og fravær ifht. bisættelse?

På forhånd tak.

LUM 30-09-2011 03:42

Nej

Jeg husker noget med en der bad om fri til bisættelse af en nær slægtning (mener det var mor eller mormor) i Tyskland.

Det var dobbelt nej, for det første for turen ud af landet, for det andet fordi bisættelse IKKE er beskrevet som en lovlig fraværsgrund fra aktivering.

Eller dvs man er naturligvis velkommen til at tage fri, men det koster.

Meeen mon ikke din SB´er vil give dig lov at tage fri, hvis du spørger pænt?? Du får i hvert fald ikke lov hvis du ikke prøver ;)
Det kan jo også være dit aktiverings sted er meget venligt (min veninde har før sluppet for straf på den konto)

Jeg tager kun noget af det, for det er et temmelig langt stykke men der er tale om § 13 punkt 6 i Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik.

Citat:

Stk. 4. Ønsker ansøgeren eller ægtefællen at modtage eller modtager ansøgeren eller ægtefællen hjælp alene på grund af ledighed, har de dog ikke pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde efter stk. 1 eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter stk. 3, hvis

1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,

2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6 og 8, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,

5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn,

7) den pågældende er omfattet af en friperiode efter § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

8) den pågældende aftjener værnepligt,

9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller

10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.
Lægebesøg er heller ikke direkte beskrevet, men disse forventes det, for det meste at man sørger for at ligge uden for salve aktiveringens mødetid, der til er det beskrevet at kommunen skal vurdere om der foreligger andre grunde end de i punkt 4 beskrevne der giver lovlig ret til fravær, hvor ved der menes at operationer sygdom lægeundersøgelser som ikke bare lige kan ligges uden for normal arbejdstid ol bør (ikke skal, men BØR) være lovlig grund.

Så ærgeligt ærgeligt hvis din ægtefælde dør, du kan ikke bare ligge bisættelsen en mandag formiddag og så tro du slipper for aktivering, det må man placere i en weekend, sådan er det.

NEJ jeg personligt syntes ikke det er rimeligt, fordi man som pårørende ikke altid har medbestemmelse hvilken ugedag fx ens mormor skal bisættes.

Buddha 30-09-2011 03:58

Ja i allerhøjeste grad..sorg og fred dertil er en menneskeret..gør dog folk opmærksomme på det på forhånd istedet for at påkalde dig retten bagefter.
Du har præcis de samme grundliggende rettigheder som alle andre selv om du ikke har et arbejde og lad dem ikke bilde dig andet ind.
Før i tiden havde man et helt sørgeår hvor man ikke forventede så meget af de efterladte,det kunne vi godt lære lidt af idag.
Kondolencer herfra

annagw 30-09-2011 12:29

Se at få ringet til din sagsbehandler.

Sig at der er det her dødsfald, og du ikke er i stand til at komme til aktivering.
Det tror jeg bestemt ikke er noget problem.
Om ikke andet kan det blive skrevet som sygefravær - med henvisning til din psyke nu hvor dødsfaldet lige er sket.

FrkM 28-05-2012 13:06

Jeg kondolerer!

Jeg er usikker på hvad du mener med om dødsfald kan betragtes som lovligt fravær. Mener du fravær ifm. at du har været indkaldt på sygehuset mhp at "sige farvel"?

I min mange år som socialrådgiver har jeg altid givet aktiveringsfri den dag bisættelsen har skullet finde sted - for at give din sagsbehandler mulighed for at træffe en hurtig afgørelse vil jeg foreslå dig at indsende dokumentation for
bisættelsestidspunktet.

supersus 28-05-2012 13:27

Det må absolut høre under lovligt fri, jeg fik da fri i flere uger da min søster kom på hospice, da hun døde, og blev begravet. som min SB sagde det er vigtigt at du får sagt ordentligt farvel til din søster, så jeg skulle bare bruge den tid det tog.

Jeg fik også fri da min datter blev opereret, og skulle være hjemme 8 - 10 dage efter.

Har haft fri når datteren eller mig har været ved speciallæge.

Fik også 1 ekstra uges ferie, da datterens SFO havde lukket.

Har aldrig haft problemer med at få fri under aktivering.

Ninja 28-05-2012 14:04

Det skulle lyde underligt, at man ikke få fri fra aktivering pga man skal med til bisættelsen - selv fanger i fængslet kan komme med til den slags....

Vovse 29-05-2012 06:53

Tråden er fra september 2011.

For mange år siden var jeg ansat som piccoline på kommunen, og dér så jeg et reglement om hvornår man havde ret til en fridag, og det havde man bl.a. i forb. med begravelse af nære slægtninge.

Så det burde være ligetil.

mukke 29-05-2012 09:16

Da jeg måtte tage fri fra aktivering på grund af min fars sygdom og død i 2004, var der ingen problemer, men jeg var også et godt sted, hvor man uden tvivl har rapporteret på den helt rigtige måde. Det kan være, de er blevet skrappere, - men vi har jo muligheden for at bede, om de ikke nok vil kalde det feriedage, om galt skulle være. Vi har ferieret MED kontanthjælpen i behold.
Jeg mener, at dødsfald blandt nærtstående er grund nok.

FrkM 29-05-2012 10:13

Ej altså... det havde jeg slet ikke set.... :(


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 23:49.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension