K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Politik og Samfund (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=31)
-   -   erfaringer med medicinsk cannabis (https://www.k10.dk/showthread.php?t=35951)

sortepigen 11-07-2018 10:10

Tak for link Klukdad, ja der står en masse brugbar information i dit link. jeg undrer mig dog over lægemiddelstyrelsen, som i artiklen skriver at de ikke har kendskab til cbd produkter som er godkendt som kosttilskud i andre eu lande. hvorfor har medarb der har svaret fra lægemiddelstyrelsen på min henvendelse IKKE skrevet den info til mig?

den afd. jeg skrev til i lægemiddelstyrelsen( tror jeg ved en fejl i mit tidl. indlæg fik skrevet fødevarestyrelsen, det er lægemiddelstyrelsen jeg har skrevet til) , de laver ikke andet en behandle henvendelser om specifikke produkter fra andre eu lande, så det er sgu lidt mærkeligt.

NÅ men nu er jeg ved at researche lidt mere , om eks. HOlland sælger cbd produkter som godkendte kosttilskud, for så må man jo gerne købe det der

.............................fortsættelse følger

vh
sporhunden sortepigen vuf vuf :D

phhmw 17-07-2018 14:59

Kørekort vs medicin
 
http://www.k10.dk/showpost.php?p=364493&postcount=430

Spørgsmål nr. 162:

Ministeren bedes redegøre for, om der er kommet nye regler for, hvilken medi- cin man må tage når man har kørekort, som medfører, at man som borger kan risikere ikke at få fornyet sit kørekort på trods af, at man har indtaget den samme medicin i mange år.


Hilsen Peter (y) Viden gør stærk

phhmw 19-08-2018 09:32

Regeringen vil tillade giftrester i cannabis til alvorligt syge
 
https://politiken.dk/forbrugogliv/su...alvorligt-syge

Det er en absurd situation, siger lægerne til planer om at tillade pesticidrester i cannabis til patienter. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) lover et skarpt fokus på kvaliteten og håber på dansk økologisk produktion. 551 patienter har på seks måneder fået recept på euforiserende topskud.

Stik imod sin hidtidige politik vil regeringen nu tillade, at der er rester af sprøjtegift i de produkter med medicinsk cannabis, der får plads i en kritiseret forsøgsordning, hvor patienter med en recept i hånden kan købe tørrede topskud på apoteket.

Det er konsekvensen af et udkast til lovforslag, som netop har været i høring. De praktiserende lægers faglige selskab vender sig kraftigt mod planerne.


Hilsen Peter :evil:

sortepigen 20-08-2018 13:31

Åben høring om medicinsk cannabis, 4.9 i sundhedsudvalget, det tv transmiteres, se her .......

https://www.ft.dk/aktuelt/nyheder/20...icinskcannabis

jeg skal da i DEN grad kigge med :))

phhmw 24-08-2018 07:47

Spørgsmål og svar om medicinsk cannabis: Lægemiddelstyrelsen aug 2018
 
https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/s...insk-cannabis/


Kan man lovligt få medicinsk cannabis i Danmark i dag?

Hvilke typer cannabisprodukter kan man få i Danmark?

Hvorfor har Lægemiddelstyrelsen ikke godkendt nogle flere cannabisbaserede lægemidler?

Hvad skal der til for, at flere cannabisprodukter kan blive godkendt som lægemidler?

Hvorfor har Lægemiddelstyrelsen ikke optaget flere produkter i forsøgsordningen om medicinsk cannabis?

Hvilke læger må udskrive medicinsk cannabis?

Kan man få tilskud til medicinsk cannabis?

Kan man få enkelttilskud til anden cannabisholdig medicin?

Må man køre bil, hvis man har indtaget medicin med THC?

Har udlandet mere evidens for cannabis’ gavnlige effekter?

Kan man købe lovlig cannabisolie i danske butikker eller webbutikker, som ikke er et apotek?

Hvem vurderer om en cannabisolie er et lægemiddel?

Mange steder på internettet står der, at det nu er lovligt at sælge cannabisolie, hvis blot indholdet af THC er under 0,2 %. Er det rigtigt?

Hvilke risici er der ved at medicinere sig selv eller sit barn med cannabis-olie, som man har købt ulovligt?

Er det farligt at give børn med epilepsi ulovlig cannabis-olie?

Anses CBD-olier generelt for at være kosttilskud i andre EU-lande?

Hvad skal der til for, at en cannabisolie kan blive registeret som et kosttilskud i Danmark?

Er det strafbart at købe CBD-produkter uden om lægen og apoteket?

Må man bruge medicin med cannabis til dyr i Danmark?

Har du spørgsmål til medicinsk cannabis?
Du er velkommen til at ringe til vores informationscenter på tlf. 44 88 95 95 eller skrive til [email protected], hvis du har spørgsmål om medicinsk cannabis.

Du kan også stille dine spørgsmål på vores Facebook-side

Hilsen Peter (y)

sortepigen 24-08-2018 11:24

17. juli skriver en fuldmægtig jurist i Lægemiddelstyrelsen til mig i en mail. følgende...................

"Du kan godt risikere at få en bøde, hvis du køber et produkt fra et andet EU land, men produktet ikke er lovligt at sælge i det EU land.

F.eks. hvis produktet ikke er et godkendt kosttilskud i EU landet, men efter det pågældende EU lands regler skulle have været et lovligt kosttilskud for at kunne sælges lovligt eller hvis produktet ikke er et godkendt lægemiddel i det pågældende EU land, men ifølge EU landets lovgivning skal være godkendt som et lægemiddel for at kunne sælges lovligt."

FORVIRRET kære k10 medborger :confused:...............tjahhhh det er jeg i hvertfald stadig, i det svaret til mig kollidere med det Lægemiddelstyrelsen nu melder ud på deres hjemmeside, hvor de skriver at det kun er sælgerne de kommer efter, så hvad skal vi mon regne med?

vh og tak for link Peter :)(y)
sortepigen

phhmw 31-08-2018 09:56

Ny forskning: Derfor virker cannabis mod tarmsygdomme
 
https://www.betterwing.dk/blog/ny-fo...-tarmsygdomme/

Rapporter fra cannabisbrugere om, at stoffet reducerer symptomerne på inflammatorisk tarmsygdom (IBD) kan endelig forklares ved ny forskning fra University of Massachusetts Medical School og University of Bath, der viser, at endocannabinoider hjælper med at kontrollere og forebygge tarmbetændelse hos mus.

Dette er første gang forskerne har påvist en biologisk mekanisme, der kan forklare, hvorfor nogle cannabis-brugere har rapporteret gavnlige effekter af cannabis på tarmbetændelsestilstande som Colitis ulcerosa og Crohns sygdom. Forskerne håber, at deres resultater vil føre til udvikling af medicin og behandlinger for tarmlidelser, som påvirker millioner af mennesker verden over og forårsages, når kroppens immunforsvar fejlagtigt angriber tarmen.
Resultaterne er offentliggjort i Journal of Clinical Investigation.

Hilsen Peter :confused:

phhmw 04-09-2018 22:17

Døende patienter kan nu få gratis medicinsk cannabis
 
https://sundhedspolitisktidsskrift.d...:uncategorised

Fra september kan patienter, som har fået ordineret og købt medicinsk cannabis, og som er døende, få udbetalt tilskud med tilbagevirkende kraft for hele 2018.
Tilskuddet udgør 100 pct. og udbetales månedligt af Lægemiddelstyrelsen til borgerens Nemkonto.

Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Ifølge aftalen om forsøgsordningen med lægeordineret medicinsk cannabis skal tilskudsordningen træde i kraft 1. januar 2019 med tilbagevirkende kraft, så der efter lovens ikrafttræden også gives tilskud til cannabisprodukter købt i 2018.

Hilsen Peter (y)

phhmw 09-09-2018 19:59

Lægemiddelstyrelsen: Vi ser ingen risiko ved forsøgsordningens brug af medicinsk cann
 
https://sundhedspolitisktidsskrift.d...-cannabis.html

Fakta om medicinsk cannabis

Fra 1. januar 2018 blev det lovligt at udskrive en række cannabisprodukter til udvalgte patienter, men lægerne er modvillige.

Det er kun patienter med sklerose, rygmarvsskader, kroniske smerter og kvalme og opkast efter kemoterapi, der er omfattet af forsøgsordningen.

Den nye medicinske cannabis, som de danske læger har fået lov til at udskrive, fås i to præparater, der hedder Bediol og Bedrocan. Begge fås i form af en te.

Snart kommer der tre nye produkter med i ordningen - det er cannabisolier: En ren CBD olie, en ren THC olie og en blanding af CBD+THC olie. Produkterne hedder CBD Drops, THC Drops og 1:1 Drops.

CBD har ingen euforiserende effekt. Det har THC.

I Danmark skelnes der officielt mellem begreberne “medicinsk cannabis" og "cannabis til medicinsk brug eller cannabis-baseret medicin".

Medicinsk cannabis er lavet af cannabis-ekstrakter eller ved syntetisk fremstilling og har ligesom alt anden medicin gået igennem en officiel godkendelsesprocess.

Cannabis til medicinsk brug er brugen af selve urten til at lave lægemidler, der består af alle de aktive stoffer i cannabis.

Fra videnskabelig side har der været stor modstand mod brugen af cannabis som medicin, især fordi der ikke er særlig god forskning til at understøtte effekten af cannabis. Selvom fortalere ofte fremstiller cannabis som værende uden bivirkninger, er der dog indberettet kvalme, svimmelhed, tør mund, hallucinationer, forvirring, søvnighed og eufori.

Det er indtil videre kun ved kroniske smerter, spasmer ved sclerose og bivirkninger ved kemoterapi, at cannabis har vist nogen beviselig effekt.

Den kendte viden om bivirkninger ved THC og CBD

FAKTA
Læger i Danmark har flere muligheder for at udskrive medicin baseret på cannabis

Godkendt medicin

Ikke godkendt medicin på udleveringstilladelse

Magistrelt fremstillet medicin med cannabis

Forsøgsordningen med medicinsk cannabis

- Kilde: Lægemiddelstyrelsen

Hilsen Peter (y)

Bilag til information

Ny bog:

SANDHEDERNE OM MEDICINSK CANNABIS
af Maria Cuculiza

Udkommer i november 2018 på Forlaget Medicinske Tidsskrifter

Cannabis-høring
http://ugeskriftet.dk/nyhed/cannabis...gsa-i-udlandet

Udenlandske erfaringer med medicinsk cannabis viser, at brugen bliver mere udbredt, men at forskningen halter. Evidensgrundlaget er ringe. Som i Danmark er mange læger tilbageholdende med at udskrive cannabis.

sortepigen 11-09-2018 11:48

tv 2 idag

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-0...-end-forventet

hvor formanden for de praktiserende læger, Andreas Rudkøbing udtaler at

"- Det er uforståeligt, at et politisk flertal vil tage ansvar for en forsøgsordning, som dels åbner for en alt for bred brug af et euforiserende og afhængighedsskabende stof, dels ikke giver ny og velunderbygget viden om stoffets effekt, siger formand Andreas Rudkjøbing."

mens næstformand i lægeforeningen Michael Dupont udtaler, til Bt

http://www.bt.dk/danmark/skaerpet-op...annabis-chance

bemærk at han skriver at
"problemet er at vi har meget få alternativer til lige de her patienter , der får tramadol"

+ at der andet steds i artiklen står om hvor afhængighedsskabende eks. Tramadol er..................

må jeg foreslå de to foreninger at begynde at arbejde og tænke en smule ud af boxen, eks. ved at være åbne for alternativer, som medicinsk cannabis,?

phhmw 12-09-2018 12:52

Sundhedsministeren: Vi er nødt til at tage chancen med medicinsk cannabis
 
https://www.altinget.dk/artikel/sund...ign=altingetdk

628. Det er antallet af patienter, som til og med august har fået ordineret medicinsk cannabis som en del af forsøgsordningen, der trådte i kraft ved årsskiftet.

For manges vedkommende mennesker med smerter og store konsekvenser for og påvirkning af deres liv. For mig handler forsøgsordningen om såvel værdighed hos patienter som det at sikre ny faglig viden og resultater, der kan gavne mennesker, der lever med deres sygdom.


phhmw

Jeg er netop blevet bevilget denne behandling og afventer. Indtil nu har jeg ventet en måned på besked fra apoteket, formoder jeg.

Jeg vender tilbage med mine erfaringer.

Hilsen Peter (y)

phhmw 13-09-2018 22:01

Smertelæge: Cannabisdråber vil koste patienter over 5000 kroner månedligt i egenbetal
 
https://sundhedspolitisktidsskrift.d...nbetaling.html

Tre nye præparater er på vej i handlen til brug i forsøgsordningen med medicinsk cannabis, og dermed får patienterne meget snart mulighed for at vælge mellem både cannabisdråber og -te. Men smertelæge Tina Horsted er forarget over priserne på de nye produkter.

De tre nye dråbeprodukter er THC drops, CBD drops, og 1:1 drops, som indeholder en 1:1 blanding af THS og CBD. Ligesom ved de to teprodukter fra producenten CannGros, der hidtil er indgået i forsøgsordningen, følger der ikke en dosisanvisning med dråberne. I stedet er anbefalingen af begynde med en lav dosis og justere efter behov.

På baggrund af erfaringerne i Canada, hvor foreløbig 300.000 har været i behandling med medicinsk cannabis, foreslår producenten Stenocare en startdosis på 0.2-0.5 ml af CBD-dråber, 0.2 ml af 1:1 dråberne og 0.1-0.2 ml af THC-dråberne. Ved en startdosis på 0,2-0,5 ml to gange om dagen vil det give en månedlig udgift på 824-2061 kroner.

Men ifølge Tina Horsted vil behovet hos de fleste være væsentligt højere end det. Hendes klinikker har haft 416 patienter i behandling i forbindelse med forsøgsordningen med medicinsk cannabis, og ifølge hende ligger en typisk døgndosis på omkring 20-30 mg THC og 30-50 mg CBD, og det niveau når man med en dosis på 1 ml tre gange dagligt.

Med en pris på 68 kroner per ml giver det en daglig udgift på 200 kroner og en månedlig udgift på 6000 kroner.

Man kan jo ikke søge enkelttilskud til produkter fra forsøgsordningen, så patienterne vil få en årlig udgift på 72.000 kroner, og de kan maksimalt få refunderet 10.000 kroner som tilskud fra forsøgsordningen. For de heldige vil der være et tilskud fra sygesikringen Danmark, men ellers har de en egenudgift på 62.000 kroner,” siger Tina Horsted.

Hilsen Peter :confused:

phhmw 18-09-2018 08:17

Danskernes selvmedicinering med cannabis skal kortlægges
 
https://www.dr.dk/nyheder/viden/krop...al-kortlaegges

Der er meget lidt viden om brugen af cannabis som medicin, når lægen ikke er involveret. Derfor vil forsker nu undersøge hvordan vi bruger stoffet.

Men mindst 50.000 danskerne har brugt cannabis til medicinsk brug uden om lægen, viser en meningsmåling lavet af Epinion for DR Nyheder i 2016.
Udover meningsmålingen er der mange grupper på bl.a. Facebook, hvor brugere diskuterer og rådgiver hinanden om brugen af medicinsk cannabis.

Det tyder på, at selvmedicinering med cannabis er en stigende trend blandt danskerne, mener Sinikka Kvamme.

- De grupper, jeg har kunne finde på Facebook, udgør tilsammen mere end 60.000 medlemmer. Hvor mange af dem, der rent faktisk bruger cannabis som medicin, ved vi selvfølgelig ikke, men det giver alligevel en fornemmelse af omfanget af brugen af cannabis som medicin, siger hun.

Hvis du selv har taget medicinsk cannabis eller givet det til andre, så kan du deltage anonymt i undersøgelsen på crf.au.dk/cannabis.

https://www.survey-xact.dk/servlet/c...tLinkAnonymous

Som deltager i denne undersøgelse er du anonym og din besvarelse gemmes i henhold til persondataloven.
Spørgeskemaet tager ca. 15 min. at udfylde.

Spørgeskemaet er en del af et ph.d. projekt på Center for Rusmiddelforskning, som undersøger danskernes brug af cannabis som medicin.
Vi vil gerne vide hvilken type cannabis folk bruger som medicin, hvorfor de bruger det og hvilke effekter de oplever.

Derudover stiller vi nogle praktiske spørgsmål, f.eks. om hvad der inspirerede til brug af cannabis som medicin, hvor man får cannabis fra, og om hvor mange, som kender til éns brug af cannabis som medicin.

Hvis du har spørgsmål kontakt da gerne ph.d. studerende Sinikka Lehmann Kvamme på mail [email protected] eller på tlf: 87165778.

På forhånd mange tak.


Hilsen Peter (y)

sortepigen 20-09-2018 09:22

Stor var min glæde forleden da jeg så en stor kampagne for et dansk kosttilskudsfirma, der reklamere med at de sælger et kosttilskud med Cannabis, helt lovligt........ja de har såmænd en meget kendt person til at reklamere for det på tv, samt i ugeblade, så jeg tænkte HUraaaaa, det må da være rigtigt.

jeg nævner ikke firmaet her, for det er jeg ikke sikker på jeg må, men med en smule research kan man nok selv finde det.

jeg skyndte mig at bestille, for der stod jo med store bogstaver at der er cannabis i, samt at det overholder lovg. da der ikke er thc i.

jeg vil så gerne benytte lejligheden til at advare om at det med at der er cannabis i, det er vist noget af en overdrivelse.

de har tilsat hampefrøolie i kosttilskudet, og kalder det så cannabis med store bogstaver.

hampefrøolie har man hele tiden kunne få i helsekostbutkker til madlavning.

det har absolut ingen effekt på smerter , såååååå

nu har jeg afmeldt yderligere leverancer fra firmaet , samt sendt en klage til fødevarestyrelsen, over vildledende markedsføring.

firmaet har tidl. fået store bøder for vildledende markedsføring.

hilsen en meget naiv og frygtelig vred :evil:
sortepigen

ensomhed 29-09-2018 09:23

Hvis det vildledende og med store bøder til følge, hvorfor melder du så ikke klart ud hvad det drejer sig om, før nogle af os andre hopper i fælden?

sortepigen 29-09-2018 12:20

det vil jeg egentlig også gerne men jeg er ikke sikker på at jeg må nævne navne på firmaer på k10, men håber webmaster vil svare på det?

hvis web siger ok, nævner jeg hellere end gerne.

indtil da, så lad være at købe danskproduceret kosttilskud med cannabis

fødevarestyrelsen ringede igår til mig, på baggrund af min klage over firmaet, og sagde at de forventede at der falder en afgørelsen i løbet af maks. 2 uger, om firmaet har gjort noget forkert eller ej.

vh sortepigen

Webmaster 29-09-2018 12:54

Hvis det er et firma du har haft oplevelser med, så kan du sagtens nævne det....specielt hvis de ikke overholder det “der står på æsken”

sortepigen 29-09-2018 13:37

Tak web (y)

det drejer sig om firmaet Wellvita, og deres produkt movizin cannabis.

jeg havde fået den opfattelse af det var cannabis, altså aktive ingr. som virker mod smerter, den opfattelse har jeg når jeg læser om deres produkt.

derfor købte jeg produktet.

jeg har imidlertid fået oplyst af cannabisdanmark at wellvita blot tilsætter olie fra hampefrø, så at kalde det cannabis skulle være noget af en overdrivelse.

det har man nemlig hele tiden kunne købe som fødevare/madolie, så der er ingen god grund til at tilsætte dette i et kosttilskud, for hvis det havde virket mod smerter havde vi alle nok spurtet ned i nærmeste helsekostbutik for flere år siden og brugt det mod smerter.

men nu får vi se hvad fødevarestyrelsen siger, der er jo vide rammer for hvad man kan købe idag, eks. er et kosttilskud med blåbær som skulle give et klarerer syn :rolleyes: altså helt ærligt. jeg finder det mærkværdigt at man kan sende kosttilskud på markedet som ikke har dokumentation for deres påstande om hvad de virker mod.

wellvita har tidl. fået store bøder for vildledende markedsførign, har jeg fået oplyst, så nu får vi se om de har trådt over grænsen for hvad de kan tillade sig denne gang, eller de de blot går lige til grænsen hvad angår lovg. på området.

jeg holder jer orienteret når jeg kender resultatet af fødevarestyrelsens undersøgelser.

jeg tager produktet til pakken er tom, for skadeligt skulle det ikke være, og hvis der falder et mirakel ned fra himlen og det mod forventning virker mod smerter, så skal jeg være den første til at stille mig op og reklamere positivt for wellvita, det er hermed et løfte.

mand 29-09-2018 17:57

Hvis du skal have noget til smerter så skal der være THC i, jeg har prøvet CBD men det hjælper ikke på mine smerter, køb nogle frø og så dette og du har hvad du har brug for.

sortepigen 04-10-2018 11:24

cannabisdanmark, advarer mod wellvitas cannabisprodukt

https://www.jv.dk/esbjerg/Interesseo...rtikel/2649345

phhmw 05-10-2018 16:36

Rigshospitalet vil dosere som ved de godkendte cannabisprodukter
 
https://sundhedspolitisktidsskrift.d...:uncategorised

Patienterne presser på, og lægerne ved Dansk Multipel Sclerose Center https://www.rigshospitalet.dk/afdeli...r/default.aspx arbejder på at få fastsat, hvordan man vil dosere de nye cannabisolier, som kom i handlen i begyndelsen af september, så behandlingen kan komme i gang.

Planteprodukterne er kommet på markedet uden en vejledning om dosering, og da Lægemiddelstyrelsen heller ikke har anbefalinger til dosis, udover at man råder til at begynde med en ”lav” dosis, er det op til scleroseklinikkerne selv at finde ud af, hvor meget de forskellige patienter skal have.

phhmw

Jeg er ordineret Orale dråber Dronabinol 10 ml 1 + 3 dråber op til 3 x dagligt.

Diagnose: Dystonia, Op diskusprolaps L5 - L4, L2 - L1, uopereret prolaps i S1. TLSO-korset grundet spasmer højre abdome, højre rygstrækker. Nervesmerter i højre ridebukseområde og især højre fod, som forskrækker omgivelserne, når jeg råbe ``&%€§:mad:

Pris 2005 kr. Glostrup hospitalsapotek formoder jeg

Jeg undrede mig over, at der ingen indlægsseddel var medfølgende.

Jeg forsøgte med een dråbe, som påvirkede mig i svær grad, sov 8 timer i et stræk, i samme stilling og var utilpas, dvask den efterfølgende dag.

Reaktionen var, præcis, som da jeg fik muskelafslappende medicin.

Som rygpatient er det særdeles uhensigtsmæssigt, at sove i 8 timer i samme stilling og min personlige erfaring med muskelafslappende medicin er IKKE befordrende for rygpatienter.

Jeg afprøver det senere, når jeg har spasmer (Dystonia) og kan afse en efterfølgende, dag hvor jeg er indisponibel.

Men indtil nu ser det ud til en fiasko, for mit vedkommende.

Har talt med en erfaren rygpatient, som selv tager cannabis med THC til stor gavn. Vedkommende med erfaring mener, at der er enorme forskelle på, hvordan det virker på den enkelt patient.

Jeg vender tilbage, når jeg har afprøvet det fuldt ud.

Spørgsmål:

Navnet Dronabinol nævnes ingen andre steder som godkendt cannabis forsøgsvis godkendt olie.

Findes der andre k10èr med erfaring med Dronabinol?

Hilsen Peter (y)

Bilag

https://www.facebook.com/mcforeningd...9773657572355/

Spørgsmål og svar om medicinsk cannabis Lægemiddelstyrelsen
https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/s...insk-cannabis/

sortepigen 06-10-2018 08:29

så læs da for pokker lige afgørelsen vedr. wellvitas "cannabis"produkt fra fødevarestyrelsen.................

http://www.findsmiley.dk/Sider/Kontr...px?Virk1532578

mand 06-10-2018 13:38

Jeg går ud fra det er dig sortepigen som har indgivet klagen og det er virkeligt godt gået, mange af disse produkter som kan købes i håndkøb ja for den sags skyld også det som apoteket laver har ingen virkning, jeg vil ikke gentage mig selv og skrive hvad der er godt og billigt og som virker.

phhmw 11-10-2018 19:39

Banebrydende fynsk forskning: Cannabis slår resistente bakterier ihjel
 
https://www.fyens.dk/indland/Banebry...rtikel/3291815

På Syddansk Universitet i Odense er et lille hold forskere i gang med at udvikle en creme mod resistente bakterier. Og den magiske ingrediens er cannabis. Det slår nemlig resistente bakterier ihjel.

Hvad er CBD-stoffet helt præcist?

- Der er to hovedkomponenter i cannabisplanten, som man primært taler om; CBD og THC. THC er det, man normalt hører om, når folk ryger cannabis. Det er THC, der giver den euforiserende effekt. CBD derimod reducerer alle mulige forskellige ting, der er skidt for vores krop. Man har blandt andet indikationer på, at det kan hæmme inflammation i vores krop, man får en bedre fordøjelse og for sklerosepatienter kan det hjælpe på smertelindring, siger hun.

Hilsen Peter (y):confused:

phhmw 19-11-2018 21:01

Plejehjem i Brønshøj dokumentere nu smertelindringen
 
Plejehjemsbeboerne har nu analyseret de nye lovforslag og efter 1 års forsøg ser det ud til, at cannabis kan dokumenterer en høj succesrate.

https://www.youtube.com/watch?v=d5cNSvIOirE

Hilsen Peter (:)

phhmw 13-07-2019 23:48

Stigning på 300 procent: Flere får recept på medicinsk cannabis
 
https://www.dr.dk/nyheder/indland/st...cinsk-cannabis

På et år er der sket mere end en tredobling i antallet af indløste recepter på medicinsk cannabis.

Hilsen Peter (y)

phhmw 14-08-2019 11:49

Sandhederne om medicinsk cannabis af Maria Cuculiza
 
https://www.saxo.com/dk/sandhederne-..._9788797092804

Medicinsk cannabis er snart dagligdag, også i Danmark.Cannabisforretningen vokser med uhørt kraft. 350 milliarder kroner ventes der at blive omsat for på verdensplan i 2025.

Men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål - om planten, om evidensen og om, hvem der skal tjene på de mange desperate, syge og smerteplagede, som håber, at de nu har fundet hjælp.

I denne bog søger journalist og forfatter Maria Cuculiza at skabe overblik i junglen af følelsesfulde og udokumenterede påstande. Hun har skabt et unikt, journalistisk og evidensbaseret øjebliksbillede, så læger, sygeplejersker og andre behandlere, men ikke mindst patienter, pårørende og almindeligt sundhedsinteresserede kan træffe deres beslutninger på et mere oplyst grundlag.

Bogens titel 'Sandhederne om medicinsk cannabis' er valgt, fordi der netop findes mange sandheder - og ikke bare én.

Ideen til bogen opstod, da danske politikere valgte at give grønt lys til forsøg med denne medicin, hvis effekt og sikkerhed vi ifølge lægerne ikke har nok evidens for.

'Sandhederne om medicinsk cannabis' er til alle dem, der ikke vil nøjes med den viden, man kan få på Facebook og af kendte menneskers personlige oplevelser.

Hilsen Peter :confused:(y)

phhmw 25-08-2019 20:53

Sygeplejerske skal forsvare brug af cannabisolie
 
http://m.tv2bornholm.dk/?area=nyhed&...j7kVd4UxTtLe9s

Sidste forår blev sygeplejerske Marina Mia Kirkvald fyret, fordi hun offentligt var stået frem og fortalt om sin brug af cannabisolie.
Sidste forår blev sygeplejerske Marina Mia Kirkvald fyret, fordi hun offentligt stod frem og fortalte om sin brug af medicinsk cannabisolie. Hun tog to dråber dagligt på grund af smerter efter en rygoperation, men hendes åbenhed omkring brugen resulterede i et opkald fra Region Hovedstadens Psykiatri - og en fyring.

Nu - halvandet år efter - er Mia Kirkvald indkaldt til samtale i Styrelsen for Patientsikkerhed den 28. august.

- Jeg skal forsvare min ret til fortsat at være autoriseret sygeplejerske på baggrund af min offentliggørelse af mit brug af CBD olie mod rygsmerter i marts 2017-februar 2018, skriver Marina Mia Kirkvald i dag til TV 2/Bornholm.

Brugen af cannabisolie kan altså koste Mia Kirkvald retten til at arbejde som sygeplejerske. Dette på trods af, at det siden den 1. januar 2018 er det blevet lovligt for praktiserende læger at udskrive cannabisolie, hvilket ingen praktiserende læger på Bornholm dog gjorde i foråret 2018. Mia Kirkvald havde derfor ikke fået en recept til medicinen, hvorfor hun blev fyret.


Hilsen Peter :confused:

phhmw 26-08-2019 22:51

RYK Cannabis undersøgelse
 
http://ryk.dk/cannabis-undersøgelse-...BQzxgZzbBxFlok

Forsøgsordningen med medicinsk cannabis har nu kørt siden 1. januar 2018, og i den forbindelse ønsker RYK – Rygmarvsskadede i Danmark i samarbejde med flere andre patientforeninger at undersøge holdninger til og erfaringer med cannabis som medicin i de pågældende diagnosegrupper.

RYK har gennem de seneste år været optaget af i den igangværende forsøgsordning med medicinsk cannabis til bl.a. mennesker med rygmarvsskade, og vi følger forsøget tæt.
For at vi fortsat kan arbejde for at sikre dine og andre RYK medlemmers interesser, har vi brug for at kende dine holdninger til cannabis samt dine eventuelle erfaringer med at anvende cannabis som medicin. Derfor håber vi, at du vil deltage i denne undersøgelse.

Undersøgelsen gennemføres af en lang række patientforeninger (herunder Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen og Scleroseforeningen) for at kunne tegne et bredere billede af brugen af cannabis som medicin. Oplysningerne samles således på tværs af patientgrupper for til sidst at danne grundlag for en fælles analyse af disse data. Og til denne del er der udarbejdet et fælles spørgeskema.

Vi har brug for dit svar, uanset om du har personlige erfaringer med cannabis som medicin eller ej.


Bemærk: Du skal have en rygmarvsskade og være 18 år eller derover for at besvare spørgeskemaet.

https://da.surveymonkey.com/r/H6J376C

Hilsen Peter (y)

phhmw 28-08-2019 22:17

Ref # 108 Fyret sygeplejerske vinder sag om cannabisolie
 
http://www.tv2bornholm.dk/default.as...lLWH05vH6CxWKo

Sygeplejerske Marina Mia Kirkvald tager to dråber cannabisolie dagligt på grund af smerter efter en rygoperation, men hendes åbenhed omkring brugen resulterede i et opkald fra Region Hovedstadens Psykiatri - og en fyring.

I dag - halvandet år efter - har Marina Mia Kirkvald forsvaret sin brug af olien over for Styrelsen for Patientsikkerhed, og har vundet.

- Jeg har det festligt lige nu, jeg er lettet og glad, siger Marina Mia Kirkvald, og uddyber:

- Jeg beholder min autorisation som sygeplejerske, og jeg må gerne fortsætte med at tage cbd-olien, mens jeg arbejder.

Marina Mia Kirkvald driver i dag Klinik Makir, som privat praktiserende sygeplejerske, og fremover kan patienter i hendes klinik høre om sygeplejerskens erfaringer med olien.

- Det er meget vigtigt for mig, at jeg må gerne fortælle mine egne historier. Jeg må kun snakke om lægemiddelstyrelsens lister, og ikke international forskning, men det betyder meget for mig, at jeg ikke skal holde noget hemmeligt mere, siger Marina Mia Kirkvald.


Hilsen Peter (y)

phhmw 10-09-2019 16:44

Kontroversiel cannabis-læge åbner nye klinikker
 
https://sundhedspolitisktidsskrift.d...er/2455-d.html

Ingen læger har været interesserede i at åbne afdelinger af smertelægen Tina Horsteds privatklinik, Clinic Horsted, der i lægekredse er kontroversiel og kendt for brugen af medicinsk cannabis.
Nu tager Tina Horsted og medgrundlæggeren af klinikken, Jens Thau, konsekvensen og tager selv ud på nyoprettede klinikker i Aalborg og Næstved. Tina Horsted og Jens Thau har nemlig fra starten af Clinic Horsted for to år siden haft en ambition om at åbne klinikker i hele landet.

"Jeg tror, at der er læger, som er interesserede i at hjælpe, men det er stadig for politisk ukorrekt som læge at behandle med medicinsk cannabis. Så derfor er lægerne bange for at komme i kollegial modvind," mener Jens Thau. Han er dog af den overbevisning, at lægernes holdning til medicinsk cannabis langsomt vil ændre sig.

Fakta om medicinsk cannabis

Fra 1. januar 2018 blev det lovligt at udskrive en række cannabisprodukter til udvalgte patienter, men lægerne er modvillige.
Det er kun patienter med sklerose, rygmarvsskader, kroniske smerter og kvalme og opkast efter kemoterapi, der er omfattet af forsøgsordningen.
Den nye medicinske cannabis, som de danske læger har fået lov til at udskrive, fås i flere præparater. Listen over godkendte midler kan ses her.
CBD har ingen euforiserende effekt. Det har THC.
Fra videnskabelig side har der været stor modstand mod brugen af cannabis som medicin, især fordi der ikke er særlig god forskning til at understøtte effekten af cannabis. Selvom fortalere ofte fremstiller cannabis som værende uden bivirkninger, er der dog indberettet kvalme, svimmelhed, tør mund, hallucinationer, forvirring, søvnighed og eufori.
Det er indtil videre kun ved kroniske smerter, spasmer ved sclerose og bivirkninger ved kemoterapi, at cannabis har vist nogen beviselig effekt.

Den kendte viden om bivirkninger ved THC og CBD

Den viden Lægemiddelstyrelsen aktuelt har om bivirkninger ved medicinsk cannabis er primært baseret på internationale kliniske undersøgelser af cannabisbaserede lægemidler som Sativex, Cesamet/Nabilone og Marinol, skriver Lægemiddelstyrelsen på sin hjemmeside.

THC-holdige produkter kan blandt andet give flg. bivirkninger: Træthed, svimmelhed, ændret stemningsleje, angst, påvirkning af koncentration og hukommelse, risiko for blodtryksfald medførende besvimelse samt risiko for trafikfarlighed. Derudover mere alvorlige psykiske symptomer herunder depression, hallucinationer, paranoia, vrangforestillinger og selvmordstanker. Langvarig brug af THC-holdige produkter medfører risiko for udvikling af afhængighed, hvilket er beskrevet i forbindelse med behandling af kroniske smertepatienter med medicinsk cannabis. Generelt er der begrænset viden om bivirkninger ved længere tids brug, men en negativ påvirkning af koncentration og indlæringsevne kan ikke udelukkes.

Der findes kun meget begrænset viden om bivirkninger relateret til CBD. Der er dokumentation for, at CBD kan påvirke leveren og muligvis også immunforsvaret.

- Kilde: Lægemiddelstyrelsen

Hilsen Peter (y)

phhmw 12-09-2019 08:40

Er CBD olie lovligt i Danmark?: Din komplette guide om hash loven, CBD olie og bilkør
 
https://lovlig-cannabis.dk/er-cbd-ol...lWUw2ckpquJQ20

Mange danskere spørger: ”Er CBD olie lovligt i Danmark?” og den store undren kommer af, at hash er udvundet fra Cannabis planten, som er ulovlig i Danmark, og at CBD olien er udvundet fra selvsamme hamp plante som det euforiserende stof THC, som man finder i hash. I denne artikel får du en komplet guide om hash loven og hvilke regler der er gældende for salg, køb https://lovlig-cannabis.dk/kob-cannabis-olie-online/ og anvendelse af CBD olie og bilkørsel https://lovlig-cannabis.dk/er-cbd-ol...JQ20#bilkørsel med euforiserende stoffer i blodet.

Hilsen Peter (y)

phhmw 24-10-2019 17:33

Ny cannabis patch til behandling af fibromyalgi smerter og diabetisk nervesmerter
 
https://worldnews786.com/danish/ny-c...q-Ii9tasN9Ampg

To nye medikamenter er udviklet til behandling af fibromyalgi-smerter og diabetisk nervesmerter af et cannabis-baseret firma. En transdermal plaster anbringes på huden og i blodbanen for at behandle fibromyalgi-smerter og diabetiske nervesmerter.

Plasteret fremmer heling af det sårede område af kroppen. Sammenlignet med andre typer medicin, såsom oral, topisk, intravenøs, intramuskulær osv., Er den transdermale medikamentleveringsvej mere fordelagtig.

Plasteret, der bruges til behandling af diabetiske nervesmerter, giver patienten en kontrolleret frigivelse af medicinen i blodbanen, som kan leveres til patienten ved forskellige former, såsom:

Gennem en porøs membran, der beskytter en medicintank.
Kropsvarme, der fjerner tynde lag medikamenter indeholdt i klæbemidlet, som vil indeholde højeffekt cannabinoid (CBD) -ekstrakt, dette ekstrakt når blodstrømmen gradvist og trænger derefter ind i patientens centrale nervesystem og leverer den krævede smertelindring.

CBD er den anden større cannabis-cannabinoid efter THC. Det har antiinflammatoriske og smertefremmende egenskaber uden de psykoaktive virkninger af THC. MR Dabney bemærker også, at: ”i takt med at flere føderale stater lovgiver om legalisering af cannabis og cannabis-afledte lægemidler, lægger vægten her på Marijuana Science sig på at udvikle receptpligtige lægemidler og applikationer til at imødekomme den enorme efterspørgsel, der forventes at stige i de kommende år.”


Hilsen Peter :confused:(y)

phhmw 29-10-2019 15:42

Forskere advarer: Medicinsk cannabis kan interagere med anden medicin
 
https://sundhedspolitisktidsskrift.d...n-medicin.html

Forskere konkluderer i en farmakologisk analyse af de mest anvendte medicinske præparater mod gigtsygdomme, at den medicinske cannabis, CBD, potentielt kan interagere med en lang række af disse.
Overlæge og formand for Reumatologisk selskab, Oliver Hendricks, kalder analysen vigtig, men opfordrer til yderligere studier med mennesker.

Den nye farmakologiske analyse, som er den første af sin art i verden, advarer især mod interaktion mellem CBD og hydrocortison og prednisolon, der, som forskerne anfører, begge metaboliseres via cytochrom P450-enzym CYP3A:

”Cannabidioler, især CBD, er potente hæmmere af CYP3A og kan ved samtidig brug nedsætte glukokortikod clearance og øge risikoen for systemiske bivirkninger af kortikosteroiderne,” skriver forskerne i Oxford Academic Rheumatology.

Overlæge, formand for Reumatologisk selskab og forsker ved dansk Gigthospital i Sønderborg, Oliver Hendricks, hilser analysen velkommen. Men han påpeger samtidigt, at analysens identificering af potentielle interaktioner ikke siger noget om, hvor ofte og i hvilken grad disse interaktioner vil kunne ramme patienter:

”Hvis interaktioner for eksempel opstår hos én ud af ti patienter, er det jo et stort problem. Hvis det er hos én ud af tusinde, er det klart et mindre problem. Og dette siger analysen jo intet om, så det er vi nødt til at forske videre i.

Hilsen Peter :confused:(y)

phhmw 14-11-2019 15:24

NICE godkender restriktiv guideline for behandling med medicinsk cannabis - dansk man
 
NICE godkender restriktiv guideline for behandling med medicinsk cannabis - dansk manual på vej

https://sundhedspolitisktidsskrift.d...ne-pa-vej.html

Det engelske prioriteringsinstitut NICE har godkendt sin guideline for behandling med cannabisbaserede produkter, som i korte træk lyder, at medicinsk cannabis kun bør anvendes i meget begrænset omfang, med mindre det sker som led i et klinisk studie.
En manual, som det danske forskerfællesskab Klinisk Cannabis Forum har udarbejdet, er på linje med præmisserne for de engelske anbefalinger.

Ifølge NICE bør THC-holdige cannabisprodukter ikke anvendes til behandling af kroniske smerter, og CBD-produkter bør kun tilbydes som led i et klinisk studie. Mod voldsom kvalme og opkast som følge af kemobehandling kan nabilone tilbydes som tillægsbehandling, og mod kraftig spasticitet kan man afprøve fire ugers behandling med THC:CBD-mundspray, hvis anden behandling ikke har vist effekt, og producenten tilbyder det britiske ’pay for responder’-tilskud. Behandlingen bør kun fortsættes efter de fire uger, hvis spasticiteten er reduceret med mindst 20 procent.

https://www.nice.org.uk/guidance/ng1...ecommendations

Recommendations

1.1 Intractable nausea and vomiting
1.2 Chronic pain
1.3 Spasticity
1.4 Severe treatment-resistant epilepsy
1.5 Prescribing
Terms used in this guideline


https://sundhedspolitisktidsskrift.d...-cannabis.html

Forsøgsordning har øget illegal handel med medicinsk cannabis

I den tid, forsøgsordningen med medicinsk cannabis har eksisteret, er både efterspørgslen og den illegale handel stege - men kun ganske få sclerosepatienter får cannabisprodukter via forsøgsordningen, viser en undersøgelse fra Scleroseforeningen.
Hver fjerde sclerosepatient bruger medicinsk cannabis til behandling af deres sclerosesymptomer, og andelen er steget markant siden 2014, hvor der kom stort politisk fokus på cannabis til medicinsk brug. Men kun tre-fire procent af patienterne med multipel sclerose (MS) får cannabisprodukter gennem forsøgsordningen med medicinsk cannabis,

Hilsen Peter :confused:(y)

phhmw 09-12-2019 21:54

Forsøgsordningen med medicinsk cannabis forlænges
 
https://mstidsskrift.dk/behandling/4...hU5DxRbJzW8Lt8

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er klar til at forlænge forsøgsordningen med medicinsk cannabis, hvis det bliver nødvendigt for at kunne evaluere den på en meningsfuld måde.

Forsøgsordningen har været plaget af en række startvanskeligheder, og blandt andet har en undersøgelse fra Scleroseforeningen for nylig vist, at kun meget få af de sclerosepatienter, der tager medicinsk cannabis som behandling for deres symptomer, får deres produkter gennem ordningen. De fleste af de MS-patienter, der tager cannabis, gør det ifølge undersøgelsen som selvmedicinering uden om lægen, og de køber deres produkter på det ukontrollerede marked.

Undersøgelsen viser, at forsøgsordningen endnu ikke er lykkedes, siger Magnus Heunicke.

Et af problemerne har været, at der har været for få og for dyre produkter tilgængelige i ordningen. Planen var, at dansk produceret cannabis i løbet af kort tid skulle give adgang til billigere produkter, men den danske produktion, er endnu ikke klar, og strenge sikkerhedskrav til produkterne betyder, at der foreløbig kun er urtete tilgængelig i ordningen.

”Man må være ærlig og sige, at dem, der var skeptiske fra start, havde ret i, at der ikke var et marked klar i Danmark. Det kan man tydeligt se. Man har ikke hurtigt kunnet få en produktion klar i Danmark, det har været langt mere vanskeligt end forventet,” siger Magnus Heunicke.


Hilsen Peter (y)

phhmw 14-12-2019 15:47

Sanne bryder loven, selvom medicinsk cannabis nu er tilladt: 'Det handler om mit liv'
 
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/...eldI7kks0f1ZG0

Syge danskere søger stadig ud på det sorte marked for at købe ulovlige cannabisprodukter.
Det til trods for, at politikerne for to år siden indførte en forsøgsordning med medicinsk cannabis.
Ordningen er ganske enkelt ikke tilstrækkelig, lyder det fra både patienter og patientorganisationer.


Hilsen Peter :confused:

phhmw 14-12-2019 15:48

Medicinsk cannabis får ældre til at skære ned på forbruget af smertestillende medicin
 
https://www.sundhedspolitisktidsskri...ZCrCd66olB2Wxs

Medicinsk cannabis lader til at være både sikkert og gavnligt som understøttende behandling hos en bred palet af ældre patienter med neurologiske sygdomme, heriblandt patienter med multipel sclerose (MS).

Hilsen Peter :confused:

phhmw 23-12-2019 19:54

212.000 kroner til medicinsk cannabisprojekt i Haderslev
 
https://jv.dk/artikel/212-000-kroner...3iWsQCAN6d74Lk

LAG Haderslev-Tønder bevilger penge til cannabisprojekt. Projektet er et samarbejde mellem Cannabis Danmark, Sønderjysk Biogas og Cannabis Management ApS.

Hilsen Peter (y)

phhmw 25-02-2020 19:39

Mettes læge vil ikke udskrive cannabisolie til hende - nu køber hun den ulovligt
 
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/...cDc1yAHShsH1oQ

På trods af forsøgsordning, skaffer fire ud af fem medicinsk cannabis på det sorte marked.

Mette Kragh-Hansen fra Horsens blev så glad, da politikerne for to år siden indførte en forsøgsordning med medicinsk cannabis.

Hun lider nemlig af to former for gigt og så frem til, at hun nu kunne gå til lægen og få en recept på cannabisolie til at dulme smerterne.

- Man han ondt døgnet rundt. Det er meget smertefuldt, og man har hævede led, og det gør ondt i senerne, siger hun.

Men hendes læge ville ikke ordinere det.
- Det ville han ikke være med til, fordi han ikke mente, der var nok beviser for virkningen, fortæller hun.

Noget, der gjorde hende så ked af det og fortvivlet, at hun tog sagen i egen hånd og skaffede sig det ulovligt på det sorte marked.
- Det er selvfølgelig ikke noget, jeg anbefaler, at man gør, men nu har jeg gjort det, og det har hjulpet, siger hun.


Hilsen Peter :confused:


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 23:13.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension