Mit nye liv som førtidspensionist
 

Hurra, det lykkedes. Idag er det min anden dag i mit nye liv.
Jeg svæver og flyver nærmest rundt i en lykkerus.

Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om hvordan i andre som har fået tilkendt pension, har reageret.

Jeg selv har været hele følelsesregistret igennem den første dag, med gråd, glæde, latter, kuldegysninger og jeg ved ikke hvad.

Jeg fik svar for tre dage siden om at pensionen var godkendt pr. 1/3-2013 og ih hvor jeg nyder det.

Også mange kærlige tanker til jer som stadig venter, eller som måske har fået afslag- jeg ved hvor svært det er :hjerte:

Stort tillykke med at kampen er slut :-) Du skal nok finde dine ben igen, når du først har forstået det og har reageret færdigt...

Stort tillykke, så kan du få ro når "rusen" har lagt sig :D

Personligt tog jeg det meget roligt, mærkeligt nok. For jeg har været nervøs næsten hele vejen. Men da det gik igennem, i okt. sidste år, at der kunne søges på §18. Så var jeg helt rolig. Den omvendte verden.

Nu er den første pension gået ind, og er stadig rolig :) Jeg tror der går noget tid, før jeg for alvor tror på det. Eller det går op for mig.

Nok fordi jeg er skeptisk, om jeg nu også kan regne med at jeg har min pension i fred. Med alt det der sker i samfundet. Men det er bare mig ;)

Det skal bare blive hverdag, hvor lang tid det så end tager, så tænker jeg ikke over det mere :)

Det er så dejligt for dig at du endelig har fået ftp, og nu kan få roen til at tænke og gøre andre ting, som ikke lige har med sygdom at gøre. Tillykke med det.

Tillykke jeg fik selv min FP d 1 feb 2013, og har også været hele registeret igennem, og tro først det rigtig gik op for mig da min første udbetaling gik ind forleden dag.

Det er svært at forholde sig til efter så mange år i systemtet, men jeg nyder at jeg nu er "fri" og kan mærke for hver dag der går, at den angst for at tlf ringer eller at der ligger et brev fra kommunen bliver mindre og mindre.. :D

Så endnu engang tillykke med tilværelsen i dit nye liv..

Mange knus Chihuahua

Tusind gange tillykke.

Jeg reagerede nærmest ikke i starten da jeg fik tilkendt min pension.

Et par uger blev jeg overlykkelig fordi "kampen" var slut.

Nogle måneder senere begyndte jeg at blive bange for om der var sket en fejl, og om jeg måske kunne fratages pensionen.

Jeg fik pension i 2006. Indimellem dukker disse tanker op igen (om jeg kan frakendes den). Især nu med alle de nye regler omkring fleks mm.

Jeg tror der findes utallige måder at reagere på.

Men vær du glad og nyd dit liv (så godt det nu kan lade sig gøre når man er syg)

Velkommen i klubben, og tusinde gange tillykke med FTP.:hjerte:det er altig rart at høre når det lykkedes for flere af os herinde, og mange har kæmpet en lang og opslidende kamp med kommunerne.
:kram:

eskemand FTP. pr.1-1-2013

Jeg modtog også tilkendelsen med blandede følelser - følelsen af, kan det nu også passe, var meget fremtræden...og så tror jeg at jeg læste den tilkendelse 200 gange den første dag, til sidst var papiret helt nusset:D

Det første jeg gjorde efterfølgende, var at gå ud og købe en altankasse, jord og blomster - jeg fik pludselig sådan en lyst til at plante blomster, og kan huske jeg gik og nynnede og havde det fantastisk.

Til sommer er det 4 år siden, og jeg kan stadig få et lykkeligt sus i maven ved tanken om, at jeg ikke længere modtager breve fra jobcentret.

I perioder (kommer an på hvor jeg er mentalt), synes jeg det hele er af helvede til og at pensionen står i vejen for mit liv. Andre perioder kan jeg lige frem blive ramt af en ufattelig glæde over, at jeg har vundet retten til at være syg, og bare kan nyde min frihed, helt uden andres forventninger om hvad DE mener jeg kan eller skal.
Så jeg synes kurven både kan toppe og dykke, alt efter hvor godt eller skidt jeg har det....

Tror jeg har de udsving, fordi jeg stadig føler, at kommunen/systemet fejlede mig totalt ved at lade mig være på kontanthjælp i 21 år, uden at kunne tilbyde hjælp til at jeg kunne komme videre.......:eek:

Men grundlæggende er jeg rigtig glad og tilfreds, nu det ikke kan være anderledes.

Min første reaktion var "Godt, nu får jeg endelig ro, men damn.. hvordan kommer jeg af pensionen igen"...

Det er nu 1/2 år siden, og jeg føler taknemmelighed for den ro jeg nu har fået. Omvendt hader jeg at være på pension. Det går svært ud over mit selvværd, og jeg føler jeg nu har fået en byrde af skam jeg skal bære rundt på.
Jeg har ikke haft det mindste af lykkefølelse

Mit fokus nu er at forsøge at højne mit eget funktionsniveau, da jeg har fået roen og rammerne til det. Jeg håber at være kommet så langt om et par år, at jeg igen vil være i stand til at arbejde på et eller andet niveau, for jeg tvivler på at min selvfølelse nogensinde vil kunne acceptere titlen førtidspensionist

Jeg havde det sådan at nu var der ikke mere håb for at komme ud at arbejde. Det har taget meget tid lære at leve med og til sommer er det 4 år siden jeg fik og det er faktisk først nu jeg virkelig er glad at være der.
Tænk jeg kan få lov til at være syg uden nogle siger noget :) :) det er da fantastisk. Jeg kan gør lige hvad jeg vil når jeg vil det :)