Kan antidepressiva være en betingelse for at modtage sygedagpenge?
Citat:
|
Som jeg læser udtalelsen har Ankestyrelsen hermed sagt at kommunerne således godt kan stoppe dagpengene med henvisning til at borgeren ikke tager sin antidepresiva - FORUDSAT at behandlingen er adækvat.
I den konkrete sag udtaler Ankestyrelsen således at "der efter en lægelig vurdering er tale om en multifaktorielt, længerevarende belastningsudløst reaktion med depressive træk, der ikke erfaringsmæssigt i sig selv responderer på medikamentel antidepressiv behandling". |
Citat:
Sagt med lidt andre ord: Det var ikke en principiel eller generel afgørelse fra Ankestyrelsen - kommunerne kan fortsætte gængs praksis med få undtagelser (undertegnedes FORUDSAT). |
Hej Hejdien.
Du skal skelne mellem depressioner. Der er nogle udløst af (som i denne sag) ekstensielle belastninger og så er der depressioner kaldet melankoliform depression (der er ingen synlig udløsende faktor). Sådan nogle har jeg. Ja, og jeg skal tage min medicin, de er af typen Tri cyklisk antidepressiva TCA, det gør jeg også gerne, da jeg ellers ikke kan holde livet ud. Den Ekstensielle krise (ofte kaldet Enkeltstående depression)klares bedst med psykoterapi, og evt. suplement af medicin. Den anden kræver medicin, ofte af de gammeldags typer. Jeg kan godt se, at det kan være svært at lave princip afgørelser på det her område, da det er forskkelligt hvad der ligger til grund for en ekstensiel krise. Denne type bliver ofte bedt om af følge et psykoteapeutisk forløb som led i at blive rask og bevare sine sygedagpenge. Gir' det mening? |
Citat:
I sagens kontekst, hvor omdrejningspunktet åbenbart er en såkaldt behandling med et: SSRI-præparat, skylder man borgeren at sætte sig ind i eller foranledige, at ansvarspådragende behandlende læge sætter sig grundig ind i den forskning, der findes på området, herunder den dokumenterede virkning og bivirkning, inden behandler tager ansvar for at anbefale behandling med et SSRI-præparat. Samtidig bør man fra kravstillers side venligst sætte sig ind i eller lade sig belære om de diagnostiske klassifikationskriterier samt Sundhedssturelsens rekommandationer og godkendelser i relation til farmakoterapeutisk behandling af klassificerede sygdomme, ligesom regler vedr. patienters retsstilling, informeret samtykke, herunder i forhold til eksperimentel behandling mv. skal indgå i sagen. Citat:
I forlængelse af ankesagen kan man stille spørgsmål om, hvor lang tid en sådan sagsbehandling generelt tager, og i hvilket omfang en sådan fremmer en usikkerhedsbelastning omkring borgerens forsørgelsesgrundlag på en sådan måde, at borgerens helbredelsesproces forhales. PS: Begrebet: "depressive træk" er ikke nødvendigvis ækvivalent med en behandlingskrævende, herunder farmakoterapeutisk behandlingskrævende depression diagnostiseret efter ICD-10 diagnostiske kriterier for depressive tilstande. Lægfolk (herunder administrative medarbejdere uden det nødvendige lægefaglig indblik og/eller uden behandlingsansvar - det sidste er det man ville kunne betegne som: "en gratis omgang") vil muligt læne sig behageligt op af den kerneantagelse, at "depressive træk" altid bør forsøges "behandlet" med antidepressiv medicin. Idet en såkaldt "uvildig" speciallæge "med uld i mund" udtaler til sagen, at borgeren jo "kan prøve" dit eller dat behandling, så vil man i én eller anden måske knap så nøjeregneden kontekst nemt kunne komme til at tage imod dette signal med åbne arme og nedrullet reflektionsniveau - og så kan en unødig forhaling af sagen og borgerens vej imod bedring muligvis tænkes at kunne blive resultatet i et eller andet omfang - dvs. stik imod et overordnet mål, der netop handler om at borgeren bedres hurtigst mulig. Men åbenbart: Et er et søkort at forstå, et andet skib at føre ... |
Citat:
Det der skal sættes fokus på er derimod at - visse kommuners - sagsbehandlere (og lægekonsulenter) skal blive bedre til at læse de lægelige akter uafhængigt af kommunale økonomiske interesser. Samtidig skal de læger som udarbejder erklæringer/svar/attester osv. til kommunen "spidse pennen", sådan at det de skriver bliver kort og præcist, og dermed mindsker risikoen for "kreativ fortolkning". |
Citat:
Samtidig er jeg helt med på, at: det bedste argument vinder diskussionen. Det fordre selvf. implicit, at der er enighed om, hvad der diskuteres ... :) Citat:
For så vidt der indgår lægefaglige oplysninger i en afgørelsessag, så er det vel "lægekonsulenten", der de facto "fører pennen" i forhold til disse ? Og de fleste der optræder i kommunerne som: "lægekonsulenter" er vel: cand. med'er ? Som cand. med. må man vel forventes at have et vist - omend ikke nødvendigvis på specialeniveau - indblik i det lægefaglige område, herunder må antages at have de nødvendige arbejdsredskaber tll på et vist niveau at sætte sig ind i ny lægefaglig viden ? Samtidig er det vel sådan, at hverken sagsbehandleren eller "lægekonsulenten" har bemyndigelse til at påtage sig det behandlingsmæssige ansvar og afledt heraf vel heller ikke har bemyndigelse til at afgøre borgerens behandlingsmæssige status ? Umiddelbart kan jeg godt forestille mig de situationer, hvor sagsbehandleren i sin sagsbehandling, henholdsvis afgørelser af forskellige sagstyper henviser til "lægekonsulentens" "vurdering" ... fx: "lægekonsulenten" har "vurderet": at behandlingsmulighederne ikke er udtømte, at borgeren skal "raskmeldes" osv ... du og publikum er sikkert bekendt med en god mængde af disse såkaldte begrundelser, der jævnlig ses anvendt i praksis som afsæt for at en borger ikke kan komme i betragtning til en bestemt ydelse. Citat:
Manglende konsensus to eller flere lægefaglige kollegaer imellem om den rette adækvate behandling af en borger er næppe tilstrækkelig indikation for uden aftale at overtage behandlingsansvaret for en given patient - og bør normalt heller ikke udarte sig til andet end et internt lægefagligt anliggende. Det behøver man formodentlig ikke at være lægefagligt uddannet for at kunne gennemskue ? Citat:
Det er her vigtig at erkende, at vand naturmæssigt flyder imod laveste liggende tyngdepunkt, så med mindre der lægges hindringer i vejen herfor, så vil det naturligt havne der. |
Citat:
"Samtidig er det vel sådan, at hverken sagsbehandleren eller "lægekonsulenten" har bemyndigelse til at påtage sig det behandlingsmæssige ansvar og afledt heraf vel heller ikke har bemyndigelse til at afgøre borgerens behandlingsmæssige status?" Enig! Citat: "Man skal her gøre sig klart, hvem der har behandlingsansvaret ift. borgeren og dermed retten til at anvise en adækvat behandling." Enig! Dette er også bekræftet af Inger Støjberg i svar til Per Ørum Jørgensen den 28. marts 2011: "Men kommunernes afgørelser i disse sager (sygedagpengesager red.) skal selvsagt ske på baggrund af den behandlende læges vurdering af, om der er tale om en behandling, der er nødvendig for at fremme den sygemeldtes helbredelse, og dermed mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, samt ikke mindst af om behandlingen er forbundet med risiko for liv eller førlighed. Jeg skal her præcisere, at kommunens lægekonsulent ikke på egen hånd kan fastslå, at en borger bør have antidepressiv medicin for fortsat at kunne være berettiget til sygedagpenge." http://www.ft.dk/samling/20101/spoer...6006/index.htm |
Citat:
Jeg forstår ikke rigtigt hvor du vil hen? Mener du andet end det jeg har skrevet tidligere? Diskussionen går vel på hvad sagsbehandler/lægekonsulent MÅ og IKKE MÅ - ikke hvad der i nogen kommuner sker i strid med lovgivningen? Der vil jo altid ske ting i strid med lovgivningen - ellers ville ankenævn og domstole ikke eksistere... Citat:
|
Citat:
|
Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 14:46. |
Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension