K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang fleksjob (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=27)
-   -   Flexjob og evt. tilbagevendende fravær (https://www.k10.dk/showthread.php?t=33263)

mukke 24-01-2016 17:38

Flexjob og evt. tilbagevendende fravær
 
Jeg går og venter på kommunens sidste ord i sagen og har en del spørgsmål....blandt andet til muligt fravær.

Siden efteråret har jeg haft galdestensanfald (har en del små sten og det er dem, der laver ballade).
Under disse er jeg ikke mange sure sild værd og det tager et par dage at komme ovenpå igen, idet mavesyren også flipper helt ud og medicinen sløver.
Det er sket med et par ugers mellemrum siden efteråret.

Kan man kræve, at jeg lader mig operere?

Det er nemlig slet ikke lykken. Mange får et stort kronisk smerteproblem bagefter - og det er en led, dyb, kvalm smerte.
Iøvrigt er "man" ikke meget for operation, da jeg har haft livstruende bughindebetændelse.

Hvad er erfaringerne her? Kan man blive presset til operation, fordi det hedder "standardoperation"?

vasen 24-01-2016 17:51

Hej kære Mukke! det gør mig ondt at høre om din galdesten. synes du skal referere til din viden om operation, som kan forværre din tilstand med bivirkninger i form af kroniske smerter. Drik alt det du orker med saftevand. det kn få de skide sten til at blive tisset ud. det ved jeg af egen erfaring. Hvis det ikke virker, så:
Afvent deres konklusion, og skriver de at du skal opereres så send din viden til dem og forklar hvorfor du på baggrund af dette ikke ønsker operation.
Det kan de ikke sidde overhørig.
Er dette med i din fleksjobsag. Hvis ikke, så undlad at oplyse om det for nuværende.
Det kan forhale din sag med, at Rehabiliteringsnævnet skal indhente nye oplysninger, og som vi begge ved kan det tage tid og forhale tiden unødigt.
God bedring

mukke 24-01-2016 18:02

Mange tak for svaret, Vasen.
Godt, at høre, at nogen er kommet over det JEG SKAL, MIN SÆ´L DRIKKE SAFTEVAND - og det i litervis!...... Æh, er det ikke NYRESTEN, der tisses ud på den måde?

Hvis de begynder at ævle om operation - ifald det sker nogle gange, kan jeg hente kirurgens ord om risikoen og kontraindikationer i mit tilfælde.
Herregud, der er 2½ år til jeg kan søge folkepension, og de har sat mine timer til 7, så mon ikke, der er grænser for, hvad de vil slæbe mig igennem.
Tak for beroligelsen.
Håber, det går ok med dig.

gisne 24-01-2016 18:16

Galdesten kan ikke tisses ud.

Jeg er ovenud lykkelig for at jeg blev opereret og fik fjernet galdeblæren helt (den største sten var 2,5 cm g sad fast)

Det var et dagkirurgisk indgreb, hvor der var 2-3 små huller (kun et par sting i hver) og jeg har aldrig mærket noget til det siden.
Jeg kom hjem efter et par timers overvågning.

Masser af væskeindtag hjælper ikke ved galdesten, men hold dig fra fed, tung mad. Galden skal netop udskilles ifm fedtnedbrydning, og når stenene så blokerer galdegangen, kommer afaldene som kan blive så stærke at man begynder at kaste op.

Nej, man kan ikke kræve at du bliver opereret. Lad vær med overhovedet at fortælle/blande jobcenteret ind i det, det har jo ikke noget med den/de årsager til at din erhvervsevne er nedsat.

Det eneste sted, galde smerter kan være relevanr i i forhold til rygsmerter, da galdesmerter kan gå om i ryggen og forstærke rygsmerter. Min læge noterede ihvertfald, at fjernelsen af galdeblærer/sten ikke havde nogen indflydelse på mit smerteniveau

Akvamarin 24-01-2016 18:17

Jeg har aldrig hørt at nogen ikke har fået fleksjob bevilliget pga at de har galdesten, så det kan jeg slet ikke forestille mig vil komme op.

Var det noget I talte om da du var i rehabiliteringsteamet?

Du venter bare på at få papiret med bevillingen nu, ikke? Jeg synes at huske at du har været i rehb teamet og har fået indstillingen til partshøring.

mukke 24-01-2016 19:13

Gisne. Hos mig er de ikke glade for det, fordi der kan være ændrede forhold efter at en KIKKERTOPERATION var ved at tage livet af mig...og forfejlet sit mål, viser det sig nu.
Jeg har læst mange dårlige rapporter fra folk, der har fået fjernet galdeblæren. Til gengæld kan man vist få knust stenene med ultralyd.
To gange har jeg mærket et "glid" derinde, hvorefter anfaldet stoppede, så jeg har nok smidt et par af dem ud. ;)

Akvamarin. Nej, vi talte slet ikke om det i rehabteamet. Jo, jeg har afsendt min partshøring med en enkelt bemærkning og venter nu bare på bevillingen :)

Akvamarin 24-01-2016 21:45

Så synes jeg du skal vente dig med at bekymre dig til du har et job og begynder at være sygemeldt flere gange om måneden pga galdestensanfald.

jkf 24-01-2016 22:02

Jeg vil gerne lige fortælle noget:

For ca. 3 år siden fik jeg fjernet min galdeblære.

i Juli 2014 og November i 2015 fik jeg fjernet galdesten på Kolding Sygehus.

Begge gange var mine infektions- og levertal oppe i det røde.

Mit galdestensanfald i 2015 kom ud af det blå. Jeg kastede op en dags tid og havde ondt. Kom til læge dagen efter, fik taget mine infektionstal, som var rigtig høje. Jeg blev indlagt samme dag på Kolding Sygehus.

Selvom man ikke har sin galdeblære mere, kan man stadigvæk danne galdesten. De sidder i galdevejene.

Et PS: Jeg spurgte dem nede på Kolding Sygehus, om der er noget, jeg selv kan gøre for at undgå at få galdesten(sandfald). Det er der desværre ikke.

Et PPS: Jeg har ikke haft kroniske smerter bagefter min galdestens operation.

sortepigen 24-01-2016 22:24

Kære Mukke

velvidende at dette indlæg ikke besvare dit spørgsmål, så tillader jeg mig alligevel at skrive.

jeg har fået fjernet min galdeblære, vha kikkert, da der gik akut galdeblærebetændelse i skidtet, det var tæt på at slå mig ihjel, og det var i allersidste sekund de fik den flået ud . efterfølgende fik jeg penicillin i alle huller,+ intravenøst da min mave var fyldt med betændelse.

jeg har aldrig haft mavesmerter efterfølgende.

så hvis du vælger ikke at få den fjernet, så vær obs på hvis du har et anfald der ikke går over, og du samtidig får feber, så søg læge omgående.

min egen læge blev ved at fylde mig med medicin, selv om jeg råbte og skreg om at jeg havde et anfald der ikke gik over...............jeg blev reddet takket være lægevagten.

held og lykke til dig

mange hilsner sortepigen

mukke 24-01-2016 23:03

Tak for omsorgen :)
Alle de der ting blev jeg informeret om på hospitalet (blev indlagt ved første anfald).
Feber, tal og alle de der ting. Jeg har en på ca 1 cm og så 6-8 små (grus), der laver ballade. Muligvis har jeg nu kun 4-6.
Jeg skal nok være opmærksom på det hele - og jeg vil helst ikke opereres. Hospitalet vil også helst undgå det pgr.a. min historie.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 05:28.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension