Du skal naturligvis følge din behandling og bostøtte, hvis der ikke tages højde for behandlingen i planlægningen af praktikken, så passer du bare praktikken så godt som du nu kan og melder dig syg så snart du ikke kan mere.

Husk at spørge ind til hvordan du skal sygemelde dig inden du begynder i praktikken.

Husk at skrive dagbog igennem forløbet.
Husk at møde op i praktikken hver eneste gang om ikke andet for at melde dig syg og gå hjem igen, hvis du melder dig syg hjemmefra alt for tit, så risikerer du at praktikken bliver underkendt og du skal starte forfra i en ny praktik.
Husk aldrig at presse dig selv til at yde noget der overskrider dine grænser. Du skal passe på dig selv, for hvis du ikke gør det, så er der ingen andre som gør.

Min erfaring er at de elsker at man fremstår positiv, de bryder sig ikke om at få at vide at det kan jeg ikke. Du kan evt. tale med dem om hvorvidt man kan tilpasse timeantallet så du evner at passe alle tre ting, men lad være helst være med at sige det kan du ikke, så heller vise dem at det kan du ikke ved at sygemelde dig når du ikke kan mere og beskrive i dagbogen hvordan du har det og hvorfor du bliver nødt til at sygemelde dig.

Jeg har godt hørt det med, at de foretrækker, at man møder op også selv om, at det er for at melde sig syg (mærkelig mistillid i øvrigt, for det har jeg aldrig hørt, at folk på en almindelig arbejdsplads skal og nu hvor jeg fejler noget psykisk, ser jeg jo alligevel ikke syg ud).
Men altså det, at praktikken bliver underkendt vil være ensbetydende med at sagen trækker ud? Altså fordi de ikke kan bruge den til at vurdere min arbejdsevne?
Så du tror ikke, at det er en mulighed, at jeg kan få lov at vente med praktik til, at jeg er færdig med behandlingen? Jeg kunne godt tænke mig at bruge al min energi på praktikken for at få en bedre idé om, hvad jeg rent faktisk kan klare.

Jeg prøvede at se på det sådan her:
Ved at møde op, viser man at man godt vil, men ikke kan.
Mine problematikker er også psykiske, men det er jo ikke arbejdspladsen/praktikpladsen der skal vurdere om du er syg nok.
Så du fortæller bare, at du har det skidt, og ikke kan mere den dag. Om det så er efter 10 minutter.
Du ved jo bedst selv hvordan du har det.
Men så har du vist at du prøvede! :)

Ja den del med at vise, at man gerne vil er selvfølgelig rigtigt vigtig. Og jeg vil jo også gerne noget andet end bare at gå herhjemme, jeg er bare nervøs for at få at vide i oktober, at jeg simpelthen ikke kan få lov at udsætte min virksomhedspraktik til mit forløb på Stolpegården er færdig eller bare til, jeg er ved at være færdig. Det er svært for mig at overskue særligt meget af gangen desværre.

Jeg synes da at det er en gevinst, hvis din virksomhedspraktik, er samtidig med dit forløb på Stolpegård.
Så kan Stolpegård, jo let mærke på dig, hvordan du fungerer under press, det bliver også skrevet i journalen... og da du har adgang til journalen på sundhed.dk, kan den bruges som rigtig vigtig dokumentation overfor kommunen.
Hvis du ønsker at fjerne alt normalt pres i dit liv, når du skal i virksomhedspraktik, får du et misvisende billede af hvad du kan !

Min psykiater sagde til mig at jeg skulle i praktik, og underrette ham ved det mindste, så det kunne blive skrevet ned... det gjorde jeg, og der kom en meget grundig beskrivelse ud af det, om en person, der dag for dag faldt fra hinanden ved det mindste pres, og som til sidst havnede mange måneder på psykiatrisk afdeling, pga. presset.

Det press, og den nøjagtige dokumentation, resulterede så i at jeg fik det jeg ønskede.

Det er faktisk rigtigt, det er jo ikke normalt, at man kun har sit arbejde at tage sig til. Og ja så vil det se ud som om, at jeg kan mere end jeg kan. Det havde jeg slet ikke tænkt på, følte bare, at det var lettere at fokusere på én ting af gangen. Men jeg har det jo i forvejen meget svært med pres og reagerer hurtigt med angst, depression og selvmordstanker og så vil det være en dårlig idé at have sendt et signal om, at jeg kan mere end jeg kan. På den måde hvor Stolpegården stadig er involveret, kan de jo også "sige fra på mine vegne" hvis der bliver problemer igen (som i foråret hvor kommunen ville raskmelde mig).
Jeg føler mig bare så forvirret pt for på den ene side vil jeg jo gerne videre i livet, men på den anden side har jeg haft en lang periode i foråret hvor jeg var enormt belastet og syg.

Bare rolig, du får perioder i livet hvor du er belastet igen, og så kan det jo lige så godt være NU som om et halvt år... ved at trække det ud, trækker DU det ud, og det bliver det ikke bedre af.

Ekko, det er ikke kun psykisk sygdom der ikke kan ses.;)

Jeg kæmpede med systemet i ca. 15 år. Jeg har rygproblemer, som er beskrevet fra lægelig side, og med mange røntgenbeskrivelser og speciallæge-erklæringer.
Jeg blev ofte mødt på påstande om, at jeg ikke burde have så mange smerter, som jeg beskrev.
Jeg er også blevet mødt med udtalelser som "du har jo en rank holdning".

Jeg går ud fra, at du har nogle læge-papirer der bakker dig op, og det er det vigtigste.:))

Når man går hjem fra en praktik/arbejdsprøvning "i utide", så er det ikke usædvanligt, at der står mindst én båtnakke og skuler, og man kan fornemme, at der bliver snakket i krogene, men sådan er det altså også for fysisk syge.
Og det er man simpelthen nødt til at ignorere. For hvis du yder mere i praktikken end du reelt magter, så ender du på den forkerte hylde.

Min erfaring er, at kommunen vurderer dig på det du viser, ikke på det du siger.
Så hvis du "klarer" 4 timer dagligt i en praktik, så er det dét kommunen vurderer dig på, også selvom du fortæller dem, at du ligger i sengen resten af døgner fordi 4 timer er for meget.:kram:

Anden aktør
 

Hurra! Efter lidt over to år kun med behandling, ser det endelig ud til, at jeg kan henvises til en anden aktør med henblik på jobafklaring og praktik. Det glæder jeg mig til. Det er første gang, jeg skal prøve det, og jeg er såvidt jeg ved bevilget 5 timer om ugen. Er der nogen af jer, der kan fortælle (gerne positive oplevelser) om hvordan jeres forløb har været? Hvad har i brugt tiden på? Og hvor lang tid er der gået fra i startede hos anden aktør til i kom i virksomhedspraktik?

Jeg blev sendt til en meget lille og meget lokal anden aktør.

Jeg var der vel mellem 14 dage og 1 måned inden jeg kom i praktik, tiden blev brugt på at holde møder med aktøren om hvilke arbejdsopgaver jeg kunne udføre og hvilket job jeg drømte om da jeg nu ikke kunne vende tilbage til mit fag, sammenholdt med hvilke opgaver der i praksis er mulige med mine skavanker.

Aktøren fandt et fantastisk praktiksted i første forsøg men jeg måtte stoppe i utide pga. kørselsforbud fra lægen og der var ingen mulighed for at jeg kunne komme dertil via offentlig trafik.
Rigtigt ærgerligt da jeg ville kunne have fået et fleksjob det pågældende sted hvis det var gået bedre.

Derefter ventede jeg mange måneder, nok 6 måneder hvor jeg langsomt fik det bedre og så kom jeg i endnu en arbejdsprøvning på et meget lavere antal timer og tættere på hjemmet.
Endnu en gang et fantastisk sted.
Dog ikke med job i udsigt, dette var bare et job der skulle vise hvad jeg kan og ikke kan, måske i virkeligheden mest hvad jeg ikke kan.
Her afbrød anden aktør så arbejdsprøvningen i utide pga. forværring.