K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=28)
-   -   hjælp til oversættelse. (https://www.k10.dk/showthread.php?t=23935)

rinse 20-08-2012 08:52

hjælp til oversættelse.
 
Jeg har i weekenden modtaget nedenstående brev. jeg fatter ikke en hjuende fis af hvad der står. så jeg håber at der er nogen der kan hjælpe.

jobcenter xxxx har d. 24 juli 2012 indstillet, at visitationsudvalget for førtidspension rejser sag vedr. førtidspension for dig jf. PEN §17, stk. 1, 1. pkt. ( også kaldet §18-afklaringssag ).

Sagen rejses tentativt pr. 7. august 2012.

At sagen rejses tentativt betyder, at sagen endnu ikke er behandlet og visitiationsudvalget derfor endnu ikke har taget stilling til, om den opfylder de formelle betingelser for at blive rejst jf.PEN 18.

Dato for sagens begyndelse spiller en rolle, fordi der skal være truffet afgørelse i sagen senest 3 måneder fra denne dato. Hvis du mener, at sagen skal rejses fra en tidligere dato, bedes du uden unødigt ophold kontakte undertegnede.

håber at der er nogen der kan oversætte til forståligt dansk. ;)

Gizmo 20-08-2012 09:14

Som jeg læser det, så betyder det, at de har indstillet til, at der bliver rejst en pensionssag. Dvs. OM de vil behandle din sag om førtidspension. Hvis de så godkender det, så skal de bagefter tage stilling til, om du skal bevilges FTP eller ej.

gunvor 20-08-2012 09:43

Hej rinse:)

Ud fra dit citeret fra brevet:

Jeg går ud fra SB må have vurderet, at du evt. skal have pension. Det er derpå visitationsteamet, ser skal vurdere om de vil indstille til dette (dvs. om de også mener, du evt. er pensionsberettiget iflg. reglerne for pension), og sagen skal derpå afgøres i pensionnævn.

Dette har de åbenbart ikke haft tid til endnu, el. de er uklare på om grundlaget er i orden. Når de har gjort dette vil de lade din sag gå videre til pensionnævnet, som reelt beslutter om du kan få pension via en afgørelse.

Hvis visitationsteam ikke vurdere, at de kan indstille (anbefale) en indstilling til pension til behandling i pensionnævnet, så skal du parthøres via du tilsendes visitationsteams vurdering og de dokumenter du evt. ikke har kendskab til, og du får så en frist til at svare på dette.

Visitationsteamet skal derpå genvurdere sagen, og du vil igen få et brev omkr. denne genvurdering.

Hvis det er en pension eft. § 18, dvs. på Jobcentrets foranledning og visitationsteam ikke ændrer deres vurdering går din sag ikke til pensionsnævnet for en afgørelse.

Mange hilsner

Gunvor

Carmen 20-08-2012 10:33

Citat:

Oprindeligt indsendt af rinse (Send 237945)
jobcenter xxxx har d. 24 juli 2012 indstillet, at visitationsudvalget for førtidspension rejser sag vedr. førtidspension for dig jf. PEN §17, stk. 1, 1. pkt. ( også kaldet §18-afklaringssag ).

Vær på vagt, det med fedt fremhævede er ensbetydende med "Pensionsloven" § 17, stk. 1, 1. punktum, hvilket betyder, at sagen kan trækkes i langdrag i årevis!

I eget tilfælde blev sagen trukket i 5 ÅR, før der var en afgørelse om, at man ikke ville behandle ansøgningen (før jeg kendte lovgivningen)!

Har du selv søgt? Dit svar her er vigtigt!

Lige nu betinger Pensionsteam (i København) sig en behandlingstid på 8.5 måned for en § 17 på foreliggende dokumentationsgrundlag med argumentet "stor sagsmængde".

rinse 20-08-2012 11:06

hej carmen.

nej jeg har ikke selv søgt. Det er min sagsbehsndler der har indstillet mig.

Carmen 20-08-2012 12:14

Når du ikke selv har søgt, Rinse, er det "Pensionsloven", § 18 (prøv lige at google Pensionsloven og læs de to paragraffer, der er stor forskel).

De roder i lovgivningen, i bedste fald fordi de ikke har tjek på det, i værste fald for at forhale sagen, hvilket langt fra er utænkeligt, desværre...

...bliv hængende her i din tråd, flere vil komme til med mere viden om Pensionsloven :-)

rinse 20-08-2012 19:14

Nu bliver jeg jo selv helt i tvivl! - Jeg prøver lige at uddybe:

Jeg har ikke selv bedt om førtidspension. Men efter en arbejdsprøvning, der viste sig at være én lang lektion i nederlag, må jeg erkende at jeg ikke kan klare et fleksjob.

Efter statusrapporten fra arbejdsprøvningen modtog jeg ressourceprofil til godkendelse, og sendte mine bemærkninger d. 18. juli.

Efterfølgende d. 24 juli modtog jeg følgende brev fra JC:

"Vedrørende påbegyndele af sag om førtidspension

Til din orientering har XXX Jobcenter, Sygedagpengeteamet dags dato oversendt din sag til kommunens Borgerservice, med indstilling om, at der rejses sag om førtidspension jævnfør Pensionslovens § 18.

Sagsbehandlingen i forhold til påbegyndelse af sag om førtidspension og afgørelse om førtidspension vil foregå i Borgerservice i XXX .

Når Borgerservice har truffet afgørelse, vil du modtage skriftlig besked herom."

Og herefter er det så at jeg d. 18. august modtager ovennævnte brev, der indledes således:

"Jobcenter XXX har den 24. juli 2012 indstillet, at visitationsudvalget for førtidspension rejser sag vedr. førtidspension for dig jf. PEN § 17, stk. 1, 1. pkt. (også kaldet § 18-afklaringssag)." ... :confused:

Så nu tænker jeg, at jeg måske skal skrive og spørge om det simpelthen er en slå-fejl, at der står "17" og ikke "18"!?!?

Carmen 20-08-2012 19:46

God idé at få - på skrift - begrundelsen for, at pensionslovens § 17, stk. 1. 1. punktum er nævnt.

curls 20-08-2012 19:51

Jeg ville spørge den, der har skrevet brevet, for at få en forståelse for, hvad der sker nu ud fra det brev....

Webmaster 20-08-2012 21:09

Brevet er helt efter bogen....

Jobcenter vil have visitationsteam til at se om du opfylder kravene til at sagen skal overgå til reglerne om førtidspension....

Man lader en sag overgå efter paragraf 18...

Du kan læse loven her https://www.retsinformation.dk/forms...id=142132#Kap3 ....og når sagen overgå til behandling efter reglerne om førtidspension.....ja så har de tre måneder....

Overskrider de denne frist...ja så skal de skrive det til dig og meddele dig en dato for hvornår sagen forventes færdig....


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:45.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension