Rigshospitalet er ikke værd at vente på, jeg blev henvist med 56 måneders ventetid og kom til i januar 14... jeg går der stadig.
De har prøvet alt som jeg kendte i forvejen og det der reddede mig var en fysioterapeut ude i byen.

Der var KiApro og ligger i Herlev.

Og jeg er stadig glad for, at jeg kom i forløb hos dem.

Hilsen Jette

Konklusion på smerteklinik forløb (afsluttet):
- Masse forsøg med alt mulige medicin præparater uden blødtest udført før og efter behandlingen. Dette er foruroligende i sager hvor patienten (som mig) har en lever som visser tegn på svaghed og leveren har forhindret behandlingen med kemo og stråle. Jeg blev mere træt og forvirret efter "kanin forsøget" med antipsykotika til behandling af muskel- ryg smerter. Jeg blev fysisk og psykisk dårligere af medicinen.
- Psykologsamtalerne har været konstruktive og afslappende. En stor hjælp.

Jeg har et spørgsmål ang. optagelser af møder med et jobkonsulent som virker kreativ og har sin egen fortolkning som ikke afspejler hvad der bliver diskuteret.
Kan jeg spørge (skriftligt) min sagsbehandler for lov til at optage møderne med denne jobkonsulent?

Jeg er enig yoku og lettere bekymret......
 

..over omgivelsernes begejstring for de forskellige "Smerteklinikker" som om, at alle løsninger findes der.

Det gør de ikke!

Tværfagligt samarbejde, udredning osv osv.

Kommunerne bruger "Smerteklinikker" som et "Behandlingstilbud" som kan trække en social sag yderligere ud.

Jeg ville ønsker for patienterne selv, at de ville være lidt mere kritiske.

Nok om det.

Optagelse af møder:

https://www.k10.dk/showthread.php?t=33192

Mit råd:

Optag, hvad DU ønsker, som en kritisk patient, som er omgivet af ansatte professionelle der på alle måder skal behandle dig værdigt og inden for dansk lovgivning. DU har et berettiget problem, som du skal have dokumentation for at få løst. Optag, vurder og brug alle midler for at din sag bliver løst inden for dansk lovgivning. Stol på dig selv og vær kritisk over for omgivelserne.

Held og lykke.

Hilsen Peter (y)

Bilag, om Jobkonsulenter, der i dag kan kører sociale sager helt til førtidspension trods tidligere ekstremt lav uddannelsesniveau på Jobcentrene, fremført af Dansk Socialrådgiverforening samt Aalborg Universitet:

https://issuu.com/socialrdg/docs/201...ialraadgiveren læs side 2

Hvis du spørger om du må optage, så kan sb sige "nej", fordi de bestemmer regler og rammer for deres møder.

Så længe du ikke har spurgt har du ikke fået et "nej".;)

Min anbefaling er, at du optager uden at oplyse det til nogen. Og når mødet er overstået går du hjem og lytter optagelsen igennem, så du er sikker på, at du har styr på alt hvad der er sagt, og så skriver du en mail, eller et brev, til jobkonsulenten hvori du skriver noget i stil med følgende:

"Til jobkonsulent Xxxxxxxx Yyyyyyyyyyy

På vores møde d. x/y udtalte du, at xxxxxxxxxx, har jeg forstået dette korrekt?

Senere i mødet påstod du, at yyyyyyyyyyyyyyyy, er dette rigtigt opfattet?

Med venlig hilsen yoku (dit navn + cpr.nr.)"

Hvis du ikke sender det pr. mail, så printer du det ud, afleverer det ved skranken i jobcenteret, og (meget vigtigt) så beder du om kvittering for modtagelse.
Samtidig kan du spørge hvad svarfristen er på sådan en henvendelse.

Mange mobiltelefoner har optage-funktion, og med sådan en er det jo nemt at optage skjult.
Der findes også mp3'ere der er gode til at optage. Jeg har en ældre udgave af denne (SanDisk Clip), som er nem at skjule på noget tøj, da den har en clip: http://www.legitreviews.com/sandisk-...eview_138784/2

Der er diskussion om hvorvidt sådan en optagelse kan bruges juridisk, men hvis du gør som beskrevet ovenfor, så får du på skrift hvad jobkonsulenten mener (eller måske rettere, vil stå ved;)) på skrift.

Mange tak for de nyttige oplysninger.

Det er sådan at jeg skal i arbejdsprøvning og jobkonsulenten (sagsbehandleren har deltaget i mødet) har en kombativ, let aggressiv indstilling ud over evnen til at fortolke mine ord.
Jeg har luftet ønsket at få en kopi af jobkonsulentens referater om mig, borgeren, hver måned for at læse og sikre mig at alt afspejle realiteten. Med det samme helvede brød løs for jobkonsulenten med følgene bemærkninger: 1) har aldrig mødt en borger som vil læse rapporterne om dem, 2) vi (dvs. jobkonsulenten og sagsbehandleren) arbejder ikke på den måde; 3) det kan ikke passe at borgeren lave rettelse (bemærk ordet "rettelse") i hendes rapporter.

Jobkonsulenten har ikke præsenteret sig selv ud over navn og jobtitlen. Jeg har spurgt om hendes kompetance og rolle i min arbejdsprøvning og svaret kom kort:
" Jeg vil være en flue på væggen". På dette tidspunkt var jeg klar at sætte grænser og forklarede at alt kommunikation mellem os skal være skriftligt og ikke telefonisk som hun ønskede. Igen fik jobkonsulenten en hysterisk anfald. Jeg har argumenteret at på den første møde i løbet af 20 minutter er der opstået kun misforståelser. ( Jeg har brugt ordet misforståelse for hofledensskyld).
Der er også kommet frem at der ikke findes mange muligheder hvor der kan foretages arbejdsprøvning og hensigten lige fra starten er at blive send på et turnus af arbejdsprøvninger som ikke tager hensyn til helbredet (hendes ord). Dvs. Ældre Center: opgaver som at støtte fysisk en ældre (jeg har brug for støtte og gang besvær), strikker, læse bøger, larm og bevægelse omkring mig fra mange mennesker ( med smerter og dårlig psyke er lige sagen for mig). Jeg stillede spørgsmålet hvorfor lederen og mentoren på arbejsprøvningen stedet skal være informeret om min syge historik. Svaret kom: at der skal forklares til lederen hvorfor jeg skal have en bestem stol eller bord for at skåne min hverdag på stedet.
Hvis det er sådan, at borgeren skal skånes og finde frem til deres bedste arbejdsevner, hvordan jobkonsulenten tager ikke hensyn og finder steder som er fyldt med opgaver og den syge borger ikke kan varetage?
Det er lige med at sende en borger med amputeret bene til arbejdsprøvning på en stadion for en marathon men lederen og mentoren på stadionen skal være underrettet hvilke fysiske problemer borgeren har og forstår nødvendigheden af håndklæder for at tørre svedet på borgeren med amputeret lemmer efter han flyver af sted på stadionen.

Jeg føler meget forvirret og vil sætte pris på en beskrivelse om hvordan en korrekt arbejdsprøvning er foretaget.

Da jeg var i forløb på smerteklinik var jeg på nogle tidpunkter sammen med andre og det var ret tydeligt, at flere ikke gad det. De havde været en sag i kommunen i mange år, vist op til 10 og var blevet sendt fra det ene til det andet som Peter skriver.

Jeg blev henvist af min læge, fordi hun ikke vidste hvordan hun kunne hjælpe mig, efter at jeg er blevet meget skadet af kræftbehandling - og jeg fik rigtig meget ud af det.
Det trak helt sikkert ikke min sag ud - tværtimod. For så begyndte jeg at få udtalelser som modsagde onkologen som fastholdt at jeg ville kunne vende tilbage til ordinært arbejdsmarked. Og heller ikke tosset at en socialrådgiver så på min sag og tog med mig til møde i kommunen.

Det skal du slet ikke diskutere med jobkonsulenten. Det er her aktindsigten kommer ind.

Hvis du ikke har fået aktindsigt tidligere, så starter du med, at anmode om fuld aktindsigt (formular findes under "Nyttige links").

Herefter beder du om aktindsigt "siden sidst" hver gang der er sket noget i din sag, f.eks. efter hvert møde.

Sagsbehandlere og jobkonsulenter har notatpligt, og skal dermed skrive i din sag efter hvert møde hvad der er aftalt o.l.

Hvis jobkonsulenten så har skrevet noget du ikke kan genkende, så skriver du din egen opfattelse af mødet, og afleverer det på jobcenteret (mod kvittering), og beder om at få det lagt i sagen.
Samtidig ville jeg klage til jobcenterchefen over, at notaterne i sagen er fejlagtige.

Og hvis/når jobkonsulenten bliver ubehagelig lukker du ørerne, eller også tager du en bisidder med.
Bliver det alt for ubehageligt, så må du anmode om, at din sb eller en anden fra jobcenteret deltager i møderne, for at sikre en ordentlig tone.


Jobkonsulenten har tydeligvis misforstået sin opgave, hvis hun tror hun skal være en flue på væggen.

Uanset hvad du bliver sendt ud i, så husk, du kan ikke mere end du kan
, og din fornemmeste opgave er at passe på dig selv.:cool:

Jeg har ikke tid lige nu, men senere vil jeg beskrive min sidste afprøvning, som blev fulgt af en super dejlig jobkonsulent.

vil godt give ret i at smerte klinik og håndtering er noget der bliver brugt af kommunen til at række tiden ud men da man ikkekan vælge det fra kan man ligeså godt få noget ud af det,
selve hånteringen fik jeg intet ud af andet spild tid men at snakke med nogen hvor man ikke skulle undskylde at man havde ondt men bare have fundet en løsning, kan være godt

For mig (og mange andre) var smerteklinikken lige det, der gjorde jeg fik pension.

Få uger efter ophør blev jeg indstillet til pension, før jeg startede på smerteklinik mente de ikke af jeg havde så ondt, og mente at nu havde jeg da vist gået og drevet den af længe nok.

Der er stor forskel på på hvad den "behandling" vi får på smerteklinikken påvirker/hjælper os