K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Nyttigt at vide for Førtidspensionister (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=43)
-   -   Arbejdsløse og straffede skal ud af ghetto (https://www.k10.dk/showthread.php?t=14926)

Agnes XXX 27-10-2010 14:07

Arbejdsløse og straffede skal ud af ghetto
 
http://www.fyens.dk/article/1715787:...l-ud-af-ghetto

Arbejdsløse og straffede skal ud af ghetto

Regeringen vil ikke kun stoppe for anvisning af flygtninge i ghettoer. Arbejdsløse og eks-fanger skal også væk

Citat:

Også førtidspensionister og personer, der i længere tid har modtaget arbejdsløsheds- eller sygedagpenge vil for fremtiden kunne afvises en ledig bolig.

Huldra 27-10-2010 14:36

ja, det læste jeg godt... hvem er der så snart tilbage??

de vellønnede bor jo ikke sådanne steder vel.. eller hvad?

Carmen 27-10-2010 15:00

Helt enig, Huldra!

Man bor jo der, hvor det er økonomisk muligt at bo!

Tankeexperiment: Vi bytter alle boliger! Ville det afhjælpe de grundlæggende problemer? Nej, vel!

gunvor 27-10-2010 15:13

Nu da regeringen vil så meget godt for disse områder, kunne de jo meget passende selv flytte til dem. Så kunne de jo samtidig få udbetalt tilskud til at have 2 husholdninger, som man jo kan som folketingsmedlem.

Så kunne de jo samtidig yde penge på en kampagne i lighed med Sygmedjob, måske m. flg. ordlyd: Politkeremedghettobolig.

Og så en spindoktor ind over m. overskrift: "Politikere gør foran og flytter ind i belastede områder."

Og ikke mindst: "Politikere bruger den lokale folkeskole i området."

Agnes XXX 27-10-2010 16:31

^^

Dagens griner - og helt lige på!

Vovse 27-10-2010 21:02

Og hvem skal betale for politikernes ghetto-politik?

Jo, det skal såmænd lejerne i det almennyttige byggeri.:mad: :mad: :o :o

adbib 27-10-2010 21:08

Mon ikke vi kommer til at se en masse boliger stå tomme og en masse på overførelseindkomst som skal bo på gaden.

hobby4me 27-10-2010 21:22

Problemet har bare en negativ dimension som ikke er nævnt - boligselskabet.

Bor selv sådan et sted (ind til der findes noget andet)
Boligselskabet ser igennem fingre med at reglerne ikke overholdes, og hvis de endelig lukker munden op, er det kun et stille fy fy der kommer ud.
Regler der overtrædes : at holde dyr (formanden har en kat), svineri i opgangen + mangel på rengøring (der er ingen tvang omkring at skulle betale til trappevask), øredøvende larm aften og nat (især på hverdage), svineri fra overbo og ned i haven m.m.

De får aldrig mig til at bo sådan et sted igen.

Nogle boligselskaber er ikke deres opgaver voksen.

Ninja 27-10-2010 22:00

Altså, for engang skyld er jeg NOGENLUNDE enig med regeringen.

Jeg har selv boet i en Ghetto (Mjølnerparken) på Nørrebro, og sikke da et SKOD sted.
Der var møgbe****et, og **** og tis i opgangene var ikke et særsyn, hærværk, ballade, slåskampe, gadebelysning der altid var smadret, støjende mennesker, uopdragne unger, ildspåsættelser i kældrene, og en hvis angst for at gå udenfor om aftenen var også normalt, da man ofte blev antastet på forskellig vis.
Udlændingene stod for den del, hvor de danskere der boede der mere stod for druk, høj musik, hash salg fra lejlighederne, forskellig kriminalitet og en overvægt af handel med varer der var så varme at forretningerne i nabolaget mildest talt stod i flammer!

Men det 'gode' var, at hver passede sit. Der var ingen anmeldelser til kommunen hvis man sejlede rundt i en koger selvom ungerne rendte rundt i undertøj kl 23 om aftenen nede i sandkassen, der var ingen anmeldelser til politiet selvom hælervarerne stod stablet i kasser på bunden af skabet, eller hvis den enlige 'pensionist Benny' reelt bode med en kæreste og deres to børn eller hvis Rocker Ronnie var stukket af fra udgangen og blev gemt af vejen over i nummer 17.

I ghettoen stod man sammen, man blandede sig ikke, men flød med stømmen uanset om den var lovlig eller ej. For vi havde alle dét til fælles, at vi sad på bunden af samfundet uden mulighed for at flytte os, og måtte klare os med de midler der nu engang var, lovlige eller ej. Og var der én der kunne komme med en varm playstation for 300 kr eller en stor oksefilet for 80 kr, så tog man sgu imod med kyshånd. Man talte jo 25 øre fra den 6 i måneden....

Når jeg ser tilbage på den tid var den hæftig. Det var al rosset stuvet sammen under samme arial, og det kunne ikke gå andet end galt.
HVIS nogen kunne komme dét til livs, så ville det være en fordel for samfundet og en fordel for dem som bor der.
Folk skal da spredes ud så man kan få en normal nabo, et normalt gårdmiljø, en normal hverdag. Ghettolivet var alt andet end normalt - det var alle de vilde og voldelige samlet sammen på ét sted, det var grobunden for alt ****et......

Jeg boede der i 4-5 år, inden jeg flyttede til Aldersroesgade der var ghetto på en mildere måde.

Nu bor jeg så i noget der ikke er ghetto, men som meget hurtigt kan blive det hvis ikke boligselskabet begynder at afvise udlændinge ved skranken......

Hexi 28-10-2010 01:40

Det er jo svært at finde en løsning når det ikke må koste noget...
men jeg mener helt ærligt at før man begynder at hive folk ud af boligområder eller forhindrer dem i at flytte ind... så skal man da sørge for de har et andet sted at bo som de kan betale... hvad skal de ellers... bo på gaden??...

Jeg har heldigvis aldrig selv boet i de ghettoområder... men har da været nødt til på overførselsindkomst at bo særdeles beskedent... man har altså ikke mange valgmuligheder når man ingen penge har...


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 17:13.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension