K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang fleksjob (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=27)
-   -   Fleksjob i udlandet (https://www.k10.dk/showthread.php?t=36362)

Oluise 17-05-2018 11:27

Fleksjob i udlandet
 
Kære K10

Jeg savner nyere information om fleksjob i udlandet. Jeg vil gerne undersøge om man kan overføre ordningen til Norge (ikke medlem af EU, skulle det gøre en forskel). Kan det lade sig gøre?

Bodrum 17-05-2018 15:29

.5. Fleksjob i udlandet
Muligheden for fleksjobansættelse omfatter som udgangspunkt personer, der har bopæl og arbejdsplads i Danmark. Dette skyldes navnlig, at fleksjobordningen er en beskæftigelsesfremmende ordning, der skal fastholde tilknytningen til det danske arbejdsmarked, og at jobcenteret i forbindelse med et fleksjob skal have mulighed for at følge op på ansættelsen, hver gang der er gået 2 1⁄2 år.
Det er kun muligt at oprette fleksjob hos en arbejdsgiver, der har hjemsted i Danmark. Det betyder, at der kun kan udbetales fleksløntilskud til en person, der er ansat i fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.
Der kan ikke udbetales fleksløntilskud til en person, der er bosiddende i Danmark, men arbejder hos en arbejdsgiver med hjemsted i udlandet, idet der ikke kan oprettes fleksjob efter danske regler uden for landets grænser.
En ansat i fleksjob har dog mulighed for at være udstationeret i maksimalt et år. Ansættelsen i fleksjob i udlandet forudsætter, at virksomheden har hjemsted i Danmark, ansættelsen er frivillig, lønnen fastsættes efter danske overenskomster, og den ansatte er sikret hjemrejse.
1.5.1. Fleksjob og grænsegængere
Ifølge forordning 1612/68 nyder en arbejdstager samme sociale og skattemæssige fordele som indenlandske arbejdstagere (art. 7, stk. 2).
Det medfører, at en arbejdstager, der bor i for eksempel Sverige og arbejder i Danmark, nyder samme sociale og skattemæssige fordele som en person, som både arbejder og bor i Danmark. Efter de danske regler forudsætter retten til fleksjob ophold i Danmark.
En person ansat i fleksjob kan godt være grænsegænger i EU-rettens forstand og modtage fleksløntilskud, så længe personen er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark. Det er således muligt at bevare et fleksjob, hvis man er grænsegænger og pendler til arbejde i Danmark fra fx Sverige eller Tyskland.
I 22-09 fandt Ankestyrelsen, at en kvinde, der boede i Sverige og arbejdede i Danmark, havde ret til at få behandlet sin ansøgning om fleksjob i Danmark. Kvinden, der havde boet i Sverige i nogle år, søgte om fleksjob. Hun var i 2005 blevet sygemeldt fra et job i Danmark og havde været i arbejdsprøvning i Danmark. Hun modtog sygedagpenge indtil 15. november 2007. Kvinden var fortsat beskæftiget på den arbejdsplads, hvor hun gennemførte arbejdsprøvningen.
Dog vil en person med en nedsat arbejdsevne, som tidligere har arbejdet i Danmark, men som nu er omfattet af fx svensk lovgivning, fordi personen har bosat sig i Sverige, ikke kunne blive visiteret til fleksjob i Danmark. Det skyldes, at personen har mistet tilknytningen til det arbejdsforhold, som lå til grund for, at personen blev anset som arbejdstager i Danmark. Personen kan i denne situation ikke betragtes som arbejdstager i Danmark.

Med andre ord: det kan godt lade sig gøre. hør din sagsbehandler om hvad du skal være opmærksom på. og få sat det i værk :)

Held og lykke.

Oluise 17-05-2018 15:40

Tusinde tak! Det var virkelig en stor hjælp....og gode nyheder. Gad vide hvorfor jeg ikke selv kunne finde det? :confused:
Men altså....mange tak :hjerte:

Bodrum 17-05-2018 17:56

Det skal bare gøres som en midlertidig udstationering, hvor firmaet har base i Danmark f.eks .

KageØre 17-05-2018 20:38

En dansk virksomhed kan udstationere en medarbejder, der allerede er ansat i fleksjob, i en kortere periode.
Der kan ikke etableres fleksjob i udlandet på anden måde, og således ikke permanent.

For at en ansættelse i fleksjob i udlandet skulle kunne finde sted, skulle landet have en identisk ordning, og det er der ikke nogle lande der har... derfor ingen fleksjob i udlandet, udover korte udstationeringer i eksisterende job i dansk virksomhed.

stampe 18-05-2018 09:32

Prøv at se gældende bekendtgørelse om fleksjob på retsinformation


BEK nr 183 af 23/02/2017


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 22:49.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension