Er jeg en dårlig datter :(
 

Julen er normalt en glædens tid for os.....men det har alt i alt været en frygtelig uge.

Har en gammel mor, som jeg besøger, når jeg har overskud ca hver 14 dag. Min søster har afskrevet hende for 7 år siden, da de blev uenige om penge min søster havde lånt 20 år tidligere og betalt tilbage, hvilket min mor ikke mente. Så det endte i et brag. :confused:

Var så dernede i tirsdags og har haft det så dårligt siden, kan ikke sove, er blevet stresset o.a. Fik penge til den mindste af mine 5 børn, for der var ikke de ting der ikke var galt med de 4 andre af mine børn, de var ikke til at regne med, for de kom aldrig, ikke til at stole på.Hun havde faktisk ringet til dem og svinet dem til. Og de skulle aldrig have penge til noget af hende, brok, brok, brok, blev simpelhen så ked af det fordi der er altid nogen, som ikke gør det hun forventer( hun ser det negative i folk, er aldrig glad, når man kommer), men at hun sådan sviner dem til, det kan jeg skisme ikke klare mere. :(

Så jeg har skrevet et brev til hende, som hun får sammen med hendes julegave.( Hun ønsker at holde jul selv, får så kan hun have ondt af sig selv.)
Nu er mit spørgsmål, kan jeg godt være det bekendt, for har også skrevet, det jo ikke er fordi jeg ikke vil komme mere, men må altså tænke på mit helbred. Mine børn og mand er det bedste for mig, og jeg bliver så såret, når hun opfører sig sådan......er det mig der tackler det forkert?:confused:

:kram: Suncil. som efterhånden er blevet en hel del ældre på kort tid.

ville råde dig til og tage en snak med din mor og fortæller hende om det du er ked af over.

Det jeg ikke vil råde dig til er at sende et brev til hende med julegaven, for hvis der er noget julen kan hjælpe med er det og føre familierne sammen og starte på en frisk.

familie har vi ikke selv valgt, det har vi med vores venner.

Hvorfor bruge tid på sure mennesker, når man er syg oveni. brug hellere tiden på dem som vil jer det godt.

Kender det alt for godt, og dem som påstår blod er tykkere end vand, de har sikkert ikke prøvet store famile fejder.

Frue Hansen, jeg ville ikke sende brevet. Men tage det med, når jeg kom derned og læse det for hende. For man kan ikke snakke med hende, så siger hun det har hun aldrig hørt.:(

Alt hvad hun siger er rigtig, det er os andre der omgåes sandheden eller husker forkert. Og hun har også prøvet at være mere syg end nogen anden menneske, så jeg fortæller hende aldrig, hvordan jeg har det. Hun mente også mine smerter forsvandt, hvis jeg tabte mig. Og som I ved har jeg tabt en del siden sommer og jeg har stadig mega mange smerter plus alt det andet der kommer snigende. Så en mor der opfører sig sådan, det sårer mit moderhjerte, men mine børn de tager det flot.

Håber bare aldrig jeg bliver som min mor. Hvorfor kan hun ikke bare være glad for de besøg hun får og glad for livet i det hele taget og være mere positiv. :confused:

Kære Sunsil
Jeg kan ikke give dig et godt råd til hvad du skal gøre, det er noget kun du kan finde ud af med dig selv. Det er dig der kender alle detaljerne. Dit indlæg rammer mig imidlertid meget, idet jeg selv for mange år siden var i den samme situation.

Min egen mor forpestede i meget stor grad min tilværelse( Skizofreni)i en grad så min livskvalitet blev stærkt nedsat. Jeg forsøgte at gøre alt det en god datter vil gøre, det jeg kan høre du også gør. Men når man kun får skidt og møg og ondskabsfuldhed retur, så er der grænser, syntes jeg, for hvad man skal finde sig i at leve med. Så på et tidspunkt da jeg ikke følte jeg kunne klare det mere besluttede jeg at bryde kontakten med min Mor.

Det kan godt være at hun gav mig livet, men det betyder ikke at jeg skylder hende mit. Jeg valgte aldrig at se min mor mere, for det var min pligt at sørge for at jeg var i stand til at give mine egne børn en god opvækst. Min pligt overfor mig selv ikke at udsætte mig selv for mere end jeg kunne klare.

Min Mor døde for ½ år siden, jeg var ikke med til hendes begravelse. Jeg har aldrig fortrudt min beslutning. For jeg var nød til at beskytte mig selv.
Jeg har ingen ide om om dette er sammenligneligt, men jeg ved at det er vigtigt at mærke efter hvor meget man skal finde sig i fra andre mennesker. For mig at se udelukker det ikke familiemedlemmer.

Du skal vide jeg føler med dig.:kram:
Hvis jeg alligevel skulle give dig et godt råd, så kunne det være at finde ud af hvor din grænse går og melde det ud til din Mor

Kære Suncil.
Stort TILLYKKE med dit vægttab. :)

Det med og læse brevet for din mor vil jeg råde dig til.
Før end du læser brevet for hende vil jeg råde dig til og fortælle hende at dette brev vil du læse for hende nu uden afbrydelser, at du har ret og krav som voksen person, hendes datter og som mor til dine børn og blive hørt.

Jeg vil råde dig til og skrive at du er nu voksen og har din familie som betyder alt i verden for dig og når hun omtaler din familie hvis hun ikke kan omtale din familie positivt så vil du ikke høre om hendes negative holdninger.

Samt vil jeg råde dig til at fortælle hende om at du har brug for og blive lyttet til og ikke kritiseret.

:kram:

det lyder som min mormor skulle man tro :D men som alle andre siger snak med hende og om du så læser brever op men bare ikke sende det godt at høre du har tabt dig og ja hun har lidt ret i hvis man vejer alt for neget vil det have betydning på ens smerte.. ja det vil det..men du er ikke en dårlig datter og du må endlig ikke tænte sådan

Suncil, jeg har (heldigvis) aldrig oplevet noget i stil med det du beskriver, men jeg synes det er en fin idé med dit brev, og at du vil læse det op for hende, og så regner jeg med, at din plan er at lade brevet ligge, og at hun forhåbentlig er nysgerrig nok til at læse det selv.;)

Derudover synes jeg, at du skal tydeliggøre for din mor, at du simpelthen ikke orker alt det negative ævl, du kan evt. skrive det i dit brev, men vigtigst af alt, når du besøger hende og hun begynder med det negative igen, så sig "tak for idag, vi ses igen om 14 dage" og tag hjem.

Nej, Suncil du gør ikke noget forkert, tværtimod synes jeg at du skal sætte nogle helt klare grænser over for din mor. Det lyder som om du kører rundt med dig og du gør hvad du kan for at gøre hende tilfreds?

Jeg har selv haft store problemer med min egen familie og har valgt ikke at have kontakt til dem længere. Det var ikke nogen nem beslutning, og jeg prøvede ALT, for jeg måtte være sikker på om der var noget som kunne forbedre vores forhold. Men min mor, som styrer familien, kunne jeg ikke gøre noget ved. Vi kunne ikke have en helt almindelig samtale. Altid brok og negative kommentarer, hun mistænkte mig for at lyve bl.a. om min sygdom, alt var min fejl, og imens hoppede (okay så meget man nu kan når man er invalid) rundt, tilsidesatte alle mine egne behov for at gøre hende tilfreds. Men hun bliver aldrig tilfreds.

Jeg havde det ligesom du, dårligt flere dage efter jeg havde været sammen med familien. Og det blev værre og værre. Jeg havde det også dårligt før jeg skulle til familiekomsammen. :o

Så sæt grænser og pas godt på dig selv. :kram:

Som en klog ældre dame sagde til mig: Du kan ikke bestemme hvordan andre mennesker skal være, men du kan bestemme, hvor meget **** du vil finde dig i!

Hej syntes du skal læse brevet højt for din mor og så ville jeg sige god jul og gå:eek:for dit heldbred magter ikk altid at hører på brok brok brok.

Grunden til jeg skriver sådan er at din mor minder frygetlig om min mor. Fra 2005 til 2008 så jeg hende ikk af samme grund..min datter har haft spiseforstyrrelse og min mor mente jeg gav hende skylden hvilket jeg IKKE gjorde.. Ja sådan kan jeg blive ved og ved.

Nu ser jeg hende aller højst 2 gange om året og det går ok..

Så hav du ikke dårlig samvittighed, men kan godt følge dig, havde jeg også i starten men nu tænker jeg mere på mine børn og min familie..

Godt være jeg lyder hård men er for at beskytte mig selv. og det skal du også gøre knus Fie