K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang fleksjob (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=27)
-   -   Fleksjob eller Førtid (https://www.k10.dk/showthread.php?t=36220)

Moelsby 23-03-2018 12:41

Fleksjob eller Førtid
 
Hej jeg er ny bruger og igang med min første jobprøvning,
jeg er gået ned i tid og det syntes at jeg lander på ca 6 timer ugentligt,
mit spørgsmål er så, kan det bedre svare sig for mig at få en førtidspension?
og hvad med ydelser bliver fleks ydelsen påvirket på samme måde som pensions ydelsen ved udbetaling af erstatning på månedlig basis?
altså en tab af erhvervsevne forsikring for arbejdskade styrelsen?
håber i kan give nogle svar :)

hurtig info om mig og min sag/skade
er 22 fik for 2,5 år siden en arbejdsskade (traume til hovedet)
og har været i gennem intensive forløb på bla. hjerneskade center, det er herfra vurderet at det aldrig bliver bedre.
grundet min unge alder er der endnu ikke familie dette skal der tages forbehold for i min sag således at når det kommer kan jeg muligvis ikke holde til at arbejde overhovedet, er lidt i vildrede med det hele, håber i kan hjælpe mvh :)

MistyMiss 23-03-2018 13:42

Med en arbejdsevne på 6 timer om ugen, lyder førtidspension usandsynligt.
Egentlig, så hvis de skal kunne bevillige fleksjob med få timer om ugen, skal der være "mulighed for udvikling i arbejdsevnen", men mon ikke kommunen finder ud af, at argumentere for, at der kan være det

KageØre 23-03-2018 13:55

Jeg vil sige så meget som at hvis en person under 40, med arbejdsevne på 6 timer, tilkendes pension, ja så er der noget galt.

phhmw 23-03-2018 16:43

Velkommen til Moelsby
 
Bliv her på din tråd fremover, så vi andre får samlet alle dine oplysninger et sted.

Som udgangspunkt, som nævnt i loven, kan der ikke bevilges førtidspension for unge mennesker, under 40 år. Med en nuværende arbejdsprøvning på 6 timer om ugen er det usandsynligt.

Læs og følg disse gode råd til nye på k10:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=28928

Dan dig lidt overblik her:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=36171

Arbejdsskade, viden om, hvor din skade vel er skriftlig anderkendt? S.U.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=28956

Kommunen interesserer sig ikke for diagnoser, men udelukkende din arbejdsevne.

Al kommunikation foregår skriftligt og ved tvungne møder tager du altid en Bisidder med, ven, familiemedlem, bare en du har tillid til.

Du skal vide og forstå alt, hvad andre skriver om dig. Naturligvis, fordi hvad der skrives om dig bliver senere grundlaget for en senere afgørelse.

Lyt ikke til omgivelserne, men læs hvad de skriver om dig.

Derfor skal du have aktindsigt i alt, fra alle, herunder Arbejdsskadestyrelsen, hvis aktuelt senere ved Ankestyrelsen.

Aktindsigt
http://www.k10.dk/showpost.php?p=361701&postcount=13

Tag det roligt, nu har du k10, hvor du kan få svar på alle dine spørgsmål.

Det ville være godt for dig, hvis du har nogle der kan hjælpe dig med din sociale sag, ved kommunen og din arbejdsskade, fordi at være alene, er en meget stor mundfuld.

Udover kognetive problemer grundet din hjerneskade, har du da nogle fysiske skader, lammelser, som kræver optræning? S.U.

Hilsen Peter (y)

MistyMiss 24-03-2018 12:49

Citat:

Oprindeligt indsendt af KageØre (Send 362005)
Jeg vil sige så meget som at hvis en person under 40, med arbejdsevne på 6 timer, tilkendes pension, ja så er der noget galt.

Jeg er visiteret til fleksjob med en arbejdsevne på 6 timer, og jeg er 26 år.
Inde ved teamet sagde de at for at de måtte give fleksjob på så få timer, skulle der være mulighed for udvikling i arbejdsevnen.
Det sad jeg så og argumenterede for. (At det at ikke være i konstante kommunale forløb, at få en fast og stabil rutine og den slags, måske kunne påvirke min arbejdsevne positivt).
Og så var det argument nok.

Men hvis man f.eks. har tja, sclerose, så er det jo en tilstand der kun forværres. Så hvis en kommune fulgte loven i sådan en sag, så måtte de ikke give fleksjob på få timer til en med sclerose.

"§ 70. Jobcenteret giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Jobcenteret kan endvidere give tilbud om fleksjob til personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikles. "

matrix 24-03-2018 23:09

jeg fik det samme at vide da jeg blev visiterettil fleksjob 6 timer om ugen og det er da bestemt ikke blevet bedre siden dengang 2 år siden så jeg tænker da ofte hvad kommer der til at ske???? da min arbejdsevne jo ikke er blevet forbedret

MistyMiss 24-03-2018 23:11

Citat:

Oprindeligt indsendt af matrix (Send 362036)
jeg fik det samme at vide da jeg blev visiterettil fleksjob 6 timer om ugen og det er da bestemt ikke blevet bedre siden dengang 2 år siden så jeg tænker da ofte hvad kommer der til at ske???? da min arbejdsevne jo ikke er blevet forbedret

Tja, der står ikke rigtigt nogen steder hvad der skal ske, hvis det viser sig at arbejdsevnen ikke kunne udvikles

KageØre 24-03-2018 23:34

Citat:

Oprindeligt indsendt af MistyMiss (Send 362037)
Tja, der står ikke rigtigt nogen steder hvad der skal ske, hvis det viser sig at arbejdsevnen ikke kunne udvikles

Men der står, at hvis man ikke kan gøres selvforsørgende, ej heller i fleksjob, så er man berettiget til pension.

matrix 24-03-2018 23:47

fandt lige dette her
 
”Den ”rimelige periode”, som borgerens arbejdsevne skal udvikles indenfor, er ikke nærmere fastsat i loven. Visiteres en borger med en aktuelt meget begrænset arbejdsevne ind i fleksjobordningen, skal der altid anlægges et udviklingsperspektiv. Kommunen skal løbende følge op på, om borgerens arbejdsevne udvikler sig som forudsat. Hvis arbejdsevnen ikke udvikles som forventet, skal kommunen overveje, om der skal indledes en sag om førtidspension. Hvis borgeren i sådanne sager selv ønsker at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet i et fleksjob, uanset at borgerens arbejdsevne er meget begrænset, og der ikke er mulighed for udvikling, vil borgeren kunne fortsætte i fleksjobbet på få timer. Borgerens egen motivation og ønsker bør således tillægges afgørende vægt, når kommunen vurderer, hvorvidt borgeren kan fortsætte i fleksjobbet, selvom der ikke er sket en udvikling.”

MistyMiss 25-03-2018 11:00

Citat:

Oprindeligt indsendt af KageØre (Send 362038)
Men der står, at hvis man ikke kan gøres selvforsørgende, ej heller i fleksjob, så er man berettiget til pension.

Men hvis man så visiteres til fleksjob, med arbejdsevne på 6 timer om ugen. Ansættes i fleksjob. 10 år senere, har man stadigvæk kun 6 timer og har ikke kunnet gå op i tid.
Så er arbejdsevnen jo ikke "udviklet" som var kravet for, at denne skulle kunne visiteres til fleksjob.
Står der så noget sted, at denne person kan vælge førtidspension?
I så fald vil jeg meget gerne se hvor det står

Citat:

Oprindeligt indsendt af matrix (Send 362039)
”Den ”rimelige periode”, som borgerens arbejdsevne skal udvikles indenfor, er ikke nærmere fastsat i loven. Visiteres en borger med en aktuelt meget begrænset arbejdsevne ind i fleksjobordningen, skal der altid anlægges et udviklingsperspektiv. Kommunen skal løbende følge op på, om borgerens arbejdsevne udvikler sig som forudsat. Hvis arbejdsevnen ikke udvikles som forventet, skal kommunen overveje, om der skal indledes en sag om førtidspension. Hvis borgeren i sådanne sager selv ønsker at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet i et fleksjob, uanset at borgerens arbejdsevne er meget begrænset, og der ikke er mulighed for udvikling, vil borgeren kunne fortsætte i fleksjobbet på få timer. Borgerens egen motivation og ønsker bør således tillægges afgørende vægt, når kommunen vurderer, hvorvidt borgeren kan fortsætte i fleksjobbet, selvom der ikke er sket en udvikling.”

Har du et link til hvor det står? :)


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 22:40.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension