Kan huske mit første møde med rehabiliteringsteamet, hvor det blev ressourceforløb (efter eget ønske), der sagde de at de skulle skrive at målet var ordinær beskæftigelse.
Men det fulgte de så op med at hentyde, du ved *blink blink* at de godt vidste at det ville hedde fleksjob. Så ja, de skal åbenbart være absurd optimistiske i papirerne :P

Jeg har nu forstået, at min forlængelse af sygedagpenge blot er en teknisk forlængelse. Kommunen skal have en ny statusattest fra psykiatrien inden de kan træffe en afgørelse. Her til aften har de lige skrevet, at attesten ikke er nået frem til dem endnu og de derfor ikke kan træffe afgørelse endnu. Nu skal jeg til møde allerede på onsdag og det sammen med socialrådgiveren fra psykiatrien, så mon ikke det kan vente til der? Kan jo alligevel ikke tale med psykiatrien før i morgen og de skriver næppe attesten der alligevel.
Jeg kan ikke se, hvad jeg skal gøre, men bliver efterhånden så paranoid når de skriver til mig.

Det er helt fantastisk at socialrådgiveren fra psykiatrien går med dig til møde, det kunne ikke være bedre.
Du bliver nødt til at tage det roligt, især nu hvor du har hjælp af socialrådgiveren.

Med hensyn til den forlængelse, så skal kommunen nu til at vurdere om du er berettiget til at få dine sygedagpenge forlænget ifølge en af de 7 forlængelsesmuligheder http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraa...uligheder.aspx

Jeg er overbevist om at attesten skal bruges til at vurdere om du er berettiget til forlængelse, de skal nemlig have en behandler, formentlig en læge til at svare på om det er sandsynligt at du bliver rask igen inden for et givent tidsrum, hvis behandleren svarer ja det forventer jeg, så kan sygedagpengene forlænges, hvis behandleren ikke mener at du kan blive rask foreløbigt så er du for syg til at få sygedagpenge og skal ifølge loven på jobafklaringsforløb.

Det er meget sandsynligt at du virkelig er så syg at du ikke er berettiget til forlængelse af sygedagpengene og at den del af kommunens vurdering er god nok.
Der hvor kæden efter min mening falder af, er hvor kommunen vælger at beslutte at du heller ikke er berettiget til et jobafklaringsforløb af en eller anden spidsfindig årsag, så som at de ikke mener at en personlighedsforstyrrelse er en sygdom, for det svarer til at blive raskmeldt af kommunen og dermed er du kun berettiget til kontanthjælp.

Men jeg er overbevist om at nu hvor du har socialrådgiveren til at hjælpe dig, så tør kommunen ikke på samme måde lave fusk og derfor vil resultatet enten ende med forlængelse eller med et jobafklaringsforløb, niveauet af din sygdom bestemmer hvad det ender med.

Status quo : jobcentret har en principafgørelse fra ankestyrelsen, hvis en personlighedsforstyrrelse står alene er man ikke berettiget til sygedagpenge eller jobafklaringsforløb. Så nu skal psykiatrien argumentere for, at jeg lider af alt det sekundære (angst, depression, spiseforstyrrelse) eller jeg er tilbage ved kontanthjælp igen. Dog vil jeg i givet fald søge ressourceforløb. Men åh København kommune... Gud jøsses. Min sagsbehandler sagde det endda ordret, "det er fordi det er København" og "jeg kan ikke bestemme noget alene, der er folk over mig" buh!

Mit tillægsspørgsmål er, hvordan man søger ressourceforløb? Hvilke dokumenter har relevans. Skal jeg få rekvireret noget fra psykiatrien og socialforvaltningen? Hvor omfattende et arbejde skal jeg lave

Har du fået en afgørelse eller partshøring?

Jeg vil mene at man kan søge et ressourceforløb ved bare at skrive at du ansøger om det da kommunen har oplyst dig om at du ikke er berettiget til et jobafklaringsforløb og da du stadig ikke er rask nok til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Jo bedre du beskriver din situation jo bedre og husk kvittering for modtagelse af ansøgning.

Men hvis din sag ikke er særlig godt beskrevet så bliver det sværere eller umuligt og da vil det være bedst at samtidig at aflevere lægelig dokumentation for din tilstand hvis du har noget.

Dog vil jeg mene at du igen skal få hjælp i psykiatrien socialrådgiveren kan helt sikkert få overlægen til igen at lave et skriv som beskriver din tilstand og følgetilstande eller hvad det kaldes, synes også at du skrev at kommunen allerede har rekvireret en udtalelse derfra?
For så er det vigtigt at du sørger for at anmodningen bliver besvaret for det giver det bedste resultat for dig.

Bemærk...man kan godt søge om ressourceforløb men man kan ikke forlange at de KUN skal se på det...og man kan heller ikke forlange at sagen skal for et rehabiliteringsteam...

Så hvis man søger skriftligt om et ressourceforløb...så skal kommunen ifølge skik om god sagsbehandling....svare dig...og dette svar vil du kunne klage over...

Man kan bruge følgende principafgørelse...

Kilde: https://www.retsinformation.dk/forms...aspx?id=175957

Nej jeg har ikke fået en afgørelse eller partshøring. Første skridt er nemlig, at psykiatrien skal sende en ny statusattest i næste uge eller ugen efter. Derefter træffer jobcentret så afgørelse igen, der står mellem sygedagpenge /jobafklaringsforløb (sagsbehandler sagde, at det nok er sidstnævnte, der kommer på tale, hvis det bliver anerkendt, at jeg er syg) eller de træffer afgørelse om raskmelding igen. Hvis sidstnævnte, kommer der en ny partshøring og denne gang vil psykiatrien så hjælpe med en klagesag. De mener, at der er gode chancer for at få underkendt kommunen, hvis de fastholder den afgørelse fra sidst, men det er bare utrolig frustrerende og opslidende at skulle vente på. Tænker godt nok, at vejen til fleksjob eller pension er lang, hvis jeg skal kæmpe så meget for overhovedet at få et jobafklaringsforløb.
Jeg overvejer lige frem at flytte, men aner ikke, hvor jeg skal flytte hen og vil så nødig forlade mit behandlingstilbud. Så det næste år eller halvandet må jeg nok tækkes med kommunen her i København.
Det er bare så trist, for jeg har slet ikke nogen tiltro eller følelser tilbage for mit samfund. Jeg har mistet lysten til at bidrage med noget og tror heller ikke længere på, at jeg kommer til det. Det hele er bare sort lige nu. Og jeg kan ikke forstå jobcentrets motiver, jeg kan ikke forstå, at jeg med midlertidige tilstande som angst og depression må få en dyr og omfattende indsats som et jobafklaringsforløb, mens jeg med en permanent funktionsnedsættelse som personlighedsforstyrrelse ikke må få noget som helst. :(

Ja, det er jo ganske gratis for psykiatrien at sige.

Jeg har stået i samme situation, hvor de sagde det samme, og da der ikke kom noget ud af deres sag, trak de bare på skuldrene.

Ja men det er vel begrænset, hvad de kan gøre. Hvis kommunens afgørelse bliver stadfæstet af ankestyrelsen kan psykiatrien vel ikke gøre noget som helst?

Korrekt...så kan de intet gøre...ud over at støtte det de kan...

Ankestyrelsen er den sidste instans...inden for det system..

Man har så muligheden for at kontakte ombudsmanden...men denne vælger selv de sager han vil tage op...

Så kan man selvfølgelig prøve at hive dem i retten...men det koster meget....og hvis det er en skøns sag...ja så vil retten ikke ændre ankestyrelsens afgørelse..

Det er bestemt ikke nemt at være syg i Danmark...