Rædselshistorierne bliver også nævnt tusinde gange så ofte som de positive.

Enig med Hut.
Man kan se det sådan her:
Hvor ofte skriver du på et firmas trustpilot pga en god oplevelse?
Og hvor ofte gør du det ved en dårlig oplevelse?

Personligt gør jeg det langt oftere ved dårlige oplevelser :)

Hurra for jer. Jeg har det allerede bedre med det :)

Det lyder godt Ekko. Ved godt det er nemmere sagt end gjort, men slap af i det indtil andet er bevist.
Jeg tænker også - første møde ... hvor meget kan der gå galt :-)
Og skulle det så imod forventning være et dårligt møde, så har du jo K10 der kan hjælpe dig! ;-)

Jeg føler mig bare lidt som om, jeg er i en anden verden end jobcentret. De skriver om, hvordan vi kan arbejde på at gøre mit fravær så kort som muligt og at jeg skal overveje, hvordan jeg hurtigst kommer i job. Og jeg føler mig så fjern fra det. Er først lige blevet sygemeldt og med psykisk sygdom, mit behandlingstilbud kan først starte om en måned, så jeg synes, at min situation er helt uforenelig med jobcentrets ønsker lige nu.

Det du nævner, lyder meget som sådan et standard-brev. Så tag det ikke personligt :)

De år jeg var på kontanthjælp, skulle alle mine møder også handle om, at jeg skulle i uddannelse. Ifølge brevet. Men både jeg og min sagsbehandler vidste godt, at det slet ikke var realistisk :)

Har du ikke en evt bisidder du kan tage med....det kan også berolige en...

Fremfor alt...du skal ikke tage noget som helst de siger personligt...stol på dig selv...

Nå de ser en sag...ja så tænker de udelukkende at alt skal prøves og folk skal så højt op i arbejdstid som muligt...

Husk på at de ikke lever dit liv og de aner ikke og kan næppe sætte sig ind i hvordan du præcis har det..

Du er og bliver den der ved bedst hvad der er rigtigt for dig...

Det er også årsagen til at man altid skal sørge for at have dokumentation på alt...en dokumentation som fremover vil hjælpe kommunen med at forstå hvordan du har det...og hvad der kræves...så de kan træffe en korrekt afgørelse..

Bliver der sagt noget som du ikke forstår eller lige tror på...så bed altid om det skriftligt...og forlang evt henvisninger til loven...

Har du ikke haft søgt aktindsigt...så bør du gøre dette snarest...gør det gerne skriftligt...og bed om en kvittering på at du har afleveret det..

Nu har jeg været til møde. Jeg ved ikke helt om det gik godt eller skidt. På den ene side var aktivering i form af virksomhedspraktik eller arbejdsprøvning overhovedet ikke på tale. Der var heller ikke tale om, at jobcentret skulle finde et støttetilbud til mig. I det hele taget virkede det som om, at de anerkender min lægeattest og psykiatriens anbefalinger til mig.
Men jeg er alligevel enormt ked af det og oprevet. Jeg fik nemlig også at vide, at en personlighedsforstyrrelse ikke som sådan anses for en sygdom, men som noget jeg må lære at leve med. Og der blev slet ikke nævnt noget som helst om fleksjob eller pension. Jeg er tilbage ved at føle mig lige så hjælpeløs som efter, jeg blev udredt for skizofreni og fik diagnosen afkræftet, så blev jeg bare udskrevet med beskeden om, at hvad end jeg havde at slås med måtte jeg selv finde ud af det.
Det er jo ikke fordi jeg prøver at fralægge mig ansvaret for mig eget liv og behandling, men jeg føler ikke at jeg passer til verden.

Du skal huske at din sagsbehandler pt intet aner om din arbejdsevne.
Forestil dig hvis din sagsbehandler begyndte at snakke om fleksjob, og det så viste sig at du bagefter kan klare 30 timer om ugen?
Så ville sagsbehandler jo have lovet dig noget, der ikke passer.

Så din sagsbehandler skal først selv finde ud af at fleksjob kan være relevant, før de begynder at snakke om det.

Hvad sagde sagsbehandler var planen fremover?

Lige nu er det planen, at de indhenter en statusattest fra psykiatrien og så skal jeg komme til samtale med jobcentret om en måned igen. Indtil videre får jeg ro, men skal selvfølgelig deltage i den behandling psykiatrien anbefaler.
Tusind tak for hjælpen :) til alle der har svaret i tråden :)