Single og førtidspensionist/Syg
 

Ja joh, nu ved jeg jo ikke helt hvordan det så bliver, da jeg har været pensionist i under en uge, fik min pension i torsdags.

Nu har jeg så gennem min sygdoms periode opdaget at folks holdninger er utroligt skræmmende, har aldrig haft problemer med at komme i kontakt med kvinder, og har det da heller ikke den dag i dag.

MEN, for ja der er da et MEN :D

Man møder folk og så kommer det der spørgsmål, nåh hvad laver du.

Mit svar har jo så været tidligere , jeg er sygemeldt grundet min ryg.
Allerede der er folk stået af, jeg har tidligere haft et rimeligt job, med en pæn indtægt. da jeg blev syg kostede det mig, job, hjem og kæresten, fandt desværre ud af at jeg var ikke spændende hvis vi ikke kunne opret holde den levestil hun var vant til. ( ærgeligt når man finder ud af det efter 4 års forhold )

og nu sidder jeg så og overvejer hvad så nu?
har da prøvet at snakke med folk på div andre forummer, men når man nævner ens situation, er det svar som, nåh ja så må du finde en som dig selv.

En som mig selv? dvs et menneske med en rimelig høj IQ, som, har et menneskesyn, hvor at jeg ikke ser ned på solk pga social stilling og status eller?

det virker på mig som om at mange "normale" menneske ser syge/førtidpensionister/flexere som en flok stornassende sociale tabere uden nogen former for kvalifikationer.

er det danske menneskesyn virkeligt blevet så afstumpet.

Min pointe er vel nok, at jeg er træt af at blive afvist grundet min situation. der er flere af mine ekser der gerne vil have mig tilbage, på trods af mit "handicap" men man forlader jo hinanden af en grund, men for mig er det da en opmuntring trods alt at folk der kender mig ved at jeg ikke "bare" er en førtidspensionist.

Undskyld galden..
jeg har bare ikke så mange, andre at snakke med netop dette aspekt af min
situation om.

Mange Hilsner til jer allesammen
Steen aka StonesTM

Jeg tror desværre, menneskesynet har ændret sig, som du beskriver.:eek:

Nogle gange virker det, som om folk tænker i "skattekroner" i stedet for mennesker... både politikere og de nærmere omgivelser.

Mange tør slet ikke tænke tanken: Tænk, hvis det ramte dem selv.:mad:

Og du behøver slet ikke at undskylde... vi har haft snakken her på siden på et tidligere tidspunkt. Det er der plads til her, for det er jo også et led i at være flekser eller pensionist.

Men underligt nok, så kan det måske være en positiv gevinst ved krisen, at flere kommer i samme båd... og dermed får større forståelse for andre end sig selv.

:kram:

Tjaaaa, hvis du fornemmer hvad vej det går når man siger man har problemer med ryggen, kan du så forestille dig hvordan det virker, når man siger man er psykisk syg??:D

Jeg ved jeg får min førtidspension igennem på mødet d 30 Juni - den er allerede gået igennem én gang, men der var sket en fodfejl, hvorfor de lige starter sagen forfra. Så ingen søvnløse nætter over dét.

Men jeg har simpelthen tænkt mig at undlade at kommenterer mine diagnoser hvis folk spørger - specielt hvis det ikke er nogen jeg skal møde igen. Jeg vil bare sige jeg er førtidspensionist. Og færdig. Vil de vide mere, vil jeg bare sige pga 'lidt af hvert'.....jeg er FÆRDIG med at udpensle noget overfor nogen.
Så må folk sgu møde mig hvor jeg er i mit liv, uden diagnoser de ikke kan forholde sig til alligevel.

Så jo, jeg ved godt hvad du mener.

:kram:

Det er desværre sådan at der er mange fordomme om en masse ting. Uden sammenligning, så prøv at tænke på "anden generations indvandrer" De fleste tænker nok på ballade og kriminalitet, for det er den fordom mange har.
Det samme gør sig også gældende mht. førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp.

Når man ikke kan se på folk at de er syge, ja så tror jeg der er mange der tænker "han/hun gider nok ikke at arbejde". Det "nemt" nok hvis man har en sygdom/handicap som man kan se eller som alle kan forholde sig til.
"nej jeg arbejder ikke, for jeg er blind/døv" det er noget alle kan forholde sig til, eller "Jeg arbejder ikke mere fordi jeg mistede begge ben og den ene arm i en trafikulykke" det kan man også se.

Hvis du tilgengæld siger at du har en sygdom eller et handicap som ikke kan ses, bliver man istedet mødt med skepsis "kronisk træthedssyndrom, depressioner, angstanfald, ondt i ryg, nakke, fingre osv. osv." så tror jeg at folk i højere grad tænker at man er doven eller ikke gider at arbejde, fordi det er nemmere at forholde sig til.

Mht. til din ekskæreste, så tror jeg ikke du skal være så ked af at hun er skredet, hvis der ikke skulle mere til, var hun da ikke værd at samle på alligevel.

Og jeg tror ikke du skal undskylde galden, det er jo sådan set en af grundene til at dette forum er her, for at "modtage" galden og evt. hjælpe på en eller anden måde.

Og mht. til at finde "en som dig selv" ja så er det vel ikke anderledes end for de "almindelige" mennesker, at finde en der kan se HVEM du er udfra dit menneskesyn, holdninger osv. og ikke HVAD du er ifht. "social status"

Jeg valgte at tage en tur til Usa her i foråret, for at få lidt luft ( kostede mig mine dagpenge i perioden) men mente at jeg havde brug for noget sol. etc, og har også hjulpet mit humør meget, bare det faktum at varmen hjalp på mine smerter, og så den lille detalje at i Usa , er det første man spørger om ikke, hvad laver du så. men hvordan har du det.

mødte nogle fantastiske mennesker derovre, og jeg må indrømme at jeg undrer mig over at der er så stor forskel, I Usa er der ingen der kigger skævt til dig hvis du er syg, men herhjemme, ja, her har hjorten gjort os kriminelle :mad:

Jeg er nu ikke bange for at ende som sær og single, men undrer mig bare og er glad for at have fundet det her sted, ville ønske at jeg havde fundet K10 et par år før :)

her er endeligt et sted hvor man kan snakke med folk uden at blive dømt, tak fordi i er som i er.:kram:

Bodil du skriver

Jeg er selv førtidspensionist, så jeg er i samme båd som dig, men er dog ikke så dygtig og har heller aldrig tjent gode penge, så der var ingen mulighed for at spare op til dårligere tider.

Jeg sidder da også uden en krone på lommen idag, men skal nu nok overleve, og lad være med at skrive du ikke er dygtig, jeg har været heldig, og haft de rette kontakter da jeg var yngre og har fået jobs, ikke pga uddannelse, men pga at jeg var autodidakt på områder hvor der på det tidspunkt manglede mennesker.

Og jeg er 100% sikker på at du har nogle kvalifikationer jeg ikke har

Kæmpe Kram til dig Bodil

Ha ha ha ja undskyld, men for pokker hvor er det rigtigt. Den har jeg også fået nogle gange, skulle være man næste gang man hører den bemærkning skulle sige det.

Om jeg kender det?
Faktisk overvejede jeg netop at høre, om jeg var den eneste.

Min erfaring er, at det er dobbelt konfekt, hvis man modtager førtidspension pga noget psykisk, f.eks. når borddamen til tante Ernas 90 års fest som forventeligt begynder at spørge, hvad man laver eller er.

Man kan så forsøge sig i den finere franske ende med noget katolsk bordskik om at man modtager førtidspension, og således håbe det glider ned til noget grand cru, en indeklemt sildemad og et medlidende blik. Og så måske rede stemningen med en scorereplik om at hun kan slappe helt af. Man har kun lidt gak i låget, og politiet har rent faktisk checket, at man har taget sin medicin.

Desværre er der tilsyneladende kun en farbar vej, og det er at fortælle folkeviser.

Tidligere har jeg bestræbt mig på altid at sige sandheden. Men når folk spørger, og de ikke ønsker at høre svaret, så nu er jeg begyndt at sige, at jeg er selvstændig.
Og det er som udgangspunkt halvvejs sandt, men når de så begynder at bore inden desserten, så skal man snart vælge om man vil føre et Stein Bakker liv med dobbelte identiter.

Jeg overvejer derfor om jeg måske vinder mest ved at flytte i kollektiv med nogle andre tabere.

Det er kun få dage siden jeg blev førtidspensionist, før var jeg ledig
fleksjobber, og derfør i fleksjob, alle situationer har været svære,
hvis man er i fleksjob og møder folk kl. 13.30, så spørger de om
man har en fridag, er man ledig fleksjobber, vil folk høre hvordan
det går, og nu som førtidspensionist, kan det være svært at få
det fortalt, selvom jeg mener jeg er på den rette hylde.
Min mand skal lave mange ting i hjemmet, ting som jeg for
nogle år siden lavede, men han hænger ved efter mange
års ægteskab, og så har vi 2 dejlige børn, som det går rigtigt
godt for, jeg har dog fået nogen socialfobi, da jeg synes, det
er lettere at gå hurtigt forbi folk og lige hilse end at blive
udspurgt, når jeg går i butikker er jeg altid bange for at møde
nogen, som vil tale med mig, hvis de skulle spørge mig om
hvad jeg laver. vil jeg sige, at jeg er førtidspensionist, og
skulle nogle spørge hvorfor, så er det på grund af helbreddet,
min mand forstår ikke alle mine følelser, hvis jeg er hos
frisøren,er jeg bange for, at de skal spørge, hvad jeg laver,
når jeg er med min mand til firma fester, så er jeg også bange
for spørgsmålet,mine forældre synes min situation er helt OK,
og ikke kan være anderledes, jeg ved godt at andre ikke skal
leve mit liv, og prøver på at være ligeglad, mht. børnene,
så har de haft en del ideer om, hvad jeg kunne bruges til,
bla. skolelærer og sekretær, det kan man da godt blive smigret
over, selvom det ligger langt fra min virkelighed, har ofte svært
ved at huske fra A til Z.

Gadefejer
Jeg synes ikke man er en taber, fordi man er førtidspensionist,
jeg har ihvertfald ikke valgt at være syg, og tænk på
alle de mennesker vi hver især rådgiver herinde, så
vi har hver især nogle personlige kompetancer som
vi bruger her på k10, og alle har noget de er gode til,
jeg bruger bla. mange ressurcer på min familie og
praktiske gøremål, så om man er direktør eller hjemløs,
så er det efter min mening det indre der tæller.

Tanja ,det er da rigtigt at det er det indre der tæller, men forklar det til de mennesker der ikke er i situationen ;)

I know , Preaching for the choir ;P

Men gadefejer, nej du er ikke den eneste :P hehe