henvisningen var ikke ment for at skabe uro, men for at vise, at man ikke bare kan tvangsmedicinere. Og så i øvrigt ud fra det synspunkt man normalt skal være indlagt for at tvangsmedicinere - det står øverst :-) Ambulant tvangsmedicinering røg ud af loven i 2006, og i dag er det så vidt jeg ved kun muligt hvis man er til fare for sig selv og/eller andre.

Jeg har jo en masse udtagelser fra andre behandlere, læge/psykiater/psykolog. Bør jeg sende dem til Mogens unden, eller tage dem med ved første besøg ?

Jobcentret har næsten lige fået en statusattest fra mig psykolog som er meget fyldig og afgørende. Det handler kun om medicin fra visitations siden, selv om jeg har papir på jeg ikke kan tåle det.

Kan det virkelig være rigtigt at man er tvunget til at starte op med en ny behandler, selv om man er i den behandling man gør bedst gavn af ? Det virker altså noget meningsløst ! Jeg har jo slet ikke lyst til at starte, men føler det ikke er noget jeg har ret til at vælge ? :confused:

Jeg kan slet ikke få ro på mit tankemylder, og det stresser mig vildt meget, og så går det over i panikangst. Det er helt ærligt den forkerte vej det går... Jeg kæmper for mig og det som er tilbage af mit helbred, og de kæmper den anden vej. Der burde være en lov om at gøre et menneske sådan fortræd.

Kære LLa
Hvis du har et lægelig brev på at du ikke kan tåle den medicin de henviser dig til
skal du stadig henvise til alle disse bivirkniger du er igennem og selv om de siger at der er nye midler i dag skal du sige nej for der er stadig samme bevirkninger.

Jeg er i samme sag at min sagsbehanler vil have jeg går i en medicinsbehandling igen har været igennem 7 medicinske behanling igennem smerteklink
så kæmp det er svært føler med dig men sig nej du ved selv hvordan din krop reagere
Knus til dig

Kære blj.

Tusinde tak for dit indlæg.

Ja jeg har papir på at jeg ikke kan tåle medicinen, det også derfor jeg synes det er helt hen i vejret og bede mig om at gennemgå det igen.

Jeg føler virkelig med dig, det giver ingen mening at man skal udsættes for det her. De vil kun forstå den dag de selv skal opleve det !

Jeg nægter at udsætte min krop for det igen, men ved også godt hvad konsekvensen så bliver.... de vil bare sige at jeg nægter at samarbejde, at jeg ikke viser interesse i at blive rask. Så kan de trække sagen endnu længere.

Stort :kram:

Har lige talt med sr bistand over tlf.

De siger at visitations udvalget har retten til at tvinge mig til at starte hos psykiateren.:confused: Det på trods af at det er mig selv som har skrevet mig op i marts sidste år. Der blev jeg henvist til dpc samtidig, men min læge var ikke sikker på at de ville tage mig ind. Det gjorde de, men kun indtil jeg fik plads i den private sektor. Jeg var derefter så heldig og få min nuværende psykolog da det blev vurderet at jeg ikke kunne vente til april i år med kognitiv terapi. Der har jeg gået i 5 månderne nu, og det er en forglemmelse at jeg ikke fik aflyst tiden hos psykiateren.

Jeg er så skide sur på mig selv, for havde jeg gjort det så havde jeg ikke det kæmpe problem nu. Jeg kan bare mærke at det kommer til at gå helt galt, og vejen tilbage til livet og fred kommer endnu længere væk.