At komme af med følelsen at være flov.. Hvordan?
 

Hej Allesammen

Jeg har været førtidspensionist i mange år, med et godt job via høj uddannelse på nedsat tid med meget god løn, men overgik til fleksjob sidste år i samme job men blev desværre opsagt pga nedskæringer .

Jeg har søgt uden held i andre firmaer, og har nu fået tilbud om fleksjob i Brugsen hvilket jeg har sagt ja til, men men jeg kan slet ikke komme af med følelsen af at være flov, når folk spørg om jeg har fået job og jeg så skal svare at jeg har fået i Brugsen.:(

Jeg føler mig flov over at fortælle at jeg skal arbejde der, og samtidig bitter over at jeg får så lidt i løn i forhold til min uddannelse.. Jeg er led og ked af mig selv, at føle sådan, når jeg bare burde være glad for at jeg overhovedet har kunnet få et fleksjob så hurtigt igen, når jeg læser om alle i andre der søger i så lang tid uden held..

Hjælp fortæl mig hvordan jeg kommer af med den følelse..

Min umiddelbare tanke når jeg læser dit indlæg er: Rigtig godt gået, du er ikke kræsen, hatten af for det.

Jeg er selv af samme indstilling, hvis jeg skulle miste mit flexjob, ja så vil jeg da søge, om ikke alt, så meget bredt. Jeg plejer at sige, så kan Netto sikkert bruge mig. Men det er måske nemt at sige når det ikke er aktuelt.

Ret ryggen og klap dig selv på skulderen. :kram::):hjerte:

Hvordan kan man have været førtidspensionist i mange år, samtidig med at have arbejde og være fleksjob visiteret, den fatter jeg ikke lige helt.

Til Jasch
 

Jeg har haft førtidspension i 20 år på gammel ordning, der måtte man godt arbejde deltid og blev så bare trukket i pensionen, men fik tilbud af kommunen sidste år om at få min førtidspension gjort hviilende og overgå til fleksjob

Ok så er jeg med, men ja med den nye reform kommer man ikke til at tjene store klejner i et fleksjob i dag.

Tror bare du skal være glad og stolt over du har fundet et nyt job, måske det giver noget helt andet på kontoen til dig end rene kontanter.

Du bliver et del af et fællesskab på arbejdet du er noget, tænk positivt.

Når jeg læser dit indlæg, tænker jeg, det må også være svært, udover man skal acceptere sygdom og begrænsninger, så også skal finde ud af at arbejde i en funktion man aldrig havde forestillet sig.

Jeg kan godt se den kan være svær, at forlige sig med, hvis man er overkvalificeret.

Måske du kan skabe lidt afstand til din egen følelse af skam, ved at lave en lille historie du kan lire af, når folk spørger.

Nu kender jeg dig ikke som person, men jeg ville fyre noget af som kunne lukke munden på udspørger, og måske med en smule humor a la "direktøren for det hele..."
Folk vil ikke følge op med yderligere spørgsmål, for de spørger jo bare lissom de snakker om vejret.

Så har du skabt en afstand, følelsesmæssigt, så du har mere tid til at vende dig til din nye stilling.

Jeg er sikker på din følelse af skam nok skal ændre sig med tiden.

Frida

Mener nu, de personer, der arbejder i brugsen til ikke så høj løn på normale vilkår, er absolut lige så meget værd som dem, der har en anden uddannelse. Kan ikke følge din mindreværdsfølelse. Hatten af for firmaer, der også tager et socialt ansvar. Ingen er mere værd en andre. Tillykke med, du har været heldig at få et job - det er godt gået.

Overhovedet ikke, Stampe.

Jeg er ufaglært, og har altid været meget stolt af mit arbejde, håndens arbejde.
Jo, hårdere arbejde, jo bedre.

Personligt har jeg altid været ret ligeglad med opgavens eller arbejdspladserne art, for mig har kollegaer og arbejdsmiljø/tone altid været vigtigere.

Det har faktisk betydet alt.

Men derfor kan jeg udmærket sætte mig ind i et andet menneskes følelser.

Det her handler jo ikke om Brugsen, eller hvad man mener om forskellige jobfunktioner.

Det her handler om den udprægede og direkte ødelæggende skamfølelse man pålægger syge borgere, og som er et stort problem for mange, idet man mister selvværd/selvtillid ved hele tiden at blive pålagt skam.

Skam for sygdom, dårlig økonomi, grim behandling i Jobcenter. Listen er lang.

Hele vejen igennem bliver man heglet ned, for ikke at tale om de store personlige tab en forringet funktionsevne afstedkommer.

Så, Stampe, jeg synes nok på K10 der brude være plads til at lufte den slags følelser, og gøre op med dem.

Når du stiller det op som om det ikke er ordentligt arbejde, at arbejde i Brugsen, ryger du lige i gyngen og optager den samme retorik, som regeringen på mest nedgørende vis har brugt til at lave adskillige forringelser der har ram, og rammer, os alle meget, meget hårdt.

Jeg mener ikke mennesker er lige meget værd. Jeg mener eksempelvis, at jeg er en del mere værd end både Helle T, Magrethe og Mette F tilsammen. Som menneske, ikke som arbejdskraft:)

Frida

Du kan jo sige til folk (hvis det bekymre dig så meget), at du har valget mellem førtidspension eller Brugsen, og at du har valgt Brugsen ''bare for at holde dig i gang''......og du har jo lov til at søge andet samtidig.

Hatten af for alle der holder sig i gang, og som også tager de ''dårligere'' jobs som de måske er overkvalificeret til.....

Der er forhåbentlig ingen, der pålægger nogen skam - men ærgerligt nogen påtager sin den. En floskel, men selv det svageste led er vigtigt - ellers brister kæden.

SKAM må vel være grunden til, at hele Danmarks befolkning finder sig i den uhyrlige politik, der i den grad nedgør syge og udsatte borgere, der ikke opfylder regeringens krav om at være skarpeslebne arbejdsrobotter til statens rådighed.

Man kommer ind med oprejst pande, og beder om den hjælp man har betalt til, man går derfra fra, år senere, nedbøjet og desillusioneret med adskillige stempler på hvor værdiløs og en byrde man er for samfundet.

Hvis det ikke kan medføre en følelse af SKAM, så ved jeg ikke hvad kan.

Efter min mening ville man få samme resultat, hvis man lovede et barn altid at passe på det, for så at grine hånligt, den dag barnet kom og havde slået sig.

Mon ikke det barn ville føle sig forkert og skamme sig?

Derfor kan jeg godt sætte mig ind i den følelse trådstarter beskriver.

Frida

Jeg kan så godt følge trådstarter for har det meget lig dig. Så jeg følger lige med om der er nogle gode råd

Fuld forståelse for trådstarters følelser.

Der er også den medspiller, at det simpelthen gør ondt - til sidst både fysisk og psykisk - ikke at kunne udfolde sit fulde potentiale som menneske.

Hvilket bl.a kan aflæses lodret på k10, hvor der sidder indtil flere skarpe, førtidspensionerede hjerner og bruger rigtig mange timer hver dag, på at debattere, formulere og dele sin viden -ofte med godt resultat. ;)

Der er en grund til, at det blev nødvendigt for Webmaster på et tidspunkt at oprette afdelingen 'Sociale Grupper' - fordi det blev tydeligt, at der var store udækkede behov hos os På Sidelinjen af samfundet.

Det forkætrede udtryk: "lige børn leger bedst" har desværre sin berettigelse i visse sammenhænge, og denne her tråd er et godt eksempel.


I min verden er det helt ok at udtrykke sit behov for at være/arbejde/have sin sociale gang, i et miljø der anerkender det MIN hjerne kan byde på, når den kører optimalt.

Hvem fanden kan køre i en bil uden nogensinde at hælde benzin/el på, eller en cykel der aldrig får fyldt nyt luft i dækkene....:cool:


SKAM er en uhyggelig klæbende følelse, der ikke er nogen instant medicine imod - der bruges rigtig mange terapitimer på at bearbejde det emne.

Følelsen forsvinder ikke (og måske aldrig helt) før man er 100% accepteret og trygt hvilende, i et miljø/netværk som er så forstående, supporterende og VALIDERENDE, at man på intet tidspunkt føler sig 'sat udenfor døren' - og hvor mange har dét idag?

om SKAM
 

Lars J. Sørensen har gjort det igen - skrevet en fantastisk bog, på baggrund af sine 25 års erfaring som chefpsykolog og psykoterapeut i det danske psykiatriske system.

En bog der på fornemste vis validerer alle de følelser og tanker der har været luftet i denne tråd, omkring skam:

Her er en artikel om den:

”Jeg har lært som psykoterapeut, at skam er en stærk faktor i forhold til at få det svært i sit liv. Jeg ville ønske, at man holdt op med alt det diagnosepjat og i stedet så på, hvad der er sket i folks liv, og forsøgte at hjælpe. Og i stedet for at tale om behandling så jeg hellere, at man snakkede om nærvær, tilknytning og relationer,” siger Lars J. Sørensen,

http://www.kristeligt-dagblad.dk/art...laegge-sjaelen


google og find bogen til under kr.200 - eller lån den på biblioteket - den burde vær pensum på ethvert kontor i det offentlige system!

Arbejdesmarkede har forandret sig meget gemmen de sidste år og så er der mangel på job til de ledige.

Så det er ikke kun pensionsester og flex jobber der må tage job de er over kvalificeret til.

Jeg blev enlig lidt stødt,men det ok ,jeg er nemlig et sted hvor jeg ikke engang ville kunne klare et job i brusen.Jeg syntes du skal rejse dig og rette ryggen for ingen er mindre værd i mine øjne.
Hvis du har særlige evner der reker længer kunne du måske lave noget friviligt arbejde af en eller anden slags der kan give dig en støre tilfredsstillelse.

Eller er det enlig bare løn der for dig til at føgle dig flov.

Håber da du finder tilfredshed ved jobbet på sigt.

Jeg tror disse tal er misvisende - fordi de ældre skammer sig over at indrømme ensomheden. Der ofte tolkes som, at man ikke er værd at være venner med, ta man ikke fortjener venner og netværk...

Derudover har 'de ældre' haft længere tid til at vænne sig til ensomheden, hvis de er sejglivede og familie/ægtefælle/netværk er døde, én for én...



"Ensomme ældre

Ni pct. af de ældre hjemmeplejemodtagere svarer, at det ofte sker, at de er alene, selv om de egentlig har mest lyst til at være sammen med andre.
16 pct. angiver, at det sker »en gang imellem«.
12 pct. svarer, at det sker, »men sjældent«.
På plejehjemmene svarer ni pct. ligeledes, at de ofte er uønsket alene.
13 pct. siger, at det sker »en gang imellem«.
Seks pct. svarer, at det sker, »men sjældent«.

Kilde: Brugerundersøgelser, Københavns Kommune, 2010"
sakset fra www.b.dk







HUSK