kommunen knækker mig
 

nu er jeg desværre i systemet uden at være afklaret på 7 år. Det har udviklet sig til en udmattelses krig, føler jeg. Hver gang jeg klager over en af kommunens løgne eller grund til afslag osv. er det ligesom om de bare tænker; nå, ja, det er også noget l... hun gennemskuede det her, så vi finder bare på en anden dum grund. Ja, så går tiden med det. Ikke noget med at få respons på det man klager over eller har at tilføje. Jeg føler snart det er som om jeg ikke eksisterer, som om de prøver at viske mig ud. Den seneste "kontrovers" har pt. varet siden april sidste år. Jeg er virkelig ved at gå fuldstændig op i limningen. Jeg kan mærke det tager min selvtillid og selvfølelse at blive ved at blive behandlet så ligegyldigt. Men hvad er alternativet? Jeg er jo nødt til at kæmpe for mig selv, men det føles som når man har det klassiske mareridt, hvor man løber, men ikke kommer nogen vegne.
Er der andre her der kender det her? Eller er det bare mig, jeg føler mig virkelig alene lige nu, og som om det virkelig er mig der er noget galt med.
Frida

nej du er bestemt ikke alene. jeg har været i systemet i over 2 år nu, og synes også kommunen bare trækker tiden ud hele tiden. jeg skal hele selv kæmpe og hver gang nogen spørger hvordan det går med min sag, krummer jeg tæer.
Jeg er træt af jeg hele tiden skal forklare mig ud af min situation og hvorfor der ikke sker noget. men det er jo ikke min skyld at det hele har taget SÅ lang tid, det er kommunen...

Absolut du ikke er alene... den følelse er vidst mere reglen end undtagelsen! :eek:

Jeg klarer at "lufte ud", ved at skrive her inde... ved at hakke på Hjort og regeringen alle steder jeg kan komme til det, som f.eks. på BT debatten osv... Jeg personligt har behov for at komme af med frustrationen, og desvære er det ikke alle der finder mine udluftninger lige charmerende... men det må de altså selv om, for ellers går jeg til, og ender med at eksplodere i stedet.

Det vigtigste er at kæmpe videre lige meget hvor omsonst det er, og trøste sig med, at for hver eneste klage du sender, skal de side og bøvle med dine klager, og blive mindet om at du ER DER... igen og igen og igen... som jeg har skrevet før, vil jeg være en tinitus i deres øre, lige til jeg er blevet hørt, og hører de ikke, skruer jeg blot op for volumen :mad:

Så; bare hæng i! ... bliv ved med at vise dem hvem der er boss i eget liv! :cool:

Godt sagt Razmo,
Nej Frida, du er så absolut IKKE alene, jeg har lige her idag haft min kamp, på Lørdag var det lige en måned siden at jeg sendte en mail, ang. at være egnet til den bolig vi bor i, Så i går ringede jeg og stillede spørgsmål til borgmesterkontoret, og dette kunne man ikke se noget om, så blev jeg en lille smule vred og spurgte om de NU OGSÅ havde SMIDT den væk? det kunne hun ikke li, og sendte mig videre i systemet til en anden, hun fortalte så at hun ville se hvad der var sket, og tænk engang idag fik jeg brev fra kommunen vedr. spørgsmålet hmm, men det var et "tomt" svar det fortalte intet, nu er det så sådan at min mors sagsbehandler nægter at tale med mig, han har ikke mere at sige i den sag og så kan jeg tale med lederen af pensionsområdet, vel nu får vi at se hvad mit næste træk er (statsministeriet har sagt at er jeg ikke tilfreds med svaret fra veldfærdsministeriet ang. svaret fra kommunen og velfærdsministeriet kan jeg sende sagen dertil, vil måske gøre dette, (ha ha))

Jeg synes også, at jeg bliver sendt fra Herodes til Pilatus. På 2 år, er det kun lykkedes kommunen at lave en ressourceprofil og ikke andet. Eller dvs. de sendte mig et skema (det tog åbenbart 3 måneder at printe det ud og putte det i postkassen), og så udfyldte jeg det selv. Det smed de dog væk, så efter yderligere 6 måneder og en masse rykkere, fik de et privat firma til at lave en ny ressourceprofil på mig. Ud over det, ved jeg ikke, hvad de har lavet? Men de må godt nok ha' ondt et vist sted af al den kløen, de har haft tid til...

Vi er ikke alene når vi har fundet K10. ;)
Og når vi skal lufte de tunge tanker er der også plads her. ;)

Spyt ud med hvad der tynger dig og bliv ved.

I K10`s båd findes der altid råd.
Det er en dejlig skude, de kigger ikke på hvad vi har af klude (for vi er jo nærmest afklældt af regeringen)

Det er systemet der fejler gang på gang. Kommunen er som Frederecia banegård. Stor udskiftning i sagbehandlere :mad:

:kram:bmdc

For 2 år siden (første halvdel af 2007) var jeg i arb.prøvning på et beskyttet værksted, og umiddelbart så det ud til at blive ganske fornuftigt. Men ret hurtigt følte jeg, at jeg blev behandlet som om at jeg var fuld af løgn (har en reel ryglidelse, med lægepapirer og det hele), og uanset hvor skidt jeg havde det, og hvor få timer jeg kunne klare, så var det tydeligvis aftalt på forhånd, at jeg skulle visiteres til flex.
I september 2008 bad jeg så om aktindsigt, og kunne deri se, at sagsbeh. havde skrevet til arb.prøvningsstedet, at jeg ikke fejlede noget, og bare ville have en pension. :o:o
Det har jeg nu skrevet en klage over, og sendt til folketingets ombudsmand, så nu venter jeg spændt på hvad der sker.

Du er slet, slet ikke alene, desværre!

Men der MÅ være lys for enden af DIN tunnel også.
Det tog mig tolv år at komme igennem (on off, der har været tider, hvor jeg havde fred, bl.a. da jeg var på behandlingskollektiv og da kommunen glemte deres tilsynspligt med mig i halvandet år efter at de havde placeret mig i matchgruppe 5.. ;)) og eller tog tingene fart igen - altså de virkelig dårlige oplevelser - da jeg efter råd fra min hjemmevejleder begyndte at undersøge mulighederne for førtidspension i 2005.

Det var hårdt og det knækkede mig mere end én gang.
Selvmordstanker og perioder, hvor mine forældre tog mig hjem til sig og jeg bare lå derhjemme og græd imens de forsøge at stavle mig op, give mig mad og få mig i bad og den slags (efter min første og eneste indlæggelse i slutningen af 90erne, gør vi alle hvad vi kan for at jeg ikke lander i det psykiatriske system igen - det er en længere historie, som min mor mener, der bør skrives en bog om engang.)
Jeg beskylder klart Roskilde Kommune og den siddende regering for disse ture over de sidste tre-fire år og visse flere igennem årene. Jeg mener faktisk, at de burde aflevere i det mindste en undskyldning for min sagsgang, hvis ikke en decideret kompensation.

Og også dig og alle de andre de kører på røv og albuer med deres pjat og papirer.

Men det kan vi desværre nok kigge langt efter.
I det mindste kan vi være her for hinanden og få luftet ud herinde på k10 uden at blive dømt. Knus til dig. Don't let them get you!

Åhe jo det kender jeg.

at du har holdt i 7. år uden at knække sammen kan du godt være stolt over (lidt selvhøjtidelig, for det har man altså også behov for at være en gang i mellem også selv om at det er på andres bekostning) du er s q (undskyld) sej, langt de fleste holder ikke så længe.
Jeg holdt i 4 ... 4½ hvis man går der hen hvor jeg fik det så skidt at jeg forsøgte at komme her fra.
Jeg har aldrig fået rejst mig over for kommunen jeg kan ikke deltage personligt i møder, eller tale i tlf med dem, jeg får angstanfald, så simpelt er det.

Nu er intet så skidt at det ikke er godt for noget, heldigvis da, jeg kan takke kommunen for at jeg fik min ADHD diagnose, ikke at det er fedt, men tænk sig jeg har gået 1/3 del af livet med en masse problemer, som kunne have været afværget hvis bar jeg og mine forældre havde vist det.
Det indebærer det bla at jeg stort set altid har haft social angst. Det års tid hvor jeg var helt nede med flaget, blev det en del værre, det positive er så at havde jeg ikke fået den diagnose ville jeg aldrig være kommet så langt med min angst som jeg rent faktisk er, fx kunne jeg før ikke spise i større forsamlinger uden det var vildt ubehageligt, heller ikke med familie eller andre jeg ellers var rimelig tryg ved, takket være diagnosen, har jeg kunne kæmpe imod, og kan i dag godt spise i større forsamlinger (dog ikke på dårlige dage og det kræver at jeg sidder "gemt" inde mellem 2 jeg er tryg ved på normale dage) fx er min mand begyndt at kunne invitere mig ud at spise, på de gode dage, det kunne jeg ikke for bare 1 år siden, og har aldrig kunnet det.

I den gamle kommune oplevede jeg at sagsbehandlerene blev mere og mere kreative, men generelt var gode til ikke at begå de typiske (som vi ser her inde) nu har vi jo så skiftet, og nu oplever jeg så, at de kommer med de typiske, nægter aktindsigt, nægter at godtage § og lovs-vejledninger, oven i smider de metoder jeg allerede en gang har været i gennem med dem, og altså vundet, og er edder meget mere provokerende, fx har jeg næsten lige kørt en omkring længden af barsel, mundtligt, over for min mand som (ikke) er min partsrepensentant (ifg sagsbehandler) blev det afvist, at loven siger at jeg havde ret til 54 uger (fordi jeg er gift med en der arbejder) nå ja så måtte jeg jo bare smide hende den § der siger det. For et par uger siden indkaldte sagsbehandler så til et møde, tror du ikke hun var så næsvis at sende kommunens egen folder med barsesreglerne med? hvor i den § der giver ret til de 8 ugers forlængelse naturligvis ikke står oplyst, helt sikkert i "frygt" for at jeg kom i tanke om at benytte den del der siger at for en der arbejder og er gift med en der lige så arbejder, har man ret til endnu mere forlængelse af barslen, men for F... hvis jeg havde forsøgt mig med den, hvilket jeg altså ikke er dum nok til for dem ville jeg ikke vinde jeg arbejder jo ikke for filan, så ville jeg da have taget den med det samme. Det er så bare lige 3 gang jeg har en kamp med dem omkring længden af barsel, og altså 3 gang jeg har fået medhold, for fik da min forlængelse uden at hører så meget som et ord.

Jeg fatter ikke at de gider blive ved, og fatter ikke at jeg gider, men hvis jeg ikke kæmper imod, er det = at jeg beliger deres måde at behandle mennesker som mig (og hele k10) på, og det strider 200% imod min grundholdning af hvad der er ok og hvad der ikke er, derfor er jeg død og pine tvunget til at blive ved med at kæmpe, ligegyldigt hvor meget det virker som om jeg bare slår i et stort sort huld, for jo flere vi er til at kæmpe og fortælle at vi ikke vil finde os i det, jo større er chancen for vi før eller siden vil blive hørt.

Jeg lever højt på andres modgang og elendighed, jo det lyder egoistisk, det er det skam også, altså jeg sider ikke og peger fingre, men i mit stille sind bryster jeg mig, når jeg ramler ind i en der har en kommune der er mere åndsvag end mig, eller hvis folk har det langt værre end jeg, ikke fordi jeg ikke har medfølelse, eller er et ondt menneske, men fordi jeg overlever på det, det er alt hvad det er, ren og skær overlevelse, og er absolut intet personligt, og bestemt heller ikke fordi jeg ikke har medfølelse for andres situration, for gu jo hvor jeg forstår.

Hvordan du "skal" overleve, kan du bedst selv finde ud af, men du har sikkert også et eller andet hvor du kan placere en god potion af din negative energi (ud over at brokke dig ganske gevaldigt her på siden) jeg kan kun råde dig til at gøre det med god samvittighed, også selv om at det er lidt ond, som min metode jo er, altså ikke at du skal lade det gå ud over, men det behøver man jo heller ikke for at kunne side bag en skærm og bryste sig ;)

Nej
 

du er langt fra alene....bare det at vi har k10 er guld værd....:)

Er herinde dagligt...ikke altid jeg gir lyd fra mig...men bare det at læse de nye indlæg....opmuntring fra andre.

Det at læse når nogle jubler over at de er komme gennem systemet og dermed får ro i krop og sjæl...kan starte på et "nyt" liv...er skønt.

Ingen spørgsmål er for dumme.....tror jeg er en enorm lettelse for mange ...ved det er det for mig...:rolleyes:

Lige i øjeblikket står min sag vist meget stille....efter råben højt i telefon af jobkonsulent....og kun vil snakke med sagsbehandler pr brev eller mail...så er de efter hvad arbejdsgiver siger ikke meget for at kontakte mig.....De ved jeg er gal på dem....og sandheden ikke kommer frem ved mundtlig tale...så derfor brev eller mail.

Og da arbejdsgiver så blev gal på jobkonsulent...hvilket er yderst sjældent han råber højt....Konen blev vækket ved at han skældte ud...så hun var noget forbavset....Men det viser mig,at jeg ikke er helt forkert på den...når jeg skumler og bander af kommunen:D

Og virkelig lækkert at arbejdsgiver kæmper den kamp sammen med mig....har de ikke behøvet....at tage kampen op sammen med mig......De kan få en godkendt flekser lige så nemt som at knipse med fingrene.

Og det at komme herinde...og få yderlig god støtte gør det...at m,an på trods af alt....kan se solen skinne.....høre fuglene synge...og holde humøret oppe...Trods alt.......

Så :kram: til alle herinde.....Fordi vi ikke er alene.