K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=90)
-   -   Jeg skal sygemeldes! (https://www.k10.dk/showthread.php?t=35604)

Ekko 24-08-2017 12:22

Jeg skal sygemeldes!
 
I dag har min læge anbefalet mig, at jeg bliver sygemeldt og han har så henvist mig til psykoterapeutisk center Stolpegården. Men hvem kontakter jeg helt konkret nu?jeg får arbejdsløshedsdagpenge, hvordan søger jeg sygedagpenge? Og skulle jeg have haft en lægeerklæring med mig hjem fra lægen i dag? Der er tre uger til mit næste møde med jobcentret. De ved stadig ingenting om min situation.

MistyMiss 24-08-2017 12:34

Har en ven der er på dagpenge, og han kunne vidst bare melde sig syg inde på jobnet :)
Og så skal kommunen nok selv sørge for at hente den relevante dokumentation :)

fuerzzzs1 25-08-2017 12:22

Ja du skal slet ikke tænke så meget på div papirer, kommunen skal nok få fat i dem de mener at have brug for.

Konkret med hvordan du kommer fra "alm dagpenge" til "sygedagpenge". Der ville jeg nok bare ringe til jobcenteret, det har de helt styr på hvordan man gør, de har prøvet det ca 1000 gange før ;)

Ekko 25-08-2017 12:33

Jeg har læst mig frem til, at jeg bare skal sygemelde mig på jobnet og at min a-kasse så automatisk giver kommunen besked, når jeg har været væk i 14 dage?

MistyMiss 25-08-2017 12:55

Det er helt rigtigt :)

Husk at du som sygemeldt ikke skal søge jobs.
Ellers tolkes det nemlig som om du har raskmeldt dig selv

fuerzzzs1 25-08-2017 16:27

Bare for at få ro i dit eget sind, så regn ikke med at kommunen "opfatter det automatisk". Ring til dem og sig du er sygemeldt, er det registreret som det skal hos dem.

Det burde ikke være nødvendigt nej, men jeg ved af erfaring at man alligevel skal ringe og krydstjekke i hoved og røv.

Senest gav kommunen mig husleje. Fint. Men de havde bare ikke sendt pengene til udlejeren, hvilket jeg først fandt ud af da de skulle lige til at sætte en advokat til at få mig smidt ud pga manglende husleje ;)

Men generelt: stol ikke på at nogen har givet dig penge eller betaler noget, altid krydstjekke med modtageren at de også faktisk har modtaget dem.

Ekko 30-10-2017 18:55

Åh hjælp. Jeg skal til mit første møde med jobcentret i morgen. Og selv om jeg har dokumentationen på plads (lægeerklæring og en henvisning fra psykiatrien) er jeg lige ved at dø af skræk. Jeg er bange for, at jeg aldrig klarer det. Hvad gør i andre, når i skal til møde?

MistyMiss 30-10-2017 19:03

Jeg plejer at have den tilgang, at medmindre de viser andet, vil de mig det godt :)
Hvis din sagsbehandler lover dig noget (godt eller skidt), så bed evt om at få det på skrift. Du kan sige at det er for at du er sikker på at du kan huske det senere :)

Hut 30-10-2017 20:59

Enig med MistyMiss - indtil du har oplevet noget negativt synes jeg ikke du skal forvente det. Udgangspunktet er at det bliver en god samtale. Hav en bisidder med eller optag samtalen.

Ekko 30-10-2017 21:01

Tak for jeres svar :) Jeg prøver virkelig at tænke positivt omkring det, desværre er jeg meget ængstelig og påvirkelig og jeg synes, jeg hører tusind rædselshistorier får hver positiv historie, der findes om folks oplevelser med kommunen.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 14:21.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension