Nyt om panikangst
 

Jaaaaaa...forskerne finder ud af nye ting omkring alle de sygdomme ingen kan forklare, men som mange lider af...det bliver spændende at følge med i udviklingen af denne forskning...;)

Odense-forsker: Panikangst er formentlig arvelig

http://www.fyens.dk/article/968616:I...ig-arvelig?rss

Af Ritzau

Ny undersøgelse bekræfter hypotesen om, at folk med panikangst har anderledes gener end raske. Fundet åbner for en mere målrettet behandling på længere sigt.

Generne spiller efter alt at dømme en vis rolle, når folk oplever paniske angstanfald, der tilsyneladende kommer ud af det blå.

Panikangst er en lidelse, der rammer hver 20. dansker i løbet af livet. Problemet har været under luppen hos et hold forskere, der har gjort nogle "påfaldende fund" i genmaterialet hos 13 personer.

- Noget tyder på, at nogle af os har en tilbøjelighed til at udvikle panikangst, mens andre ikke har. Og den tilbøjelighed er i vid udstrækning bestemt af, hvordan vores gener ser ud, siger professor Torben A. Kruse fra Odense Universitets Hospital.

Studiet tager udgangspunkt i befolkningen på Færøerne. Her har beboerne en mere ens arvemasse på grund af øens afsides beliggenhed.

Hidtil har man behandlet lidelsen med psykoterapi og antidepressiv medicin. Men hvis det viser sig, at panikangst er arveligt betinget, vil det give helt nye muligheder for at målrette behandlingen.:)

Skal den behandles med genmanipulation? Eller hvordan vil de behandle den?

:kram:

ja det kan godt være...men det er dødsens farligt alt det der med genmanipulation...bare læs om det der står i medierne om gmo majs...

Tja for mig giver det mening i galskaben, da flere familiemedlemmer i vores familie har eller har haft problemer med panikangst.

Hmmm, og jeg som lider af det (bla), fik afvide da jeg var teenager (for nogle og tyve år siden), at det var arveligt betinget:D
- så hvad dælen de har lavet i mellemtiden er mig en gåde:confused: ''for det har jeg da altid vidst''......

Både min mor, min søster og jeg har en snert af angst...både panik, generaliseret m.v - vi har altid fået at vide det var arveligt ;)

Men lidt gammel vin på ny flaske, sælger måske bedre ?

Præcis bumblebee, det var også min tanke!

:kram:

Jeg har haft panikangst i snart ti år, og det er først nu at jeg begynder at forstå
mig selv og hvorfor jeg bliver nervøs, angst, får koldsved og alt det som i nok kender.

Jeg har trænet karate og lært en masse om angst fra min læremester og jeg
er nu i intensiv terapi som går helt ind til kernen. Jeg har oplevet folk råbe og skrige i vrede, folk der brød sammen og alt derimellem, fordi gamle forløste traumer og følelser fik lov at komme op til overfladen og blive kanaliseret ud. Jeg har selv haft en vild oplevelse for nyligt hvor jeg igennem vejrtrækningsøvelser kom ned i alle lag af mine følelser. Jeg har nu fundet ud af at bag min panikangst ligger en dyb sorg. Men det har taget lang tid at finde frem til dette og når man "lider" af panikangst, tror jeg at det er fordi man, som i mit tilfælde, har lagt låg på en eller anden følelse, og så længe man ikke tør møde den og kigge på den, vil panikangsten blive ved med at være der. Panikangst er et signal fra kroppen om at det er tid til at kigge indad og se og mærke ALT der ikke blevet set eller mærket.

I vesten betragter vi mennesker som "syge" og de syge skal så behandles, så "sygdommen" kan forsvinde.

Min lidte mere østerlandske vinkel er, at mennesket er helt præcis som det skal være, og det vi kalder "sygdomme" om det så er panikangst, depression, eller kræft, er noget vi et langt stykke hen af vejen selv skaber. Jeg anfægter ikke betydningen af arv og menneskelige gener, men hvad jeg har lært igennem de sidste ti år, så skaber vores sind, vores hjerne mange af vores dårligdomme. Vi tænker os selv "syge", nogle gange uden at vi selv er klar over det, og så er det jo fantastisk at vi er nogle der er så heldige at få panikangst, fordi kroppen fortæller os at vi skal give os tid til at kigge indad.
Kroppen ved alt, og vores hjerne så forsvindende lidt i forhold. Spørgsmålet som jeg ser det, er hvem vi vil lytte til.

Kærligst

Desmond

Ja, med genmanipulation.
----------------
Desværre så vil jeg skrive under, at det er en korrekt konklusion.
Min mor var ramt af panikangst siden hun var en lille pige men det var tabu omkring det i min familie.

Først der jeg fik læst min mors sygejournaler efter hendes død, fik jeg sandheden at vide og så gik det op for mig , at jeg har arvet sygdommen.
En af hendes bedste venner var en psykiater. Efter hans død min mor meget ofte fortalte mig at hun savnede ham og havde brug for ham, men jeg kunne ikke lægge 2 og to sammen. Så dum har jeg været....har dårlig samvitighed over det i dag. :(

Men jeg er nok som min mor, fordi jeg har hellere ikke fortalt hende om, at jeg lider af panikangsten….

Min mor har arvet sin angst efter sin bestemor som begik selvmord der hun var midt i 20-erne fordi hun troede at hun er blevet sindssyg.

Det fik jeg også fortalt om først efter min mors død af min moster.
Ej....livet.

tror sgu også jeg ville få panikangst på Færøerne.
Når jeg skal samle mig selv går jeg tur i skoven.
- med al respekt for de ramte