Lidt brok
 

Der burde være regler for hvad sagsbehandlere/jobcentre kan tillade sig.

Jeg er simpelthen ved at være godt træt af at SB prøver at at køre "psykisk terror" mod mig. Min SB prøver mindst hver 2. måned at smide mig af sygedagpengene. Endnu har hun ikke haft nogen mulighed for det da jeg har haft styr på mine ting og loven på min side, men det holder hende da ikke fra at forsøge.
Senest fik jeg en opringning fra hende hvor hun fortalte at i hendes øjne var der ikke de store skånehensyn i min sag, så jeg burde raskmeldes snarest. Dette er kun en uge efter at jeg er blevet sendt hjem fra fysioterapi/træning, som jobcenteret stod for, fordi det forværrede mine så meget at jeg ikke kunne stå eller gå. Det var en kæmpe udfordring bare at komme ud i køkkenet eller på toilettet.
Selv fra kommunens læge på arbejdsmedicinsk har jeg da papirer på at har problemer med smerter som følge af min skade.
Desuden har hun også lige fra starten afvist alle andre muligheder end en raskmelding.

Jeg har heldigvis stadig loven på min side da flere paragraffer er til min fordel men det slider jo på en alligevel. Det kan jo ikke blive ved på den her måde. Hvis hun bliver ved længe nok så lykkedes det jo nok for hende på et tidspunkt.

Det var så lige lidt brok fra min side.

Lad være med, at tage telefonen når hun ringer.:cool: :kram:

Hun ringer fra hemmeligt nr.

Enig med vovse. Og hvis du alligevel tager telefonen, kan du jo evt. efterfølgende sende hende en mail, hvor du refererer, hvad du hørte hende sige, og spørge om det er korrekt forstået og hvad hun i det hele taget bygger det på. Når hun så svarer på mail, har du det jo på skrift. Nogle sb har det jo også med at trække i land, så snart de skal gentage udfald skriftligt, da de jo ved, det nemmere kan bruges mod dem...
Alternativt kan du evt. vælge at få en optage-anordning på din telefon, men bedst er det nok at sørge for at al kommunikation uden for møderne på jobcenteret skal foregå skriftligt - taler af bitter erfaring, og nægter simpelthen at tage telefonen, hvis jeg ikke kan se, hvem der ringer.
Har i øvrigt valgt at lade en privat soc.rådg. blive partsrepræsentant i min sag, fordi jeg begyndte at kunne mærke at kræfterne var ved at slippe op - det koster hele tiden at skulle være på forkant og at føle sig nødtvunget til at læse alverdens paragraffer igennem hele tiden for at få ens sb til at følge loven - bare for en stund... Måske det også kunne være en mulighed for dig...
Under alle omstændigheder håber jeg din kamp snart får en ende.

Vh frup

Det kan ikke siges ofte nok - man skal kommunikerer via mail! Netop så man har alt på skrift. Det er helt utroligt så medgørlige sagsbehandlere bliver, når de skal formulerer sig på skrift, og dermed mister muligheden for at manipulerer deres egne regler og humørsvingninger igennem via telefon og en sludder for en sladder.......

Det skrevne ord forpligter, og det ved de udmærket godt, derfor kommer der aldrig nogle ''svinere'' af den vej.

Så gør du som frup skriver:
"Og hvis du alligevel tager telefonen, kan du jo evt. efterfølgende sende hende en mail, hvor du refererer, hvad du hørte hende sige, og spørge om det er korrekt forstået og hvad hun i det hele taget bygger det på."

Du kan også gøre det, at når du hører hvem det er, så siger du, at du desværre ikke har tid til, at snakke med hende lige nu, men at hun er meget velkommen til, at sende dig en mail.
Og så lægger du røret på inden hun når at svare.:cool:

Du reagerer simpelthen som om, at kødsovsen ude på komfuret lige er begyndt at koge over, og den står på højeste blus, så lige om lidt har du det ud over det hele hvis ikke du lægger telefonen fra dig og får gryden fjernet.:D

Samarbejde fremmer ofte forståelsen.

Helt enig.

Men samarbejdet skal jo gerne gå begge veje.;)

Jeg har selv oplevet sb'ere, som kom med de underligste påstande i telefonen, men som holdt sig på måtten når det skulle på skrift.:rolleyes:

Derfor holdt jeg op med, at tage telefonen når de ringede.

Dette gik så selvfølgelig ud over andre, som kan have været gode nok.

At holde kommunikationen på skrift kan vel ikke være ødelæggende for samarbejdet.:confused:

tob

jeg er ked af du har det sådan,det tærer alt for meget på en,hvis man føler sig jagtet,de er sløve og ikke tror på en..
man får nærmest psyskisk stress at være i sådan et forløb..

jeg ville ønske du var så heldig som mig,jeg havde den første sb i 2 år..hvergang vi havde snakket pr tlf - f.eks opfølgning sendte hun et brev ud om hvad vi havde snakket om,hvor jeg havde mulighed for at rette og el.underskrive det og sende det retur..på den måde sagde sb-en var ingen af os i tvivl om hvad der var blevet snakket om og man sparede misforståelser..jeg synes det var dejligt det var sådan..

el.har jeg også haft en,som også altid bare ringede,men så spurgte om jeg havde tid,og hvornår på dagen det generelt passede mig bedst..ku jeg ikke lige tage den og hun indtalte besked,gjorde jeg det samme og sagde evt jeg var hjemme de næste 2 dg..

jeg er ked af og oprørt over så mange f.eks herinde har problemmer med deres sb-er..jeg nægter at tro,de tager den uddannelse for at lyve,snyde og bedrage..og sådan føles det jo..er det mon fordi de er pressede og ikke ka følge med og ikke føler de ka få lov at gøre det de virkelig gerne vil pga pres oppe fra el.er det fordi det kommer til at hænge det hele ud af halsen på dem..jeg synes det er forfærdeligt det er sådan og jeg tænker hvordan en sb har det når de går hjem fra arbejde..
enhver uanset alder og sygdom har krav på en fair behandling,,men det sker bare ikke og jeg har desværre ikke svaret...ved bare det fylder alt for meget for dem det går udover - forståelig nok

undskyld tob jeg kom til at skrive så meget..håber det bliver bedre for dig

mvh stribe førtidspensionist

Hej Tob,

Din sagsmishandler udelukker åbenbart alle andre muligheder end en raskmelding. Det gør de jo nærmest pr automatik.

Men hvordan ser du egentlig selv på din situation ?
Revalidering, fleks, pension, eller noget helt andet ?

Knopf......