|
Det er efter min mening ikke rimeligt systematisk at overvåge borgere. Troels Lund Po
https://www.ft.dk/samling/20161/spoe...dbrlxqz6QmaOQY
Folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) har den 12. december 2016 stillet følgendespørgsmål nr. S 424, som hermed besvares.Spørgsmål nr. S 424:J.nr. 16/18734 ”Mener ministeren, at det er rimeligt, at borgere bliver overvåget på internettet, blot fordi de modtager en offentlig ydelse, og mener ministeren, at det er en offent-lig opgave at foretage en sådan overvågning?” Svar:Nej. Det er efter min mening ikke rimeligt systematisk at overvåge borgere. Vi skal som udgangspunkt have tillid til hinanden, og alle borgere har ret til et privatlivuden indblanding fra det offentlige.Jeg henviser i øvrigt til mit svar på S 423. Venlig hilsenTroels Lund Poulsen phhmw Et §20 svar og et "Hyrdebrev" er som at stikke fingeren i Vesterhavet, og forvente at der sker voldsomme ting, hvilket der ikke gør. Derfor kan de ansatte fortsætte med deres ulovlige overvågninger i det offentlige rum, falske Facebook-profiler og hvad de ellers kan finde på. Hilsen Peter :evil: |
Vi lever i et stikkersamfund - og børn bliver ofre
https://ekstrabladet.dk/opinionen/pu...vWYS75H4OGbxOs
Tvangsfjernelser optager mig meget som socialrådgiver for nogle af de mest udsatte mødre og børn i Danmark. Tvangsfjernelser har faktisk optaget mig, siden jeg for cirka syv år siden fik øjenene op for en sag, hvor stor set al sund fornuft var ophørt. Jeg har før været en af dem, der sagde: 'Man tvangsfjerner altså ikke børn i Danmark, uden at der er en alvorlig grund til det'. Men der måtte jeg tro om. Man tvangsfjerner på formodninger, gisninger, mavefornemmelser, elendig forvaltningskultur, normer, økonomisk kassetænkning og stempling af bestemte grupper i samfundet, eksempelvis enlige mødre, forældre, der har siddet eller sidder i fængsel, forældre, der har røget hash eller har drukket alkohol, forældre på offentlig forsørgelse, forældre, der har en psykisk sygdom, forældre, der selv har været anbragt, unge mødre og fædre, forældre med handicappede børn, forældre til børn med skolevægring - og til børn, der generelt mistrives i deres dagstilbud. Puk Sabber, socialrådgiver og skribent, skriver om Danmark på vrangsiden Hilsen Peter :evil: |
Corona, uanset alvoren, skal vi bruge tid på eftertanke
Borgere opfordres til at indberette mistænkte coronasmittede
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-...b7XLRKbohppG6Y Borgere, der er bekymret over adfærden hos muligt smittede danskere, skal udfylde skema og sende til styrelse. 12. marts hastebehandlede Folketinget en lovpakke med en række ændringer af epidemiloven, som blandt andet giver Sundheds- og Ældreministeriet en række nye beføjelser under coronavirussens indtog i Danmark. Som følge af ændringerne fremgår det nu blandt andet på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside, at borgere opfordres til at indberette det til styrelsen, "hvis du er bekymret over adfærden hos en person, som du ved er smittet, eller som du formoder kan være smittet med coronavirus". Borgerne skal således udfylde et skema med oplysninger, der skal sendes som sikker post gennem e-Boks til Styrelsen for Patientsikkerhed. Personens habituelle tilstand I en mail til Ritzau svarer styrelsen på, hvorfor den nu giver borgere mulighed for at indberette hinanden. https://stps.dk/da/ansvar-og-retning...g-om-covid-19/ Hvis du er bekymret over en smittet eller formodet smittet persons adfærd Hvis du er bekymret over adfærden hos en person, som du ved er konstateret smittet, eller som du formoder kan være smittet med corona-virus, skal du udfylde et oplysningsskema (se relateret indhold) og sende det til Styrelsen for Patientsikkerhed. Da skemaet indeholder fortrolige eller personhenførbare oplysninger, skal du sende gennem din digitale postkasse på borger.dk, gennem e-Boks eller gennem virk.dk. Det sikrer, at uvedkommende ikke kan læse indholdet. Send Digital Post sikkert til STPS (Kræver NemID-login) Hilsen Peter :confused::eek: |
Regeringen har lyttet til k10...........
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-...-er-funktionen
Skemaet skulle kun udfyldes af borgere, der har en konkret og velbegrundet bekymring, fremgik det i mailsvaret fra Styrelsen for Patientsikkerhed. - Hvis man har en konkret og velbegrundet bekymring over adfærden hos enkeltpersoner konstateret eller formodet smittet med Covid-19, og andre tiltag har været forsøgt uden resultat, kan man downloade og udfylde et skema på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside, skrev styrelsen, inden funktionen senere blev pillet ned. Hvad I gør, når I et modtager et skema? - Sagsbehandlere med blandt andet lægefaglige og juridiske kompetencer gennemgår alle henvendelser. Hvad der skal ske i den enkelte sag vil bero på en konkret vurdering. Det er vigtigt at understrege, at der kun gives påbud, der er nødvendige for at forebygge spredning af coronavirus, skrev styrelsen. Sundhedspersoner skal stadig kunne kontakte styrelsen Selvom der nu er lukket for, at privatborgere kan angive hinanden via Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside, holder styrelsen fast i, at det fortsat er afgørende, "at sundhedspersoner, der oplever risikofyldt adfærd nemt og enkelt kan kontakte styrelsen". Hilsen Peter |
En virus er skadelig - men ødelæggelsen af rettigheder er dødelig
Snowden har en advarsel til danske politikere: En virus er skadelig - men ødelæggelsen af rettigheder er dødelig
Den kendte whistleblower advarer Danmark mod at gå i panik og påbegynde masseovervågning af borgerne i kampen mod corona. https://www.dr.dk/nyheder/penge/snow...oedelaeggelsen Politikere ‘glemmer’ at fjerne særlove Snowden mener, at myndighederne rundt om i verden i coronaens navn indfører lovgivning, som giver dem en magt, der er for fristende at beholde, selv når truslen er drevet over: - Når vi ser nødlove blive indført, har de det med at blive hængende. Nødsituationen udvides. Så bliver myndighederne vant til at have den nye beføjelse. De begynder at kunne lide det, selvom den oprindelige nødsituation er forbi, siger han. Flere vestlige lande har indført vidtgående særlove i kølvandet på corona. I Danmark har et enigt Folketing stemt for en stramning af epidemiloven, som laver dybe indhug i de personlige frihedsrettigheder - eksempelvis retten til at forsamles. Det tog 100 år at opbygge de her rettigheder gennem forskellige bevægelser, og så mister vi dem i et øjebliks panik Snowden er skeptisk over for, om politikerne sørger for at fjerne de nye beføjelser, når coronakrisen på et tidspunkt er overstået: - Coronavirus er væk og terrorisme er ikke længere en stor ting. Men så finder de (politikerne, red.) nye måder at bruge den nye magt, de fik, på. Så siger de: Måske behøver vi ikke opgive den? Måske kan vi vedtage en ny lov, der gør det til en permanent beføjelse. Det skal siges, at stramningen af epidemiloven er indført med solnedgangsklausul - det vil sige, at de nye lovtiltag automatisk udløber i marts 2021. Hilsen Peter (y) |
Overvåget på Facebook: Feriebilleder brugt til at stoppe forsikringsudbetaling
https://fagbladet3f.dk/artikel/ferie...k0WhycmauwQW78
Pensionsselskabet Velliv udspionerede kundes cykling og løb og fratog hende derefter erstatning. Men kvinden har nu fået medhold i klagesag. En kvinde i 40’erne får nu igen udbetalt erstatning hver måned for tabt erhvervsevne. Pensions- og livsforsikringsselskabet Velliv havde ellers stoppet pengene, fordi de mente, hun overdrev sine smerter i skuldre, ryg og knæ. Det var sket efter hemmelig overvågning af kvindens privatliv på sociale medier. Kvinden klagede til Ankenævnet for Forsikring og fik medhold. Men Velliv anfægtede afgørelsen og ville ikke umiddelbart rette sig efter den. Nu har de så alligevel genoptaget udbetalingerne til kvinden. Det sker “pr. kulance”, siger Velliv. Ifølge ordbogen betyder det udtryk at være “storsindet, imødekommende”. - Vi har ønsket at gøre opmærksom på, at vi ikke er enige i ankenævnets afgørelse. Men vi har efter en konkret vurdering alligevel besluttet at rette os efter den, oplyser pressechef Mikkel Bro Petersen fra Velliv. Udspioneret på Facebook Kvinden havde fået udbetaling for tabt erhvervsevne gennem hele 12 år. Men selskabet fik mistanke om, at hendes helbred var blevet bedre. Derfor satte de gang i en hemmelig efterforskning på sociale medier. De fandt feriebilleder, hvor hun løftede sit barn. De så opslag på hendes åbne Facebook om, at kvinden deltog i mountainbikecykling. De studerede også hendes Endomondo-profil og mente, at hun løb bedre, end hendes lidelser skulle give mulighed for. Derefter stoppede de betalingen. Hilsen Peter :evil: |
Nyt kommunalt indkøb til sagsbehandlerne
|
Citat:
|
Se, hvordan Rie blev overvåget: Detektiv skyggede hende i seks dage
https://www.dr.dk/nyheder/indland/se...de-i-seks-dage
Pensionsselskaber overvåger oftere deres kunder. Det lykkedes Rie at bevise, at hun var syg nok til erstatning. 27. november 2018 holder en detektiv øje med Rie Seliger Carlsens lejlighed i København. I løbet af dagen vil han følge efter hende og se, om han kan afsløre, at Rie Seliger Carlsen ikke er så ramt af piskesmæld, som hun siger. Viser overvågningen, at Rie Seliger Carlsen i virkeligheden ikke er så plaget af smerter og gener, som hun siger, kan hendes pensionsselskab Velliv stoppe med at betale 300.809 kroner om året i tabt erhvervsevne. Rie Selinder Carlsen får pengene år efter år, fordi Velliv på baggrund af oplysninger fra bl.a. læger og jobcentereret vurderer, at hun kun kan arbejde få timer om ugen efter en trafikulykke, hvor hun blev påkørt bagfra og fik piskesmæld. Hvad siger loven om overvågning og detektiver? Det er tilladt for forsikrings- og pensionsselskaber at bruge detektiver og overvågning. Selskaberne bestemmer selv hvem og hvor længe, de vil overvåge. Retningslinjer fra branchen siger, at overvågning er sidste mulighed. Har et selskab mistanke om svindel, kan de først indhente for eksempel lægepapirer eller se på åbne Facebook-profiler. Det er tilladt for detektiver at følge efter mistænkte på offentlige steder som veje, men også ofte supermarkeder og fitnesscentre. Til gengæld må de ikke overvåge folk i privaten eller sætte gps-sendere på biler. Når overvågningen er slut, har de pligt til at fortælle den mistænkte om overvågningen, og vedkommende må også se det materiale, som efterforskeren har lavet. Kilde: Marlene Buch Andersen, adjunkt i forsikringsret ved Københavns Universitet. https://www.dr.dk/nyheder/indland/ov...gt-jeg-har-det Overvågning gør kunder bange: 'Er du klar over, hvor dårligt jeg har det?' Pensionsselskabers overvågning af kunder har skabt frygt og angst, fortæller psykolog. Overvågning kan skabe frygt og angst Journalister på P1 Orientering og DR Indland har talt med otte danskere, der er blevet overvåget af deres pensionsselskab. Alle fortæller, at de længe efter overvågningen er psykisk påvirkede og tjekker, om de bliver forfulgt. Det kan føles som en trussel at blive overvåget, fortæller Henrik Lyng, der er krise-og beredskabspsykolog for Center for Beredskabspsykologi. - Centralnervesystemet reagerer med frygt og angst. Det er vi kodet til. De fleste mennesker vil føle sig utrygge, siger han og peger på, at overvågning kan skabe symptomer på angst, hvor det er svært at sove om natten, koncentrere sig eller forlade hjemmet. Det kan være særligt hårdt, hvis folk føler sig uskyldigt jagtet, mener Henrik Lyng. - Folk har en veludviklet retfærdighedssans. Det er meget ubehageligt at blive mistænkt, siger han. https://www.information.dk/indland/2...ange-bedragere Falske facebook-profiler bruges til at fange bedragere I jagten på sociale bedragere har flere kommuner oprettet falske facebookprofiler for at lokke informationer ud af borgerne. Men det er ulovligt, har skatteministeren for nylig slået fast »Nu vil jeg ikke udlevere de andre kommuner, men jeg ved, hvilke kommuner der benytter de falske profiler, og det drejer sig vel nok om en 20 stykker. Men det er jo bare dem, jeg har kendskab til,« siger Hanne Bahnsen. Hun håber, at metoden får officielt grønt lys, for metoden er meget effektiv, forklarer hun. Hilsen Peter :evil: |
Hver tit og hvor mange gange skal det siges?
|
Elmer Advokaters anbefalinger vedrørende forsikringsselskabers brug af overvågning, l
Elmer Advokaters anbefalinger vedrørende forsikringsselskabers brug af overvågning, lægekonsulenter mv.
https://elmer-adv.dk/nyheder/elmer-a...-overvaagning/ Elmer Advokater har fulgt debatten i medierne om forsikringsselskabernes overvågning af sine forsikringstagere og om selskabernes anvendelse af speciallæger og interne lægekonsulenter. Som advokater for en lang række forsikringstagere har vi stor erfaring med disse sager, og vi genkender mediernes beskrivelse af de udfordringer, som selskabernes overvågning og anvendelse af læger giver. Problemstillingerne er ikke nye, og Elmer Advokater satte allerede i 2017 fokus på overvågningssagerne i vores forsikringsretlige magasin, Perspektiv. https://elmer-adv.dk/wp-content/uplo...dvokater-1.pdf Omfanget af sagerne er dog kun taget til, og problemstillingerne er aktuelle som aldrig før. På baggrund af vores erfaring med området har vi opstillet følgende 9 anbefalinger til, hvordan forsikringsbranchen kan håndtere udfordringerne med henblik på at mindske antallet af tvister og opretholde kundernes tillid til selskaberne: Perspektiv: Af det omtalte Kodeks fremgår det blandt andet, at selskaberne kan iværksætte en nærmere under- søgelse, hvis der under sagsbehandlingen opstår mistanke om forsøg på forsikringssvindel. Selskaberne skal anvende undersøgelsesmetoder af mindst mulig indgribende karakter, og observation, foto- og videooptagelse af kunder bør kun benyttes, hvor der er bestyrket mistanke om svindel, og hvor mindre indgribende undersøgelsesmetoder er udtømte uden resultat. Selskabet kan således være berettiget til • at kontakte tredjemand vedrørende sagen, • at indhente oplysninger fra o entligt tilgængelige hjemmesider, herunder fra private blogs, som ikke kræver kodeord, • at a ytte lokaler, hvori den a yttende selv be nder sig, • at a ytte telefonsamtaler, som den a yttende selv deltager i, • at fotografere og videooptage personer på o entligt tilgængelige steder og private steder, der er o entligt tilgængelige og, • at observere personer på frit tilgængelige steder. Ved indsamling af personlige oplysninger skal kunden orienteres i overensstemmelse med person- datalovens regler om oplysningspligt. Det har ingen betydning for oplysningspligten, om selskabet efterfølgende sletter oplysningerne, eller om kunden opnår dækning eller ej. Selskaberne har altså rig mulighed for at efterforske sagen på egen hånd, hvis der er mistanke om forsikringssvindel. 1. Overvågning skal kun anvendes ved bestyrket mistanke om svindel På baggrund af vores erfaring med området har vi opstillet følgende 9 anbefalinger til, hvordan forsikringsbranchen kan håndtere udfordringerne med henblik på at mindske antallet af tvister og opretholde kundernes tillid til selskaberne: 1. Overvågning skal kun anvendes ved bestyrket mistanke om svindel Elmer Advokater anbefaler, at der skelnes skarpt imellem sager om forsikringssvindel og sager, hvor parterne blot vurderer forskelligt, om betingelserne for dækning ved tab af erhvervsevne er opfyldt. Vurderingen af forsikringstagerens erhvervsevnetab er skønsmæssig, og efter vores erfaring hører det til sjældenhederne, at forsikringstageren har til hensigt at besvige selskabet. Det er problematisk og afsporer debatten, at helt almindelige forsikringskunder omtales som svindlere. 2. Overvågning skal indberettes Selskaberne bør forpligtes til at indberette sin overvågning af forsikringstagere til Finanstilsynet. Indberetningspligten skal sikre, at overvågning kun etableres i tilfælde, hvor der er bestyrket mistanke om svindel, og hvor mindre indgribende undersøgelsesmetoder er udtømte uden resultat. Pligten vil endvidere skabe transparens på området og vil gøre det muligt at føre et reelt tilsyn med overvågningssagerne, hvilket er påkrævet. 3. Finanstilsynet skal sikre viden og transparens Der bør indhentes mere viden om og skabes mere transparens på området for overvågning i forsikringssager. Til eksempel er Finanstilsynets rapport fra 2019 (om 2018 forhold) foretaget uden inddragelse af tre pensionsselskaber med en samlet markedsandel for individuelle pensioner på ca. 42 %. Alle tre selskaber anvender overvågning i betydeligt omfang, og rapporten er derfor ikke retvisende. Oplysningen i den aktuelle debat om, at der i 2019 kun blev foretaget overvågning i 58 tilfælde, forekommer med vores erfaring og indblik at være for lavt. I det hele taget er det reelle omfang af selskabernes anvendelse af overvågning uklart, hvilket gør det vanskeligt at føre en saglig debat om emnet. 4. Ankenævnet for Forsikring bør afvise flere sager med overvågning Ankenævnet for Forsikring bør i højere grad anvende muligheden i vedtægterne for at afvise sager, hvor der er usikkerhed om bedømmelsen af de fremkomne faktiske oplysninger. På denne måde gives forsikringstageren mulighed for at indbringe sagen for domstolene med retshjælp og fri proces — og domstolsbehandling forbedrer muligheden for, at sagerne afgøres korrekt på et fuldt oplyst grundlag. Overvågningssager har i flere tilfælde vist sig at være for komplicerede til skriftlig ankenævnsbehandling, og det er hverken rimeligt eller forsvarligt at lade den hermed forbundne bevismæssige usikkerhed komme forsikringstageren til skade. Dertil kommer det udtalte misforhold mellem selskabernes og forsikringstagernes ressourcer og mulighed for at varetage egne interesser under sagen. 5. Telefonisk ”afhøring” skal reguleres eller forbydes Der bør indføres retningslinjer for selskabernes telefoniske ”afhøring” af forsikringstageren. Elmer Advokater er bekendt med, at mindst ét stort selskab har som fast procedure i overvågningssager at foretage en uvarslet opringning til forsikringstageren for at afhøre denne om overvågningsrapporten, som forsikringstageren endnu ikke selv har fået kendskab til. Afhøringen optages af selskabet og bruges som bevis for, at forsikringstageren under samtalen har afgivet sådanne urigtige oplysninger, at selskabet er berettiget til at ophæve forsikringsaftalen på grund af forsikringstagerens svig. Metoden er efter vores opfattelse kritisabel og på kant med kravene til loyal og redelig behandling af forsikringstageren, der f.eks. på grund af misforståelser, sygdom, søvndrukkenhed, ledende spørgsmål eller andre forhold besvarer selskabets spørgsmål på en sådan måde, at selskabet ser sig berettiget til at ophæve forsikringen, selvom der ikke er grundlag for det. Dette har vi allerede set flere eksempler på i praksis. 6. Funktionsskemaerne er utilstrækkelige Selskaberne bør præcisere sine spørgsmål i funktionsskemaerne, så de rettes mod den konkrete sag. Standardiserede spørgsmål og svarmuligheder øger i betydeligt omfang risikoen for misforståelser og utilsigtede ”forkerte” svar. Hvis selskaberne vurderer, at der er væsentlig uoverensstemmelse imellem forsikringstagerens oplysninger i funktionsskemaet og forsikringstagerens observerede aktiviteter, skal selskabet give forsikringstageren mulighed for at fremkomme med en udtalelse. Er der herefter fortsat berettiget tvivl om forsikringstagerens funktionsevne, bør selskabet tilbyde forsikringstageren at blive arbejdsmæssigt afklaret i privat regi. 7. Uvildigt valg af speciallæger Elmer Advokater anbefaler fortsat, at der indføres et uvildigt organ til udpegning af speciallæger i sager, hvor forsikringsselskabet og forsikringstageren ikke kan blive enige om lægevalget. Det er uhensigtsmæssigt, at der endnu ikke er fundet en løsning på denne problemstilling. Forsikring & Pension har efter dialog med blandt andre Danske Advokater i maj 2020 offentliggjort ”nye og udvidede principper” for indhentelse af speciallægeerklæring herunder valg af speciallæge. Det er et skridt i den rigtige retning, men det løser ikke alle problemstillinger. 8. Lægekonsulentudtalelser skal forelægges forsikringstageren Selskaberne skal forpligtes til på eget initiativ at forelægge interne lægekonsulentudtalelser for forsikringstageren under sagens behandling. Lægekonsulentudtalelserne skal fremlægges i sin helhed med oplysning om lægens navn og lægefaglige speciale, så forsikringstageren får mulighed for at bedømme lægens habilitet samt udtalelsens relevans og kvalitet. 9. Lægekonsulenters habilitet Endelig anbefaler Elmer Advokater, at der foretages regulering af lægers tilknytning til forsikringsselskaber som faste lægekonsulenter. Reguleringen skal sikre, at den lægefaglige vurdering foretages uafhængigt at lægens personlige tilknytning til selskabet. Til eksempel kan der indføres begrænsninger af den tidsperiode, en lægekonsulent må være tilknyttet et forsikringsselskab, ligesom der kan der indføres begrænsninger af, i hvilket omfang lægekonsulenten samtidig må bestride andre hverv, udfærdige speciallægeerklæringer for andre selskaber etc. Elmer Advokater står til rådighed for en uddybelse af ovenstående synspunkter og anbefalinger. Hvis dette ønskes, kan henvendelse rettes til undertegnede advokater. Med venlig hilsen Gert Willerslev Karsten Høj Christian Skovgaard Hilsen Peter (y):confused: |
Mistede 311.556 kroner årligt efter en detektiv skyggede ham
Syge skal svare på spørgeskemaer, der er svære at forstå, lyder kritikken fra eksperter og advokater.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/ki...v-skyggede-ham Kim Bertil Strange føler sig fanget i en fælde. Først bad hans pensionsselskab, PFA Pension, ham om at svare på en række spørgsmål om, hvad han kunne som førtidspensionist. Dernæst overvågede én eller flere detektiver ham i ni dage og kontrollerede, om han kunne mere, end han havde fortalt. PFA Pension nåede frem til, at Kim Bertil Strange havde ´udvist svig´ og givet ´urigtige oplysninger ´ om, hvad han kunne klare. Med seks dages varsel stoppede de med at udbetale 311.556 kroner om året. Sammenlagt mister han over fire millioner kroner, for Kim Bertil Strange ville have fået pengene hvert år frem til pensionsalderen, fordi han som mange danskere har tegnet en forsikring, der dækker tabt arbejdsfortjeneste, hvis han bliver for syg til at arbejde. Kim Bertil Strange afviser, at han har løjet om sit helbred som førtidspensionist. Han mener, der er tale om en misforståelse. - Jeg kan godt se, at jeg har lavet en eklatant fejl i det skema. Jeg har fuldstændigt misforstået det! Men jeg kan ikke forstå, hvis PFA ser et skema, der er helt hen i skoven, hvorfor kommer de ikke og spørger. Hvordan er det, du ikke kan det her, siger han. Spørgsmål er tågede Kim Bertil Strange er langt fra den eneste, som synes, at spørgeskemaerne fra pensionsselskaberne er svære at forstå. 40 erstatningsadvokater fortæller til DR, at syge og førtidspensionister har svært eller meget svært ved at udfylde skemaerne korrekt og fyldestgørende. Blot én advokat synes, at skemaet er let at svare på. I alt har 65 erstatningsadvokater, der repræsenterer kunder, svaret på DR´s rundspørge. Seniorforsker Finn Breinholdt Larsen fra konsulenthuset Defactum under Region Midtjylland har set spørgeskemaer fra flere pensionsselskaber. Han forstår godt, at kunder kan have svært ved at svare på dem: - Man kan bringe folk i en situation, hvor de ikke ved, om de svarer sandt, fordi spørgsmålene er lidt tågede og vævende. På den måde ender man i en situation, hvor man ikke kan stole på, hvad folk siger. Det er ikke, fordi folk lyver, men fordi de får stillet nogle spørgsmål, som er svære at svare på, siger forskeren, der selv står bag store spørgeskemaer om danskernes sundhed. phhmw Det kan ikke siges ofte nok, hvis du har en social sag med kommunen eller arbejdsskade ved AES eller private forsikringsselskaber. Du skal ikke tro, men vide. Alt hvad du foretager dig skal du have overblik over. Du skal have 100% aktindsigt i alt hvad andre skriver om dig. Du underskriver aldrig noget, som du ikke forstår. Følger du ikke disse få, men lette regler, går din sag dig af hænde. Hilsen Peter (y) |
Syge havner i klemme: Skal svare på uigennemskuelige skemaer fra pensionsselskaber
https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/...ewsletter&nb=1
Danskere, der bliver ramt af sygdom, skal ofte svare på spørgeskemaer fra pensionsselskaberne, der er svære at forstå, lyder kritikken fra eksperter og advokater. Hvis du bliver syg, kan dit pensionsselskab bede dig udfylde et skema, hvori du gør rede for, hvordan du er begrænset i forhold til din sygdom. Men ofte er disse skemaer så svære at forstå, at flere danskere havner i klemme, når de har besvaret skemaerne. Det vækker nu kritik hos en lang række eksperter og advokater. Man kan bringe folk i en situation, hvor de ikke ved, om de svarer sandt, fordi spørgsmålene er lidt tågede og vævende. På den måde ender man i en situation, hvor man ikke kan stole på, hvad folk siger. Det er ikke, fordi folk lyver, men fordi de får stillet nogle spørgsmål, som er svære at svare på, siger forskeren, der selv står bag store spørgeskemaer om danskernes sundhed. https://www.dr.dk/nyheder/indland/gu...ensionsselskab Guide til syge: Sådan udfylder du svært skema fra dit pensionsselskab Det kan blive meget dyrt, hvis syge misforstår eller svarer unøjagtigt, når de skal udfylde spørgeskema fra deres pensionselskab. Hvert år bliver tusindvis af syge og førtidspensionister bedt om at udfylde et spørgeskema, så deres pensionsselskaber kan vurdere, om de stadig er syge eller raske. Men ifølge 40 erstatningsadvokater, der repræsenterer kunderne, er spørgsmålene svære at forstå og svare på. Og det kan i værste fald koste de sygdomsramte millioner af kroner. Pensionsselskaberne kan nemlig nægte at udbetale pension, hvis de efterfølgende kontrollerer kunden og finder bevis for, at svarene i spørgeskemaet ikke stemmer overens med virkeligheden. For eksempel hvis den syge kan mere, end vedkommende har oplyst i spørgeskemaet. Men hvordan udfylder du skemaet korrekt, og hvilke faldgruber skal du være opmærksom på? Her kommer nogle råd fra erstatningsadvokat Marianne Fruensgaard fra HjulmandKaptain og Forsikring & Pension. Advokatens råd: Svar ikke firkantet Det kan ske for mange, at de svarer forkert, uden at de vil snyde og lave svindel, mener advokat Marianne Fruensgaard. For eksempel når syge blive bedt om at svare ja eller nej til spørgsmål. Det er nemlig et problem, fordi detaljerne forsvinder, forklarer hun. - Man skal være forsigtig med at være kategorisk og blot svare ja eller nej til, om man har smerter, kan løfte og så videre, siger advokaten. Er svarene for kategoriske, kan en kunde nemlig risikere at blive fanget med et kamera, hvor den syge måske en enkelt gang løfter en pose med tre liter mælk, selvom vedkommende i spørgeskemaet har oplyst, at man blot kan bære et kilo. Marianne Fruensgaard siger, at syge har gode og dårlige dage og også gør ting, der kan gøre ondt. Derfor er det en god idé at uddybe sit svar og for eksempel fortælle: - Jeg løfter nogle gange mit barnebarn, selvom jeg ikke altid kan. Jeg luger af og til min have, selvom jeg får smerter, men ellers bliver man skør, siger Marianne Fruensgaard. I det hele taget fraråder hun blot at udfylde skemaet, som det er. Der er for lidt plads til at svare detaljeret: - Man risikerer at svare for kort og upræcist, siger hun og råder derfor pensions- og forsikringskunder til at skrive mere grundigt i et bilag. Her kan man for eksempel uddybe, hvad man kan på gode og dårlige dage. Spørger pensionsselskabet, om syge og førtidspensionister har fået det bedre eller værre, kan det være en god idé at henvise til dokumenter i sagen i stedet for selv at rode sig ud i dårlige formuleringer. For eksempel kan man sige til sit pensionsselskab, at de selv kan se, hvordan det går med helbredet i journaler fra speciallægen og oplysninger fra kommunen. Branchens råd: Få hjælp, hvis du er i tvivl Ifølge Brancheforeningen Forsikring & Pension kan dit pensionsselskab også vejlede dig i at udfylde spørgeskemaet korrekt. - Man skal kontakte sit pensionsselskab, hvis man er i tvivl om, hvordan spørgeskemaet skal bruges, eller hvad det kan bruges til. Det gælder også, hvis man er i tvivl om, hvordan spørgsmålene skal forstås, og om man svarer ud fra en god dag, dårlig dag eller et gennemsnit, siger Thomas Brenøe, vicedirektør i Forsikring & Pension. Det er vigtigt at udfylde skemaet grundigt, understreger vicedirektøren. - Man mister ikke penge på grund af sjusk. Det kan komme for en dag, men man kan godt miste penge, når man lyver. Man må have tillid til, at skemaet bliver besvaret korrekt, siger Thomas Brenøe. Folks smertegrænser er forskellige. Kan der være situationer, hvor folk ikke lyver om, hvad de kan, men blot siger, det gør ondt, fordi de har en anden smertegrænse? - Normalt kan pensionsselskaber ikke påvise, at folk har løjet om smerter, men man kan vise, hvis folk kan løfte og bære tunge ting, som de har sagt, de ikke kan, siger Thomas Brenøe. Det er forskelligt, om folk er gode til at formulere sig. Hvis man har svært ved at svare skriftligt, kan det ifølge Forsikring & Pension være en god idé at få hjælp fra et familiemedlem eller en ven. - Men det er ikke en betingelse for at få erstatning, at man er god til at formulere sig skriftligt. Det er muligt at tage fat i sit pensionsselskab og sige, hvis man ikke kan finde ud af at udfylde skemaet, fortæller Thomas Brenøe. Her kan du se eksempler på nogle af problemerne med spørgsmål. Kommentarerne stammer fra seniorforsker Finn Breinholt Larsen fra Region Midtjylland, der har set på skemaer fra fire selskaber. FAKTA Tusindvis af syge svarer på spørgsmål Hvert år svarer tusindvis af syge og førtidspensionister på spørgeskemaer om deres sygdom og får blandt andet spørgsmål om, hvorvidt de kan gå, cykle eller køre i bil. Det sker, så pensionsselskaberne kan følge med i, om de stadig er syge eller raske. Har folk fået det bedre, kan de måske igen arbejde i stedet for at få penge fra deres forsikring for tabt erhvervsevne. Sidste år blev 58 personer overvåget af pensionsselskaber alene i sager om tabt erhvervsevne og livsforsikringer, viser en rundspørge. Oveni kommer sager om overvågning på nettet. I langt de fleste sager om overvågning indgår svar fra spørgeskemaer fra pensionsselskaberne. Det viser DR´s gennemgang af sager fra Ankenævnet for Forsikring. https://www.dr.dk/nyheder/kritik-fra...kke-retvisende Kritik fra læger: Detektivers overvågning af syge er ikke retvisende Mange syge med 'usynlige' skader kan komme i klemme ved overvågning, advarer læger og patientforening. Læger og patientforening er bekymret for, at pensionsselskaberne har en blind vinkel, når de overvåger. DR har i løbet af sommeren fortalt, hvordan detektiver i dagevis fulgte efter Kim Bertil Strange, Rie Seliger Carlsen og overvågede Keld Buhl Jensen på nettet. Sidste år overvågede pensionsselskaber 58 danskere med detektiver for at se, om syge snyder sig til millioner af kroner i tabt arbejdsfortjeneste. Seks selskaber overvåger kunder Mange danskere har en forsikring, der dækker, hvis sygdom eller ulykke gør, at de kan arbejde under halv tid. Knap 47.000 personer modtager hvert år erstatning for tab af erhvervsevne, oplyser Forsikring & Pension. En del af dem er førtidspensionister. Sidste år overvågede seks pensionsselskaber kunder, som de mistænkte for at snyde i sager om tabt erhvervsevne, fortæller selskaberne anonymt i en rundspørge. Hver sag kan dreje sig om mange millioner af kroner. DR har set eksempler på syge, der får udbetalt over 300.000 kroner i tabt erhvervsevne om året. Pengene bliver udbetalt år efter år frem til pensionsalderen. Men det er vanskeligt med det blotte øje at se, hvordan syge med smerter og for eksempel hjerneskader og piskesmæld har det i virkeligheden, siger Frank Humle, direktør og neuropsykolog på Center for Hjerneskade. - Jeg tvivler på, at man kan få et retvisende billede af udtrætning og smerter ved at overvåge. Det er ikke til at se, hvis man overvåger folk, der handler ind, om de kommer hjem med det, de burde eller dobbelt så meget, eller om de er så udtrættede, at de ikke kan lave en middagsret af de varer, de har bakset sammen, siger direktøren. FAKTA Seks selskaber overvåger kunder Mange danskere har en forsikring, der dækker, hvis sygdom eller ulykke gør, at de kan arbejde under halv tid. Knap 47.000 personer modtager hvert år erstatning for tab af erhvervsevne, oplyser Forsikring & Pension. En del af dem er førtidspensionister. Sidste år overvågede seks pensionsselskaber kunder, som de mistænkte for at snyde i sager om tabt erhvervsevne, fortæller selskaberne anonymt i en rundspørge. Hver sag kan dreje sig om mange millioner af kroner. DR har set eksempler på syge, der får udbetalt over 300.000 kroner i tabt erhvervsevne om året. Pengene bliver udbetalt år efter år frem til pensionsalderen. Hilsen Peter :confused:(y):evil: |
Kvinde udspioneret i fitnesscenter. AP Pension
En tidligere dansk elitesportsudøver blev i syv dage udspioneret sønder og sammen
https://ekstrabladet.dk/kup/kvinde-u...70SeIkLFaz32Nk Hun ’sås på løbebåndet, hvor hun skiftevis løb og gik. Det skønnedes, at der var tale om intervaltræning, hvor man får pulsen op ved løb og efterfølgende får den ned igen ved at gå.’ Efter en time gik hun mod omklædningen. Hun ’forlod træningscenteret og gik mod den parkerede bil. Hun kiggede i sin mobiltelefon, som hun havde i højre hånd. Hun bar vandflaske i venstre hånd, ligesom hun havde sportstaske om venstre skulder. Denne minutiøst beskrevne spionage blev optaget på video og stammer fra en lang observationsrapport udført af en privatdetektiv hyret af forsikringsselskabet AP Pension mod en dansk mor født i 1980'erne. Efter hun kom ud af omklædningsrummet, blev hun fulgt hjem af detektiven. Invalid eller rask? Overvågningen stod på i syv dage i sommeren 2018. Det var selskabets ihærdige forsøg på at stoppe udbetalingerne af invalidepension til kvinden, der ifølge en række speciallæger og det uafhængige retslægeråd var blevet hårdt fysisk skadet og uarbejdsdygtig i en trafikulykke tre år tidligere. AP Pension mente, at kvinden, der var forhenværende elitesportsudøver og havde arbejdet på kontor, var fuld af løgn og rask nok til at arbejde på halv tid eller mere. ’Hun sås blandt andet stå ved kiosk, samt ved kølemontre, hvor hun tog en chokolademælk med højre hånd løftet over skulderhøjde,’ skriver detektiven, som også udspionerede kvinden, når hun var sammen med sine børn og sin mand. Modangreb Men sammen med en advokat gik kvinden til modangreb med bl.a. argumenter om, at hun havde ’såvel gode som dårlige dage, men hun er på intet tidspunkt i stand til at arbejde i noget som helst væsentligt omfang.’ De anførte, at hun var stærkt medicineret og brugte ørepropper som høreværn for at kunne fungere. Men så kom Ankenævnet for Forsikring og slog fast, at selskabet ikke var ’berettiget til at ophæve hendes forsikring ved tab af erhvervsevne.’ Læs hele sagen hos ankenævnet. https://ankeforsikring.dk/adm-ankena....aspx?CN=94262 kendelse: _________________ Forsikringstageren har forsikring ved tab af erhvervsevne. I klageskema af 3/10 2019 til nævnet har klageren bl.a. anført: "Kort redegørelse for sagen Klager har i flere år modtaget ydelser samt haft fritagelse for betaling af præmie på grund af tab af erhvervsevne. Dette er bragt til ophør pr. 30. juni 2019, og dækningen er ophævet. Lægekonsulenten vurderer, at klager utvivlsomt ikke har givet korrekt beskrivelse af sine forhold i bl.a. de funktionsskemaer der er indsendt til selskabet. Lægekonsulenten vurderer desuden, at klager overdriver. Lægekonsulenten vurdere, at de meget sparsomme objektive fund, (især er der fravær af fund, der understøtter de subjektive smertekla- ger), understøtter, at klager overdriver. Lægekonsulenten vurdere, at de gener klager måtte lide af ikke medfører at klager skulle være ude af stand til at arbejde i dækningsberettigende omfang. Klager burde således kunne arbejde – bredt bedømt - 50 procent eller mere. Som følge heraf bestemmes: ___________________ Selskabet, AP Pension, skal anerkende, at ophævelsen af klagerens forsikringsdækning ved er- hvervsevnetab ikke er berettiget. Klageren får i øvrigt ikke medhold. SLUT Der var altså ikke med spionagen ført ’fuldt tilstrækkeligt bevis for, at hendes adfærd har været af en sådan illoyal karakter, at selskabet er berettiget til at ophæve hendes forsikring ved tab af erhvervsevne.’ Forsikringsboss tavs ’Vi ønsker ikke at stille op til et interview, og vi udtaler os ikke om konkrete kundesager,’ afviser AP Pension, når Ekstra Bladet beder forsikringsboss Bo Normann Rasmussen om et interview. Han har oplyst, at han arbejder benhårdt på at minimere selskabets underskud på sundhedsforsikringer. Ekstra Bladet ville blandt andet gerne have spurgt Bo Normann Rasmussen, hvordan han, hans to døtre, søn og hustru ville have det med at blive udspioneret i privatsfæren som konsekvens af et forsikringsselskabs bestræbelser på at at nedbringe sine udgifter. Hilsen Peter (y) |
»Det er Stasi om igen«
Tidligere NSA-chefer bekræfter dansk aftale om dataovervågning:
»Det er Stasi om igen« National Security Agency har siden 90erne suget data fra fiberoptiske kabler verden over gennem aftaler med allierede lande, siger to tidligere NSA-ledere. De bekræfter over for Berlingske, at også Danmark indgik en sådan aftale. Men de advarer mod at stole på amerikanerne – NSA er »besat af overvågning«, lyder det. https://www.berlingske.dk/samfund/ti...aagning-det-er phhmw Jamen, Herre Gud. Folketing, den danske befolkning, journalister, politikere generelt, piver over lidt overvågning. I årevis har syge og handicappede været udsat for værre overvågning end de nævnte medborgere kan forestille sig. Kan I ikke lide den medicin, som tilbydes de syge og handicappede? Sølle skrog, er hvad I er. Læs denne tråd, så opdager I at "Stasi" er nævnt mange gange. Men I ville ikke lytte. Det er jo bare de syge og handicappede. Triste hilsner :evil: |
Nu er det journalisternes tur: 180 journalister i register
https://journalisten.dk/180-journali...RLA474fkGkWtE#
Journalisterne Jens Anton Havskov Hansen og Jeppe Findalen er blandt de navngivne journalister, som uden deres vidende er markeret som vaccinekritiske i et register, som Primetime har lavet for Sundhedsstyrelsen. Ulovligt ikke at orientere journalisterne, vurderer eksperter. Styrelsen undersøger sagen, mens Primetime nægter at svare ”Overvejende negativ omtale – bl.a. portræt af syg pige.” Sådan lyder beskrivelsen af B.T.-journalist Jens Anton Havskov Hansen i et register, som kommunikationsbureauet Primetime har lavet for Sundhedsstyrelsen. Registeret er lavet i forbindelse med, at Sundhedsstyrelsen hyrede Primetime til en stor kampagne, som i 2017 skulle få flere til at lade sig HPV-vaccinere. Det er netmediet Complidia, som først har beskrevet registeret i sidste uge baseret på en aktindsigt. Den aktindsigt har Journalisten efterfølgende også fået. Registeret oplister i alt 180 navngivne journalister med navn, mail, telefonnummer, arbejdsplads og for nogles vedkommende en beskrivelse af den enkeltes dækning af HPV-vaccinen. Derudover har en række af journalisterne fået en farve – enten rød, gul eller grøn. Det fremgår af sammenhængen, at de journalister, som er markeret med rød, har haft en negativ dækning og/eller holdning til HPV-vaccinen, mens de grønne har omtalt vaccinen overvejende positivt, og de gule har skrevet både for og imod. ”Det er dybt kritisabelt at lave sådan en liste, hvor man markerer kritiske journalister. Jeg vil have en forklaring på, hvorfor jeg skal med på sådan en liste, og hvad i alverden de har tænkt sig at bruge det til,” siger Jens Anton Havskov Hansen. I alt er seks navngivne journalister markeret med rød i registeret. ”Under al kritik, at jeg skal registreres for at gøre mit arbejde” Primetime. https://www.altinget.dk/person/thomas-juul-dam Managing partner, Primetime, fhv. særlig rådgiver, Helle Thorning-Schmidt (S) Uddannet: cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2007) Født 19. maj 1980, Nuuk, Grønland Hilsen Peter :evil::confused: |
Tesfaye vil kigge i asylansøgeres mobiler.....
Tesfaye :mad: vil kigge i asylansøgeres mobiler
Afviste asylansøgeres telefoner skal "tappes" for information. Det er et »kæmpe retssikkerhedsmæssigt problem«, mener Enhedslisten. https://jyllands-posten.dk/indland/E...uK8dtxj3BAoLFI Værsgo at aflevere! Fremover kan afviste asylansøgere og kriminelle udlændinge få deres mobiltelefoner ”tappet” for informationer, som skal bruges til at gennemføre deres udrejse. Det er en del af en ny strammerpakke, som udlændingeminister Mattias Tesfaye retter mod de omtrent 1.100 personer, der er i Danmark trods afgørelser om at de skal rejse ud. Allerede i dag er der hjemmel til at hente informationerne, men nu ansættes der også personale svarende til fem årsværk til opgaven, ligesom der afsæ... phhmw Hvor mon grænsen for Socialdemokratiet går, for at overvåge og tvinge informationer ud af mennesker? Hilsen Peter :mad: |
Flere klager over forsikringsselskabers overvågning
https://fagbladet3f.dk/artikel/flere...s-overvaagning
Pensions- og forsikringsselskaberne har intensiveret deres overvågning af kunder, som får udbetalt erstatninger, skriver Finanstilsynet. https://www.finanstilsynet.dk/tal-og...rskning_161219 Men en række kunder vil ikke finde sig i at få frataget erstatninger og klager til Ankenævnet for Forsikring. Det gjorde Kristina Krabbe Brønager også, da hendes pensionsselskab filmede hende hemmeligt. Blandt andet mens hun handlede. Hun fik delvist medhold hos ankenævnet, men er nu gået til Københavns Byret for at få fuldt medhold. I år har nævnet indtil nu afgjort og offentliggjort seks sager, hvor der indgår “observation” af kunder. I hele 2019 var der ni sager, og i hele 2018 otte. Direktør Kim Sparlund kom til ankenævnet for seks år siden, og dengang var der næsten ingen klagesager, hvor selskaber havde foretaget den form for efterforskning. - I dag tror jeg, at der er flere tilfælde, end hvad man kan finde ved en simpel søgning. Det er ikke alle efterforskningssagerne, man kan finde ved alene at søge på “observation”, fortæller Kim Sparlund. Flere får medhold En stor del af sagerne handler om personer, som er mere eller mindre invalide efter for eksempel en arbejdsulykke, og som får udbetalt erstatning for mistet erhvervsevne. Pludselig stopper selskaberne udbetalingerne til dem, fordi man mener, at deres helbred ikke længere er så dårligt. Måske har selskabet opdaget, at de løber motionsløb, eller der er foretaget hemmelige videooptagelser, som viser, at de træner eller køber ind uden problemer. - Det kan have store økonomiske konsekvenser for de pågældende at miste de løbende ydelser fra forsikringen. Derfor kan det være nærliggende at klage over sådanne afgørelser, siger Kim Sparlund. I det sidste halvandet år har der ud af 15 sager været to kunder, som har fået medhold, og andre fire delvist medhold. Selskaberne har vundet de andre sager. Billigt for selskaberne Advokat Brian W. Lassen fra Kolding har ført flere sager for personer, som er blevet efterforsket af deres pensions- eller forsikringsselskab. Han mener, det er nemt og billigt for selskaberne bare at forsøge at stoppe en udbetaling. - Hvis de bliver dømt i ankenævnet eller i retten til at skulle fortsætte udbetalingen, så koster det dem kun nogle få renter til kunden. Det virker også, som om nogle advokater er blevet mere aggressive til at rådgive selskaberne om at stoppe udbetalinger, siger Brian W. Lassen. Han tilføjer, at hvis de skadede følger deres lægers råd om at holde sig aktive, så risikerer de at miste udbetaling. Så bliver de måske filmet hemmeligt af pensionsselskabernes efterforskere under træning. Selskab med seks observationer på et år AP Pension oplyser, at de i 2019 benyttede fysisk observation i seks tilfælde. Selskabet fortæller, at i alle seks tilfælde blev mistanken bekræftet og udbetalingerne stoppet. - Over de sidste fem år har vores brug af observation ført til, at vi har stoppet eller undgået uberettigede udbetalinger for knap 190 millioner kroner. Det er penge, som de andre kunder i fællesskabet ellers havde mistet, hvis vi ikke havde gjort den nødvendige indsats, siger direktør Sara Brinks Larsen fra AP Pension. PFA Pension er et af de selskaber, som har haft flere sager i ankenævnet, hvori der indgår “observation”. PFA henviser til brancheorganisationen Forsikring & Pension, der for nylig har deltaget i en artikel, https://finanswatch.dk/Finansnyt/For...le12177480.ece som viser, at selskaberne bruger mere efterforskning. Hilsen Peter :confused: |
Minister vil have styr på kontrol af syge pensionskunder
Kvinde overvåget af mand i ( se bizar video) bagagerum: Minister vil have styr på kontrol af syge pensionskunder
Det bliver sværere at overvåge pensionskunder. Bryder selskaber regler, kan de få bøder. https://www.dr.dk/nyheder/indland/kv...AhQEiJuK48U#!/ HVILKE REGLER ØNSKER MINISTEREN FOR OVERVÅGNING? Erhvervsminister ønsker, at der bliver lovgivning om brugen af detektiver i stedet for, at det er frivilligt for selskaberne at følge branchens kodeks. Finanstilsynet skal fremover give påbud til virksomheder, der bryder regler om overvågning og melde dem til politiet, som kan efterforske sagen og give bøder, hvis loven er overtrådt. Ministeren ønsker, at der skal være bestyrket mistanke, før der bruges detektiver, og kun en direktør kan godkende overvågning. Der skal være en høringsfase, hvor kunder, der er blevet overvåget, har mulighed for at give deres version af sagen, før selskabet stopper udbetalingerne. Kilde: Erhversministeriet Minister åbner for bøder, påbud og direktøransvar Tidligere har branchen haft deres egne spilleregler for brug af detektiver, men der har ikke været sanktioner for at bryde det etiske kodeks, som også har været frivilligt. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) lægger op til lovgivning, så Finanstilsynet kan kontrollere, om overvågningen sker korrekt, og der er mulighed for bøder og påtaler, hvis loven ikke bliver fulgt. - Vi skal stramme op for, hvornår man vil bruge det her vidtgående værktøj, der handler om overvågning, siger Simon Kollerup. Erhvervsministeren mener, at overvågning er så indgribende, at han vil have indført i reglerne, at det kun er en direktør, der kan bestemme, om en kunde skal skygges med detektiver. - Vi må have sager op på direktørens bord. Det skal ikke være almindelige medarbejdere, der skal tage den her sag. Der må direktøren selv have hånden på kogepladen, siger ministeren, som også foreslår en høringsperiode, hvor kunder, der er blevet overvåget, kan se materialet og fortælle om eventuelle fejl. Branchen tog kritik af overvågning alvorligt Brancheorganisationen Forsikring & Pension har allerede reageret på kritikken fra sommeren, hvor DR bragte historierne. Branchen er mødtes med flere af de kunder, der var blevet overvåget. I efteråret lavede branchen et nyt kodeks, der skal sikre, at de rigtige personer bliver skygget. - Der er nogle typer svindel, som man kun kan afsløre ved at bruge observation – og hvis vi ikke havde det værktøj, så gav man de her svindlere frit spil. Udfordringen er at have procedurer, der sikrer, at uskyldige kunder ikke kommer i klemme, siger Thomas Brenøe, vicedirektør i Forsikring & Pension. Det nye kodeks ligger på mange måder på linje med det udspil, som erhvervsministeren kommer med i dag. For at undgå at en afdeling får tunnelsyn og på for tyndt grundlag ønsker at bruge en detektiv, så skal beslutningen træffes af en chef fra en anden afdeling. På den måde er der flere øjne på beslutningen, så uskyldige ikke burde komme i klemme. Samtidig skal der være en bestyrket mistanke, før overvågningen sættes i gang. Bliver en kunde overvåget, skal vedkommende have mulighed for at se materialet igennem og rette eventuelle fejl, før selskabet siger, at der er tale om snyd. Den regel kommer, efter at der var eksempler på selskaber, som standsede betalinger på flere hundredetusind kroner fra den ene dag til den anden og besluttede at smække kassen i, før kunden havde peget på fejl i undersøgelserne. LÆS OGSÅ:Pensionsselskab påstod, at foto fra Kelds garage var fra tysk motorring Rie roser strammere regler Rie Seliger Carlsen har kaldt overvågningen for ”det mest forfærdelige, jeg nogensinde har oplevet i mit liv.” På få dage standsede hendes pensionsselskab med at betale 300.809 kroner om året. Økonomien var under pres, og hun tog i en periode sovepiller for at falde til ro. Rie Seliger Carlsen er glad for, at reglerne for overvågning bliver strammet. - Ministeren har taget hånd om det her og forstået alvoren af, hvad folk har været udsat for. Det kan hjælpe på, at man ikke overvåger gud og enhver, siger Rie Seliger Carlsen, som dog godt kan forstå, at det kan være nødvendigt at overvåge for at forhindre svindel. Se et eksempel på hvad detektiven så, da han fulgte efter Rie Seliger Carlsen og se hendes kommentarer. Hilsen Peter :evil:(y) |
Algoritmer, der vurderer borgeres risiko for at gå ledige, afprøves i kommunerne
Algoritmer, der vurderer borgeres risiko for at gå ledige, afprøves i øjeblikket i en række danske kommuner.
Forestil dig, at du er jobkonsulent. Du sidder over for en ledig og efter at have fundet vedkommende frem i systemet på computeren, popper følgende tekst op; ’forhøjet risiko for langtidsledighed’. Vurderingen er lavet af en algoritme, der, via data om borgerens køn, alder, bopæl, uddannelse, indkomst, etnicitet, sygdomshistorik osv., giver et bud på, hvor længe denne person – sammenlignet med andre personer med lignende baggrunde – mon skal være i systemet og modtage ydelser. Men er det rimeligt at stemple den enkelte borger på baggrund af, hvad andre med en lignende baggrund har formået i forhold til jobsøgning? Nej lyder svaret i et nyt studie fra Københavns Universitet. https://dl.acm.org/doi/10.1145/3419249.3420149 https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2...-rigtige-maal/ ”Man skal forstå, at mennesker er mennesker. Vi bliver ældre, syge og oplever tragedier og sejre. Så i stedet for at prøve at forudsige den enkeltes risici, bør vi hellere kigge på at tilrettelægge nogle bedre og mere gennemsigtige forløb på jobcenterområdet,” siger Naja Holten Møller, der er adjunkt på Datalogisk Institut og en af forskerne bag studiet. Sammen med to kolleger fra samme institut, professor Thomas Hildebrandt og professor Irina Shklovski, har hun undersøgt de mulige alternativer til at bruge algoritmer i forbindelse med at forudsige jobparathed for den enkelte ledige og de etiske aspekter, der kan opstå her. ”Vi har undersøgt, hvordan man på en etisk og ansvarlig måde kan udvikle algoritmer, hvor de mål, som opstilles for algoritmen, også giver mening for jobkonsulenterne. Her er det afgørende at finde en balance, hvor den lediges situation både kan vurderes i nuet af jobkonsulenten samtidig med, at man kan lære af andre lignende forløb gennem algoritmen,” vurderer Naja Holten Møller. Jobkonsulenterne skal være med til at skabe algoritmen:evil: Brugen af algoritmer inden for jobsøgning er ikke et tænkt scenarie. Allerede nu har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering introduceret denne type algoritmer til at forudsige borgeres risiko for langtidsledighed - og det på trods af kritik fra flere eksperter i dataret. ”Algoritmer, der bruges i det offentlige, må selvsagt ikke skade borgerne. Ved at udfordre scenariet og altså selve ideen om, at målet for en ledig i et jobcenter altid er et job, kan vi få bedre hold om de etiske udfordringer. Ledighed kan have mange årsager, og her kan en hurtig afklaring af tidsforløbet for de mest udsatte borgere være et bedre mål, viser dette studie. På den måde undgår vi, at algoritmer gør stor skade,” siger Naja Holten Møller. De adspurgte jobkonsulenter i studiet udtrykker bekymring for, hvordan algoritmens vurdering vil påvirke deres egen dømmekraft netop i forhold til de udsatte borgere. ”Der skal sættes en ramme, hvor jobkonsulenter kan få reel indflydelse på de bagvedliggende mål, som er styrende for algoritmen. Det er svært, og det tager tid, men det er afgørende for resultatet. Samtidig skal man huske på, at algoritmer, der skal hjælpe med at træffe beslutninger, kan ændre jobkonsulenters arbejde væsentligt og en etisk tilgang indebærer derfor, at de tages med på råd,” forklarer Naja Holten Møller. Vi skal tænke på de etiske aspekter For selvom algoritmerne også kan være gavnlige i eksempelvis at kunne give en ide om, hvor længe den enkelte borger kan forvente at gå ledig, betyder det ikke, at det uden videre er etisk forsvarligt at anvende sådanne forudsigelser lavet af algoritmer i jobcentret, påpeger Naja Holten Møller. ”Der er en drøm om, at algoritmen kan se nogle mønstre, som andre ikke kan se. Måske kan den se, at for dem, der har oplevet en personlig tragedie, er denne vej gennem systemet den bedste. Algoritmen kunne eksempelvis sige, at fordi du har været ledig på grund af sygdom eller en skilsmisse, så er din mulighed for at undgå langtidsledighed afhængig af sådan og sådan,” siger hun og slutter: ”Men hvad skal vi med de her oplysninger, og kan de bruges på en fornuftig måde til at træffe bedre beslutninger? Jobkonsulenter kan ofte selv vurdere om en person ser ud til at kunne gå ledig i lang tid. De er formet af det menneskelige møde, deres faglighed og erfaring - og det er i dette møde, at den etiske udvikling af nye typer systemer til det offentlige bedst kan spire.” phhmw Ganske uhyggelig læsning. Hilsen Peter :evil: |
Danmark gør klar til øget overvågning: 2021
Danmark gør klar til øget overvågning: Teledata skal afsløre, om vi retter ind efter regeringen
EU’s databeskyttelse kan sættes til side, når den offentlige sikkerhed står på spil. Og det gør den nu, vurderer kommissionen. phhmw Når man tænker på den rivende udvikling der er sket på områderne overvågning, whistleblowing, tvang i den sociale sagsbehandling, ulovligheder i kommunale sager ( "Danmarkskortet", "Retssikkerhedskortet" og #enmillinstemmer "Vidnesbyrd", "Borgerrådgiver" og "Barnets reform" med tvangsadoptioner og tvangsfjernelser kan man muligvis blive lidt forpustet i sine øjne https://politiken.dk/viden/Tech/art7...ter-regeringen Statens Serum Institut vil i samarbejde med Rigspolitiet bruge teledata til at undersøge, om danskerne overholder myndighedernes retningslinjer for at begrænse coronasmitten, skriver skriver DR Nyheder. Seruminstituttet har skrevet til telebranchen og anmodet om at få adgang til data. »Det har vi svaret positivt på, men vi vil sikre os, at det sker på et klart juridisk grundlag«, siger branchens direktør, Jakob Willer, til DR. Statens Serum Institut har også planer om at bruge data om befolkningens transport- og indkøbsvaner til at måle effekten af regeringens tiltag. »Statens Serum Institut har anmodet Rigspolitiet om at assistere med at indhente disse data«, skriver Sundhedsstyrelsen i en rapport om prognoserne for coronaens udbredelse i Danmark og behovet for intensiv pleje. Teledata opsamles af mobilmasterne, når vi bevæger os rundt i landskabet med mobilen i lommen, og kan bruges til at afgøre, hvor vi har været, og hvornår. EU har strenge regler for, hvordan den slags oplysninger må bruges. I princippet må lokationsdata kun bruges, når de er gjort anonyme, eller med brugerens udtrykkelige tilladelse. »Men der er undtagelser, der beskytter den almene interesse i nødsituationer«, skriver EU-Kommissionens talsmand, Johannes Bahrke, i en mail til Politiken. EU giver grønt lys til sporing Undtagelserne kan bruges, når den offentlige sikkerhed er på spil, og det er tilfældet under coronapandemien, vurderer kommissionen. Stor succes i Kina I Kina og det øvrige Sydøstasien har myndighederne haft stor succes med at bruge lokationsdata til at begrænse smitten. To af de helt store kinesiske techselskaber, Tencent og Alibaba, har udviklet hver sin corona-app. Tencents version holder øje med, hvor brugeren har befundet sig i de seneste to uger, og kan således afgøre, om vedkommende har været i et smitteramt område, og sågar, om brugeren har været tæt på personer, der senere har vist sig at være smittet. Hilsen Peter :eek: |
Virkelighedens Big Brother? I Kina får du plus og minuspoint efter din opførsel
Minuspoint for fartbøder og snyd i computerspil kan forhindre kinesere adgang til gode hospitaler og jobs.
https://www.dr.dk/nyheder/viden/tekn...oint-efter-din Kinesere får point efter opførsel Big Brother var ren og skær underholdning. Men tænk, hvis det var virkelighed, at alle dine handlinger blev overvåget og bedømt. At dine ubetalte regninger og fartbøder fik betydning for, om du fik en forfremmelse, eller hvor dine børn kunne gå i skole. Det lyder som startscenen på en science fiction-film eller et afsnit af Netflix-serien Black Mirror. Men det er det ikke. Faktisk er det en beskrivelse af et af verdens største overvågningseksperimenter. Det kinesiske ’social credit system’. Siden 2014 har flere regioner i Kina testet forskellige pilotprojekter, hvor private eller offentlige virksomheder overvåger institutioner, virksomheder og privatpersoner og giver dem point. Det var planen, at et færdigt system skulle udrulles i slutningen 2020, men tests er stadig igang, og det er endnu usikkert, om myndighederne vil satse på et eller flere systemer. Hvor mange point, de kinesiske borgere får tildelt, afhænger af, hvilken udgave af systemet de er tilknyttet. Derfra er det deres adfærd, der kommer til at afgøre, om pointscoren stiger eller falder. Hilsen Peter :eek: |
Anmodning om kontoudtog til din bank.
https://www.facebook.com/photo?fbid=...00000729342585
Sådan, mine damer og herrer, snager det offentlige i syges papirer. - det skal lige siges, at Bitten Vivi Jensen IKKE har givet fuldmagt til, at det må udleveres. Det er løgn. Og kommunen må IKKE snage i alt dette. Hilsen Peter :evil: |
Kommuner overvåger handicappede som Mette
https://www.dr.dk/nyheder/indland/ko...panikslagen#!/
Mennesker med handicap føler sig tvunget til at sige ja til ydmygende overvågning. I løbet af foråret skal Mette Maabjerg, der er lam fra brystet og sidder i kørestol have besøg af et par personer, hun aldrig har set. I to døgn skal de holde øje med hendes behov for hjælp og notere, hvad de ser. Flere kommuner observerer handicappede 49 kommuner har siden 2017 observeret handicappede for at afgøre, hvilken hjælp de har behov for. Observationerne svinger fra få timer til dage og uger, viser DR´s aktindsigt. Overvågningen er taget til. I 2017 oplyser kommunerne om 31 observationer, mens der var 55 i 2019. Handicappede føler sig ydmyget Danske Handicaporganisationer mener, at kommunernes stigende overvågning er et udtryk for stor mistillid. - Mennesker med handicap føler sig mistænkeliggjort og ydmyget. Man bliver observeret i alle livets situationer, når man er på toilet og i bad for at finde ud af behovet for hjælp. Mennesker med handicap er ikke ude på at snyde systemet, men få den hjælp, som vi har behov for, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, der repræsenterer 35 handicaporganisationer. Kommuner: Vi skal observere og bruge stopur Kommunernes Landsforening oplyser, at kommunerne kun må bruge observationer, når det er nødvendigt. Men kommunerne kan være tvunget til at gøre det, fordi de skal dokumentere, hvorfor de bevilliger hjælp eller giver afslag, fortæller kontorchef Janet Samuel fra KL´s Socialpolitiske Kontor. Hilsen Peter :evil: |
Ekspert: Måden, Mikkel blev overvåget på, var ulovlig
https://www.dr.dk/nyheder/indland/ko...vligt-vurderer
Kommune overvågede handicappede Mikkel i seks dage. Men det var ulovligt, vurderer ekspert Kommuner bryder menneskerettigheder og loven, når de overvåger handicappede unødvendigt længe, mener eksperter. Da Skive Kommune ville finde ud af, hvor meget hjælp Mikkel Hansen, der har et handicap, havde behov for, fik de observatører til at holde øje med ham inde og uden for hjemmet. Om mandagen overvågede de, hvad Mikkel Hansen foretog sig fra klokken 8 til 22.46. Om tirsdagen fra kl. 9-22.05. Om onsdagen fra kl. 9-22.45. Om torsdagen fra kl. 8.30-22.30. Om fredagen fra kl. 10-23.24. Og om søndagen fra kl. 8-23.11, hvor den sidste note lød: ”Nu er M puttet og klar til at sove”. I alt skrev observatørerne 18 sider om, hvad Mikkel Hansen gjorde og sagde i løbet af de seks dage. Mange forskellige detaljer og tidspunkter blev noteret. Som for eksempel at Mikkel Hansen tissede i en kolbe, ikke selv kunne komme i tøjet og var i bad. Observatørerne skrev også, hvad Mikkel Hansen søgte på, mens han googlede på sin tablet, at han fik besøg af en veninde, hvad han talte om og fik på sin rugbrødsmad. Mikkel Hansen har siden fødslen haft cerebral parese, svær spasticitet i benene og nedsat finmotorik og spasmer i hænder, arme og krop. Han oplevede, at overvågningen i privaten viste, at kommunen ikke stoler på ham. -Der er en mistillid. Jeg føler mig mistænkeliggjort fra starten, som om jeg bare vil rage til mig og snyde mig til mere hjælp, end jeg har behov for, siger han. Mikkel Hansen husker, at privatlivet var væk, da han skrev en SMS, mens en observatør sad og kiggede på. - Det var voldsomt de første dage. Det er specielt, at der kommer en fremmed i dit hjem, der skal observere dig. Du opfører dig ikke så privat og frit, som du ellers ville gøre, siger Mikkel Hansen Ekspert: Måden, Mikkel blev overvåget på, var ulovlig Det er blevet mere almindeligt, at kommuner overvåger mennesker med handicap for at udmåle hjælp. Halvdelen af landets kommuner har siden 2017 observeret handicappede. Overvågningen tager alt fra få timer, til flere døgn og uger, viser DR´s aktindsigt til kommunerne. Men overvågning af Mikkel Hansen tog så lang tid, at den var ulovlig, vurderer Søren Blæsbjerg, juralektor på Aalborg Universitet, der forsker i handicap og underviser i socialret. - Jeg mener, det er i strid med loven og reglerne, når man overvåger en person i så lang tid for at vurdere, hvilken hjælp man skal have, siger han. Flere kommuner observerer handicappede 49 kommuner har siden 2017 observeret handicappede for at afgøre, hvilken hjælp de har behov for. Observationerne svinger fra få timer til dage og uger, viser DR´s aktindsigt. Overvågningen er taget til. I 2017 oplyser kommunerne om 31 observationer, mens der var 55 i 2019. Se kortet. Hilsen Peter :evil: |
Moral, Etik og Dobbeltmoral
Kommunernes overvågning af borgere med handicap er indgribende og ydmygende
Når borgere med handicap har brug for hjælp, flytter nogle kommuner ind i deres hjem i flere dage og noterer hver eneste detalje i dagligdagen. Borgerne må affinde sig med tiltagende overvågning og ydmygelser, ingen andre behøver at finde sig i, skriver udviklingschef for Muskelsvindfonden Jørgen Lenger i dette debatindlæg https://www.information.dk/debat/201...S_5PvVhs7p3WoE Mistroen lyser ud af kommunerne, og man aner en snigende mistanke om, at personen med muskelsvind rejser sig og løber et maratonløb, så snart kommunen vender ryggen til, skriver udviklingschef for Muskelsvindfonden Jørgen Lenger i dagens kronik. Flere og flere oplever det. Krav om dokumentation for rene bagateller. Uhæmmet kommunal kontrol. Nysgerrighed. Og det standser hverken ved døren til soveværelset eller badeværelset. »Vi sender en visitator ud og overvåger din hverdag for at kunne afgøre, hvor meget hjælp du har brug for,« skriver kommunen. Det virker unægtelig, som om nogle kommuner udveksler ideer. Hvad enten man har brug for hjælp i hverdagen, dækning af merudgifter, handicapbil eller noget helt fjerde. For et par år siden var der politisk opstandelse over, at SKAT kunne gå ind på folks private enemærker for at sikre sig, at håndværkere ikke udførte sort arbejde eller anvendte illegal arbejdskraft. Et flertal mente, det var alt for indgribende at udføre kontrol på borgernes private bopæl og argumenterede for, at man da måtte have tillid til borgerne. Så den regel blev afskaffet. Men der er åbenbart forskel på kong Salomon og Jørgen Hattemager, for samme politiske forargelse gælder ikke, når kommunen kontrollerer mennesker med handicap. Tværtimod: Kontrollen er tiltagende, indgribende og ydmygende. Og den foregår både på borgerens private bopæl og i de løbende kontakter. Nogle kommuner flytter simpelthen ind i borgernes hjem i flere dage, når behovet for hjælp skal vurderes. Der er åbenbart ingen grænser for, hvad kommunerne mener, der er nødvendigt at se for at beregne den nødvendige hjælp. Det er indimellem en kamp blot at holde kommunerne ude af soveværelset ved på- og afklædning og ude af badeværelset, når man skal have et bad eller sidde på potten. En kamp at afvise kommunale ’kompromisforslag’ om, at kommunen kan blive uden for badeværelset, hvis blot døren står åben, så de kan stå lige uden for døråbningen. Nogle kommuner sender egne sagsbehandlere. Andre kommuner hyrer et privat firma. I begge tilfælde har man vildfremmede mennesker til at vade rundt i ens hjem og notere enhver detalje og glo på alting. En potentiel forbryder Ud af den forestilling kommer der en detaljeret rapport, hvor hver eneste lille detalje i borgerens dagligdag er beskrevet i minutter. Man noterer også, hvor mange minutter hjælperen har været inaktiv, så man i de perioder kan nedsætte hjælperens løn til under halvdelen og kalde det for rådighedsvagt, selv om hjælperen altså ikke desto mindre er på sin arbejdsplads og ikke kan anvende denne ’fritid’ til noget fornuftigt. Så indviklet er det ikke at finde ud af, hvor meget hjælp en borger har brug for. Det ville hjælpe gevaldigt, hvis man havde samme tillid til mennesker med et handicap, som man har valgt at have, når det gælder kontrollen med sort arbejde eller borgernes egne skatteoplysninger. Med eller uden forudgående overvågning følger så som regel et møde med kommunen, der involverer et større eller mindre antal ’fagpersoner’. Det er sket mere end én gang, at jeg oplever en blufærdig ung mand blive bedt om at udpensle i alle detaljer foran otte kvinder, hvordan han gør, når han tisser. Eller en ung kvinde, der bliver bedt om at fortælle, hvordan hun bliver vasket neden for navlen. En anden ung kvinde, der skal svare på, om hun nogensinde kysser sin kæreste, mens han arbejder som hjælper. Mistroen lyser ud af kommunerne, og man aner en snigende mistanke om, at personen med muskelsvind rejser sig og løber et maratonløb, så snart kommunen vender ryggen til. Hvis man har et handicap, er man en potentiel forbryder. Uetiske dokumentationskrav En del kørestolsbrugere bliver køresyge i deres store handicapbil, hvis de skal sidde bag føreren, som jo samtidig er hjælperen. Desuden er det utrygt, at man med for eksempel muskelsvind ikke nødvendigvis kan påkalde sig hjælperens opmærksomhed, hvis man har brug for hjælp, eller hvis respiratoren svigter. Tidligere var det en selvfølge, at bilen blev indrettet, så man kunne sidde ved siden af føreren og endda føre en samtale. Men nu skal man stadig oftere ’dokumentere’ sin køresyge ved, at man skal køre en tur i en bil, hvor man sidder bag føreren. At blive køresyg er ikke sjovt, og det er decideret uetisk at påføre mennesker ubehag som led i kommunens dokumentation. Det minder til forveksling om tidligere tiders hekseprøve: Man puttede kvinden i en sæk og smed hende i søen. Hvis hun kom op igen, var hun tydeligvis en heks og skulle brændes. Hvis hun gik til bunds, havde hun bestået prøven og var ikke en heks. Hvor går grænsen? Hvad skal man finde sig i? Lovgivningen er ikke voldsomt klar, men Ankestyrelsen har i hvert fald slået fast, at det er ok at sige nej, hvis man har en rimelig grund til ikke at medvirke. For eksempel at man ikke finder det etisk i orden at skulle overvåges i intime situationer i sit eget hjem. Kommunerne skal derfor respektere, hvis borgeren ikke ønsker at medvirke og afgøre sagen på det foreliggende grundlag. Som svar på et spørgsmål i Folketinget fra folketingsmedlem Jakob Sølvhøj (Ø), svarede daværende socialminister Karen Ellemann (V) for et par år siden: »Men vurderingen af hjælpebehovet i bade- og toiletsituationen, som der spørges specifikt til, skal naturligvis ikke foretages, mens borgeren er afklædt eller forretter toiletbesøg m.v. I forlængelse heraf kan hjælp til f.eks. toiletbesøg ikke afslås med henvisning til, at borgeren nægter at vise sig nøgen foran kommunale medarbejdere og nægter dem at overvære toiletsituationen.« Så i hvert fald gælder denne ene grænse. Stol på borgerne På den ene side er det kommunens pligt at oplyse en sag bedst muligt, og ofte føler borgeren sig endda mere tryg ved, at vurdering og samtale sker i egne omgivelser. Men det behøver ikke betyde, at kommunen så skal tage ophold i borgerens hjem i flere dage. Uanset at man kan sige fra over for de mest ydmygende situationer, så er det både ubehageligt og en uskik at have fremmede mennesker til at overvåge en i sit eget hjem. Ofte kan kommunen genbruge oplysninger, der i forvejen findes, og samtidig vælge at stole på borgerens egne oplysninger. Ofte er vedkommendes behov for hjælp indlysende og indiskutabelt. Men først og fremmest er kommune og borger ikke to ligeværdige parter. Den ene part er helt afhængig af den anden. Borgeren vil være tilbøjelig til at finde sig i selv grænseoverskridende krav for at få dækket sit behov og vil også være tilbageholdende med at klage, af frygt for at det kan have negativ betydning for afgørelsen. Det er et almindeligt princip i store dele af dansk lovgivning, at den netop beskytter den svage part mod at blive udnyttet af den stærke part. Men det skal ikke gøres til et spørgsmål om jura. Det mest nærliggende er simpelthen, at kommuner selv udviser en anstændig opførsel. Det er etisk uacceptabelt, at mennesker med handicap behandles på den måde og må affinde sig med overvågning og ydmygelser, som ingen anden borger ville finde sig i og heller ikke behøver at finde sig i. Hvem har ansvaret for dette tiltagende idioti? Det er næppe en idé, der er fostret i sagsbehandlernes hoveder. Tværtimod er der sagsbehandlere, som væmmes ved den form for kontrol. Men hvem rækker så hånden op og siger: Det er min beslutning, mit ansvar? Socialministeren? Folketinget? Ankestyrelsen? Kommunernes Landsforening? Borgmesteren? Kommunalbestyrelsen? Socialchefen? Eller lever systemet sit helt eget hovedløse liv uden nogen som helst indblanding? Jørgen Lenger er udviklingschef for Muskelsvindfonden. Hilsen Peter :evil: og tak til Jørgen Lenger tidligere Muskelsvindfonden:kram: |
Forsikringstager vinder ”overvågningssag” i Ankenævnet for Forsikring
https://elmer-adv.dk/nyheder/forsikr...or-forsikring/
Sagen angik en mand, som havde fået dækning ved tab af erhvervsevne fra sit pensionsforsikringsselskab i næsten 6 år. I sommeren 2019 overvågede selskabet manden over 17 dage. Efter overvågningen ringede en medarbejder fra selskabet og ”afhørte” manden om observationerne uden at fortælle manden, at selskabet havde overvåget ham. Selskabet lydoptog telefonsamtalen for at bruge den som bevis imod ham under den efterfølgende sag. Overvågningen viste blandt andet, at manden i overvågningsperioden spillede tennis cirka en gang om ugen. Under den efterfølgende telefoniske ”afhøring” forklarede manden dog, at han kun spillede tennis engang imellem, og at der kun var tale om ”gammelmandstennis”. Efter selskabets opfattelse var de observerede aktiviteter ”klart uforenelige” med de oplysninger om sin erhvervsevne, som manden havde givet til selskabet. Selskabet hævede derfor forsikringen og standsede udbetalingen af de løbende ydelser med virkning fra den 1. oktober 2019. Endvidere tog selskabet forbehold for at kræve tilbagebetaling af allerede udbetalte ydelser og for at politianmelde manden for bedrageri. Ankenævnets kendelse Den 3. februar 2021 afsagde Ankenævnet for Forsikring kendelse i sagen. Ved kendelsen pålagde nævnet selskabet at anerkende, at selskabet ikke havde været berettiget til at standse udbetalingen af ydelser og ikke havde været berettiget til at ophæve forsikringen. Samtidig pålagde nævnet selskabet at betale 60.000 kroner til dækning af mandens advokatomkostninger. Kendelsen betyder i praksis, at selskabet skal genoprette forsikringen og skal udbetale erhvervsevnetabsydelser med tillæg af renter fra den 1. oktober 2019 og i tiden fremover. Som begrundelse for kendelsen anfører nævnet i præmisserne, at det er afgørende for vurderingen af selskabets ret til at hæve forsikringen, om mandens oplysninger om sit aktivitetsniveau må anses for at være ”i åbenlys modstrid” med det af selskabet observerede aktivitetsniveau. Endvidere fremhæver nævnet, at manden primært led af smerter, og at det ikke er usædvanligt for smertetilstande, at smerterne varierer fra tid til anden. Efter nævnets vurdering måtte de fleste af de observerede aktiviteter betegnes som ”almindelige hverdagshandlinger”, som ikke i sig selv viser noget afgørende om mandens smerter og evne til at arbejde. Endvidere kunne de observerede tennisaktiviteter med en vis rimelighed beskrives som ”gammelmandstennis”. Aktiviteterne var heller ikke af en sådan karakter, at der var grundlag for at statuere, at manden havde et helt andet helbred eller et væsentligt højere aktivitetsniveau, end han havde oplyst. Tværtimod bemærkede nævnet, at fysisk aktivitet i et hensigtsmæssigt omfang kunne være med til at styrke mandens bevægeapparat og generelle velbefindende. Endelig bemærker nævnet, at heller ikke de lægelige og kommunale akter tydede på, at manden kunne udføre arbejde i et sådant omfang, at han ikke havde ret til helbredsbetingede ydelser fra selskabet. Selskabet har accepteret kendelsen, som derfor står ved magt. Elmer Advokaters kommentarer til kendelsen Overordnet viser kendelsen, at selskabet kun er berettiget til at hæve erhvervsevnetabsforsikringen og stoppe udbetalingen af de løbende ydelser, hvis forsikringstagerens oplysninger om sit aktivitetsniveau er i åbenlys modstrid med det af selskabet observerede aktivitetsniveau. Selskabets ofte kortvarige observationer skal ses i lyset af, at forsikringstagerens tilstand kan variere fra tid til anden, og observationerne skal ses i sammenhæng med oplysningerne i sagens lægelige og kommunale akter. Endvidere skal det tages i betragtning, at fysiske aktiviteter kan være med til at styrke forsikringstagerens helbredstilstand og generelle velbefindende. Endelig skal der lægges vægt på arten af de observerede aktiviteter, idet almindelige hverdagshandlinger ikke i sig selv viser noget afgørende om forsikringstagerens evne til at arbejde. Det afgørende er derimod, om de observerede aktiviteter vil kunne omsættes til eller sidestilles med reelle erhvervsaktiviteter. Spørgsmål til kendelsen kan rettes til advokat Gert Willerslev, som bistod manden under sagen. Hilsen Peter (y) |
Overvågning med stopur, hvor sekunder er gældende
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/...4g2CbYWV9B_Hzw
Spastiske Magnus er 108 sekunder fra at få hjælp derhjemme: ’Det kan man ikke være bekendt’ Magnus Biermann har brug for hjælp 24 timer i døgnet, vurderer lægen. Men Tønder Kommune er uenig. Magnus Biermann fra Tønder er spastiker og svært handicappet. Han har ifølge sin egen læge brug for hjælp døgnet rundt. Hele livet har han boet hos sine forældre, der har passet ham, samtidig med at de har fået hjælp af kommunen. Men det ændrede sig, da Magnus Biermann fyldte 18 år for seks måneder siden. - Han sidder i sit eget hjem på sjette måned helt uden hjælp, og han har brug for hjælp 24 timer i døgnet fra minimum én voksen. Men der er ingen hjælp fra Tønder Kommunes side, fortæller Frank Biermann, der er far til Magnus. BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE, BPA Det er en betingelse for at modtage BPA, at borgeren er over 18 år. Der er ingen øvre aldersgrænse. Det er også en betingelse, at borgeren har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som gør det nødvendigt at modtage den ganske særlige støtte til pleje, overvågning og ledsagelse, som ligger i ordningen. BPA er således som udgangspunkt rettet mod borgere med massive og sammensatte hjælpebehov, hvor borgerens behov ikke kan dækkes ved fx almindelig praktisk og personlig hjælp og pleje mv. Endelig er det en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsleder for hjælperne og som udgangspunkt også som arbejdsgiver, medmindre borgeren vælger at overføre tilskuddet til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der herefter bliver arbejdsgiver for hjælperne. Det er kommunen, der træffer afgørelse om BPA. Kilde: Børne- og Socialministeriet Et minut og 48 sekunder fra hjælpen Tønder Kommune vurderede nemlig, at Magnus Biermann kun har brug for 19,97 timers hjælp om ugen. For at være berettiget til hjælp i hjemmet via den særlige BPA-ordning skal den handicappede have brug for minimum 20-timers hjælp om ugen. - Det vil sige, at vi mangler et minut og 48 sekunder om ugen for at kunne få noget valid og ordentlig hjælp til Magnus, siger hans far. Tilbudt en døgninstitution I stedet har kommunen tilbudt Magnus plads på en døgninstitution. Men familien ønsker, at han skal blive derhjemme. Hjælpen er dermed for familiens egen regning og noget, der slider, siger Frank Biermann. - Vi er meget nedslidte. Vi er trætte og får ikke sovet ordentligt, fordi vi ingen hjælp har lige nu, siger han. Tønder Kommune vil ikke kommentere den konkrete sag. Men Ankestyrelsen har nu vurderet, at kommunen skal kigge på sagen igen. Og hos Spastikerforeningen er direktør Mogens Wiederholt forarget over forløbet. Han mener, at seks måneder uden hjælp langt fra er godt nok. - Kommunen skal simpelthen få numsen op af sædet og se at få genbehandlet sagen. Familien er i en håbløs og desperat situation, og det kan man simpelthen ikke være bekendt som myndighed, at holde folk i den situation. Så kommunen skal se at få fingrene ud, siger han. Generel tendens Ifølge Mogens Wiederholt er det en generel tendens i kommunerne, at hjælpen til handicappede bliver vurderet til at ligge under 20 timer om ugen. - Vi oplever, at BPA-ordningen helt generelt er under et massivt pres. Og vi ser desværre en tendens til, at man fjerner timer og meget gerne prøver at få timetallet så langt ned, så man ikke længere er omfattet af målgruppen for BPA, siger han. Og tendensen bliver også genkendt hos Danske Handicaporganisationer, fortæller næstformand Sif Holst. - Vi kan se, overordnet set på landsplan, at der er rigtig mange sager med situationer som denne, hvor den lige akkurat kommer under 20 timer, siger hun. Ministeren er bekymret Socialminister Mai Mercado (K) vil ikke kommentere den konkrete sag, men oplyser i et skriftligt svar, at borgere med handicap skal have den hjælp, de har behov for. - Jeg bliver bekymret, når jeg hører fra borgere og organisationer, der er så utilfredse med kommunernes sagsbehandling. Borgere med handicap skal selvfølgelig have den hjælp, de har behov for, og jeg forventer, at kommunerne påtager sig deres ansvar. De seneste tal fra Ankestyrelsen viser, at tre ud af 10 sager om BPA-ordningen, som styrelsen behandler, bliver sendt tilbage til kommunerne igen. Hilsen Peter :evil: |
Overvågning af handicappede er ikke værdigt
https://jv.dk/artikel/overvågning-af...rRjG10FjWGc-Lg
Læserbrev: Det seneste par dage har vi kunne høre om, hvordan kommuner har ansat personale til at overvåge handicappede borgere med henblik på at vurdere, hvor meget hjælp de har et ret til. Dette har for nogle borgere været en hel uge i over tolv timer om dagen. Borgere, som har oplevet denne overvågning, beskriver det som invaderende og panikudløsende. Og hertil må jeg sige, at jeg forstår disse mennesker fuldt ud! Det må være noget af det mest nedværdigende og grænseoverskridende, man skal stå model til. Som borgerlig-liberal sætter jeg stor pris på mit privatliv, hvorfor jeg sympatiserer med disse mennesker, som pludselig skal åbne deres hjem for vildt fremmede mennesker, der observerer og nedskriver deres mindste gøren. Som samfund har vi længe kæmpet imod overvågning i det offentlige rum, da vi mener, at det er invaderende, men at vi så tillader kommunerne at overvåge handicappede i deres eget hjem giver ingen mening. Hilsen Peter :evil: |
SEKUNDERNE tæller. Hvor er de raske vælgere henne?
CITAT"Vi har medlemmer, der har valgt at få en stomi alene for at slippe for uværdigheden, stress og jag forbundet med toilettider, der ikke følger egne behov, men er fastsat af kommunen."CITAT slut
https://www.altinget.dk/artikel/scle...rce=nyhedsbrev Spastiske Magnus er 108 sekunder fra at få hjælp derhjemme: ’Det kan man ikke være bekendt’ Magnus Biermann har brug for hjælp 24 timer i døgnet, vurderer lægen. Men Tønder Kommune er uenig. https://www.dr.dk/nyheder/regionale/...4g2CbYWV9B_Hzw Hilsen Peter :evil: |
Hemmelig socialdemokratisk Facebook-gruppe afsløret
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samf...loeret/7993231
Socialdemokratiets digitale afdeling koordinerer likes, delinger og målrettede aktioner mod politiske modstandere i en lukket Facebook-gruppe Socialdemokratiet koordinerer likes, delinger og positive kommentarer fra 348 medlemmer i Facebook-gruppen 'Socialdemokratiets digitale ambassadører'. Gruppens formål er ifølge beskrivelsen 'at sprede de socialdemokratiske budskaber, tage sobre politiske debatter i kommentarsporene og gå i rette med bevidst eller ubevidst misinformation om Socialdemokratiet og vores politik'. Men gruppens administrator opfordrer også til, at medlemmerne skriver kritiske spørgsmål og kommentarer til partiets politiske modstandere i Venstre. Sådan gør de: I et opslag fra den 8. maj 2019 opfordrer en af gruppens tre administratorer Anders Bak Cohr, der er souchef for Socialdemokratiets kampagneafdeling, gruppens medlemmer til at kommentere på et opslag fra daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens Facebook-profil. 'Kære venner. Nu vil Lars Løkke tilsyneladende føre socialdemokratisk politik. Efter fire år med milliardbesparelser på velfærden, vil han pludselige tilføre. Det er meget utroværdigt. Del gerne nedenstående. Og send nogle hårde spørgsmål til Løkke her:' Opslaget vedrører et forslag op at øge den offentlige velfærdstøtte med 69 mia. kroner. Selvom den eneste reaktion på opslaget kommer fra tidligere journalist og tidligere kommunikationskonsulent for Socialdemokratiet Troels Trier får kommentaren likes fra flere af gruppens medlemmer. 'Ej, hvor er det bare virkelig totalt troværdigt' I et opslag fra april 2019 opfordres medlemmer af gruppen til at deltage i en liveudsendelse med Inger Støjberg og kopiere spørgsmål vedrørende Ombudsmandens udredning af Inger Støjbergs igangværende sag om ulovlige instruks om tvangsadskillelse af et ungt asylpar i 2016. Allerede to minutter inde i udsendelsen bliver det første spørgsmål copy-pastet af Socialdemokratiets sociale ambassadører. https://da.wikipedia.org/wiki/Nordkorea Nordkorea, officielt Den Demokratiske Folkerepublik Korea, er et land i Østasien Hilsen Peter :mad: |
Forstående minister tøver med konkrete handlinger
FORSTÅENDE MINISTER TØVER MED KONKRETE HANDLINGER OMKRING OBSERVATIONER AF BPA-BORGERE
Vil ministeren gøre noget konkret for at stoppe de uværdige og indgribende observationer af borgere, som skal have vurderet deres hjælpebehov? Det var essensen af et samråd torsdag. Ministeren svarede tøvende og efterlader medlemmernes udfordringer uløste. https://danskhandicapforbund.dk/da/n...ere/#gsc.tab=0 23. apr. 2021 I februar måned kom det frem i DR, https://www.dr.dk/nyheder/indland/ko...er-panikslagen hvordan borgere med handicap tvinges af kommuner til at åbne deres hjem for private observatører, som over flere dage observerer alt, hvad der foregår i hjemmet. Årsagen, siger kommunerne: vi skal vurdere dit behov for hjælp på grund af dit handicap. Med det mål for øje observeres forhold, der hører til privatlivets fred og intet har med sagsoplysning at gøre, mener landsformand i Dansk Handicap Forbund Susanne Olsen, som derfor er glad for, at der kommer øget fokus på problematikken. Hun mener dog, at ministeren burde have været mere konkret på, hvilke politiske løsninger på problemet, man kan gribe til. ”Jeg hæfter mig ved, at ministeren var enig i, at de beskrevne pressehistorier viste en uværdig og urimelig praksis, men på vegne af de medlemmer, som hver dag udsættes for truslen om at lade deres privatliv invadere, så ærgrer det mig meget, at ministeren sparker en løsning til hjørne ved at henvise til, at hun har bestilt en rapport fra Ankestyrelsen, som er færdig til efteråret,” konstaterer hun og understreger, at medlemmerne nu fortsat er forladt i en svær situation. ”Vores medlemmer er jo bange for konsekvenserne, hvis de modsætter sig de lange observationer, og det ubehag og den frygt, der følger hermed for den enkelte, bør man tage mere alvorligt,” mener hun. Hele samrådet, som blev afholdt i Folketingets Social- og Ældreudvalg, kan ses her. https://mobiltv.ft.dk/embed/20201/SO...00?autostart=1 Ministersvar blåstempler status quo Forbundets faglige politiske chef Jeppe Kerckhoffs påpeger dog, at forbundet fremadrettet alligevel godt kan bruge nogle af de pointer, som social- og ældreminister Astrid Krag kom med under samrådet. ”Rent teknisk, så er det en vigtig pointe, når ministeren understreger, at observationerne ikke må finde sted, hvis sagen kan belyses med mindre indgribende metoder, og at den slags observationer aldrig må stå alene. Det skal vi naturligvis bruge i de konkrete sager, og det skal vores medlemmer henvise til,” siger han og fortsætter. ”Men tilbage står det faktum, at ministeren fortsat åbner for, at det kan benyttes i særlige tilfælde, hvis det sker i samråd med borgeren.” Og når ministeren ikke tydeligt lukker ned for det, så er vi lige vidt, mener Jeppe Kerckhoffs, som godt kunne have tænkt sig klarere svar fra ministeren. ”Vores erfaring fra konkrete enkeltsager, så er ministerens svar et meget tydeligt billede på de problemer, der opstår, når man ikke vil præcisere lovgivningen mere. Efter torsdagens samråd vil vi fortsat se kommuner, som vil anvende dette værktøj, og vi kan være bekymret for, at man nogle steder vil kunne fortsætte denne praksis med henvisning til ministerens svar,” mener han. ”Vi mangler simpelthen nogle klarere afgrænsninger af denne skønsmargen. Det kunne ministeren have været meget mere tydeligt omkring.” Flere ordførere udfordrede ministeren på at handle her og nu, men det lykkes desværre ikke at få noget mere konkret på bordet. Fine initiativer løser ikke akutte problemer Også landsformand Susanne Olsen efterlyser handling nu og peger på, at listen over ministerens henvisninger til igangværende initiativer bliver længere og længere: ”Når jeg følger et samråd som det i dag, så kan jeg forudsige præcis hvad ministeren vil sige – nemlig en opremsning af, at der er givet flere penge til området, henvisning til evalueringen af det specialiserede socialområde, ministerens partnerskab om retssikkerhed og også en rapport fra Ankestyrelsen,” konstaterer hun og fortsætter. ”Jeg bifalder bestemt disse initiativer, som vi i øvrigt gør alt for at støtte op om, men problemet er bare, at de ikke flytter noget i forhold til de akutte problemer, som vores medlemmer oplever her og nu. Konklusionen af dagens samråd er derfor, at jeg ikke har ret meget positivt at fortælle mine medlemmer, når talen falder på brugen af observationer.” Hilsen Peter :evil: :mad: |
Mia blev overvåget på Facebook af sit forsikringsselskab: Nu risikerer hun at skulle
Mia blev overvåget på Facebook af sit forsikringsselskab: Nu risikerer hun at skulle betale 870.000 kroner tilbage
https://www.facebook.com/kenneth.ped...eric&ref=notif https://fyens.dk/artikel/fleksjobber...5HaKja0XxSFlyk Efter en undersøgelse, der involverede overvågning på de sociale medier, har pensions- og forsikringsselskabet Velliv valgt at ophæve 43-årige Mia Bergholzs forsikring for tabt erhvervsevne. Dermed har hun mistet 18.000 kroner før skat i måneden og risikerer samtidig at blive mødt af et tilbagebetalingskrav på cirka 870.000 kroner. Ødis: I 14 år har 43-årige Mia Bergholz fra Ødis ved Kolding fået udbetalt penge for tabt erhvervsevne fra pensions- og forsikringsselskabet Velliv, efter at hun i 2005 var involveret i et biluheld, der blandt andet resulterede i piskesmæld og blivende mén som smerter i ryg og nakke samt hukommelses- og koncentrationsbesvær. Det er dog slut nu, selv om forsikringen egentlig skulle dække frem til 2042. I januar måned modtog Mia Bergholz nemlig et brev fra Velliv med beskeden om, at forsikringsselskabet har overvåget hende på de sociale medier, primært Facebook og Instagram, og at man derfor agtede at stoppe hendes udbetalinger. Ifølge Velliv er deres "fund" fra de sociale medier ikke i overensstemmelse med det sygdomsbillede, Mia Bergholz løbende har oplyst. Mia Bergholz fik efterfølgende mulighed for at komme med sine kommentarer, men her vurderede Velliv ikke, at der var grundlag for at ændre i afgørelsen, og hendes forsikring er derfor nu ophævet og udbetalingerne stoppet. For Mia Bergholz, der arbejder i et fleksjob 12 timer om ugen, betyder det, at hun nu har mistet 18.000 kroner før skat i sin månedlige indkomst. Samtidig tager Velliv i brevet forbehold for på et senere tidspunkt at kræve, at Mia Bergholz som minimum skal betale de forsikringsydelser tilbage, som hun har modtaget siden 2017. Det svarer til cirka 870.000 kroner. - Jeg ved ikke, hvordan jeg på nogen måde skal klare det. Økonomisk eller mentalt. Det, der rammer mig allermest, er nok, at de i bund og grund kalder mig for en svindler og en løgner, siger Mia Bergholz, der har givet JydskeVestkysten indsigt i sagens dokumenter. Hun har nu valgt at klage over afgørelsen til Ankenævnet for Forsikringer. Skulle afgørelsen ikke falde ud til hendes fordel, er hun herefter indstillet på at tage sagen videre i retssystemet. Billeder fra løb og fitness I brevet fra Velliv fremgår det, at de omtalte "fund" fra overvågningen alle handler om, at Mia Bergholz siden 2017 har dyrket motion, primært ved løbetræning og i fitnesscenter. Noget som hun af flere sundhedsfaglige personer faktisk er blevet anbefalet. Velliv mener dog ikke, at hendes aktivitetsniveau er foreneligt med at have de smerter og begrænsninger, som hun har angivet at have i de skemaer, hun gentagne gange har fået tilsendt af forsikringsselskabet. Blandt andet henviser Velliv til på de sociale medier at have fundet billeder og videoer af hende fra løbetræning og fra et fitnesscenter, ligesom de også angiver at have billeder af hende fra flere sociale arrangementer. Ifølge Mia Bergholz svarer det liv, som fremstår på de sociale medier, dog ikke til det, hun reelt har levet. Hun mener derfor heller ikke, at det er retvisende, at Velliv bruger det som "beviser". - For det første er deres "beviser" mest af alt opslag, som jeg ikke selv har lagt op, men som jeg er tagget i. Her kan man ikke se, hverken hvor langt eller hvor hurtigt, jeg har løbet. Samtidig er det, man fremstiller på de sociale medier, jo ofte glansbilledet. Sådan har det i hvert fald været for mig. Jeg har brugt det som et positivt sted, hvor jeg kunne slippe alt det negative. Velliv, og alle andre, kan jo ikke af mine opslag se, at jeg efter en løbetur ligger udmattet på sofaen i fem timer. De kan ikke se, at jeg har brugt 40 minutter på fem kilometer, siger hun. Ifølge Mia Bergholz er flere "anklager" fra Velliv desuden ikke sande. Det drejer sig for eksempel om, at hun skulle have deltaget i en holdtræning i et fitnesscenter på en dag, hvor hun slet ikke var i fitnesscentret. Det er sidenhen også blevet bekræftet af det pågældende fitnesscenter. Sagen kort I 2002 tegner Mia Bergholz en forsikring hos Velliv, hvor hun også har pensionsordning. Mia Bergholz er på daværende tidspunkt ansat som skadebehandler ved Tryg Forsikring. Forsikringen dækker, hvis erhvervsevnen nedsættes med 50 % eller mere på grund af sygdom eller ulykkestilfælde. Den dækker op til 75 procent af den tidligere løn. Den 1. juni 2005 er Mia Bergholz involveret i et trafikuheld, hvor hun påkøres af en bagfrakommende bil med cirka 60 kilometer i timen. Hun sygemeldes efterfølgende fra sit arbejde, hvor hun opsiges fra den 31. december 2006. Hun anmoder herefter om udbetaling for tabt erhvervsevne, som træder i kraft fra januar 2007. I 2007 vurderer en overlæge og speciallæge i ortopædkirurgi, at der ikke umiddelbart er mulighed for at forbedre Mia Bergholz erhvervsevne. Lægen konkluderer, at Mia Bergholz har varige mén som følge af ulykken, herunder smerter, hukommelses- og koncentrationsbesvær. Hun er efterfølgende vurderet af flere andre læger, der er nået til samme konklusion. I 2008 bliver hun tilkendt fleksjob. Hun har siden arbejdet i fleksjob mellem 7 og 15 timer om ugen. I 2020 anmoder Velliv om, at Mia Bergholz endnu engang skal vurderes af en speciallæge. Lægen vurderer her, at der ikke kan forventes hverken bedring eller forværring, og at en arbejdsuge på 12 timer virker passende. I et brev dateret til den 7. januar 2021 meddeler Velliv, at de agter at opsige hendes forsikring og stoppe udbetalingen. Mia Bergholz får indtil den 24. januar 2021 til at komme med sine kommentarer. Hun får en advokat på sagen, der indsender kommentarer i slut februar. Det ændrer dog ikke ved Vellivs opfattelse af sagen. Udbetalingen stopper den 1. marts 2021. Hilsen Peter :evil: |
Forsikringsselskaber overvågede syge borgere: Nu reagerer minister
Forsikrings- og pensionsselskaber kan fremover få bøder, hvis de tager for grove metoder i brug, når de udspionerer kunder.
https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/...S3bC6wNrT_E81c Det skal være trygt at være forsikringskunde i Danmark. Derfor vil erhvervsminister Simon Kollerup (S) nu indføre regler for, hvornår og hvordan pensions- og forsikringsselskaber hemmeligt må overvåge syge. Det skriver Fagbladet 3F. https://fagbladet3f.dk/artikel/minis...f-syge-borgere Der findes i dag ikke specifikke regler i lovgivningen vedrørende overvågning af kunder, som selskaberne mistænker for at snyde. Men en række artikler i blandt andet på Fagbladet 3F har sat spørgsmålstegn ved nogle af de metoder, der er blevet anvendt. Det får Simon Kollerup til at reagere. Erhvervsministeriet har udarbejdet et udkast til et sæt specifikke regler og har bedt en række foreninger, instanser og andre om kommentarer til forslaget. - Det er en god idé, at der nu fra staten kommer overordnede retningslinjer, siger Janus Tarp, der er formand for Ulykkespatientforeningen. Det er ikke nok, at forsikringsbranchen selv sætter retningslinjer, for hvem sikrer så, at de retter sig efter dem, spørger han. Forbrugerrådet Tænk synes også, at de nye bestemmelser er et skridt i den rigtige retning. Seniorjurist Jakob Steenstrup peger på, at Finanstilsynet nu får bedre muligheder for at føre tilsyn med og gribe ind overfor, hvad selskaberne går og gør. - Men som udgangspunkt synes vi, at private firmaer slet ikke skulle have lov til at lave den slags undersøgelser. Det er en opgave for politiet. Men når politikerne ikke vil forbyde det, så er det godt, at der trods alt kommer regler på et område, hvor der egentlig ikke har været en lovmæssig regulering indtil nu, siger Jakob Steenstrup. Han tilføjer, at de nye regler godt kunne være gået mere i dybden med, hvilke metoder det er ok at bruge under hvilke forudsætninger. Men Forbrugerrådet Tænk er glad for, at det nu skal være personer på højt niveau i selskaberne, der skal beslutte, hvis overvågning skal sættes i gang. Pensions- og forsikringsselskaber vil fremover kunne blive straffet med for eksempel bøde, hvis de bryder de nye regler. Det har Thoms Brenøe ingen problemer med. Han er vicedirektør i brancheorganisationen Forsikring & Pension. - Når der indføres regler, skal de selvfølgelig overholdes. Og bliver regler ikke overholdt, så er det generelt sådan, at så skal der komme en reaktion, siger Thomas Brenøe. Forsikringsbranchen har selv i fjor udarbejdet et skærpet kodeks for efterforskning. De nye regler fra ministeren går på enkelte områder videre end branchens egne retningslinjer. For eksempel kræver ministeren, at stop for udbetaling efter personobservationer skal besluttes af en direktør i selskabet. Advokatfirmaet Elmer i København har ført en række sager for syge, som er blevet overvåget og bagefter har fået frataget ydelser. Senest var det en fynbo, som PFA Pension udspionerede i 17 dage, blandt andet mens hans spillede tennis. Han fik frataget den udbetaling, han havde modtaget i flere år, men vandt i Ankenævnet for Forsikring Advokat Gert Willerslev fra Elmer Advokater glæder sig over de kommende regler. Han tror, de vil begrænse antallet af tilfælde, hvor selskaber bruger efterforskning. - Der kommer flere krav om, hvilke procedurer selskabet skal følge. Det bliver ikke helt så ligetil. Der kommer et stærkere filter, siger Gert Willerslev. Hilsen Peter (y) 90.804 |
Minister sætter grænser for overvågning af syge borgere
Forsikrings- og pensionsselskaber kan fremover få bøder eller blive straffet på anden måde, hvis de tager for grove metoder i brug, når de udspionerer kunder.
https://fagbladet3f.dk/node/54822?fb...ek0MEWaEtBrv6o Det skal være trygt at være forsikringskunde i Danmark. Derfor vil erhvervsminister Simon Kollerup (S) nu indføre regler for, hvornår og hvordan pensions- og forsikringsselskaber hemmeligt må overvåge syge. Der findes i dag ikke specifikke regler i lovgivningen vedrørende overvågning af kunder, som selskaberne mistænker for at snyde. Men en række artikler i blandt andet Fagbladet 3F har sat spørgsmålstegn ved nogle af de metoder, der er blevet anvendt. Det får Simon Kollerup til at reagere. Erhvervsministeriet har udarbejdet et udkast til et sæt specifikke regler og har bedt en række foreninger, instanser og andre om kommentarer til forslaget. - Det er en god idé, at der nu fra staten kommer overordnede retningslinjer, siger Janus Tarp, der er formand for Ulykkespatientforeningen. Det er ikke nok, at forsikringsbranchen selv sætter retningslinjer, for hvem sikrer så, at de retter sig efter dem? spørger han. Det burde være helt forbudt Forbrugerrådet Tænk synes også, at de nye bestemmelser er et skridt i den rigtige retning. Seniorjurist Jakob Steenstrup peger på, at Finanstilsynet nu får bedre muligheder for at føre tilsyn med at gribe ind over for, hvad selskaberne går og gør. - Men som udgangspunkt synes vi, at private firmaer slet ikke skulle have lov til at lave den slags undersøgelser. Det er en opgave for politiet. Men når politikerne ikke vil forbyde det, så er det godt, at der trods alt kommer regler på et område, hvor der egentlig ikke har været en lovmæssig regulering indtil nu, siger Jakob Steenstrup. Han tilføjer, at de nye regler godt kunne være gået mere i dybden med, hvilke metoder det er ok at bruge under hvilke forudsætninger. Men Forbrugerrådet Tænk er glad for, at det nu skal være personer på højt niveau i selskaberne, der skal beslutte, hvis overvågning skal sættes i gang. Direktører skal godkende Pensions- og forsikringsselskaber vil fremover kunne blive straffet med for eksempel bøde, hvis de bryder de nye regler. Det har Thoms Brenøe ingen problemer med. Han er vicedirektør i brancheorganisationen Forsikring & Pension. - Når der indføres regler, skal de selvfølgelig overholdes. Og bliver regler ikke overholdt, så er det generelt sådan, at så skal der komme en reaktion, siger Thomas Brenøe. Forsikringsbranchen har selv i fjor udarbejdet et skærpet kodeks for efterforskning. De nye regler fra ministeren går på enkelte områder videre end branchens egne retningslinjer. For eksempel kræver ministeren, at stop for udbetaling efter personobservationer skal besluttes af en direktør i selskabet. Et stærkere filter Advokatfirmaet Elmer i København har ført en række sager for syge, som er blevet overvåget og bagefter har fået frataget ydelser. Senest var det en fynbo, som PFA Pension udspionerede i 17 dage, blandt andet mens hans spillede tennis. Han fik frataget den udbetaling, han havde modtaget i flere år, men vandt i Ankenævnet for Forsikring. Advokat Gert Willerslev fra Elmer Advokater glæder sig over de kommende regler. Han tror, de vil begrænse antallet af tilfælde, hvor selskaber bruger efterforskning. - Der kommer flere krav om, hvilke procedurer selskabet skal følge. Det bliver ikke helt så ligetil. Der kommer et stærkere filter, siger Gert Willerslev. Hilsen Peter (y) |
Efter Facebook-overvågning: Pensionsselskab stopper udbetalinger til smerteplaget kvi
https://fagbladet3f.dk/artikel/pensi...YbHo8D_u8piZjg
Velliv udspionerede på Facebook og Instagram smerteplaget kvindes løbeture, og selskabet besluttede at stoppe udbetalinger, inden hun fik lov at forklare sig. Den 43-årige Mia Bergholz har mistet en månedlig indtægt på lidt over 18.000 kroner. Pensionsselskabet Velliv har nemlig stoppet udbetalingerne til hende for følgerne af en trafikulykke for 15 år siden. Velliv mener, at hun har løjet sig mere syg, end hun i virkeligheden er. Det sker, efter at pensionsselskabet har udspioneret hendes Facebook og hendes motionsklubs Facebook-profil. De har også studeret Instagram. Alle steder har de fundet billeder af hende under løbetræning. I januar i år fik Mia Bergholz pludselig en opringning og et brev fra Velliv om, at nu holdt de op med at betale. Det havde de besluttet, inden hun fik lejlighed til at kommentere billederne og rette eventuelle misforståelser og fejl. Dermed har Velliv forbrudt sig mod forsikrings- og pensionsbranchens egne retningslinjer om efterforskning for eksempel på internettet. Branchens kodeks siger, at kunderne skal have lov til at komme med deres forklaringer, inden selskabet lægger sig fast på, hvad der skal ske i sagen. - De har dømt hende, inden de har talt med hende, siger advokat Svend Aage Helsinghoff, som hjælper Mia Bergholz med sagen. Sådan kom hun til skade Mia Bergholz blev påkørt bagfra i sin bil på vej hjem fra arbejde. Hun var dækket via sit arbejde af en pensionsordning med tilknyttede forsikringer for tab af erhvervsevne. Efter uheldet blev hun ramt af mange smerter, og de fortsætter stadig. Hun er i fleksjob. Men Mia Bergholz har forsøgt at holde sig i gang med blandt andet motion. Det gør hende glad, når hun kommer hjem fra sin sociale løbeklub. - Velliv har bidt mærke i, at jeg har deltaget i løb på 10 kilometer. Men de har ikke set, at det tager mig halvanden time. Det er tæt på gåtempo, fortæller Mia Bergholz. Hun har også deltaget i halvmaraton. Det tager hende tre og en halv time. Raske kvinder i hendes alder kan snildt løbe turen på to timer. - Det kunne jeg have forklaret Velliv, hvis de havde givet mig chancen for at kommentere, inden de traf beslutning om, at de ville stoppe udbetalingerne. Dømt på forhånd Mia Bergholz blev ringet op af Velliv 6. januar. Brevet fra selskabet er dateret 7. januar. Hun modtog det 14. januar. I brevet skriver Vellivs advokat, at “på det foreliggende grundlag agter Velliv at stoppe … udbetalingen ved nedsat erhvervsevne.” Hun får dog en uge til at komme med sine kommentarer. - Jeg skyndte mig at give forklaringer, men de var ligeglade. De havde besluttet sig, inden de kontaktede mig, siger Mia Bergholz. Kort frist til kommentarer Velliv gav hende kun cirka en uge til at komme med kommentarer. Mia Bergholz fik den korte frist, efter at pensionsselskabet i over et halvt år havde efterforsket hendes motionsaktiviteter. Dermed bringer Velliv sig på kant med et andet punkt i branchens retningslinjer. De siger, at “kunden bør altid indrømmes rimelig tid til at komme med sine svar.” Erhvervsminister Simon Kollerup forbereder i øjeblikket bindende regler for forsikrings- og pensionsselskabers efterforskning. Ifølge dem skal kunderne have mindst fire uger til at kommentere, hvad selskabet mener at have opdaget. Overraskelsesangreb Advokat Svend Aage Helsinghoff tror, at selskaberne har en taktik om et overraskelsesangreb på de syge kunder. - De skriver et langt brev til dem og sender en masse billeder eller andet. Folk er i chok, og de får kun kort tid til at svare. Derfor lykkes selskabernes taktik nok somme tider. Folk giver op, siger Svend Aage Helsinghof. Han tilføjer, at en uges svarfrist er helt uhørt, hvis kunden skal have fat i sin fagforening eller en advokat. - Branchens kodeks er vattet. Der står også i den, at selskabet skal orientere kunden, når de har afsluttet undersøgelser. Det skal de også gøre, hvis overvågningen har ført til, at det ikke får konsekvenser for kunden. Men mine kollegaer og jeg har aldrig hørt om, at nogen har fået et brev, hvor et selskab skriver, at vi har efterforsket dig, men vi har intet mistænkeligt fundet. Klage til ankenævn Mia Bergholz har nu klaget til Ankenævnet for Forsikring over Vellivs afgørelse. Hun venter, at der kan gå et år, før nævnet afgør, om hun skal have sine udbetalinger tilbage. Velliv ønsker ikke at kommentere, om de har overtrådt branchens egne regler. Det sker med henvisning til, at ankenævnet er i gang med behandle klagen. Mia Bergholz har på Vellivs hjemmeside læst, at selskabet råder folk til at være fysisk aktive og komme ud i naturen. https://www.velliv.dk/dk/privat/sund...sisk-aktivitet - Det er lige præcis, hvad jeg har gjort. Og så bruger de min motion til at stoppe min udbetaling. Det er helt urimeligt, synes Mia Bergholz, der bor i Vamdrup. LÆS OGSÅ Minister sætter grænser for overvågning af syge borgere Feriebilleder brugt til at stoppe erstatning Brug for mere kontrol af forsikringsselskaber Hilsen Peter :evil: |
Kontrolgruppen er gået på Facebook: De holder øje med sorte havemænd og rengøringskon
En gammel ny nyhed. Kommunerne har overvåget borgerne på Facebook i årevis.
Selv falske Facebook profiler bruger kommunerne for at komme ind i dit private rum og indsamle oplysninger, som kan bruges imod dig. Det samme med dine forsikringsselskaber. https://jv.dk/artikel/kontrolgruppen...nUsWF-YOU9LJNw Private serviceydelser er et af de nye områder, Kontrolgruppen i Varde Kommune har øje på. Men enlige, der ikke længere er enlige, fylder stadig godt i den samlede kontrol af enhver form for snyd eller fejlagtig udbetaling af offentlig hjælp. Varde Kommune: Kontrolgruppen er en slags kommunens undercover-agenter. Den består af to personer, der kun har én opgave, nemlig at finde frem til enhver snyd – eller fejl – med udbetaling af offentlige midler. I 2020 er det blevet til 5,5 millioner kroner, de to har sparet kommunen for. - Enlige, der ikke længere er enlige, er stadig en af de store grupper, fortæller Helle Marguertsen, leder af Borgerservice, som kontrolgruppen hører under: - Det er tit en nabo eller andre, der skriver inde på kommunens hjemmeside, hvor man kan anmelde, at nu ser det ud som om, Søren er flyttet ind til Sonja, siger hun og fortsætter. - Så indkalder vi den borger, der er nævnt, og fortæller, at vi har fået den her besked – og fortæller, hvordan reglerne er. - Der florerer de her historier om, at hvis man sover sammen mere end tre nætter om ugen, så er man samlevende, men der er ingen firkantede regler. Det er et samlet billede af, hvor meget kæresten indgår økonomisk og praktisk i familien. Firma og kontanthjælp Samlivssagerne giver for det meste besparelser i fremtiden. Parret skal oftest ikke betale tilbage, men bliver fremadrettet reguleret ned i friplads, boligstøtte og forhøjet børnebidrag – dog bliver der sendt en regning, når der helt åbenlyst er tale om bevidst snyd. Tilbagebetaling sker i det hele taget i de færreste sager. Af de 5,5 millioner kroner, der blev kontrolgruppens resultat i 2020, er 3,6 millioner kroner fremtidige besparelser – ét år frem. - Vi beder sjældent om tilbagebetaling, med mindre der er tale om åbenlyst svig. Vores opgave er at rådgive og vejlede borgerne, siger Helle Marquertsen og tilføjer: - 960.000 kroner i tilbagebetaling i 2020 er ualmindeligt højt, men det dækker over flere tilfælde af borgere, der har startet egen virksomhed, samtidig med at de har modtaget kontanthjælp. Kontrol vækker glæde De andre sager er gengangere som folk på kontanthjælp, der har fået arbejde ”uden løn”, som forklaringen lyder, når kontrolgruppen møder dem ude på restauranter og andre arbejdspladser. Bliver man ikke kynisk af det? - I virkeligheden oplever vi, at for eksempel restaurationsbranchen er meget glad for vores besøg. For det er bittert for dem, der følger reglerne, at se, at naborestauranten måske kan sælge en pizza for det halve, fordi der er medarbejdere, der får kontanthjælp ved siden af, som går til lav løn og ikke betaler skat, siger Helle Marquertsen. Tre havemænd i klemme Det nye område, Kontrolgruppen havde øje på i 2020, var driftige havemænd og rengøringskoner, der tilbyder deres serviceydelser blandt andet på Facebook. Det må man jo gerne. Bare man betaler skat af indkomsten. Men hvis man får offentlige ydelser, skal der også ske en modregning i dem. Kontrolgruppen har undersøgt syv sager fundet via de sociale medier sidste år, og i tre var der grund til at kigge nærmere på tingene. Private serviceydelser er et fokuspunkt igen i år. Sammen med alle de andre. Kontrolgruppens resultater Kontrolgruppens resultat for 2020 blev 5,5 millioner kroner. Tallet dækker over 985.000 kroner - som skal betales tilbage, 869.000 kroner - som vedrører boligstøtte, familieydelser og pension til Udbetaling Danmark og 3,6 millioner kroner - som Varde Kommune sparer i år. De 3,6 millioner kroner, Varde Kommune sparer i år, kommer fra fripladser til børn, kontanthjælp, sygedagpenge, fleksjobydelse, førtidspension og ledighedsydelse – præcis de samme områder, som de 985.000 kroner, der er blevet betalt tilbage, kom fra. Kontrolgruppen må opsøge borgere og virksomheder og må også holde øje, for eksempel på de sociale medier. Men en decideret overvågning, hvor der bliver holdt systematisk øje med borgere, er forbudt og finder ikke sted. Kontrolgruppens resultater de foregående fem år. 2019: I alt 4.452.595 kroner, fordelt med fremtidige besparelser i Varde Kommune: 3.434.803 kr. Tilbagebetalingskrav Varde Kommune: 322.792 kr. Udbetaling Danmark: 695.000 2018: I alt 3.718.368 kroner, fordelt med fremtidige besparelser i Varde Kommune: 3.108.221 kr. Tilbagebetalingskrav Varde Kommune: 86.147 kr. Udbetaling Danmark: 524.000 kr. 2017: I alt 6.241.071 kroner, fordelt med fremtidige besparelser i Varde Kommune: 4.330.848 kr. Tilbagebetalingskrav Varde Kommune: 925.223 kr. Udbetaling Danmark: 985.000 kr. 2016 i alt 4.160.800 kroner, fordelt med fremtidige besparelser i Varde kommune: 2.424.102 kr. Tilbagebetalingskrav Varde kommune: 581.698 kr. Udbetaling Danmark: 1.155.000 kr. 2015 i alt 3.404.025 kroner, fordelt med fremtidige besparelser, Varde Kommune, 1.714.744 kr., tilbagebetalinger Varde Kommune 147.634 kr. og Udbetaling Danmark 1.541.647 kroner. SPØRGSMÅL.: Hvor mange borgere er meldt til myndighederne og dømt for bedrageri ved de civilretslige domstole? Hilsen Peter :evil: Bilag https://jv.dk/artikel/kontrolgruppen...rengøringskone https://jv.dk/artikel/fejl-og-snyd-k...seks-millioner https://jv.dk/artikel/kontrolgrupper...er-at-snyde-på |
Enlige mødre især, alm borgere har kontrolgrupperne i kommunerne fokus på
.... men andre kontrolgrupper har også travlt.
https://www.a4arbejdsmiljoe.dk/artik...social-dumping Trods færre kontroller: Skat scorer rekordhøjt beløb på kontrol med fusk og snyd Søren Dahl 4. jun 2021, 5:30 Skattestyrelsens kontrolindsats mod social dumping har på fem år resulteret i ekstra skatteregninger til virksomheder for over 1,2 mia. kroner, viser ny opgørelse. Hilsen Peter (y) |
Ny lov gør det sværere at overvåge pensionskunder
Detektiv filmede Tina i undertøjsforretning: Ny lov gør det sværere at overvåge pensionskunder
Pensionsselskaber kan fremover få bøder, hvis de ulovligt overvåger kunder.[/B] https://www.dr.dk/nyheder/indland/de...rere-overvaage For første gang kommer der en lov, der sætter grænser for, hvordan forsikrings- og pensionsselskaber må overvåge kunder med detektiver. Reglerne kommer efter, at DR for et år siden afslørede, at selskaber i stigende grad brugte detektiver, der i dagevis fulgte efter kunder, som de mistænkte snød sig til erstatning. For eksempel holdt en detektiv i 19 dage øje med Tina Lillelund Andersen fra juni til november forrige år. Detektiven filmede, mens den unge kvinde i 30´erne så på undertøj i Femilet, fulgte med på arbejdspladsen, og da hun mødte en mand og købte ind, og så gennem soveværelsesvinduet, da hun skiftede sengetøj. - Det er vildt grænseoverskridende. De har bevidst stirret ind ad mine vinduer. Min trygge base er ødelagt, siger Tina Lillelund Andersen, der har gener efter en hjernerystelse og er på fleksjob. Hun er glad for, at politikerne anerkender, at overvågning er et stort indgreb i syges liv. - Selskaberne har tidligere haft frie rammer og kunne gøre, hvad der passer dem uden at være underlagt lovgivning, siger hun. Minister: Syge er blevet uretfærdigt behandlet Erhvervsminister Simon Kollerup (S) mener, at for mange danskere 'bliver ladt i stikken, når selskaber tyr til overvågning'. - Vi har set for mange historier, hvor danskere er blevet uretfærdigt behandlet, og hvor det virker urimeligt. Jeg håber, at de nye regler vil betyde, at flere danskere føler sig rimeligt behandlet, siger ministeren. Med den nye lov bliver det klart, hvilket ansvar forsikrings- og pensionsselskaber har, hvis de bruger overvågning. Selskaber skal bruge detektiver som et af de sidste værktøjer og først undersøge sagerne på anden vis. Et medlem fra direktionen skal godkende overvågningen, og der vanker bøder, hvis selskaberne bryder reglerne. Erhvervsminister Simon Kollerup(S) erkender, at der findes forsikringssvindel, som skal undersøges. Men danskerne skal også have rettigheder, så uskyldige ikke overvåges. - Hvis forsikringsselskaber vil bruge det vidtgående redskab at lave overvågning, så skal det være et fåtal af tilfælde, siger Simon Kollerup, der tror, at færre kunder fremover vil blive overvåget. HVAD GÅR LOVEN UD PÅ? Loven sætter grænser for, hvordan forsikrings- og pensionsselskaber må overvåge kunder. Her er nogle eksempler: §3. Forsikringsselskaber skal vælge den mindst indgribende undersøgelsesmetode. § 4. Et forsikringsselskab skal loyalt afveje og behandle alle indsamlede oplysninger. §9. Forsikringsselskabet må kun iværksætte personovervågning af skadelidte, når et medlem af selskabets direktion har truffet beslutning om personovervågning i den konkrete sag. § 8. Et forsikringsselskab må kun benytte personovervågning i forbindelse med en undersøgelse, når der foreligger en velbegrundet og dokumenteret mistanke om, at den skadelidte har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet oplysoplysninger, der har afgørende betydning for vurderingen af om skadelidte er berettiget til løbende udbetalinger eller hel eller delvis forsikringsdækning. § 11 lægger op til bøder eller højere straf, hvis selskaber overtræder loven, og Finanstilsynet skal kontrollere selskaberne Hilsen Peter (y):evil: |
Stalking får sin helt egen plads i straffeloven
Mon det også gælder for syge, handicappede og enlige mødre, især?
Stalking får sin helt egen plads i straffeloven Stalking skal kunne give op til tre års fængsel, lyder det i politisk aftale. https://www.dr.dk/nyheder/politik/st...i-straffeloven Ofre for stalking skal have bedre hjælp. Og stalking skal have sin helt egen plads i straffeloven. Det mener et bredt flertal af partierne i Folketinget, der i en ny aftale vil indføre en særlig stalkingparagraf i straffeloven, der både skal definere, hvad stalking er, og gøre det kriminelt. I aftalen har partierne besluttet, at strafferammen, altså den maksimale straf for at overtræde loven, skal være tre års fængsel. Aftalen blev præsenteret på Dansk Stalking Center, og her var direktør Lise Linn Larsen meget begejstret for de i alt 14 initiativer, der ligger i aftalen. - Det viser, at vi anerkender stalking som et samfundsmæssigt ærinde, der ikke løser sig selv. Ofre skal ikke længere lades i stikken. - Og det viser, at stalking ikke længere skal være en ensom kamp for hjælp og beskyttelse. En kamp, der tidligere har kunnet gøre ofrene lige så syge som af selve krænkelserne, sagde hun. Op mod 100.000 ofre årligt Justitsministeriet vurderede i 2018, at omkring to procent af danskerne mellem 18 og 74 år havde været udsat for stalking inden for det seneste år. Det svarer til mellem 67.000 og 98.000 personer. Cirka halvdelen af dem var så ramt af stalkingen, at de måtte ændre i deres daglige rutiner. Det tal skal forhåbentlig ned, lød det fra justitsminister Nick Hækkerup (S), der har forhandlet aftalen på plads med partierne. - Jeg håber, at når vi sætter fokus på det, så kan det tal sættes ned. Og jeg håber, vi som samfund bliver bedre til at håndtere problemstillingen. - Stalking forsvinder ikke som problem, men jeg tror, vi bliver bedre til at håndtere det. Både ved at retsforfølge dem, der begår forbrydelserne, og ved at hjælpe dem, som er stalkere og gerne vil ud af det her, sagde Nick Hækkerup. Aftalen er lavet mellem de partier, der er med i det såkaldte politiforlig. Det er regeringen, Dansk Folkeparti, SF, De Radikale, Enhedslisten, Konservative, Nye Borgerlige og Alternativet. I videoen her kan du se, hvad direktøren for Dansk Stalking Center sagde om aftalen: Aftalens 14 initiativer • Ny særskilt bestemmelse om stalking i straffeloven. • Styrket behandling af tilholdssager i politikredsene. • Adgang til digital forkyndelse for politiet og anklagemyndigheden. • Ny fire-ugers klagefrist i tilholdsloven. • Ny IT-løsning til systematisk fremsøgning af sager om stalking i politikredsene. • Ret til bistandsadvokat og mulighed for videoafhøring af stalkingofre i straffesagsbehandling. • Mulighed for varetægtsfængsling i stalkingtilfælde. • Underretning af stalkingofferet, når gerningsmanden løslades eller er på udgang. • Underretning af kriminalforsorgen om overtrædelse af tilhold. • Forsøgsprojekt om bedre koordinering af hjælp til stalkingofre og -udøvere. • Dansk Stalking Centers behandlingskapacitet udvides fra 25 til 120 behandlingsforløb om året. • Styrket efter- og videreuddannelse i politiet. • Specialiserede teams og nøglepersoner i politikredsene. • Særskilt kriminalisering af identitetstyveri i straffeloven. phhmw Vi ved at kommunale kontrolmedarbejdere har arbejdet politisk for at få politikerne til at lovliggøre: Konstant overvågning af medborgere på overførelseindkomst. Fri adgang til borgernes hjem, uden dommerkendelse. Fri afhøring af medborgernes naboer, uden dommerkendelse og din viden. Hilsen Peter :eek: |
| Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:59. |
Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension