|
Debat Politiker fra Skanderborg kommune
Når kommunalpolitikerne ikke forstår Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 bliver det et stort problem for de svageste borgere.
Når politikerne ikke vedtager sagsbehandlingstider og offentliggøres disse på kommunens hjemmeside, så forstår de ikke at de har ansvaret og pligten. Hilsen Peter :confused: https://skanderborg.lokalavisen.dk/d...lGAkbB2JDnDP8s At få sagsbehandlingstiderne på handicapområdet ned i Skanderborg Kommune er bunden opgave, hvis man spørger mig. Gennem alt for lang tid har vi i Det Konservative Folkeparti modtaget mails, hørt og læst historier om borgere, der har måttet vente alt for længe på at få deres sager behandlet. I visse særligt grelle tilfælde over 82 måneder. Dvs. sige langt, langt over de 12 måneder, kommunen har som servicestandard, og langt over, hvad der må betegnes som menneskeligt rimeligt. Vi SKAL sikre, at borgere med større eller mindre handicaps kan få den hjælp, de er berettiget til, så de opretholder muligheden for et værdigt liv med både fritidsaktiviteter, arbejde mm. Derfor skal der sættes ind, og det forsøger vi nu. På baggrund af en længere række sager, der er tilgået os fra borgere samt sagerne i pressen, har vi stillet en række spørgsmål og bedt om en redegørelse ved førstkommende møde i det nye Sundheds- og omsorgsudvalg. Hvad skyldes de lange sagsbehandlingstider? Mangel på hænder, uhensigtsmæssige arbejdsgange og/eller bureaukrati? Fravær og sygdom? Personaleudskiftninger? Eller slet og ret menneskelige fejl? Vi er nødt til at afdække de bagvedliggende årsager, for at kunne råde bod på problemerne. Det har høj prioritet for os konservative, da lange sagsbehandlingstider fratager folk muligheden for at leve et værdigt liv og i sidste ende forringer deres livskvalitet. Jeg er overbevist om, at de ansatte, gør hvad de kan med de rammer og ressourcer, der er givet dem. Og heldigvis for det. For ingen ønsker jo, at borgere med behov for hjælp ikke får den hjælp, de har behov for. Tværtimod. Men netop derfor må det også være en fælles opgave for politikere, administration og medarbejdere at afdække, hvordan vi kan gøre tingene bedre fremover. I sidste ende er det jo et politisk ansvar, at borgerne får den hjælp og støtte de har krav på. Og her skal ikke herske tvivl: Vi skal selvfølgelig som minimum overholde de politisk fastsatte sagsbehandlingstider i forhold til hjælpemidler, udlån, boligændringer, biler mm. Det vil være min og Det Konservative Folkepartis klare målsætning. phhmw Svare på Facebook med følgende: Mange borgere kender ikke lovgivningen omhandlende kommunale sagsbehandlingstider iht Retssikkerhedslovens § 3 stk 2. Folketinget vedtog RSL § 3 stk.2 juli 1998. Skærpede den i 2009 samt 2018. Borgerne skal på kommunens hjemmeside, på ent let tilgængelig sted kunne se kommunalbestyrelsens vedtagne og offentliggjorte sagsbehandlingstider iht RSL § 3 stk2 Hvilket vil sige, at borgeren skal kunne finde sin sagsbehandlingstid, FØR man søger om hjælp, hvor der falder en kommunal afgørelse. Sagbehandleren skal inden for denne politisk fastsatte frist, indhente alle relevante oplysninger til sagen, herunder skriftligt tilsende borgeren en ny frist, hvis der undtagelsesvis mangler relevante oplysninger til sagen afgørelse. Det må aldrig være kommunalt ansatte, som vedtager en kommunes serviceniveau. Der findes ingen klagemuligheder over kommunalbestyrelsens sagsbehandlingsfrister. Naturligvis. Så kortere sagsbehandlingstider? Måske, men borgerne skal reagerer, når sagsbehandlere overskrider de politisk vedtagne frister for afgørelsen Se det er borgerne fejl, når man ikke forstår hvilken retssikkerhed Folketinget har givet borgerne. Mange kommunalbestyrelser overholder ikke RSL § 3 stk. 2 ved ikke at have vedtaget frister inden for ALLE områder, hvor der falder en kommunal afgørelse, hvilket blå bliver tydeliggjort ved HJEMVISNINGER, hvor en borger har anket/klaget over en afgørelse og sagen havner ved Ankestyrelsen. Selv ved små kommunale fejl i en afgørelser, tvinger Ankestyrelsen at HJEMVISE en sag tilbage til kommunen. Hvor Folketinget har skærpet loven endnu engang, som alle skal kende og forstå: https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...---Hjemvisning CITAT”"Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser. ”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.”CITAT slut. Men,…………… det bliver nærmest umuligt at overholde, hvis en kommunalbestyrelse IKKE vedtager og offentliggøres frister, inden for ALLE områder, hvor der falder en kommunal afgørelse Med venlig hilsen (y) Bilag http://www.k10.dk/index.php?pageid=s...arfrister_2008 |
Justitia: Analyse, Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstid
http://justitia-int.org/problemerne-...ehandlingstid/
Opsummering af rapporten Sagsbehandlingstiden hos offentlige myndigheder er vigtig i alle sager, men kan have særlig stor betydning i sager, der drejer sig om borgernes forsørgelsesgrundlag, eller som har betydning for borgernes muligheder for at udfolde deres liv. Det gælder f.eks. sager om kontanthjælp, førtidspension eller bistand fra en handicaphjælper. Lang sagsbehandlingstid kan bl.a. få betydning for borgerens helbred, økonomi og boligsituation. Når der er tale om borgere med sociale problemer kan ventetiden også i sig selv fremkalde psykiske og/eller sociale problemer. Lang sagsbehandlingstid kan desuden give borgerne en oplevelse af at blive ignoreret, ikke at være relevante og vigtige nok, hvilket i sidste ende kan føre til, at borgerne mister tilliden til, at velfærdssamfundet vil gribe dem, når det er nødvendigt. Derfor er det også problematisk, at borgerne generelt er dårligt stillet, når de oplever lang sagsbehandlingstid. I langt hovedparten af de kommunale sager er der ingen lovbestemte frister for sagsbehandlingstid, og sagsbehandlingstidens rimelighed beror derfor på en konkret vurdering i den enkelte sag. Samtidig kan det være meget vanskeligt for borgerne at fremskynde sagsbehandlingen, når en sag trækker ud, ligesom det er begrænset, hvad borgeren kan få ud af at klage over sagsbehandlingstiden efter sagens afgørelse. Dertil kommer, at det er meget vanskeligt at opnå erstatning eller økonomisk godtgørelse ved domstolene for lang sagsbehandlingstid. Analysen viser også, at der savnes viden om den faktiske sagsbehandlingstid. Ingen af de 88 kommuner, der deltog i Justitias undersøgelse i september 2020, kunne give oplysninger om deres gennemsnitlige sagsbehandlingstider på de sagsområder, der hører under retssikkerhedsloven, og alene 24 kommuner fremsendte statistiske opgørelser på nogle begrænsede sagsområder. Hovedbegrundelsen for de manglende oplysninger var, at den faktiske sagsbehandlingstid ikke registreres i kommunernes it-systemer, og at det derfor ville kræve en manuel gennemgang af alle sager at finde frem til de ønskede oplysninger. På trods af, at den offentlige sektor er blevet mere og mere digital, var manglende it-understøttelse altså en årsag, der blev fremhævet af flere af de adspurgte kommuner. Den manglende viden om de faktiske sagsbehandlingstider i kommunerne er imidlertid – af flere årsager – meget betænkelig set ud fra en retssikkerhedsmæssig vinkel. Kommunerne har på retssikkerhedslovens område en forpligtelse til at fastsætte og offentliggøre såkaldte sagsbehandlingsfrister, som skal oplyse borgerne om serviceniveauet i kommunen. Fristerne bør være realistiske og svare til den tid, der i praksis går med at behandle hovedparten af sagerne på området. Men når kommunerne ikke kan give fyldestgørende oplysninger om deres faktiske sagsbehandlingstider, må det anses for tvivlsomt, om kommunerne reelt har tilstrækkelig mulighed for at opfylde deres forpligtelse til at holde øje med, om de fastsatte sagsbehandlingsfrister overholdes, og at revidere fristerne, når det er nødvendigt. Derfor kan der også sættes spørgsmålstegn ved, om kommunernes offentliggjorte frister for sagsbehandlingstid reelt er realistiske og retvisende i forhold til at oplyse borgerne om kommunens serviceniveau. Samtidig giver de manglende oplysninger om de faktiske sagsbehandlingstider kommunerne dårlige forudsætninger for at følge udviklingen og skride ind overfor lange sagsbehandlingstider med f.eks. omprioritering, tilførsel af ekstra ressourcer eller ændring af de fastsatte sagsbehandlingsfrister. Det kan betyde, at på nogle sagsområder er borgere, som rammes af uacceptable lange sagsbehandlingstider med velfærdstab til følge. Manglende oplysninger om de faktiske sagsbehandlingstider forhindrer også sammenligning af service- og retssikkerhedsniveauet på tværs af kommunegrænser, hvilket både har betydning for kommunernes borgere og for Ankestyrelsen, der fører tilsyn med kommunerne. Med henblik på at sikre en reel og brugbar monitorering af de kommunale sagsbehandlingstider og styrke det generelle tilsyn med kommunerne, anbefaler analysen følgende: Kommunerne bør forpligtes til at måle og årligt indberette oplysninger om deres faktiske sagsbehandlingstider på de sagsområder, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 3, til Ankestyrelsen. Oplysninger om faktiske sagsbehandlingstider bør inkorporeres i det eksisterende danmarkskort med kommunernes omgørelsesprocenter, der udgives af Social- og Ældreministeriet. Kommunerne bør forpligtes til at offentliggøre deres faktiske sagsbehandlingstider. Kommunalbestyrelserne bør forpligtes til at tage stilling til de faktiske sagsbehandlingstider på et møde én gang årligt på samme måde, som der følges op på det eksisterende danmarkskort med omgørelsesprocenter. Denne opfølgning bør desuden være omfattet af de skærpede krav til kommunalbestyrelsernes opfølgning på danmarkskortet, som følger af et nyligt udkast til lovforslag om ændring af retssikkerhedsloven. https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65911 Analyse: PROBLEMERNE MED KOMMUNERNES SAGSBEHANDLIGSTID Der bør indføres bedre muligheder for at tilkende borgere økonomisk godtgørelse på grund af urimelig lang sagsbehandlingstid. Analyse: PROBLEMERNE MED KOMMUNERNES SAGSBEHANDLIGSTID http://justitia-int.org/wp-content/u...ndlingstid.pdf Af Birgitte Arent Eiriksson og Ida Nordland Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstid © Justitia og forfatteren, 2022 ISBN: 978-87-972489-6-6 Justitia - Danmarks uafhængige juridiske tænketank Fruebjergvej 3. 2100 København Ø www.justitia-int.org [email protected] Justitia er Danmarks eneste juridiske tænketank, der alene har fokus på retssikkerhed og frihedsrettigheder. Justitias formål er gennem analyser af høj faglig kvalitet og fremsættelse af konkrete juridiske løsningsforslag at påvirke den offentlige og politiske dagsorden med henblik på at fremme en politisk kultur, hvor disse værdier nyder den nødvendige respekt. Justitias publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Publikationen er en del af projekterne Socialt udsattes retssikkerhed. Projektet støttes af: Indhold Resumé 2 1 Indledning 4 2 Sagsbehandlingstiders betydning .................................................. .... 6 2.1 Konsekvenser af lang sagsbehandlingstid ..........................................6 2.2 Mulige årsager til lang sagsbehandlingstid ........................................10 3 Regler om sagsbehandlingstider .................................................. ......12 3.1 Langt de fleste sager har ikke en eksakt frist for sagsbehandlingstiden 12 3.2 Pligt til at fastsætte og offentliggøre mål for sagsbehandlingstid .........13 3.3 Vurderingen af ”rimelig sagsbehandlingstid” .....................................15 4 Mangel på oplysninger om de faktiske sagsbehandlingstider i kommunerne 17 4.1 Justitias undersøgelse i kommunerne ..............................................17 4.2 Andre offentligt tilgængelige data om sagsbehandlingstider................ 19 4.3 Delkonklusion .................................................. ............................19 5 Borgernes reaktionsmuligheder overfor lange sagsbehandlingstider .......21 5.1 Fremskyndelse af processen under sagens behandling ......................21 5.2 Klage over sagsbehandlingstiden efter sagens afgørelse ...................22 5.3 Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed .............................................23 5.4 Klage til Folketingets Ombudsmand ...............................................24 5.5 Kompensation for lang sagsbehandlingstid .....................................24 5.5.1 Erstatningssøgsmål ved domstolene ...........................................24 5.5.2 Retspraksis om erstatning .................................................. .......25 5.5.3 Økonomisk godtgørelse .................................................. ..........26 6 Vurdering og anbefalinger .................................................. ............28 7 Metode .................................................. .....................................33 7.1 Juridisk metode .................................................. .......................33 7.2 Data .................................................. ......................................33 7.3 Cases............................................. ......................................... 33 8 Bilag 1 – Justitias forslag om godtgørelsesordning (2019) ..................34 9 Bilag 2 – Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af retssikkerhedsloven .................................................. .................................................. .37 Den sociale retssikkerhedslov § 3 finder anvendelse for 17 love på det sociale område:4 1. Lov om social pension. 2. Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension. 3. Lov om individuel boligstøtte. 4. Lov om sygedagpenge. 5. Lov om aktiv socialpolitik. 6. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 7. Lov om social service. 8. Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling. 9. Dagtilbudsloven. 10. Lov om seniorjob. 11. Lov om kompensation til handicappede i erhverv. 12. Kapitel 2 i lov om friplejeboliger. 13. Lov om forsøg med et socialt frikort. 14. Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. 15. Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. 16. Lov om Udbetaling Danmark. 17. Lov om Seniorpensionsenheden. Konsekvenser af lang sagsbehandlingstid Borger ventede på bevilling af kontanthjælp i tre en halv måned Bevilling af førtidspension blev 15 måneder forsinket Borger med sklerose ventede 11 måneder på at få tildelt en personlig hjælper En ældre herre venter efter fire måneder fortsat på svar i ansøgning om ældrebolig En ung pige venter efter to år fortsat svar på, om hun er berettiget til botilbud Hjemløs kvinde ventede fem år på botilbud Langt de fleste sager har ikke en eksakt frist for sagsbehandlingstiden Pligt til at fastsætte og offentliggøre mål for sagsbehandlingstid Vurderingen af ”rimelig sagsbehandlingstid” Eksempler fra Ombudsmandens praksis med kritik for lang sagsbehandlingstid Mangel på oplysninger om de faktiske sagsbehandlingstider i kommunerne 4.1 Justitias undersøgelse i kommunerne phhmw NU kan ingen mere være i tvivl om, at noget er galt med overholdelse af Retssikehedslovens § 3 stk. 2 som Folketinget vedtog den 1.juni 1998 Hilsen Peter :evil: |
der kan gå op til et år, før kommunen overhovedet vil se på hendes sag.
https://www.tv2ostjylland.dk/skander...mZlKCrIa65cJ88
Britt føler sig fanget i sit hjem: Har snart ventet i et år på vigtigt svar Der er stor forskel på, hvor lang tid kommunerne er om at behandle ansøgninger til handicapbiler. Britt Guldborg har fået at vide, at der kan gå op til et år, før kommunen overhovedet vil se på hendes sag. phhmw Bemærk, at flere kommuner i årevis har forsøgt bevidste ulovligheder ved at påstå, at sasgbehandlingstiden begynder, når borgeren har indhentet alle oplysninger, hvilket er ulovligt. ALLE oplysninger til en sag, SKAL sagsbehandlere selv indhente inden for den politisk vedtagne sagsbehandlingstid, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Sagsbehandlingstiden begynder samme øjeblik kommunen modtager en ansøgning af invalidebil. Hilsen Peter :evil: |
Ingen kender ventetider på bevilling af førtidspension
https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/...KFrXNl-1lgVet8
88 kommuner kontrollerer ikke, hvor lang tid det tager at behandle sager på socialområdet, viser analyse. De fleste af landets kommuner har ikke overblik over, om borgere må vente længe på at få behandlet sager om tildeling af kontanthjælp, førtidspension, handicaphjælp og lignende. For selv om hver enkelt kommune sætter konkrete mål for, hvor lang tid det skal tage at behandle sådanne sager, så holder kommunerne ikke øje med, hvordan det går i praksis. Det viser en undersøgelse, som den juridiske tænketank Justitia har lavet. http://justitia-int.org/problemerne-...ehandlingstid/ Birgitte Arent Eiriksson, der er vicedirektør i Justitia, "undrer" sig over undersøgelsens resultater. For en af konsekvenserne er, at kommunalbestyrelserne ikke kan sætte ind med flere sagsbehandlere eller omprioritering de steder, hvor der er problemer. - Problemet er her, at vi ikke ved, om der er lange ventetider. Det er i sig selv et problem. For det betyder, dels at kommunalbestyrelserne ikke selv kan holde øje med, hvordan det går, og at der ikke bliver skredet ind, hvor det virkelig går skævt. - Men det betyder også, at Ankestyrelsen ikke kan inddrage det, når de fører tilsyn med kommunerne, siger hun. I undersøgelsen er alle Danmarks 98 kommuner blevet bedt om at oplyse, hvor lang tid de i gennemsnit bruger på sagsbehandling inden for 17 lovområder. De blev spurgt i 2020 om, hvordan det så ud i 2019. 88 af kommunerne har svaret. Og ingen af dem har kunnet oplyse, hvad deres gennemsnitlige sagsbehandlingstid er. - Vi kunne se på deres hjemmesider, at de havde nogle frister, de havde sat for sig selv. Men der bliver åbenbart ikke rigtig fulgt op på det, siger Birgitte Arent Eiriksson. - Mange af dem fortalte, at det skyldtes it-problemer. At man ikke kan måle det, og at man derfor skal gennemgå hvert enkelt sag, siger hun. Som det er i dag, er kommunerne ifølge dansk lov forpligtet til at fastsætte nogle mål for, hvor længe en borger skal vente for at få behandlet sin sag hos kommunen inden for en række områder. Men de har ikke pligt til at føre kontrol med, hvor langt tid sagsbehandlingen reelt tager. Om fristerne overholdes, eller om de ikke overholdes. Rundt om i kommunerne er der dog ifølge Justitia enkelte afdelinger, som rent faktisk holder øje med sagsbehandlingstiderne. Det vil ofte være i forbindelse med bygge- og miljøgodkendelser, men altså ikke på socialområdet. - Et af problemerne er, at de sidder og laver nogle mål, som egentlig bare er interne mål. Men om de så når de mål, og om fristerne er realistiske, tjekker de ikke op på, siger Birgitte Arent Eiriksson. En af forklaringerne kan ifølge Birgitte Arent Eiriksson være, at kommunerne i flere år har gjort en indsats for, at afgørelserne i flere tilfælde er korrekte. Hun ser dog gerne, at kommunerne i fremtiden i langt højere grad forpligtes til at måle og indberette oplysninger om deres faktiske sagsbehandlingstider. - Det, der har betydning for borgerne, er to ting: De vil gerne have en korrekt afgørelse. Men de vil også gerne have en afgørelse inden for rimelig tid. De ting følges ad. - Vi har i så mange år haft fokus på det første. Det er også godt. Men det andet med sagsbehandlingstider er der ikke rigtig blevet talt om, siger han. /ritzau/ Hilsen Peter :evil: |
Ombudsmanden: Myndigheder bør overholde og revidere frister for sagsbehandling
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...idere_frister/
Venter man på svar fra kommunen i en socialretlig sag, har man ikke kun krav på så hurtig sagsbehandling som muligt, men også på at vide, hvor lang tid man skal regne med at vente. Disse grundlæggende regler har ombudsmanden netop understreget over for Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Det sker i forbindelse med, at han har undersøgt og kritiseret kommunen for manglende overholdelse af den udmeldte sagsbehandlingsfrist i sager om dækning af udgifter til tandbehandling mv. Ombudsmanden kritiserer også, at kommunen ikke har revideret fristen. ”På det socialretlige område skal kommunerne offentliggøre, hvor lang tid de forventer, at det tager at behandle sagerne. Det har man som borger krav på at vide. Og disse frister skal være realistiske. Viser det sig, at en kommune over en vis periode ikke har kunnet overholde fristerne, heller ikke efter ændring af arbejdsgange mv., er kommunen naturligvis forpligtet til at revidere dem”, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen. Kommunen overholdt ikke egne frister På baggrund af en konkret klage rejste ombudsmanden på eget initiativ en undersøgelse af Københavns Kommunes overholdelse af sagsbehandlingsfrister i sager om hjælp til tandbehandling og tandpleje mv. Undersøgelsen har bl.a. afdækket, at kommunen gennem længere tid ikke har kunnet overholde de frister, som kommunen efter retssikkerhedsloven har fastsat for disse sager. F.eks. var fristen på seks uger kun overholdt i 30 pct. af de sager om tandbehandling, der var modtaget i november 2014. Ombudsmanden kritiserer, at overholdelse af navnlig fristen for sager om tandbehandling ikke er forbedret i perioden fra juni 2014 og frem til november 2014, heller ikke efter at Socialforvaltningen i august 2014 iværksatte forskellige tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Ombudsmanden har bl.a. henvist til, at der gælder et særligt princip om hurtighed, når kommunerne behandler sociale sager. Ombudsmanden har også kritiseret, at Socialforvaltningen først den 17. december 2014 – efter at han havde rejst sagen – har fremsat forslag til justering af fristen for behandling af sager om tandbehandling. Ombudsmandens udtalelse kan læses her. Nærmere oplysninger fås hos ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, tlf. 20 33 97 52, eller kontorchef Susanne Veiga, tlf. 33 13 25 12. FAKTA Af god forvaltningsskik følger det bl.a., at sager i den offentlige forvaltning skal behandles inden for rimelig tid, at sager ikke må trække unødigt ud, og at borgere, der har henvendt sig, skal have underretning, hvis sagen trækker ud, samt oplysning om årsagen hertil. På det socialretlige område er det generelt fastsat i retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, at alle spørgsmål om hjælp skal behandles så hurtigt som muligt. Efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, har kommunerne i øvrigt pligt til – for de enkelte sagstyper – at fastsætte generelle frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet, og fristerne skal offentliggøres. På kommunens hjemmeside Reglen går ud på, at hver enkelt kommunalbestyrelse skal beslutte, hvordan kommunens service skal være på de enkelte områder. Og borgerne får via fristerne at vide, hvilket serviceniveau de kan forvente med hensyn til sagsbehandlingstid. phhmw Hvad er det de kommunale ansatte i forvaltningerne ikke forstår? Hilsen Peter :evil: |
Svar fra DUKH: Hvor mange gange kan kommunen udskyde en afgørelse?
SPØRGSMÅL til DUKH
Kære DUKH Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 Sagsbehandleren kan undtagelsesvis udskyde en kommunes politisk vedtagne sagsbehandlingsfrist, imod borgeren skriftligt modtager en ny frist, hvor der skal falde en afgørelse. Hvis der skulle mangle væsentlige oplysninger til sagens afgørelse. Dette skal ske inden for tidsrammen af den oprindelige politisk vedtagne frist. Tiden viser desværre at kommunerne er begyndt at udskyde afgørelsen både 2den og 3die gang. SPØRGSMÅL: Hvor mange gange kan en kommune tillade sig at udskyde en afgørelse iht lovgivningen på nævnte måde? Med venlig hilsen:confused: SVAR fra DUKH: Tak for din henvendelse til DUKH – Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet. Jeg vil i det følgende besvare dit/dine spørgsmål: Sagsbehandlingsfrister Som du skriver skal kommunen på deres hjemmeside offentliggøre, hvor lang sagsbehandlingstid, der er på de enkelte områder. Kommunen skal endvidere give besked, hvis sagsbehandlingstiden ikke kan overholdes, og hvornår der kan forventes en afgørelse. Der står sådan i retssikkerhedslovens § 3 og § 3a. § 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. § 3 a. Fristerne efter § 3, stk. 2, skal for afgørelser efter lov om social service offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens hjemmeside. Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse. Der er ikke i lovgivningen beskrevet, hvor mange gange en sag kan udsættes. Der kan dog være tale om en så uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid, at det det må sidestilles med et afslag. Ankestyrelsen har udsendt nogle principafgørelser, som omhandler dette, fx uddrag Ankestyrelsens principafgørelse R-4-04 Resume: "Et uforholdsmæssigt langt sagsforløb i kommunen måtte sidestilles med, at kommunen havde givet afslag på at være rette handlekommune i en sag om sygedagpenge." uddrag Ankestyrelsens principafgørelse 49-16 Resumé: "Ankestyrelsen kan behandle en konkret klage over manglende overholdelse af offentliggjorte sagsbehandlingsfrister. Det betyder, at hvis man oplever en uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid, som ikke er begrundet i, at der fx afventes lægelige oplysninger, som der kan være ventetid på, kan man betragte dette som et afslag. I så fald kan man klage over afslaget til Ankestyrelsen." Generelt må der forventes længere sagsbehandlingstid jo mere kompliceret en sag er. Tilsynet under Ankestyrelsen Hvis kommunen ikke overholder sagsbehandlingsfristerne, eller man ikke får besked om, hvornår der kan forventes at blive truffet en afgørelse, kan man klage til Tilsynet med kommuner. Tilsynet ligger under Ankestyrelsen.' Oplysningsgrundlaget Det er kommunen som har ansvaret for at en sag er tilstrækkelig belyst for, at der kan træffes en afgørelse. Der står sådan i Retssikkerhedsloven: Sagens oplysning m.v. "§ 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse." Hvis kommunen ikke har sikret sig at sagen er tilstrækkelig belyst før der træffes en afgørelse, kan en klagesag i Ankestyrelsen munde ud i en hjemvisning, hvis Ankestyrelsen mangler oplysninger for at kunne træffe en afgørelse. Det vil ofte betyde en forlænget sagsbehandlingstid inden der træffes en endelig afgørelse. Det vil derfor være en god ide at indgå i en dialog med kommunen om, hvor det kan være relevant at indhente oplysninger fra fx egen læge, sygehus og lign. Du kan læse mere: Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, se særlig §§ 3 og 10 https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/95 Ankestyrelsens principafgørelse 49-16 https://ast.dk/afgorelser/principafg...e#/a/e91fe096- ce1d-456f-9a80-cd8105625c5f Ankestyrelsens principafgørelse R-4-04 https://ast.dk/afgorelser/principafg...e#/a/4129ef9a- 186b-4c2a-b0f9-5c3654370185 DUKHs hjemmeside - praksisnyt nr. 23 - hurtighedsprincippet https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...isnyt-23---Om- fasts%C3%A6ttelse,-offentligg%C3%B8relse-og-overholdelse-af- sagsbehandlingsfrister--hurtighedsprincippet- DUKHs hjemmeside - praksisnyt nr. 32 - unenighged om oplysningsgrundlaget https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...--Uenighed-om- oplysningsgrundlaget Tilsynet - her kan du læse mere om tilsynet under Ankestyrelsen https://ast.dk/tilsynet/sadan-behandler-tilsynet-en-sag Du er velkommen til at kontakte DUKH igen, hvis ovenstående ikke giver dig fyldestgørende svar på dit spørgsmål. Hilsen Peter (y) |
Kommuner har intet overblik over sagsbehandlingstider
Kommuner har intet overblik over sagsbehandlingstider på trods af stigende digitalisering
https://pro.ing.dk/digitech/artikel/...N9rIShJV0IbeCk Lange sagsbehandlingstider i landets kommuner risikerer at træde borgernes retssikkerhed under fode. Den juridiske tænketank Justitia har talt med 88 kommuner om emnet og kalder det manglende overblik paradoksalt i lyset af den stigende digitalisering. Kommunernes skarpe blik er på meget andet end deres egne sagsbehandlingstider. For der er nemlig så godt som intet overblik over, hvor længe de kommunale sagsmapper ligger på skrivebordene og i de digitale hængemapper. Det viser en ny analyse fra den juridiske tænketank Justitia, der har talt med 88 ud af landets 98 kommuner. For ingen af de deltagende kommuner har overblik over sagsbehandlingstiderne på retssikkerhedslovens sagsområder, hvilket dækker over 17 forskellige love heriblandt serviceloven, sygedagpengeloven og beskæftigelsesindsatsloven. Det er et alvorligt problem for retssikkerheden, vurderer tænketankens egen vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson. Hilsen Peter :evil: |
Denne kvinde har gjort, at vi har vundet den sidste del af kampen
Det er vigtig at du forstår vigtigheden af denne sejr.
For første gang i de 18 år, vi på k10 har kæmpet, har Ankestyrelsen og DUKH skriftligt erkender at kommunalbestyrelsen skal vedtage frister for alle lov§§ som borgerne kan søge på. Indenfor alle de 17 love, som er nævnt i Retssikkerhedsloven https://www.sn.dk/hilleroed-kommune/...ID-aX9sQsTe8ok HILLERØD | NYHEDER Ankestyrelsen sætter kommunens sagsbehandling under lup Ankestyrelsen har bedt byrådet i Hillerød Kommune om at forholde sig til en mulig tilsynssag. Særligt det, at Ankestyrelsen nu stiller skarpt på, at der skal foreligge sagsbehandlingsfrister for samtlige paragraffer inden for de 17 love, der er omfattet af retssikkerhedslovens §3, glæder Elizabeth Christensen. – Vi har hele tiden sagt, at byrådet skal ned i hver enkelt paragraf, og vi er rigtig glade for, at det også er sådan, tilsynet forstår lovgivningen, siger hun. Foto: Allan Nørregaard Kommunen skal på sin hjemmeside gøre opmærksom på, hvor lang ventetid en borger kan forvente af de enkelte sagsbehandlinger, men det er langt fra alle sagsbehandlingsfrister, der er oplyst. Den manglende information resulterer i en stor uvished for de borgere, der afventer behandling af en sag, hvad end der er tale om bevilling af førtidspension, hjælpemidler til et skolebarn eller en stok til en dårligt gående borger. Netop uvisheden er årsagen til, at forældregruppen til børn med handicap i Hillerød Kommune, der nu repræsenterer over 150 familier, tidligere har råbt højt om problemet, både i spalterne i Frederiksborg Amts Avis, til kommunen og til politikere, ligesom de i flere omgange har kontaktet Ankestyrelsen. Og nu har styrelsen stillet seks spørgsmål, som de har bedt byrådets politikere om at forholde sig til i forbindelse med en mulig tilsynssag. Her spørges der ind til, hvorvidt Hillerød Kommune giver borgerne besked, når sagerne strækker sig ud over sagsbehandlingsfristen, og hvordan der gives svar. Der spørges også ind til, hvorvidt byrådet følger op på, om forvaltningen overholder de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister, ligesom der sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt der løbende justeres arbejdsrutiner og arbejdsgange, og hvordan byrådet sikrer, at der er fastsat og offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante ansøgningsparagraffer. På baggrund af en henvendelse fra Elizabeth Christensen, der er talsperson for forældregruppen, spørger styrelsen også ind til, hvorvidt det er praksis i forvaltningen, at sagsbehandlingstiden beregnes fra modtagelsen af de sidste oplysninger i en sag, og ikke fra sagen oprettes. Byrådets ansvar Elizabeth Christensen er glad for, at ankestyrelsen er gået ind i sagen. – Det betyder rigtig meget for os, at der nu også er fokus på det ovenfra. Brevet gør, at byrådet nu skal tage stilling og ansvar, siger hun. Ifølge Retssikkerhedsloven er det nemlig byrådet, der skal fastsætte og offentliggøre, hvor lang tid behandlingen af hver enkelt type sag forventes at tage. Selvom forældregruppens henvendelser primært omhandler børn og voksne med handicap, spørger ankestyrelsen ind til samtlige 17 love inden for det sociale område, som er omfattet af Retssikkerhedslovens §3. Det tæller blandt andet sager om sygedagpenge, boligstøtte og førtidspension. RETSSIKKERHEDSLOVENS § 3, STK. 2 § 3: Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Stk. 2.: Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. Kilde: Danske Love – Det hjælper jo ikke kun os, at der kommer afklaring på det her område, men alle borgere. Der er ingen af os, der ønsker at bruge tid på det. Som borger ønsker man bare at kunne søge om den hjælp, man har brug for, få at vide hvor lang tid det tager og regne med, at kommunen tager sig af det, siger Elizabeth Christensen. Elizabeth Christensen, som er mor til tre børn med autisme, har som talsperson for forældregruppen til børn med handicap i Hillerød Kommune kritiseret Hillerød Kommunes sagsbehandling på det sociale område. Foto: Allan Nørregaard Selvom forældregruppen oplever en stor frustration over de manglende frister, oplever de også en velvilje. – Jeg tror, mange har misforstået, hvem vi kritiserer. Vi tror egentlig på, at kommunen faktisk gerne vil leve op til de her ting. Og vi kritiserer heller ikke sagsbehandlerne. De har virkelig svære vilkår, og det er dem, der skal sidde og se borgerne i øjnene og videreformidle de rammer, de skal arbejde inden for, siger hun. Igangsat undersøgelser Byrådet fastsatte senest sagsbehandlingsfristerne i foråret 2019, og det er forventningen, at de skal revideres i løbet af dette forår. På baggrund af Ankestyrelsens henvendelse har Børne-, Familie- og Ungeudvalget (BFU) bedt forvaltningen om at tage stilling til spørgsmålene, inden det tages op i byrådet. Lars Elbrandt (SF), der er formand for BFU-udvalget, hilser henvendelsen fra Ankestyrelsen velkommen. – Det første mål var, at der skulle laves sagsbehandlingsfrister. Det lykkedes. Det næste må så naturligt være at følge op på, om vi overholder de mål, vi har sat, siger formanden og fortsætter. – Det er jo netop det, Elizabeth Christensen har stillet spørgsmål til. Det er ærgerligt, at hun bliver nødt til at stille dem, men det giver anledning til at se os selv efter i sømmene. Viser det sig, at kommunen ikke lever op til loven, skal der skrides til handling, mener han. – Jeg har den holdning, at hvis Ankestyrelsen siger, at vi gør noget forkert, så skal vi bare rette ind. Hvis det viser sig, at vi ikke lever op til det, så skal vi tilføje flere ressourcer. Det er en budgetbeslutning og dermed et politisk valg, men vi skal naturligvis leve op til loven, siger han. Lars Elbrandt, som er formand for Børne-, Familie- og Ungeudvalget hilser henvendelsen fra Ankestyrelsen velkommen. Foto: Allan Nørregaard Og udvalgsformanden anerkender forældregruppens frustration. – Det er altafgørende, at vi tager vores borgere alvorligt. Den uvished, der ligger i, ikke at vide, hvornår man får et svar, er ulidelig, siger han. Også i Omsorg- og Livskraftsudvalget (OLU) har man bedt forvaltningen om at se nærmere på de punkter, styrelsen spørger ind til. – Jeg mener, at vi skal holde opmærksomheden på sagsbehandlingstider og på vores serviceniveau. Det handler om menneskers liv og den måde, vi samarbejder om det. Vi har været optaget af det, men jeg er sikker på, at vi kan gøre det endnu bedre, siger formand for OLU, Christina Thorholm (R) . Ankestyrelsen sendte høringen om en mulig tilsynssag til Hillerød Kommune den 10. februar, og byrådet har to måneder til at vende tilbage med et svar. Ifølge Ankestyrelsen vurderer tilsynet med kommuner og regioner i øjeblikket 21 – 22 sager om forskellige kommuners overholdelse af Retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, hvoraf Hillerød Kommune er en af dem. phhmw k10 har 4 - 5 sager ved Tilsynet som har taget år at få svar på.:evil: Stort tillykke til Elizabeth og os på k10 Hilsen Peter :kram: |
De 6 spørgsmål du kan stille dit eget byråd:
De 6 spørgsmål du kan stille dit eget byråd:
1) Giver XXXXX kommune borgerne besked, hvis sagsbehandlingen i deres sag strækker sig ud over den sagsbehandlingsfrist, som kommunen har offentliggjort på deres hjemmeside efter retssikkerhedsloven § 3, stk. 2? 2) Hvordan giver XXXXX kommune borgerne i givet fald besked om en overskridelse af sagsbehandlingsfristen, og hvordan sikrer kommunen sig, at det er dokumenteret på borgerens sag, at denne besked er givet? 3) Hvordan sikrer kommunen, at praksis i forvaltningen er i overensstemmelse med Ankestyrelsens udtalelser om, at sagsbehandlingstiden skal regnes fra det tidspunkt, hvor myndigheden har modtaget en ansøgning, og ind til afgørelsen er truffet? 4) Følger byrådet op på, om forvaltningen overholder de offentliggjort sagsbehandlingsfrister? 5) Justerer XXXXX kommune arbejdsrutiner og arbejdsgange, eller fastsætter byrådet nye frister, såfremt forvaltningen i større omfang i det daglige ikke lever op til de af byrådet fastsatte frister? 6) Hvordan sikrer byrådet, at der er fastsat og offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante ansøgningsparagraffer i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2? Den sociale retssikkerhedslov § 3 finder anvendelse for 17 love på det sociale område: 1. Lov om social pension. 2. Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension. 3. Lov om individuel boligstøtte. 4. Lov om sygedagpenge. 5. Lov om aktiv socialpolitik. 6. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 7. Lov om social service. 8. Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling. 9. Dagtilbudsloven. 10. Lov om seniorjob. 11. Lov om kompensation til handicappede i erhverv. 12. Kapitel 2 i lov om friplejeboliger. 13. Lov om forsøg med et socialt frikort. 14. Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. 15. Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. 16. Lov om Udbetaling Danmark. Hvor også Udbetaling Danmark har pligt til at vedtage og offentliggøre frister iht RSL § 3 stk.2 17. Lov om Seniorpensionsenheden. Der udover har Folketinget vedtaget af "Tro og Love Erklæringer" skal/kan vurderes om de kan bruges, for at lette sagsbehandlingen https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...love-erklæring Anvendelse af tro og love-erklæringer i serviceloven Tro og love-erklæringer skal anvendes Tro og love-erklæringer kan anvendes Ved samme lejlighed søger jeg aktindsigt i hvor mange gange xxxx kommune har gjort brug af "Tro og Love Erklæringer" som Folketinget forventer bliver brugt i større grad end hidtil. Med venlig hilsen. Hilsen Peter (y) Bilag Mange forsøg på at trække tiden ud fra kommunernes side af er stor. Sidste er at sagsbehandleren udskyder en afgørelse op til 2 -3 gange imod at borgeren skriftligt modtager den nye frist. Er det lovligt? Svar fra DUKH: https://www.k10.dk/showpost.php?p=373859&postcount=806 Folketinget ønsker: https://www.ft.dk/samling/20121/almd...04/1234199.pdf |
Et dysfunktionelt socialt dansk system
https://www.k10.dk/showthread.php?p=373974#post373974
https://www.altinget.dk/artikel/sags...LCfD9SvQQAI1kA Sagsbehandling i skyggerne er en trussel for retssikkerheden Borgere er i mange tilfælde magtesløse, når den kommunale sagsbehandling trækker ud. Kommunerne bør forpligtes til at måle og offentliggøre sagsbehandlingstider, skriver Birgitte Arent Eiriksson. I et land, som flere gange er kåret som verdensmester i digitalisering, er det ikke muligt for kommunerne at udføre en så simpel opgave som at måle deres egne sagsbehandlingstider. Det kom frem i en analyse om kommunernes sagsbehandlingstider, som Justitia udgav for nylig. Her kunne ingen af de 88 kommuner, der deltog i undersøgelsen, give oplysninger om deres gennemsnitlige sagsbehandlingstider i de socialsager, som er omfattet af et særligt hurtighedsprincip. Den hyppigste forklaring var, at sagsbehandlingstiden ikke blev registreret i kommunernes it-systemer. Sagsbehandlingstid er naturligvis vigtig i alle sager, men har særlig stor betydning i sager om borgernes forsørgelsesgrundlag og muligheder for at udfolde deres liv. Det gælder for eksempel sager om kontanthjælp, førtidspension, hjemmehjælp, botilbud eller hjælpemidler som for eksempel en kørestol. Hvis borgerne ikke får en rettidig afklaring af deres situation, kan det få alvorlige konsekvenser for deres helbred, økonomi og boligsituation. Ventetiden kan dog også i sig selv være psykisk belastende og give anledning til yderligere udsathed. Alligevel er der mange sager med uacceptable lange sagsbehandlingstider, hvilket Justitias analyse indeholder flere eksempler på. Blandt andet kan nævnes en sag, hvor bevilling af førtidspension blev 15 måneder forsinket, en sag hvor en sklerosepatient ventede 11 måneder på at få tildelt en personlig hjælper, og en sag hvor en hjemløs kvinde ventede fem år på et botilbud. Med den nuværende retstilstand er borgerne generelt dårligt stillet, når de oplever lang sagsbehandlingstid hos kommunen. I langt de fleste sager er der ingen lovbestemte frister for sagsbehandlingstiden, og det kan være meget vanskeligt for borgerne at få fremskyndet en sag, som trækker ud. Det er også begrænset, hvad der kan komme ud af at klage over sagsbehandlingstiden, ligesom det er meget vanskeligt og ressourcekrævende at prøve at opnå erstatning eller økonomisk godtgørelse ved domstolene. En sådan retstilstand kan give borgerne en oplevelse af ikke at være relevante og vigtige nok, hvilket i sidste ende kan føre til, at de mister tilliden til, at velfærdssamfundet vil gribe dem, når det er nødvendigt. Der er i dag fokus på, hvor ofte Ankestyrelsen omgør kommunernes afgørelser i det danmarkskort, som Social- og Ældreministeriet årligt udgiver. Det er selvfølgelig positivt, men hvis vi for alvor vil gøre noget ved den kommunale retssikkerhed, kan omgørelsesprocenterne ikke stå alene. Der er også behov for et øget fokus på kommunernes sagsbehandlingstider, der i praksis kan have afgørende betydning for borgernes velfærd. Derfor bør kommunerne forpligtes til at måle og offentliggøre deres sagsbehandlingstider på udvalgte sagsområder, ligesom sagsbehandlingstiderne bør indgå i det nævnte danmarkskort, som kommunalbestyrelserne årligt skal følge op på. Disse forslag vil ikke kun øge borgernes retssikkerhed, men også gøre det mere transparent for kommunerne selv. Det vil give kommunerne langt bedre muligheder for at følge udviklingen og skride ind overfor lange sagsbehandlingstider med for eksempel omprioritering, tilførsel af ekstra ressourcer eller ændring af de servicemål for sagsbehandlingstid, som de efter lovgivningen har pligt til at fastsætte og revidere ved væsentlige overskridelser. I Danmark har digitalisering, automatisering og kunstig intelligens allerede ændret den måde, som den offentlige sektor yder service og velfærd på. Kun fantasien sætter grænser den videre udvikling. Mon ikke der også kan findes en løsning til måling af de kommunale sagsbehandlingstider med henblik på at styrke borgernes retssikkerhed. Hilsen Peter :evil: |
Bekendtgørelse "Gældende"
Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
https://www.retsinformation.dk/eli/l...pWjozvE6dwK5Ks Kapitel 2 Borgeren § 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder (lov-§§) fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. (Alt skal foregå inden for den politisk fastsatte tidsfrist) § 3 a. Fristerne efter § 3, stk. 2, skal for afgørelser efter lov om social service offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens hjemmeside. Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse. HJEMVISNINGER tilbage til kommunen fra Ankestyrelsen pga småfejl https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...---Hjemvisning Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser. ”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.” Det bliver vanskeligt at overholde, hvis en kommunalbestyrelse ikke har vedtaget frister inden for alle lov-§§, hvor der falder en kommunal afgørelse. 19 års kamp for at få alle 98 kommunalbestyrelser til at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2: http://www.k10.dk/index.php?pageid=s...arfrister_2008 Disse bevidste kommunale ulovligheder vil naturligvis fortsætte, fordi Ankestyrelsen ikke har gjort brug af deres sanktioneret, dagbøder etc, fra 2013 og frem til nu 2022. SVAR fra Ankestyrelsens TILSYN på min ansøgning om aktindsigt: https://www.k10.dk/showpost.php?p=372122&postcount=773 Da Ankestyrelsen har lovlige lange sagsbehandlingstider, hvor juristerne selv fastsætter en frist for en afgørelse, findes der reelt ingen konsekvens af bevidste kommunale ulovligheder. Hvorfor skal du kende til Retssikkerhedslovens § 3 stk.2? http://www.k10.dk/showthread.php?t=37742 Hilsen Peter :evil: |
Hvorfor er RSL § 3 stk.2 vigtig?
CITAT""Min familie har selv bidraget til sager i mørketallet.
En af sagerne omhandlede en specialklapvogn. Min datter har bl.a. cerebral parese og hydrocephalus (for meget vand i hovedet), og da hun var mindre, havde hun brug for god støtte i en klapvogn, for hun kunne ikke holde sit hoved. Vi blev anbefalet at søge om en specialklapvogn i kommunen. Det gjorde vi så. Da vi ikke havde hørt noget i 6 måneder, ringede jeg til kommunen for at høre, hvad status var på vores ansøgning. Sagsbehandler svarede, at hun vist havde glemt ansøgningen. Men nu var det blevet vinter og derfor ifølge hende for koldt at køre i klapvogn. Derfor så hun ikke nogen grund til at behandle vores ansøgning lige foreløbig. Sagen nåede aldrig Ankestyrelsen, for vi fik “kæmpet” os til en bevilling.""CITAT slut phhmw Derfor fik vi på k10 ændret Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 hvor ordet "Kommunen"= sagsbehandleren blev udskiftet med ordet "Kommunalbestyrelsen" som fremadrettet var dem, aldrig sagsbehandleren, der kunne bestemme, hvornår en ansøgning skulle afgøres. https://www.autismeforening.dk/news/...det-dybe-vand/ "Vi skal redde retssikkerheden op fra det dybe vand" 17. mar. 2022 Retssikkerhed’ er et af de begreber, der ofte nævnes i debatten om situationen for mennesker med handicap, psykisk sårbarhed og pårørende. Nærmere præcist manglende retssikkerhed. Artiklen er skrevet af Monica Lylloff, medstifter af #enmillionstemmer og mor til børn med autisme Bragt i Autismebladet nr. 1, 2022 At sikre retssikkerhed betyder ikke, at vi borgere altid skal have ret. Retssikkerhed betyder, at vi som borgere må have en berettiget forventning om og kunne stole på, at myndighederne overholder gældende lov og principper. Retssikkerhed er kort og godt det, der skal beskytte hver enkelt borger mod vilkårlige og uforudsigelige overgreb og indgreb fra de offentlige myndigheder. Det skal være muligt for hver enkelt borg- er at kende og forudse sine rettigheder og forpligtelser, og myndighedernes afgørelser skal træffes på baggrund af loven og være i overensstemmelse med både lovgivning og grundlæggende retsprincipper. Retssikkerhed i sagsbehandlingen sikres bl.a. ved regler om partshøring, aktindsigt, klagevejledning og begrundelsespligt. Desværre glimrer retssikkerhed ved sit fravær, når det gælder handicapområdet. I stedet for sikkerhed hersker usikkerhed og frygt og i stedet for overholdelse af lovgivning, hersker fejl og ulovligheder. Et tegn på dette er de såkaldte omgørelsesprocenter, det vil sige, hvor mange af kommunens afgørelser, der bliver ændret i Ankestyrelsen. I 2020 blev 52% af klagesagerne på børnehandicapområdet ændret, mens det gjaldt 42,4% på voksenhandicapområdet. Stikprøver i ikke-påklagede afgørelser ude i kommunerne har vist fejl eller ulovlige afgørelse i 25-50% af sagerne. Det er mørketallet. Bag tal og fejl gemmer sig menneskeskæbner. Det handler om menneskers liv og ofte en hel families eksistens- grundlag. Min familie har selv bidraget til sager i mørketallet. En af sagerne omhandlede en specialklapvogn. Min datter har bl.a. cerebral parese og hydrocephalus (for meget vand i hovedet), og da hun var mindre, havde hun brug for god støtte i en klapvogn, for hun kunne ikke holde sit hoved. Vi blev anbefalet at søge om en specialklapvogn i kommunen. Det gjorde vi så. Da vi ikke havde hørt noget i 6 måneder, ringede jeg til kommunen for at høre, hvad status var på vores ansøgning. Sagsbehandler svarede, at hun vist havde glemt ansøgningen. Men nu var det blevet vinter og derfor ifølge hende for koldt at køre i klapvogn. Derfor så hun ikke nogen grund til at behandle vores ansøgning lige foreløbig. Sagen nåede aldrig Ankestyrelsen, for vi fik “kæmpet” os til en bevilling. Et andet eksempel var, da kommunen ud af det blå skar i den tabte arbejdsfortjeneste, jeg havde fået bevilget på baggrund af vores tvillingers behov, og som gjorde, at jeg kunne passe både vores døtre, vores søn og et arbejde 20 timer om ugen. Men kommunen mente pludselige noget andet uden at have en knage at hænge deres vurdering på end, at vi var to forældre. Hvilket vi havde været hele tiden. Den afgørelse knækkede vores familie to- talt. Den nåede heller ikke i Ankestyrelsen, da vi brugte 1 år på at “kæmpe” os til en ny afgørelse. Vi startede med at have fuld tillid til kommunen som offentlig myndighed. Vi havde ikke grund til andet. Men hver gang vi er blevet mødt med fejlagtig sagsbehandling, har tilliden lidt et knæk, og med tiden blev tillid forvandlet til mistillid. De to sager fra min familie fremgår ikke af nogen statistikker, men er eksempler på den tilstand af det vilde vesten, der præger sagsbehandlingen ude i kommunerne. Hvis man som borger ikke har mulighederne, overskuddet eller ressourcerne til at gennem- skue, hvad der foregår og til at kæmpe for den hjælp, der er behov for og lovmæssigt ret til, er man fucked. Faktisk er det så galt, at man er fucked alligevel. Der er brug for en kæmpe redningsvest, der kan redde retssikkerheden op fra det dybe vand. Vi har i #enmillionstemmer indtil videre indsamlet 738 vidnesbyrd, der fortæller om den manglende retssikkerhed og de menneskelige konsekvenser. Her er et par af dem: “Kommunen kunne på over 5,5 år ikke nå at bevillige tabt arbejdsfortjeneste, hjemmetræning, aflastning og merudgifter. Retten har afgjort, at kommunen ikke er erstatningsansvarlig, da kommunen havde travlt i afdelingen, ikke havde kvalificerede medarbejdere og samtidig fandt kommunen lovgivningen kompliceret.” - Forældre til barn med hjerneskade. “Mine forældre har været i kamp med kommunen de sidste 30 år, og jeg har i dag taget over, både omkring min søster og min bror. Mine forældre magter det ikke længere. Min mor er især blevet slidt ned. Hun arbejder ikke i dag, hun lider af angst, de- pression og er blevet kørt fuldstændig ned af så mange års kamp, når sorgen at få en handicappet burde være enkeltstående og her give plads til sorgbearbejdelse. Det kan man ikke, fordi man også skal kæmpe mod kommunen.” - Søskende til bror med handicap. Hilsen Peter (y) |
Nyborg kommune skam Jer. Invalidebil 568 dage uden afgørelse
Nyborg kommune.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/vi...langt-fra-slut Victoria har ventet halvandet år på en handicapbil, og ventetiden er ikke slut Hver femte kommune bruger mindst et år på at tage stilling til handicapbiler. I dag er det 568 dage siden, at Victoria Viby søgte om støtte til en handicapbil hos Nyborg Kommune. Sagsbehandlingen er ikke afsluttet, og hun ved ikke, hvornår handicapbilen måske holder i indkørslen. Victoria Viby er 22 år og født med rygmarvsbrok og sidder i kørestol. - Det seneste halve år har jeg nærmest ikke kunnet tænke på andet, end hvad der sker med den handicapbil. Det er frustrerende og irriterende, at man skal være afhængig af en masse papirarbejde for at komme ud at køre en bil og blive mere selvstændig, siger hun. Mennesker med handicap bliver isoleret uden bil Ventetiden på at få behandlet en sag om en handicapbil er steget fra omkring 32 uger i gennemsnit for ti år siden til 42 uger i 2020, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. I 19 kommuner er ventetiden i gennemsnit mere end et år. Dansk Handicap Forbund oplever, at sager om handicapbiler fylder suverænt mest i deres rådgivning. - Mennesker kontakter os og er desperate, fordi deres tilværelse går i stå. De bliver isoleret i eget hjem og kan ikke tage del i det liv, de gerne vil føre, siger Jeppe Kerckhoffs, der er faglig og politik chef i Dansk Handicap Forbund. Han peger på, at folk med handicap i mange tilfælde ikke kan benytte offentlig transport. Derfor er handicapbilen så vigtig for deres liv. Jeppe Kerckhoffs mener, at lang sagsbehandlingstid og mange fejl i Ankestyrelsenviser, at nogle kommuner har svært ved at løfte opgaven. Sagsbehandling kan tage over et år Klik på en kommune og se, hvor lang sagsbehandlingstiden er, når det gælder om at søge en handicapbil. De røde kommuner har længst ventetid. De blå kortest. I 2020 havde 19 kommuner mere end et års sagsbehandlingstid, når folk fik godkendt en handicapbil. Victoria skal måske tage bus og tog til studiet 4. august 2021 fik Victoria Viby at vide, at hun har ret til et rentefrit lån til en handicapbil. Nu venter hun på, at Færdselsstyrelsen tager stilling til, hvilken bil hun har behov for. Bagefter skal hun vente på, at kommunen endeligt godkender bilen og vente på, at bilen bygges. Hun skal også bruge tid på at tage kørekort i en specialbygget handicapbil, som kun styres med hænderne. I februar begyndte Victoria Viby på pædagoguddannelse i Odense. Hun mener, at hverdagen uden en handicapbil er besværlig. Nyborg Kommune skal ifølge Serviceloven undersøge, om hun kan bruge offentlig transport. I et brev til Victoria skrev kommunen, at der ifølge løberuter.dk er 3,6 kilometer fra hjemmet i Nyborg til banegården, som kan klares på 22 minutter i el-kørestol. Derefter kan hun tage tog og bus til studiet i Odense, som tager en god time hver vej, hvis hun senest to døgn før bestiller en kørestolsplads. Victoria Viby mener, at hverdagen ikke hænger sammen med to timers offentlig transport, der skal planlægges i forvejen. Det hænder også, at busser ikke tager kørestolsbrugere med. - Jeg vil gerne kunne passe mit studie, tage en uddannelse og bidrage til samfundet. Men når jeg ikke ved fra dag til dag, hvordan jeg kommer til og fra studiet, påvirker det mig meget, siger hun. Nyborg Kommune betaler midlertidigt for en taxa til og fra studiet, indtil en medarbejder har haft tid til at følge Victoria, når hun tager offentlig transport. Kommunen vil undersøge, om Victoria i praksis kan tage bussen og toget eller fortsat skal have støtte til en taxa. Ventetid på mindst to år i Nyborg I 2019 og 2020 tog det over to år i gennemsnit for Nyborg Kommune at behandle en sag om handicapbil. Bagefter skulle bilen bestilles. Formand for Ældreudvalget, Kaj Refslund (V) mener, at ventetiden har været for lang. - Det er ikke særligt godt. Mennesker, som har brug for en handicapbil, skal ikke holdes hen i uvished. Vi har ikke haft en hensigt om en lang ventetid, siger han. Kaj Refslund fortæller, at byrådet i begyndelsen af sidste år satte ekstra penge af for at få en kortere sagsbehandling. phhmw. SLUDDER. RSL § 3 stk. 2 har intet med økonomi at gøre, men udelukkende retssikkerhed. Det er lykkedes at nedbringe ventetiden ved at hyre en medarbejder ind. Den lange sagsbehandlingstid tidligere skyldtes blandt andet, at medarbejdere havde for travlt, og der tidligere var en pukkel af sager, siger han. Kommunernes Landsforening har takket nej til et interview om ventetider, fordi de ikke kender tilstrækkeligt til baggrunden. Naturligvis ønsker den private forening ikke at gå ind i en sag hvor der gode medlem ikke overholder loven. Derfor ventede Victoria Nyborg Kommune oplyser, at Victoria Vibys sag om handicapbil lå stille 7-8 måneder, før kommunen gav sig til at behandle den. Siden strandede den et halvt års tid, fordi der skete et kommunikationsbrist mellem kommunen og Victoria. I dag ligger sagen hos Færdselsstyrelsen, som også har ventetid. Victoria Viby ser frem til den dag, hvor hun endelig får en handicapbil. I dag foregår transport med taxa, eller hun må få venner og forældre til at køre hende, hvis hun gerne vil et sted hen. - Jeg synes, at jeg går glip af rigtigt meget nu. Det er vigtigt at have frihed til at gøre, som jeg vil, siger hun og ved ikke, om hun stadig skal vente måneder eller mere end et år på handicapbilen. phhmw Hvad har politikerne i Nyborg kommunalbestyrelse, vedtaget og offentliggjort, på kommunens hjemmeside, som loven kræver? Det må aldrig være sagsbehandleren som bestemmer, hvornår der skal normalt skal falde en afgørelse. Inden for den politisk vedtagne frist, skal sagsbehandleren indhente samtlige oplysninger til sagen. Herunder meddele borgeren skriftligt om en udsættelse af afgørelsen, hvis der undtagelsesvis mangler vigtige oplysninger til sagen, dette er også et krav i loven, at det skal foregå inden for den politiske vedtagne frist. Men først lidt privat misfortolkning for at forvirre borgerne, helt bevidst: https://www.nyborg.dk/da/om-kommunen...dlingsfrister/ “"Sagsbehandlingstiden løber som hovedregel frem til der træffes en afgørelse i den sag, der er ansøgt om. Sagsbehandlingstiderne er generelle, og det betyder, at der kan være særlige situationer, hvor den angivne sagsbehandlingstid ikke kan overholdes.”" Magen til sludder findes ofte. Fristerne er generelle??? NEJ, kommunalbestyrelsen skal vedtage frister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 inden for alle lov-§§ hvor der falder en kommunal afgørelse. PUNKTUM. Nyborg kommunalbestyrelse vedtagne frister: “"Overholdelse af sagsbehandlingsfristerne forudsætter, at ansøgningen er korrekt udfyldt, at evt. frister overholdes og at den dokumentation, der er påkrævet, foreligger ved ansøgningen, eller er fremskaffet til tiden, når kommunen anmoder om det.”” Igen er det sagsbehandlerens arbejde at indhente alle relevante oplysninger til sagens afgørelse inden for den politisk vedtagne frist. Sagsbehandlingstider: https://www.nyborg.dk/media/zdnj1ifw...0_adlegacy.pdf Invalidebil…… 12 måneder.= 365 kalenderdage:mad: Hvad er det kommunalbestyrelsen og forvaltningerne i Nyborg kommune ikke forstår? Sagsbehandlingsfristerne er mangelfulde og dermed ulovlige. Skam jeg i Nyborg kommune. Med venlig hilsen Peter :evil: |
Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/265 "Gældende"
Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Herved bekendtgøres lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 24. januar 2022, med den ændring, der følger af § 1, nr. 2, i lov nr. 2619 af 28. december 2021. Kapitel 1 Lovens formål og område § 1. Formålet med denne lov er at 1) sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager, 2) fremhæve kommunalbestyrelsens ansvar for kommunens opgavevaretagelse på det sociale område, 3) fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp, 4) forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og 5) fastlægge struktur og grundlæggende principper for administration af sociale sager. § 2. Loven indeholder regler for, hvordan kommunen (kommunalbestyrelsen) og statslige myndigheder på det sociale område (Familieretshuset og Ankestyrelsen) skal behandle sager efter lovgivningen. Stk. 2. Der kan i anden lovgivning være fastsat regler, der fraviger denne lov. Stk. 3. Social- og ældreministeren bestemmer, på beskæftigelsesområdet efter forhandling med beskæftigelsesministeren, hvilke sager denne lov helt eller delvis skal gælde for. HJEMVISNINGER hvor Ankestyrelsen hjemviser en sag tilbage til kommunen for fornyet sagsbehandling ofte pga bevidste småfejl. Tidligere besluttede sagsbehandleren at nu var de relevante oplysninger for gamle og startede sagen forfra. Tiden går TIK TAK Folketingets medlemmer er ikke dumme og ved hvad der foregår af kreativitet i kommunerne. Folketinget har vedtaget følgende: https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...---Hjemvisning "Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser. ”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.” Smart, professionelt, men men men......... .... hvis en kommunalbestyrelse ikke vedtager og offentliggøre sagsbehandlingstider inden for ALLE lov-§§, hvor der falder en kommunal afgørelse, kan Folketingets krav ikke opfyldes. En gordisk knude https://da.wikipedia.org/wiki/Gordisk_knude Hvilket denne, snart 20 år gamle, tråd dokumenterer med evidensbaseret dokumenteret fakta. Men vigtigst af alt, du som borger SKAL kende til din sagsbehandlingstid, hvor politikerne, ej sagsbehandleren, har fastsat hvornår en social sag normalt skal afgøres. FØR du afsender en given ansøgning om hjælp og fristerne skal findes på din kommunale hjemmeside, på et let tilgængeligt sted. Hilsen Peter :evil: |
DEBAT: Vil Ankestyrelsen puste Hillerød byrådet i nakken?
https://www.sn.dk/hilleroed-kommune/...KNi7ENEOgXYrf8
På det kommende byrådsmøde skal byrådet behandle sagsbehandlingsfrister på det specialiserede område. Og efter tre år ser repræsentant fra Forældregruppen for børn med handicap i Hillerød Elizabeth Christensen frem til, at der, hvis alt går vel, bliver truffet en beslutning. På vegne 'Forældregruppen til børn med handicap i Hillerød kommune – 155 familier' – Elizabeth Christensen, Frederikshave 16, 1. th., 3400 Hillerød Forældregruppen ser store, gode forbedringsforslag i referater af udvalgsmøderne 1. juni om ansøgningsparagraffer på specialiserede socialområde. Byrådet tager sagen om manglende sagsbehandlingsfrister meget alvorligt, og har stor vilje til at gøre det rigtige. Det er godt nyt, som vi ser frem til, at byrådet træffer beslutning om i juni. Uden det gode samarbejde mellem parterne i og uden for kommunen er det svært at finde sine egne blinde vinkler. Retssikkerhedsloven har været gældende siden 1998, og vi håber at Ankestyrelsens Tilsyn kan godkende byrådets 3. forsøg på 3 år at få lovliggjort oversigten/kataloget. Vi ser frem til at byrådet viser sig at være det gode eksempel for hele landet og sætter sagsbehandlingsfrister på alle ansøgningsparagraffer på det specialiserede socialområde. Hilsen Peter (y) Bilag Hvorfor skal du kende til Retssikkerhedslovens § 3 stk. 2? http://www.k10.dk/showthread.php?t=37742 |
Hovedansvaret for sagsbehandlingstiden påhviler den myndighed, der skal træffe afgøre
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...stid/#cp-title
Erstatningsnævnet træffer afgørelser om erstatning til ofre for forbrydelser. I den forbindelse kan det være nødvendigt for nævnet at indhente fagkyndige vejledende udtalelser om offerets varige mén og erhvervsevnetab fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Erstatningsnævnet har et ansvar for sagsbehandlingstiden – også når den skyldes, at nævnet afventer en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. ”Myndigheder kan være forpligtet til at indhente oplysninger fra andre myndigheder for at kunne vurdere en sag. Men det overordnede ansvar for sagsbehandlingstiden ligger stadig hos den myndighed, som skal træffe afgørelse, som derfor skal sørge for at holde hånd i hanke med sagen”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Ombudsmanden har som led i undersøgelsen af en konkret sag kritiseret Erstatningsnævnets sagsbehandlingstid på mere end 2 år fra det tidspunkt, hvor nævnet anmodede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om en vejledende udtalelse. Ombudsmanden kritiserede også, at nævnet ikke i tilstrækkeligt omfang havde fulgt op over for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Folketingets Ombudsmand rejste samtidig en sag om sagsbehandlingstid over for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, herunder fordi Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke i forbindelse med henvendelser fra Erstatningsnævnet og den berørte borger havde oplyst en forventet tidshorisont for afgivelse af den vejledende udtalelse. Ombudsmanden kritiserede i sagen bl.a., at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke – da den først udmeldte sagsbehandlingstid var overskredet – foretog en vurdering af, hvornår sagen kunne færdigbehandles, men blot sendte en automatisk underretning om, at man bestræbte sig på at afslutte sagen hurtigst muligt. ”Det er vigtigt for borgerne at vide, hvornår de kan forvente at få svar fra myndighederne. Selv hvis myndighederne ikke kan give et præcist tidspunkt, bør de give en tidsmæssig ramme ud fra sagens oplysninger, karakter og type”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Læs ombudsmandens udtalelser over for Erstatningsnævnet her og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring her. Læs også ombudsmandens overblik #11 i Myndighedsguiden om sagsbehandlingstid. Yderligere oplysninger: Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91 Områdechef Lisbeth Adserballe, tlf. 33 13 25 12 FAKTA Der er ikke i forvaltningsloven eller anden lovgivning fastsat generelle regler om myndighedernes sagsbehandlingstid. Spørgsmålet om, hvornår en myndigheds sagsbehandlingstid i en konkret sag eller på et bestemt sagsområde overskrider det acceptable, beror derfor – hvis der ikke er fastsat særregler om det – på en konkret vurdering. Hvis en myndighed ikke kan træffe afgørelse inden for den tid, som myndigheden tidligere har meldt ud, bør den underrette parten igen ved fristens udløb om en ny forventet sagsbehandlingstidsfrist. Denne nye forventede frist bør desuden være realistisk. Læs også ombudsmandens overblik #11 i Myndighedsguiden om sagsbehandlingstid. https://www.ombudsmanden.dk/myndighe...ehandlingstid/ Lange sagsbehandlingstider kan have store økonomiske og personlige konsekvenser for de berørte borgere og virksomheder. Spørgsmålet om sagsbehandlingstid er også generelt afgørende for borgere og virksomheders tilfredshed med den offentlige forvaltning. Det er derfor vigtigt, at myndighederne har fokus på sagsbehandlingstider, og at det løbende overvejes, om sagsbehandlingstiderne er rimelige eller kan gøres kortere. Det følger af god forvaltningsskik, at sager i den offentlige forvaltning skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt ud. En kommunal socialforvaltning havde igennem længere tid haft store problemer med at overholde fristerne for bl.a. behandling af sager om tandbehandling efter § 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ombudsmanden kritiserede, at overholdelsesprocenten ikke var forbedret – heller ikke efter, at socialforvaltningen havde iværksat forskellige tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Han mente også, at det var særdeles beklageligt, at socialforvaltningen ikke tidligere havde gjort noget for at justere fristen for behandling af sagerne. Han lagde vægt på, at der ifølge det oplyste i en længere periode havde været alvorlige problemer med at overholde fristen. Ombudsmanden udtalte, at formålet med retssikkerhedslovens krav om fastsættelse af generelle frister er, at borgerne skal kunne vide, hvor lang sagsbehandlingstid de kan forvente. Fristerne skal være realistiske, og derfor må der gælde en forpligtelse til at revidere fristerne, når det viser sig, at kommunen – eventuelt efter at have ændret arbejdsrutiner og arbejdsgange – ikke over en vis periode kan få rettet op på overholdelsesprocenten. Hilsen Peter :evil: |
Lange sagsbehandlingstider lammer forskningen i Region Hovedstaden
https://dagensmedicin.dk/lange-sagsb...n-hovedstaden/
Sidste år overskred hovedstadens videnskabsetiske komiteer sagsbehandlingstiden i mere end ni ud af ti sager. Problemerne med lange ventetider går flere år tilbage og har allerede kostet forskningssamarbejder, tid og penge. Nu vil regionen komme sagsbunkerne til livs. https://dagensmedicin.dk/lange-sagsb...-behandlinger/ Lange sagsbehandlingstider koster kroner, viden og nye behandlinger Lægemiddelindustriforeningen (Lif) og Danske Patienter frygter, at lange sagsbehandlingstider for forskningsansøgninger i Region Hovedstaden vil få konsekvenser for både samfundsøkonomien, de kliniske afdelinger og patienterne. Hilsen Peter:evil: |
Ombudsmanden orienterer Folketinget om bekymrende sagsbehandlingstider i aktindsigtss
Ombudsmanden orienterer Folketinget om bekymrende sagsbehandlingstider i aktindsigtssager hos sundhedsmyndighederne
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...myndighederne/ Folketingets Ombudsmand har fulgt udviklingen i sagsbehandlingstiderne på aktindsigtsområdet i Sundhedsministeriet, Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed under COVID-19 epidemien. Den seneste status fra Sundhedsministeriet for 2. halvår 2021 viser, at myndighederne – og især ministeriet og Statens Serum Institut – fortsat har haft store udfordringer med at overholde sagsbehandlingsfristerne i offentlighedsloven og miljøoplysningsloven. ”Sundhedsmyndighedernes lange sagsbehandlingstider i aktindsigtssager betyder i praksis, at nogle sager bliver behandlet så sent, at bl.a. mediernes mulighed for at overvåge og formidle aktuelle problemstillinger er reelt udfordret. Derfor finder jeg situationen så bekymrende, at jeg har valgt at orientere Folketinget om situationen”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Af den seneste status fra myndighederne fremgår det, at Sundhedsministeriet ved årsskiftet havde 125 verserende aktindsigtssager med en gennemsnitlig foreløbig sagsbehandlingstid på ca. 108 arbejdsdage, mens Statens Serum Institut havde 85 verserende sager med en gennemsnitlig foreløbig sagsbehandlingstid på ca. 44 arbejdsdage. Iværksatte tiltag har ikke haft den fornødne effekt Sundhedsmyndighederne har iværksat en række tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiderne, bl.a. i form af personaletilførsel. Ombudsmanden konstaterer imidlertid, at de iværksatte tiltag ikke ved årsskiftet 2021/2022 havde haft den ønskede effekt, og at myndighederne flere gange har måttet justere deres forventninger til, hvornår sagsbehandlingstiderne ville være i overensstemmelse med fristerne i offentlighedsloven og miljøoplysningsloven. Senest har Sundhedsministeriet oplyst, at ministeriet ikke længere forventer at dette vil være tilfældet i 3. kvartal 2022, mens Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed i april har oplyst, at de forventede at kunne overholde fristerne i løbet af 2. kvartal i år. Ombudsmanden har derfor henstillet til Sundhedsministeriet at overveje, om de iværksatte og planlagte tiltag er tilstrækkelige til at sikre, at ministeriet vil kunne overholde fristerne inden for en kort tidshorisont. Samtidig har ombudsmanden bedt om at blive orienteret om, hvorvidt Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed er blevet i stand til at overholde fristerne inden for den senest udmeldte tidshorisont. Ombudsmanden har bedt om en redegørelse fra ministeriet inden udgangen af september 2022. Ombudsmanden har samtidig orienteret Folketingets Retsudvalg og Folketingets Sundhedsudvalg om sagen. Læs ombudsmandens udtalelse af 23. juni 2022 til Sundhedsministeriet her. https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...rne/udtalelse/ Læs ombudsmandens orientering til Folketingets Retsudvalg her og Folketingets Sundhedsudvalg her. https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...undhedsudvalg/ Læs tidligere nyheder om sagen (12. juni 2020) her , (16. december 2020) her og (18. marts 2021) her. https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...myndighederne/ https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...myndighederne/ https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...myndighederne/ phhmw Ombudsmanden skriver ofte om sagsbehandlingstider. Det har Ombudsmanden gjort i årevis. Ombudsmanden vil fortsætte med at skrive om sagsbehandlingstiderne fremover i 2023 2024 2025 etc. og som intet hjælper, fordi der findes ingen konsekvenser ved ikke at følge Folketingets love, som borgerne er tvunget til. Hilsen Peter(y) |
Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område
Bør læses
https://www.retsinformation.dk/eli/r...e6AY888QCwN9BE "Gældende" Afsnit I Vejledningens struktur og introduktion til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Kapitel 1 Vejledningens struktur 1-5 Henvisninger i vejledningen 4 Forkortelser i vejledningen 5 Kapitel 2 Retssikkerhedslovens anvendelsesområde 6-30 Oversigt over retssikkerhedsbekendtgørelsens regler om retssikkerhedslovens anvendelsesområde 8 Lovområder, hvor retssikkerhedsloven gælder fuldt ud ved kommunernes og Ankestyrelsens behandling og afgørelse af sager 9-11 Retssikkerhedslovens anvendelse ved Familieretshusets afgørelser 12 Lovområder, hvor enkelte bestemmelser i retssikkerhedsloven gælder ved kommunens sagsbehandling 13-15 Regler, der gælder for behandling af sager i Udbetaling Danmark 16 Regler, der gælder for Ankestyrelsen på andre sociale områder 17-23 Regler, der gælder for Ankestyrelsens klagesagsbehandling efter adoptionsloven 24 Regler, der gælder for Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs behandling af klager på beskæftigelsesområdet efter retssikkerhedslovens kapitel 9 a Hilsen Peter (y) |
Forvaltningsdomstol Privat Lovforslag
Torsten Gejl:kram:
Jeg fremsætter forslag i Folketinget om oprettelse af forvaltningsdomstol. Det nuværende ankesystem er dysfunktionelt. Se vores udspil: https://alternativet.dk/nyheder/blog...OViq45jblh7Sds Mit phhmw svar på Facebook til Alternativet: Ankestyrelsen Tilsynet har ikke brugt deres sanktioneret, dagbøder etc fra 2013 og frem til nu skrivende stund 2022. Svar fra Ankestyrelsen til mig: https://www.k10.dk/showpost.php?p=372122&postcount=773 Mon kommunerne er bevidst om den manglende konsekvens ved bevidste ulovligheder? Mon ikke. Derfor en Forvaltningsdomstol. Hilsen Peter (y) |
Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 er den mest misbrugte §...
.... hvor ansatte sagsbehandlere og forvaltningsledelser bevidst tilsidesætter kommunalbestyrelsens vedtagne sagsbehandlingstider samt hvad Folketinget har vedtaget ved lov og skærpet adskillinge gange.
HVORFOR har de ansatte så meget magt over politikerne? Danmark påstås at være et retssamfund. Hvis borgerne klager til Tilsynet over disse dokumenterede ulovligheder går der år før Tilsynet mener at de har tid til at påbegynde en sådan borgerklage. Tilsynet har besluttet ikke at bruge deres sanktioneret, dagbøder etc fra 2013 og frem til nu sep 2022. Danmark påstås at være et retssamfund Borgerne SKAL altid kende til sin dato for en normal afgørelse FØR man afsender en given ansøgning til kommunen. Check din egen kommunes politisk vedtagne frister og klag hvor ikke din kommunalbestyrelse ikke har vedtaget og offentliggjort deres frister på kommunens hjemmeside. EKSEMPEL https://holbaek.dk/om-kommunen/sagsbehandlingstider/ https://holbaek.dk/media/vwymkxag/sa...aadet-2022.pdf Hvorfor skal du kende Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 http://www.k10.dk/showthread.php?t=37742 Familieafdeling risikerer tilsynssag: 420 sager har mangler eller overskredne frister I flere hundrede familiesager er lovfrister brudt eller mangler opfølgninger. Nu risikerer afdelingen en tilsynssag. https://www.kommunen.dk/artikel/fami...ewsletter&nb=1 CC.: Journalist JEPPE EMIL GURLEV Hilsen Peter:evil: |
Sagsbehandlingstid på voksenhandicapområdet
Ankestyrelsen koger een gang til lidt suppe på en gammel problemstilling:
https://ast.dk/publikationer/sagsbeh...andicapomradet Retssikkerhedsenheden har undersøgt sagsbehandlingstiden på tværs af kommune og Ankestyrelsen Undersøgelsen handler om sagsbehandlingstiden på fire bestemmelser på voksenhandicapområdet: Kontant tilskud efter servicelovens § 95 Borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96 Hjælpemidler efter servicelovens § 112 Forbrugsgoder efter servicelovens § 113 Formålet med undersøgelsen er at afdække længden af den samlede sagsbehandlingstid på tværs af kommunen og Ankestyrelsen. Det gøres primært ved se på udvalgte sager på handicapområdet. Det er også formålet at belyse, hvilke forhold i sagsbehandlingen som kan medvirke til at forlænge eller nedbringe sagsbehandlingstiden. Undersøgelsen giver eksempler på sagers forløb fra det tidspunkt, hvor borgeren ansøger om støtte hos kommunen, til der foreligger en endelig afgørelse, og belyser årsagerne til sagsbehandlingstiden på de enkelte sagsskridt inden for de konkrete sager. Undersøgelsen er baseret på: Gennemgang af 39 sager fordelt på §§ 95, 96, 112 og 113 Interview med ledere og medarbejdere fra otte kommuner Ledere og medarbejdere i Ankestyrelsen Data fra Ankestyrelsens talportal og sagsbehandlingssystem Undersøgelsen er bestilt af medlemmerne af Det rådgivende organ, som består af repræsentanter fra: Kommunernes Landsforening:mad: Dansk Socialrådgiverforening Danske Handicaporganisationer Børnerådet JUSTITIA Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet Institut for Menneskerettigheder Rådet for Socialt Udsatte Hilsen Peter :evil: Bilag Retssikkerhedsenheden i Ankestyrelsen https://ast.dk/om-ankestyrelsen/hove...kerhedsenheden For at styrke borgerens retssikkerhed på det sociale område, blev der med satspuljeaftalen for 2019-2022 afsat 12 mio. kr. til etablering af en uafhængig retssikkerhedsenhed med institutionel forankring i Ankestyrelsen. I tilknytning til retssikkerhedsenheden er der nedsat et uafhængigt rådgivende organ, som kan pege på problemområder, som retssikkerhedsenheden skal udarbejde deskriptive analyser indenfor. Følgende organisationer er repræsenteret i det rådgivende organ: Kommunernes Landsforening (KL):mad: Dansk Socialrådgiverforening (DS) Danske Handicaporganisationer (DH) Børnerådet JUSTITIA Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) Institut for Menneskerettigheder (IMR) Rådet for Socialt Udsatte phhmw Ankestyrelsen glemmer, at oplyse, at de ikke har brugt deres sanktioneret siden 2013, dagbøder etc. Så der findes ingen konsekvenser ved ikke at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 hvilket de 98 kommuner og deres private interesseforening KL Kommunernes Landsforening er ganske bevidst om, så ulovlighederne kan fortsætte som siden 1998, hvor Folketinget vedtog Retssikkerhedsloven, herunder §3 stk.2, skærpet 2009 og 3 x i 2018 |
Fredensborg kommune
Kære Thomas Lorentzen Borgerrådgiver, Fredensborg kommune.
VEDR.: Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 og kommunalbestyrelsens ansvar Ved gennemgang af sociale sagsbehandlingsfrister iht RSL § 3 stk.2 ser jeg, at kommunalbestyrelsen ikke har vedtaget og offentliggjort frister inden for alle lov-§§ hvor der skal falde en kommunal afgørelse. Lidt pinligt når RSL vedtog Folketinget tilbage i 1998, skærpet 2009 og 3 x i2018 Vil og kan du tage dig af problemet over eventuelt forelægge det for borgmesteren og kommunalbestyrelsen? S.U. Med venlig hilsen Peter Hansen Bilag Kommunens ulovlige og mangelfulde offentliggjorte sagsbehandlingsfrister: https://fredensborg.dk/borger/jobcen...ndlingsfrister Hjemvisninger fra Ankestyrelsen tilbage til kommunen https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...---Hjemvisning “"Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser. ”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.” Hvilket ikke kan overholdes, hvis en kommunalbestyrelse ikke vedtager frister inden for ALLE lov-§§ hvor der falder en kommunal afgørelse, som Ankestyrelsen kræver |
Ankestyrelsens udtalelser RSL § 3 stk.2
https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...ndlingsfrister
Vi har 17 udtalelser i databasen. Viser 0-10 af 17 Stikord: Sagsbehandlingsfrister SORTER Nyeste til ældste 05-03-2021 Genvurderingsfristen i retssikkerhedsbekendtgørelsen Retssikkerhedsloven Sagsbehandlingsfrister Social og beskæftigelse Ankestyrelsen blev i forbindelse med behandlingen af en række klagesager om sygedagpenge opmærksom på, at Aarhus Kommune ikke overholdt genvurderingsfristen på fire uger i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område. På baggrund af kommunens udtalelse vurderede Ankesty... 06-03-2020 Sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, på beskæftigelsesområdet Retssikkerhedsloven Sagsbehandlingsfrister Social og beskæftigelse Høje-Taastrup Kommune bad Ankestyrelsen vurdere, om retssikkerhedslovens bestemmelser om offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister også gælder på beskæftigelsesområdet. Ankestyrelsen vurderede, at der skal fastsættes sagsbehandlingsfrister for behandlingen af ansøgninger inden for de lovområder,... 20-09-2019 Separat ventetid ved offentliggjorte sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 Retssikkerhedsloven Sagsbehandlingsfrister Social og beskæftigelse Kalundborg Kommune havde ved sine offentliggjorte sagsbehandlingsfrister på det sociale område angivet en separat ventetid. Ankestyrelsen vurderede, at dette ikke var i overensstemmelse med retssikkerhedslovens regler om sagsbehandlingsfrister. Ankestyrelsen bad desuden kommunen om at bekræfte, ... 05-06-2019 Offentliggjorte sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 Retssikkerhedsloven Sagsbehandlingsfrister Social og beskæftigelse Egedal Kommunes beregning af sagsbehandlingsfrister på området for børn og unge med særlige behov var ikke korrekt. Ifølge oplysninger på kommunens hjemmeside beregnede kommunen først sagsbehandlingsfristen fra det tidspunkt, hvor kommunen havde modtaget ansøgningen vedlagt alle de nødvendige opl... 18-12-2018 Offentliggjorte sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 Retssikkerhedsloven Sagsbehandlingsfrister Nordfyns Kommunes beregning af sagsbehandlingsfrister på det sociale område var ikke korrekt. Kommunen beregnede først sagsbehandlingsfristen fra det tidspunkt, hvor sagen var fuldt oplyst. Kommunen gav heller ikke altid borgerne skriftlig besked, hvis kommunen ikke kunne overholde den offentligg... 25-02-2016 Manglende overholdelse af sagsbehandlingsfrister i sager om børn med handicap Retssikkerhedsloven Sagsbehandlingsfrister Social og beskæftigelse En gruppe forældre havde rettet henvendelse til Statsforvaltningen vedrørende en række forhold i Odense Kommunes handicapafsnit. Forældrene havde blandt andet oplyst, at kommunen ikke overholdt de sagsbehandlingsfrister, som den havde fastsat i henhold til retssikkerhedsloven. Statsforvaltningen... 22-10-2012 Pligt til hurtig sagsbehandling Retssikkerhedsloven Sagsbehandlingsfrister Sagsbehandlingstid Social og beskæftigelse Horsens Kommune havde givet afslag på medicintilskud efter halvandet år. Statsforvaltningen Midtjylland udtalte sig om kravene til sagsbehandlingstid i retssikkerhedslovens § 3. 21-06-2012 Manglende overholdelse af sagsbehandlingsfristen for børnefaglige undersøgelser Sagsbehandlingsfrister Serviceloven Social og beskæftigelse Statsforvaltningen Midtjylland udtalte, at Herning Kommune havde overtrådt serviceloven, da sagsbehandlingsfristen ikke var overholdt i forbindelse med en § 50 undersøgelse. 05-03-2012 Manglende overholdelse af sagsbehandlingsfristen for børnefaglige undersøgelser Sagsbehandlingsfrister Serviceloven Social og beskæftigelse Statsforvaltningen Midtjylland fandt, at Aarhus Kommune havde overtrådt serviceloven, da den lovbestemte sagsbehandlingsfrist for børnefaglige undersøgelser i lovens § 50 ikke blev overholdt i en række sager. 07-07-2011 Fastsættelse af sagsbehandlingsfrister på det sociale område Retssikkerhedsloven Sagsbehandlingsfrister Social og beskæftigelse En kommune havde ikke fastsat og offentliggjort sagsbehandlingsfrister på det sociale område. Statsforvaltningen Midtjylland vurderede, at der ikke var noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen kunne overlade til et udvalg eller forvaltningen at fastsætte fristerne. Statsforvaltningen vurd... 07-07-2011 Manglende overholdelse af lovbestemt sagsbehandlingsfrist var i strid med lovgivningen Sagsbehandlingsfrister Serviceloven Social og beskæftigelse Ringkøbing-Skjern Kommune havde gennem længere tid ikke afsluttet børnefaglige undersøgelser inden for den i serviceloven fastsatte frist på fire måneder. Statsforvaltningen Midtjylland vurderede, at Ringkøbing-Skjern Kommune i de fleste af sagerne handlede i strid med loven, da den manglende ove... 17-03-2011 En kommune er på ulovbestemt grundlag forpligtet til at fremme en sags behandling mest muligt Sagsbehandlingsfrister Øvrig sektorlov Skive Kommune havde brugt otte måneder på at behandle en sag om tilladelse til husstandsvindmøller. Statsforvaltningen Midtjylland oplyste, at der ikke gælder generelle regler om den tid, der lovligt kan gå med behandling af en sag hos en offentlig myndighed, ligesom der ikke er pligt til at besv... 08-03-2011 Midlertidigt forlængede sagsbehandlingstider var ikke i strid med retssikkerhedslovens regler om sagsbehandlingsfrister Retssikkerhedsloven Sagsbehandlingsfrister Social og beskæftigelse Ikast-Brande Kommune havde midlertidigt ændret sin praksis for tilrettelæggelse af sagsbehandlingen. Nogle sager kunne derfor få en længere sagsbehandlingstid end den, kommunen havde fastsat på området for sundhed og omsorg. Kommunen ville skrive til de berørte borgere med oplysning om, hvornår ... 18-12-2009 Kommunens beslutning om at forlænge sagsbehandlingstiden på et område og at prioritere mellem sagerne var lovlig Retssikkerhedsloven Saglighed Sagsbehandlingsfrister Serviceloven Social og beskæftigelse En kommune havde besluttet at forlænge sagsbehandlingstiden for behandling af ansøgninger om støtte til køb af bil efter serviceloven. Samtidig blev det besluttet at prioritere førstegangsansøgninger fremfor genansøgninger. Kommunen havde truffet beslutningerne som led i at realisere en tidligere ve... 19-10-2009 Det var i strid med retssikkerhedsloven, at kommunen havde fastsat en samlet generel frist for behandling Retssikkerhedsloven Sagsbehandlingsfrister Social og beskæftigelse Tårnby Kommune havde offentliggjort en samlet generel sagsbehandlingsfrist på det sociale område i sager, hvor der ikke i lovgivningen var fastsat en særskilt frist for afgørelse af sagerne. Statsforvaltningen Hovedstaden vurderede, at det ikke var i overensstemmelse med retssikkerhedsloven, at ... 16-02-2009 Kommunes manglende overholdelse af fastsatte tidsfrister i børn- og ungesager var i strid med loven Sagsbehandlingsfrister Serviceloven Social og beskæftigelse Underretning Tønder Kommune kunne ikke overholde fastsatte tidsfrister vedrørende § 50-undersøgelser, handleplaner og opfølgning på igangværende børn- og ungesager. Det var Statsforvaltningen Syddanmarks opfattelse, at dette var i strid med serviceloven. Det var også Statsforvaltningen Syddanmarks opfattelse,... 25-04-2007 To kommuners manglende offentliggørelse af sagsbehandlingstider på det sociale område var ulovlig Retssikkerhedsloven Sagsbehandlingsfrister Social og beskæftigelse Lejre Kommune og Roskilde Kommune havde ikke offentliggjort sagsbehandlingstider inden for det sociale område på kommunernes hjemmesider. Det var Statsforvaltningen Sjællands opfattelse, at de to kommuner ikke klart havde overholdt retssikkerhedsloven. phhmw Flere af sager er vundet af k10(y) Hilsen Peter(y) |
Lyt til Ulf om sagsbehandlingsfrist ressourceforløb
https://www.youtube.com/watch?v=1paltKtoU6c
Hvor ansatte overtager magten fra kommunalbestyrelsen ogg Folketinget Kommune anerkender ikke retten til at søge om ressourceforløb, få en begrundet afgørelse og klage til Ankestyrelsen hvis kommunen ikke vil starte en sag om ressourceforløb. Sagsbehandler kommer på glat is og kan ikke huske lovgrundlag og reagerer ved at beskylde for aggresivitet. Hilsen Peter :mad: TAK til Ulf:kram: |
Genvurdering i klagesager- hvordan er reglerne?
https://www.dukh.dk/ref.aspx?id=403
Genvurdering i klagesager- hvordan er reglerne? For nylig kontaktede en borger DUKH, fordi han var utilfreds med kommunens genvurdering i en sag, hvor han havde klaget over kommunens afgørelse. Borgeren mente ikke, at kommunen havde foretaget nogen form for reel genvurdering. I andre sager får vi at vide, at borgere i lang tid ikke hører noget fra kommunen, når de har indsendt en klage - der kan nogle gange gå måneder, før borgeren hører nærmere fra kommunen. Vi har i DUKH ofte hørt om disse problemer. Derfor omhandler dette praksisnyt reglerne for genvurdering i klagesager. Lovgivningen Reglerne om genvurdering findes i retssikkerhedsloven § 66. Det fremgår bl.a. af denne bestemmelse, at inden en klage behandles, skal den myndighed, som har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. En klage afleveres derfor til den myndighed, som har truffet afgørelsen, og kan myndigheden ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til klageinstansen. Formål med genvurderingen Reglerne om genvurdering (remonstration) blev indført tilbage i 1980’erne for bl.a. at give kommunerne mulighed for at kigge på en afgørelse en ekstra gang. Også dengang var der flere klagesager end klageinstanserne kunne nå at behandle inden for en rimelig periode. Intentionen var, at antallet af klagesager, der gik videre til de daværende klageinstanser, kunne begrænses ved at indføre genvurderingspligten. Genvurderingspligt Det er vigtigt at understrege, at kommunernes opgave i forhold til at foretage genvurdering i klagesager er en pligtopgave, som de har fået pålagt. Kommunerne må således tilrettelægge opgaven på en sådan måde, at der bliver foretaget en reel genvurdering af klagesagerne. Kommunen skal ved genvurderingen konkret forholde sig til borgerens klage . Garantiforskrift eller ordensforskrift? Genvurderingspligten efter retssikkerhedsloven § 66 var indtil udsendelsen af principafgørelse 50-18 en garantiforskrift, som skulle overholdes. Dog med udsendelsen af principafgørelse 50-18 blev det fastslået, at myndighedens manglende meddelelse af genvurderingen til borgeren er en sagsbehandlingsfejl, men kan ikke i sig selv føre til afgørelsens ugyldighed, kommunens manglende genvurdering af sagen er et brud på en ordensforskrift og fører dermed ikke til, at afgørelsen er ugyldig. DUKHs erfaringer I en række af de sager, som vi har set i DUKH, er følgende problemstillinger dukket op: 1. Der er helt åbenlyst ikke foretaget anden end en ganske overfladisk genvurdering. 2. Kommunen har ikke forholdt sig til de fremsendte oplysninger i klagesagen, men blot fastslået, at klagesagen ikke har givet anledning til ændringer i den allerede trufne afgørelse, der dermed fastholdes. 3. Kommunen lader sagen ligge i de 4 uger, som den har til at genbehandle sagen, uden at det på nogen måde kan ses i klagesagen, at der er blevet foretaget en grundig og reel genvurdering på baggrund af de indsendte klagepunkter. 4. Kommunen undlader at gøre borgeren opmærksom på, at den ikke er i stand til at overholde den normale genvurderingsfrist på 4 uger. 5. Kommunen lader genvurderingssagen ligge i flere måneder uden at foretage sig noget i sagen. Det giver anledning til stor frustration hos mange af de borgere, som kontakter DUKH, at genvurderingsreglerne ikke bliver overholdt. DUKHs rådgivning I DUKH rådgiver vi borgerne om reglerne for genvurdering, herunder hvilke handlemuligheder de har i de forskellige situationer, som de står i. Drejer det sig for eksempel om tilfælde, hvor kommunen ikke har forholdt sig konkret til de oplysninger, der fremgår af klagen, rådgiver vi borgeren om muligheden for at fremsende yderligere oplysninger til Ankestyrelsen, herunder oplysninger om, at kommunen ikke har forholdt sig til de i klagen fremsendte oplysninger og dermed ikke har overholdt sin pligt til at foretage en reel genvurdering af sagen. Oversigt - genvurdering Fra retssikkerhedsbekendtgørelsen § 11 - § 14: Hovedregel for genvurdering og indsendelse af klage Genvurderingsfrist Undtagelse: Inden en klage behandles skal den myndighed, der har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give borgeren helt eller delvist medhold. Klagen skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen (§ 11, stk. 1). Kommunen og Udbetaling Danmark skal genvurdere en afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget (§ 11, stk. 1). Frist i serviceloven § 3 a-sager er 14 dage (varslingsordning). Hvis myndigheden ikke kan færdiggøre sin genvurdering inden for fristen på 4 uger, fordi der skal skaffes yderligere oplysninger, vurderinger og lign., skalKlageren får fuld medhold Klageren får delvis medhold og fastholder klagen Kommunen fastholder afgørelsen Serviceloven § 3 a- sager Hastesager Særregler DUKH Praksisnyt Nr. 50 – 28.04.2022/ml klageren have besked herom og om, hvornår genvurderingen kan forventes afsluttet (§ 11, stk. 2). NB: Gælder ikke for serviceloven § 3 a-sager. Hvis myndigheden efter genvurderingen giver klageren fuldt ud medhold, sendes en ny afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget (§ 11, stk. 1). Hvis myndigheden efter genvurderingen giver klageren delvist medhold, sendes en ny afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget (§ 11, stk. 1). Klageren skal herefter inden 4 uger meddele, om klagen fastholdes. Hvis klageren fastholder klagen, sendes denne inden 14 dage efter modtagelsen til Ankestyrelsen med genvurderingen (§ 12). Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes genvurderingen med begrundelse for afgørelsen og for genvurderingen til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Myndigheden sender samtidig genvurderingen til klageren (§ 12). Ved klage over afgørelser omfattet af serviceloven § 3 a er fristen for genvurdering efter § 11, stk. 3 14 dage efter, at klagen er modtaget. Hvis en klage efter en konkret vurdering må anses for hastende, skal myndigheden straks genvurdere sagen og give klageren meddelelse om resultatet. Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes sagen straks til ankeinstansen (§ 11, stk. 5). • Børn og ungeudvalgets afgørelser i sager om særlig støtte til børn og unge, jf. serviceloven § 74, stk. 1, skal ikke genvurderes, men straks sendes videre til Ankestyrelsen (§ 11, stk. 6, nr. 1). • Familieretshusets afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter serviceloven § 129, jf. § 131, skal ikke genvurderes, men straks sendes videre til Ankestyrelsen (§ 11, stk. 6, nr. 2). • Hvis en klage ikke er indgivet inden for fristen, skal kommunen straks uden at foretage en genvurdering sende klagen til Ankestyrelsen med angivelse af, at klagefristen ikke er overholdt (§ 13). Hvis kommunen ikke handler Hvis en kommune ikke foretager den lovpligtige genvurdering inden for fristen - eller der er tale om en situation omfattet af bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område § 12, stk. 3 og orienterer borgeren herom - kan borgeren rykke sagsbehandleren for et svar. Hvis dette ikke fører til det ønskede resultat, kan borgeren kontakte chefen for den pågældende afdeling og i sidste ende borgmesteren, der har ansvaret for den administrative tilrettelæggelse af arbejdet i kommunen. Fører det heller ikke til, at der sker noget i sagen, er der mulighed for at rette henvendelse til Tilsynet, der fører tilsyn med, at kommunerne overholder lovgivningen. Reglerne om genvurdering giver kommunerne en mulighed for at kigge på en afgørelse en ekstra gang. Der er ingen tvivl om, at der skal foretages en reel genvurdering, når en borger indsender en klage til kommunen. Der må således ikke blot være tale om en skinvurdering, hvor kommunen efter en overfladisk sagsbehandling videresender klagen til Ankestyrelsen. Overholdelse af genvurderingspligten er en ordensforskrift, som kommunen bør overholde. Manglende overholdelse kan indbringes for Tilsynet. Hvis du er interesseret i at læse mere omkring lovgrundlaget og Ankestyrelsens principafgørelser, kan du læse mere på Retsinformation.dk Afrunding I dette Praksisnyt er henvist til: Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område Ankestyrelsens principafgørelser: 50-18 Tilsynet Hilsen Peter :evil: |
Lovændring Karen Jespersen L117 "Kommunalbestyrelsens ansvar"
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2009/9281
Skrivelse om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service (Til samtlige kommuner m.fl.) "Gældende" Folketinget har den 14. april 2009 vedtaget et lovforslag - L 117 - om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service. Loven træder som udgangspunkt i kraft den 1. juli 2009. Dele af forslaget træder dog i kraft den 1. januar 2010, og et enkelt ændring træder i kraft den 1. april 2010, jf. nærmere nedenfor. Lovændringen indeholder 3 hovedelementer 1) Understregning og understøttelse af kommunalbestyrelsens ansvar 2) Mulighed for medlemmer af ældreråd og klageråd for at fraskrive sig diæter. 3) Målretning af habilitetsregler for medlemmer ad Ankestyrelsen og de sociale nævn Herudover indgår enkelte ændringer på andre områder. 1. Understregning og understøttelse af kommunalbestyrelsens ansvar Lovforslaget indeholder følgende ændringer af retssikkerhedsloven: – Fremhævelse af kommunalbestyrelsens ansvar i lovens formålsbestemmelse (§ 1). – Ophævelse af forbud mod, at den samlede kommunalbestyrelse kan behandle personsager på det sociale område (§ 17). – Præcisering af reglerne om kommunalbestyrelsernes behandling af praksisundersøgelser (§ 79 a) . – Præcisering af kommunalbestyrelsernes pligt til at fastsætte frister for sagsbehandlingen på de forskellige områder (§ 3). I formålsbestemmelsen i retssikkerhedslovens § 1 er understreget, at et af lovens formål er at fremhæve kommunalbestyrelsens ansvar for den kommunale opgave varetagelse på det sociale område. Forbuddet i den gældende lovs § 17 imod, at den samlede kommunalbestyrelse kan behandle sager om hjælp til enkeltpersoner, er ophævet fra 1. januar 2010. Ændringen indebærer, at det ikke længere er udelukket, at kommunalbestyrelsen i konkrete tilfælde kan behandle enkeltsager på det sociale område. Hermed bringes retstilstanden på det sociale område i overensstemmelse med det kommunale styrelsessystem i øvrigt. Samtidig er fastsat i lovens § 17, at sager om hjælp til enkeltpersoner på de lovområder, der er omfattet af retssikkerhedsloven, altid skal behandles for lukkede døre, hvis de behandles på et kommunalbestyrelsesmøde. I § 79a om kommunalbestyrelsens behandling af praksisundersøgelser er præciseret, at Ankestyrelsen eller det nævn, der har foretaget en praksisundersøgelse, kan beslutte, at kommunalbestyrelsen skal orientere Ankestyrelsen eller nævnet om kommunalbestyrelsens behandling af praksisundersøgelsen og herunder om, hvilke foranstaltninger undersøgelsens resultater har givet anledning til. Ankestyrelsen eller nævnet kan fastsætte en frist for denne orientering. Lovændringen træder i kraft den 1. januar 2010. Den gældende pligt for kommunalbestyrelsen til at fastsætte serviceniveau for sagsbehandlingstiden på de enkelte sagsområder er præciseret ved en ændring af lovens § 3, stk. 2. Lovændringen træder i kraft den 1. april 2010. Af den ændrede bestemmelse fremgår udtrykkeligt, at kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder skal fastsætte og offentliggøre generelle frister for, hvor lang tid der må fra modtagelsen af en ansøgning om en ydelse et område er modtaget, til der skal være truffet afgørelse i sagen. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. En kommunalbestyrelse skal efter bestemmelsen fastsætte frister for alle relevante sociale sagsområder. Det gælder dog ikke, hvis der i lovgivningen er fastsat en særskilt frist på det pågældende område. En kommunalbestyrelse kan fastsætte en eller flere frister for det enkelte sagsområde og er ikke forpligtet til kun at fastsætte én frist for det enkelte sagsområde. Der kan ikke under et fastsætte én frist for samtlige sociale sagsområder. Der er imidlertid intet til hinder for, at en kommunalbestyrelse kan fastsætte samme sagsbehandlingstid for flere forskellige sagsområder. Det er overladt til de enkelte kommunalbestyrelser at inddele afgørelsessager på det sociale område i hensigtsmæssige sagsbehandlingsområder. Ved lovændringen er herudover præciseret, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre de fastsatte sagsbehandlingsfrister. Det er overladt til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvordan offentliggørelsen skal ske. 2. Mulighed for medlemmer af ældreråd og klageråd for at fraskrive sig diæter Ved en ændring af lovens §§ 33 og 36 har medlemmer af kommunale ældreråd samt ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer af kommunale klageråd fået mulighed for at fraskrive sig modtagelsen af diæter for arbejdet i rådene, da dette i enkelte tilfælde kan have betydning for størrelsen af de pågældendes sociale ydelser. Ændringen har virkning for diæter vedrørende møder, der afholdes efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2009. Indenrigs- og Socialministeren vil ved en ændring af retssikkerhedsbekendtgørelsen indføre en tilsvarende fraskrivelsesmulighed af diæter for medlemmer af kommunale handicapråd. 3. Målretning af habilitetsregler for medlemmer ad Ankestyrelsen og de sociale nævn Habilitetsreglerne for medlemmer af de sociale nævn og Ankestyrelsen (§§ 47, 52 og 54) er ændret, således at medlemmer, der er ansat i en kommune eller medlemmer af en kommunalbestyrelse ikke kan deltage i sager, der vedrører den kommune, hvor den pågældende er ansat eller medlem af kommunalbestyrelsen. Med lovændringen får bl.a. kommunalt ansatte på det sociale område mulighed for at blive udpeget som medlemmer af de sociale nævn og Ankestyrelsen og deltage i behandlingen af sager vedrørende andre kommuner end den kommune, de er ansat i. 4. Øvrige ændringer Ud over et antal redaktionelle ændringer indeholder lovforslaget følgende andre forslag: – Præcisering af reglerne om opholdskommune – Midlertidig opholdskommune ved pleje af døende uden for den døendes opholdskommune. Ved en ændring af overskriften til § 9 om opholdskommune er præciseret, at bestemmelsen ikke udelukkende gælder personer, der er fyldt 18 år. De almindelige bestemmelser i § 9 kan også anvendes i forhold til personer under 18 år, når det ikke er i strid med de særlige regler i § 9 a om personer under 18 år. De almindelige bestemmelser i § 9, stk. 1-5, gælder således f.eks. ved fastlæggelsen af opholdskommunen for en ung under 18 år, der har selvstændig opholdskommune efter § 9 a, stk. 3 eller stk. 5. I § 9 b er fastsat, at døende, der plejes af nærtstående med plejevederlag i en anden kommune end den døendes opholdskommune, har ret til personlig og praktisk hjælp i den kommune, hvor plejeforholdet finder sted. Dette gælder, uanset om hjælp forinden er bevilget af opholdskommunen. Afgørelsen om hjælp træffes af plejekommunen i forhold til det lokale serviceniveau. Plejekommunen har ret til refusion af udgifterne til hjælpen fra den døendes plejekommune. Lovforslaget som vedtaget ved 3. behandlingen vedlægges som bilag. Ændringsloven kan også ses på ministeriets portal – www.vfm.dk – under lovstof og på Folketingets hjemmeside – www.ft.dk – under dokumenter, lovforslag. Indenrigs- og Socialministeriet, den 14. april 2009 Eva Pedersen Bilag 1 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 14. april 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service (Præcisering af kommunalbestyrelsens ansvar, diæter, inhabilitet m.v.) § 1 I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af 3. september 2008, som ændret ved § 11 i lov nr. 434 af 8. maj 2006, foretages følgende ændringer: 1. I § 1 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer: »2) fremhæve kommunalbestyrelsens ansvar for kommunens opgavevaretagelse på det sociale område,«. Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5. 2. I § 3, stk. 1, § 4, 2. pkt., § 5, 1. og 2. pkt., § 5 a, stk. 1 og 3, § 12 a, stk. 5 og 6, og § 14 ændres »Kommunen« til: »Kommunalbestyrelsen«. 3. § 3, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.« 4. I § 5 a, stk. 2, § 6, § 7, stk. 1, 1. pkt., § 7 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 44, stk. 1-3, § 62, § 63, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 3. pkt., og § 72, stk. 2, 2. pkt., ændres »kommunen« til: »kommunalbestyrelsen«. 5. I § 5 a, stk. 3, § 7, stk. 2, og to steder i § 60, stk. 1, ændres »kommunens« til: »kommunalbestyrelsens«. 6. I § 5 a, stk. 4, og overskriften til § 15 ændres »Kommunens« til: »Kommunalbestyrelsens«. 7. Overskriften til § 9 affattes således: »Almindelige bestemmelser«. 8. I § 9 b, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Døende, for hvem der efter § 119 i lov om social service udbetales plejevederlag i en anden kommune end opholdskommunen, har efter § 83 i lov om social service ret til personlig og praktisk hjælp i den kommune, hvor plejeforholdet finder sted, uanset om hjælp forud herfor er blevet bevilget af opholdskommunen.« 9. I § 12 a, stk. 1, 1. pkt., udgår », jf. § 2, stk. 4«. 10. I § 12 c, 1. pkt., og § 12 d, 1. pkt., ændres »kommuner« til: »kommunalbestyrelser«. 11. I § 12 d, 2. pkt., og § 45, stk. 2, 1. pkt., ændres »kommunerne« til: »kommunalbestyrelserne«. 12. § 17 med tilhørende overskrift affattes således: »Behandling af personsager på et møde i kommunalbestyrelsen § 17. Behandles en sag om hjælp til enkeltpersoner af kommunalbestyrelsen på et møde, skal sagen behandles for lukkede døre.« 13. § 19, stk. 3, ophæves. Stk. 4 bliver herefter stk. 3. 14. § 21, stk. 1, affattes således: »Velfærdsministeren fastsætter forretningsordenen for børn og unge-udvalget. Velfærdsministeren kan i forretningsordenen bemyndiges til at dispensere fra kravet i § 19, stk. 2, om, at der for hvert medlem udpeges en stedfortræder.« 15. I § 33 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Et medlem af ældrerådet er ikke forpligtet til at modtage diæter eller udgiftsgodtgørelse, der tilkommer den pågældende efter stk. 3.« 16. I § 36 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Et medlem af klagerådet er ikke forpligtet til at modtage diæter eller udgiftsgodtgørelse, der tilkommer den pågældende efter stk. 2.« 17. I § 37 a, stk. 3, 1. pkt., § 45, stk. 2, 1. pkt., § 50 a, stk. 2, nr. 4, § 50 a, stk. 6, § 52, stk. 1, nr. 5, og § 81, nr. 5, ændres »De Samvirkende Invalideorganisationer« til: »Danske Handicaporganisationer«. 18. I § 43, stk. 3, 2. pkt., ændres »for en kommune eller en region« til: »for en kommunalbestyrelse eller et regionsråd«. 19. I § 44 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Det sociale nævn træffer afgørelser og pålægger kommunalbestyrelsen at træffe og gennemføre afgørelser efter § 65 i lov om social service.« 20. I § 45, stk. 3, 3. pkt., udgår »og medlemmer af udvalg efter § 17«. 21. § 47 affattes således: »§ 47. Et medlem af et socialt nævn kan ikke deltage ved behandling af sager vedrørende en kommune, hvor den pågældende er ansat eller er medlem af kommunalbestyrelsen.« 22. Kapitel 8 ophæves. 23. I § 50 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Ankestyrelsen træffer afgørelser og pålægger kommunalbestyrelsen at træffe og gennemføre afgørelser efter § 65 i lov om social service.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4. 24. I § 50 a, stk. 10, indsættes efter »§ 53, stk. 1«: »og stk. 3, 2. pkt.« 25. I § 50 a indsættes som stk. 11: »Stk. 11. Sager omfattet af § 53, stk. 3, 1. pkt., skal behandles i et møde efter stk. 5.« 26. I § 52, stk. 2, nr. 2, ændres »nævn,« til: »nævn, eller«. 27. I § 52, stk. 2, nr. 3,ændres », eller« til: ».« 28. § 52, stk. 2, nr. 4, ophæves. 29. Efter § 53 indsættes: »§ 54. Et medlem af Ankestyrelsen kan ikke deltage ved behandling af sager vedrørende en kommune, hvor den pågældende er ansat eller er medlem af kommunalbestyrelsen.« 30. Overskriften til § 57 affattes således: »Beslutninger, der træffes af 1 ankechef«. 31. I § 57 indsættes som nr. 3: »3) Om klage over en afgørelse om botilbud efter kapitel 20 i lov om social service kan tillægges opsættende virkning, jf. § 72, stk. 4.« 32. I § 72, stk. 1, ændres »stk. 2-5 og 7« til: »stk. 2-6«. 33. I § 72, stk. 3, ændres »§ 76, stk. 2, stk. 3, nr. 1« til: »§ 76, stk. 3, nr. 1«. 34. § 72, stk. 6, ophæves. Stk. 7-9 bliver herefter stk. 6-8. 35. I § 77 ændres »kommunernes« til: »kommunalbestyrelsernes«. 36. I § 79 a indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Ankestyrelsen eller det nævn, der har foretaget en undersøgelse som nævnt i stk. 1, kan beslutte, at kommunalbestyrelsen skal orientere styrelsen eller nævnet om kommunalbestyrelsens behandling, herunder om, hvilke foranstaltninger undersøgelsens resultater har givet anledning til. Styrelsen eller nævnet kan fastsætte en frist for denne orientering.« 37. I § 82 og § 83, stk. 1 og 2, ændres »Kommunerne« til: »Kommunalbestyrelserne«. 38. I § 82 ændres »regionerne« til »regionsrådene«. § 2 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008, som ændret ved § 10 i lov nr. 434 af 8. maj 2006, § 15 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, § 9 i lov nr. 346 af 18. april 2007, § 1 i lov nr. 549 af 17. juni 2008, lov nr. 1118 af 26. november 2008, § 151 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og lov nr. 1346 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer: 1. § 56, 2. og 3. pkt., ophæves. 2. I § 148, stk. 3,ændres »§ 9 a« til: »§§ 9 og 9 a«. § 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. § 1, nr. 12 og 13, og § 21, stk. 1, § 45 og § 79 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og ad*mi*ni*stra*tion på det sociale område som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs § 1, nr. 14, 20 og 36, samt § 56 i lov om social service som ændret ved denne lovs § 2, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2010. Stk. 3. § 3, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, træder i kraft den 1. april 2010. § 4 Stk. 1. § 33, stk. 4, og § 36, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15 og 16, har virkning for diæter vedrørende møder, der afholdes efter lovens ikrafttræden. Stk. 2. §§ 47 og 54 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lovs § 1, nr. 21 og 29, har virkning for møder i sociale nævn og Ankestyrelsen, der berammes efter lovens ikrafttræden. Stk. 3. § 79 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lovs § 1, nr. 36, har virkning for Ankestyrelsens og nævnenes undersøgelser af kommunernes praksis, der offentliggøres efter lovens ikrafttræden. Hilsen Peter(y) phhmw Bemærk venligst at indtil nu, bliver der brugt sætningen : ""Præcisering af kommunalbestyrelsernes pligt til at fastsætte frister for sagsbehandlingen på de forskellige områder"" Ankestyrelsen er i 2022 begyndt at bruge udtrykket: "kommunalbestyrelsen skal vedtage sagsbehandlingstider inden for alle lov-§§ hvor der falder en kommunal afgørelse"" hvilket ikke mere kan misfortolkes. |
DR har skrevet artikler om sagsbehandlingsfrister
Desværre er der tydeligt, at journalisterne og repræsentanter fra handicaporganisationer, endnu ikke forstå ånden og lovteksterne, men kommer med mange ubrugelige påstande.
Men bedøm selv, hvordan det går med overholdelse af Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 som Folketinget ved lov kræver skal overholdes, bakket om af Ombudsmanden. Jeg starter med konklusionen og oversætter Retssikkerhedsloven § 3 stk 2 til almindeligt dansk. RSL § 3 stk.2 vedtog Folketinget, ved lov tilbage i 1998, K10 fik RSL § 3 stk.2 skærpet i 2009 og i 2018 blev loven skærpet 3 x så selve lovgivningens tekst er 100% acceptabel og kan ikke mere misfortolkes til kommunernes egen fordel. Problemet består udelukkende at kommunerne alle 98 ikke overholder loven og at Ankestyrelsen Tilsynet ikke gør brug af deres sanktionsret, dagbøder etc ved ulovligheder. Det ved de 98 kommuner sammen med deres private interesseforening KL Kommunernes Landsforening at der i 2023 ikke findes konsekvenser af bevidste kommunale ulovligheder. Mon ikke, at de bevidste kommunale ulovligheder vil fortsætte? S.U. KONKLUSION af RSL § 3 stk.2 oversat til almindelig dansk, så alle forstår: Alle borgere i Danmark, som bliver ramt af sygdom, ulykke, familiens børn som ikke trives i skolen, udredning af autisme etc. De skal gå ind på Jeres personlige kommunes hjemmeside, hvor Jeres kommunalbestyrelsen skal oplyser Jer om, hvornår din ansøgning om hjælp, normalt afgøres. Det har Folketinget vedtaget ved lov. Ombudsmanden kræver, at disse vigtige frister er realistiske. Disse frister skal du kende til FØR du afsender en skriftlig ansøgning om hjælp EKSEMPEL fra en tilfældig kommune https://holbaek.dk/media/vwymkxag/sa...aadet-2022.pdf Check din personlige kommune, fordi at fristerne kan være forskellige fra kommune til kommune, hvor du skulle finde din kommunalbestyrelses vedtagne frister, hvor der skal falde en kommunal afgørelse. Det må aldrig være kommunale ansatte der fastsætter disse vigtige frister. Slut med beskrivelse af RSL § 3 stk.2 oversat til almindelig dansk sprog. ------------------------------§----------------------- Her er de artikler, som viser at hverken journalister eller repræsentanter fra handicaporganisationer endu ikke har viljen til at forstå RSL § 3 stk.2 1) https://www.dr.dk/nyheder/indland/la...e-fik-hun-svar Laura søgte om hjælp til at passe søn med handicap. Syv måneder senere fik hun svar Syv måneder er en klar ulovlighed, fordi politikerne i Aarhus kommunalbestyrelse har vedtaget følgende: “"Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre med børn med handicap (Lov om Social Service § 42). Sagsbehandlingsfrist: Tolv uger. Sagsbehandlingstid: Elleve uger.”” https://www.aarhus.dk/om-kommunen/so...ingsfrister/#3 Her skulle borgeren have klaget, når fristen var overskredet med een dag. Sagsbehandleren har pligt til at indhente alle relevante oplysninger til sagtens afgørelse samt varslet skriftlig om en overskridelse af den politisk vedtagne frist. En klar ulovlighed, som går igen i mange sager Forældre kan vente i månedsvis, før de ved, om de kan få tabt arbejdsfortjeneste til at passe børn, der er syge og mistrives. NEJ, alle borgerne skal vejledes om hvilket sagsbehandlingsfrist kommunalbestyrelsen har besluttet. Laura Braad Johansen blev ved med at vente på svar. Her skulle hun have klaget, men mangler overskud 25. juni 2021 havde hun søgt Aarhus Kommune om tabt arbejdsfortjeneste, så hun kunne få støtte til at gå hjemme og passe Villads på tre år. Sagsbehandleren skulle have skriftligt varskoet kvinde om en overskridelse og meddelt en ny dato hvor afgørelse skulle falde Sønnen har bilateral spastisk cerebral parese og forsinket motorisk og sproglig udvikling. Der betyder, at han går usikkert og kun kan sammensætte enkelte ord utydeligt. Laura Braad Johansen var presset økonomisk. Hun kunne ikke arbejde i hverdagene, fordi sønnen kun kunne være få timer i vuggestue og løbende skulle til fysioterapeut, ergoterapeut og på hospitalet. Fik hun tabt arbejdsfortjeneste, som i gennemsnit er omkring 17.000 kroner per måned, hvis forældre går hjemme fuld tid, ville der falde mere ro på økonomien. De seneste år har stadig flere forældre fået tilkendt tabt arbejdsfortjeneste. Udgifterne er på fire år steget med 600 millioner kroner, men der er ingen regler for, hvor lang tid det må tage at behandle sagerne. VRØVL og direkte fejlinformation. Det er udelukkende flertallet i en kommunalbestyrelse, som har ansvaret for at fastsætte en kommunes serviceniveau, aldrig en kommunal ansat. Retssikkerhed kaldes det. Sagen blev udskudt igen-igen-igen og igen Månederne gik for Laura Braad Johansen, uden at der blev truffet en afgørelse. Juni blev til september, og så fik hun at vide, at sagen var forsinket. I oktober fik hun igen at vide, at afgørelsen trak ud. I november var der samme besked, men der ville nok komme svar inden jul. Det gjorde der ikke, og Laura Braad Johansen fortæller, at hun gik i overlevelsesmode. Hun brugte sin opsparing, lånte lidt penge, og fik bedsteforældre eller venner til at passe Villads i weekender, så hun kunne få penge på kontoen ved at arbejde 06-23 på en tankstation. - Det var hårdt. Mit overskud var der ikke til Villads, og jeg havde enormt dårlig samvittighed. I stedet for at bruge kræfter på Villads, brugte jeg kræfter på at kontakte kommunen, siger hun. Laura Braad Johansen fortæller, at der både var bekymringer om sønnens handicap og økonomi. - Jeg har grædt mange gange alene, når jeg havde puttet ham. Her går en kommunes ansatte direkte ind og ødelægger en ung familie med deres ulovligheder imod Folketingets love. Ingen grænser for sagsbehandlingstiden Vrøvl. Kommunalbestyrelsen har jo vedtaget en frist for Tabt Arbejdsfortjeneste men mangler adskillige andre lov§§. Hvad en kommunalbestyrelse vedtager findes der ingen klagemulighed for. Naturligvis Når forældre søger om tabt arbejdsfortjeneste, er der ingen regler for, hvor langsomt sagen må behandles. Vrøvl, kommunalbestyrelsen har vedtaget præcis, hvornår der normalt skal falde en afgørelse. Hvis der undtagelsesvis mangler væsentlige oplysninger, Lægeerklæring Speciallægeerklæring eller andet væsentlig kan sagsbehandleren udsætte den oprindelige afgørelsesdato, men det skal være skriftligt og inden for den oprindelige vedtagne politiske frist. Kommuner sætter selv vejledende frister, som for eksempel er fire måneder i Horsens, Lolland, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk Kommuner. Vrøvl. Det er kommunalbestyrelsen som vedtager fristerne og er ikke vejledende. Fristerne inden for samme område, kan være forskellige fra kommune til kommune pga det kommunale selvstyre. Men de skal som udgangspunkt overholdes 100% Men mange kommuner aner ikke, hvor lang tid sagsbehandlingen faktisk tager. For eksempel kender hverken Aalborg, Odense, Esbjerg, Randers, Vejle eller Viborg Kommuner sagsbehandlingstiden, viser DR´s aktindsigt. Vrøvl. Kommunerne har pligt til at fører statestik med fristerne, fordi Folketingets Ombudsmand kræver, at fristerne skal være realistiske. Hvis en kommunes overholdelse af egne frister nærmer sig til 80 - 90% overholdes SKAL kommunalbestyrelsen foranledige at fristerne skal justeres fordi Ombudsmanden kræver at fristerne skal være realistiske. Folketinget vedtager ikke love, som kun skal overholdes i 80 - 90% af tilfældene. Men kommunerne bruger alle 80 - 90% som en devaluering af ånden i loven RSL § 3 stk2 Forældres økonomi presses, mens de venter på svar Danske Handicaporganisationer fortæller, at forældre presses økonomisk og er usikre, mens de venter på en afgørelse. Når forældre passer børn derhjemme, kan de hverken få dagpenge eller kontanthjælp, fordi de ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, men de kan heller ikke arbejde. Dermed risikerer de at stå helt uden indtægt. - Det kan gå ret hårdt ud over familiens økonomi. For nogle familier har det den konsekvens, at de går i stykker. Det ender med skilsmisse eller søskende bliver sat i baggrunden og vantrives, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer. Ja, med Danske Handicaporganisationer har desværre ikke fortolket RSL § 3 stk. 2 korrekt, mildes talt. Yderst uheldigt. Samme oplevelse har SIND. - Vi hører, hvordan forældre mister arbejdet og sygemelder sig, når det økonomiske grundlag forsvinder under dem. Hvis forældre ikke får tabt arbejdsfortjeneste rimeligt hurtigt, bliver situationen meget mere indgribende. Det er her og nu de mangler hjælp – ikke om fem eller seks måneder, siger Mia Kristina Hansen, formand for Sind. Det samme her med SIND, som tydeligvis ikke forstår loven, yderst beklageligt. Borgeren SKAL kende til og klage hvis en politisk sagabehandlingsfrist overskrides uden skriftlig varsel, med ny dato, hvor afgørelsen skal falde. Laura rykker for svar fire gange Da Laura Braad Johansen ikke har fået svar på sin ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste efter fem måneder rykker hun for svar den 29. november 2021. Og igen den 7. januar 2022. Og igen den 11. januar, hvor hun også klager over sagsbehandlingstiden. Og den 2. februar spørger hun nok engang, hvad der sker med hendes ansøgning? Efter knap syv måneder får hun tilkendt tabt arbejdsfortjeneste den 16. februar 2022. Kommunen skriver, at hun får udbetalt penge fra marts 2022. - Jeg synes ikke, at forløbet har været ok. Jeg søgte tabt arbejdsfortjeneste, fordi jeg havde behov for det. Ikke fordi jeg havde lyst, siger Laura Braad Johansen. Aarhus Kommune beklager, at det tog knap syv måneder at nå frem til en afgørelse. HVORFOR spørger journalisten ikke ind til de politiske frister, som ligger tilgængeligt på kommunens hjemmeside. Fordi journalisten ikke forstår lovgivningen, hvilket er for ringe. - Det er for lang tid, og vi plejer at gøre det hurtigere. Vi har stor forståelse for, at det har været frustrerende for Laura og hendes familie, siger Katrine Broby, der er afdelingsleder i familiecentret i Aarhus Kommune og peger på, at de fleste sager om tabt arbejdsfortjeneste afgøres inden for tre måneder. VRØVL, her mangler der dokumentation for en dårlig undskyldning Kommunalbestyrelsens vedtagne sagsbehandlingstid som de ansatte skal rette sig efter: https://www.aarhus.dk/om-kommunen/so...ingsfrister/#3 “"Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre med børn med handicap (Lov om Social Service § 42). Sagsbehandlingsfrist: Tolv uger. Sagsbehandlingstid: Elleve uger.”" Hvor lang tid venter forældre på svar? DR har søgt aktindsigt i, hvor lang tid det faktisk tager at behandle sager om tabt arbejdsfortjeneste i de ti største kommuner. I Frederiksberg var det 95 dage i 2022, mens tallet for København var 63 dage og i Aarhus 62 dage. Hverken Esbjerg, Odense, Randers, Vejle, Viborg eller Aalborg kan slå den faktiske sagsbehandlingstid op i deres systemer. DR har fået en stikprøve i sagsbehandlingstiden for 80 sager om tabt arbejdsfortjeneste i kommunerne. I gennemsnit tog sagerne lidt over to måneder at behandle, mens hver niende sag i stikprøven tog mere end fire måneder. Der er ingen retningslinjer for, hvor lang tid kommuner må bruge på en sag. Klager borgeren over afgørelsen kan sager tager halve og hele år, fordi kommunen igen skal se på sagen, som også skal forbi Ankestyrelsen, der også har ventetid. Præcis, kommunerne laver ofte småfejl i deres afgørelser fordi de med fordel ser at sagen havner ved Ankestyrelsen, som har lange, lovlige sagsbehandlingstider, som juristerne selv fastsætter alt efter hvor travlt de har MEN….. Folketinget ved præcis hvad kommunerne foretager sig og forsøger at stoppe den adfærd. Læs her: https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...---Hjemvisning “"Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser. ”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.” MEN OBS!!! Hvis en kommunalbestyrelse ikke vedtager sagsbehandlingsfrister for alle lov§§ bliver det en Gordisk knude, som ikke kan løsnes. Magten er taget fra Folketinget og tilbage til kommunernes forvaltninger. Derfor er samtlige 98 kommunalbestyrelser indklaget for Ankestyrelse for ikke at overholde RSL § 3 stk.2 fordi ingen af de 98 kommunalbestyrelse har vedtaget 100% alle frister iht RSL § 3 stk.2 Vi afventer svar fra Ankestyrelsen og Ombudsmandeen Derfor trak Lauras sag ud Den 25. oktober 2021 har Aarhus Kommune alt materiale fra vuggestue og Aarhus Universitetshospital til at behandle sagen, men den endelige afgørelse træffes først i februar 2022. Ifølge afdelingsleder Katrine Broby tog sagen lang tid på grund at en indviklet beregning, og fordi sagsbehandleren var syg. VRØVL Sygdom, dødsfald i slige sager må aldrig bruges som begrundelse for ikke at overholde RSL § 3 stk 2 og de ansatte glemmer, at de har pligt til at indhente alle relevante oplysninger til sagens afgørelse, inden for den politisk vedtagne frist på 12 uger Det kræver Folketinget. Hvilke konsekvenser har det haft for Aarhus Kommune, at det har taget syv måneder at behandle sagen? - Konsekvensen ligger primært hos Laura. Det er en frustrerende situation at være i, og det beklager vi. Konsekvensen for Aarhus Kommune er, at vi selvfølgelig tager ved lære af det her forløb, siger Katrine Broby. VRØVL, kommunen har sparet en sum på de uger som er overskredet iht RSL § 3 stk.2 som egentlig skulle være med tilbagevirkende kraft til den hårdt ramte familie Afdelingslederen fortæller, at Aarhus Kommune gerne så, at det blev enklere at tilkende tabt arbejdsfortjeneste, så processen gik hurtigere. Vrøvl. Reglerne og lovgivninger er i dag 100% i orden og kan ikke mere misfortolkes. I dag skal sagsbehandlere undersøge om barnet har nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau og indhente oplysninger fra for eksempel skole, daginstitution, sygehusvæsen og forældre. JA, men Folketinget kræver at indhentelse af alle relevante oplysninger skal indhentes inden for den politisk vedtagne frist Samtidig ser kommunen på, om det er bedst at passe barnet derhjemme og endeligt skal der laves en beregning af tabt arbejdsfortjeneste. Hvert skridt tager tid. Vrøvl de ansatte SKAL sagsbehandle færdigt inden for den politisk vedtagne frist. - Det tager tid at behandle sagerne, fordi der er så mange ting, man skal omkring. Jeg tænker ikke, at det drejer sig om mangel på ressourcer, siger Katrine Broby Vrøvl. Hvis de ansatte har for travlt og dårligt arbejdsmiljø skal de tage problemerne op i Samarbejdsudvalget og ikke tørre deres problemer af med ulovligheder imod en ung familie med de alvorlige beskrevne diagnoser 2) https://www.dr.dk/nyheder/indland/fl...ller-mistrives Flere forældre opgiver job for at passe børn, der er syge eller mistrives Når børn ikke kan være i skole og daginstitution, går forældre hjemme. Det betyder milliardregning til kommuner. Over 15.000 forældre kan ikke arbejde, fordi deres børn er syge, har et handicap eller mistrives og ikke kan komme i skole. Mens forældrene går hjemme for at passe børn, skyder udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste i vejret. Naturligvis I 2021 fik forældre 1,6 milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste. Det er rundt regnet 610 millioner kroner mere end i 2017, viser tal fra Danmarks Statistik. Når flere forældre får tabt arbejdsfortjeneste, skyldes det blandt andet, at flere børn ikke magter at komme i skole. Skolereformen er et alvorligt fejlskud med store konsekvenser for handicappede børn Det vurderer Mikael Thastum, der er professor i psykologi på Aarhus Universitet og forsker i skolefravær. - Det tyder på, at mange børn med særlige behov ikke trives i skolen, i og med at de ikke vil komme i skolen. Det er en desperat situation som forældre at skulle være hjemme, fordi ens barn ikke kan være i skolen, siger han og understreger, at skolefravær er dyrt for samfundet. En udredning for et barn med mistanke om autisme, ADHD, koster en lille bondegård, men en undladelse af en udredning koster et Kejseriget, men det er jo en anden kasse så vi forsætter med dette vanvid, Bemærk her at handicappede skolebørn er ikke underlagt RSL § 3 stk.2 Læs de svar jeg har modtaget og forstå vanviddet her: https://www.k10.dk/showpost.php?p=373864&postcount=2 Mister børn lang tids skolegang, risikerer de aldrig at få en uddannelse og har ringere chancer for at få et job. Mikael Thastum peger på, at skolevægring og -fravær er stigende. Efter corona-epidemien har nogle børn med eksempelvis autisme, ADHD og angst haft svært ved at komme tilbage i skole. Skolefravær rammer bredt, og også børn med depression og andre tegn på mistrivsel har meget fravær, oplyser professoren. Hvad er tabt arbejdsfortjeneste? Forældre kan søge om tabt arbejdsfortjeneste, hvis de ikke kan passe et job, fordi de har et barn med et betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau. Det kan fx være, at barnet har stort behov for pleje eller har smerter, anfald eller så få kræfter, at barnet ofte ikke kan være i dagtilbud eller skole. Tabt arbejdsfortjeneste beregnes ud fra forældrenes tidligere indtægt og kan højst være på rundt regnet 33.063 kroner om måneden. Men i gennemsnit får forældre på tabt arbejdsfortjeneste dog omkring 17.000 kroner per måned, hvis de går fuld tid derhjemme, viser tal fra Danmarks Statistik. KL (Kommunernes Landsforening), København og Odense Kommuner har tidligere vurderet, at flere forældre er på tabt arbejdsfortjeneste, fordi børn ikke kommer i skole. Samme oplevelse har Aarhus Kommune. Vær opmærksom på at KL Kommunernes Landsforening er en privat interesseforening som udelukkende varetager forvaltningens interesser og stemmer imod når Folketinget ønsker at give mere retssikkerhed til de ramte familier. - Vi ser meget skolefravær som årsag til, at vi er nødt til at hjælpe familier i en periode med tabt arbejdsfortjeneste, siger Katrine Broby, afdelingsleder i Familiecentret i Aarhus Kommune. VRØVL. Der findes familier som modtager Tabt Arbejdsfortjeneste i årevis og har passet deres børn under særdeles vanskelige forhold Signe går hjemme på fuld tid Signe Skou Nautrup fra Langå nær Randers går hjemme, fordi hendes søn fik angst og siden er udredt for autisme og OCD. I dag kan Isak gå i specialskole tre timer fire dage om ugen. Signe Skou Nautrup er uddannet socialrådgiver, men får støtte til at gå hjemme. - Jeg havde ikke set, at jeg skulle tage en uddannelse og gå hjemme. Det er ikke en fest, men så hårdt. Jeg ved ikke, hvad vi skulle gøre uden tabt arbejdsfortjeneste. Vores familie ville falde fra hinanden, siger hun. Isak er overfølsom over for støj, så mens sønnen er i skole, sørger Signe Skou Nautrup for at støvsuge, kværne kaffe, piske fløde eller andre ting, der larmer. Bliver Isak presset og fortvivlet, kan han råbe, sparke eller slå. Andre gange bryder tvangstankerne frem, så han siger det samme fem gange i træk, laver remser eller bliver ved med at vaske hænder. Signe Skou Nautrup oplever, at specialskolen, hvor Isak går, er presset. - Der er ikke personale nok til at imødese børnenes behov. Det er ikke personalet, den er galt med. Det er pengene. Jeg ville ønske, at Isak kunne gå mere i skole, så han kunne lære noget, siger hun og tror, at Isak kunne holde til at være mere i skolen, hvis tilbuddet var bedre. Og hvis sønnen trives, ville hun have mulighed for at arbejde på deltid. Forældre venter og venter Professor Mikael Thastum mener, at inklusionen, hvor flere børn skulle rummes i folkeskolen, delvist er slået fejl. - Når flere forældre er nødt til at gå hjemme og passe på deres børn, er det fordi, der er nogle, som ikke gør det godt nok. Vi giver ikke nok hjælp til de her børn og familier. Vi sikrer ikke i tilstrækkelig grad, at de har et skoletilbud de kan være i, trives i og lære i, siger han. Danske handicaporganisationer og SIND mener, at der går for længe, før børn og unge får støtte og nødvendige specialtilbud. Ja, men så vejled dog familierne - Der går ofte rigtig lang tid, før barnet og den unge har fået hjælp og er blevet udredt. Derfor tager det også lang tid at komme sig, før familien er stabiliseret, så mor og far kan arbejde igen, siger Mia Kristina Hansen, der er formand for SIND. VRØVL. Hvis kommunerne overholdt lovgivningen kendte alle til datoen hvornår hjælpen kommer Mikael Thastum peger på, at skolefravær er komplekst. Løsninger er både, at lærere i folkeskolen har mere viden om børn med særlige behov og mulighed for at tage de rette hensyn i undervisningen. Samtidig skal der være ressourcer i special- og normalklasser og hjælp til de enkelte familier. Kommunernes Landsforening er enig i, at det er vigtigt, at børn med udfordringer får de rette skoletilbud, så børnene ikke får skolevægring, og forældrene må gå hjemme. Det var godt nok en positiv udmelding, mon den ændre forholdende? Men mange kommuner er presset økonomisk og har været nødt til at skære ned på tilbud det seneste år, oplyser borgmester Helle Gade (S), der er næstformand for KL's socialudvalg. Hver gang politikere og ansatte fra KL debatterer kræver de flere penge som de godt ved, at de ikke får. - Det bliver en ond spiral, som vi kommer ind i. Den er svær at bryde, men det skal vi have gjort, for ellers kommer vi ikke ud ad den, siger hun. Byråd undersøger skolefraværet Signe Skou Nautrup bor i Randers Kommune, som er én af de kommuner, der har en kraftig stigning i forældre på tabt arbejdsfortjeneste. Byrådet er ved at undersøge, hvad forklaringen kan være og evaluerer specialområdet. - Det er altid bekymrende, når børn ikke går i skole. Vi er gået i gang med at kigge på mulige mekanismer og årsager til skolefravær og skolevægring, siger Lise-Lotte Leervad Larsen (S), der er formand for skole- og uddannelsesudvalget. Tal med forældre som har stor viden og erfaring. De er eksperter i eget liv. Kommunen oplyser, at Isak i efteråret 2021 begyndte på den mest specialiserede skole i Randers, og der ligger en plan for, hvordan han gradvist kan komme mere i skole igen. 3) https://www.dr.dk/nyheder/indland/or...jdsfortjeneste Organisationer: Forældre må ikke syltes, når de søger tabt arbejdsfortjeneste NEJ, men det gør de alligevel, fordi kommunerne ikke modtager en form konsekvens af Tilsynet når de bevidst ikke overholder loven og ikke giver forældre Vejledning Der er ingen regler for, hvor lang tid forældre må vente på svar, når de søger hjælp til at passe børn, der er syge og mistrives. Danske Handicaporganisationer og SIND mener, at der bør være regler for, hvor længe forældre må vente på svar, når de søger tabt arbejdsfortjeneste. VRØVL. Der findes ganske fin lovgivning på området. Se for Pokker på kommunernes hjemmeside. EKSEMPEL på en kommune som har viljen: https://holbaek.dk/media/vwymkxag/sa...aadet-2022.pdf Det fortæller organisationerne efter, at DR har afdækket, hvordan det tog syv måneder, før Laura Braad Johansen fik at vide, at hun havde ret til støtte til at passe sin søn på tre år, der har bilateral spastisk parese. DR har intet afdækket overhovedet, men har holdt en mikrofon og intet andet. Moren blev presset økonomisk og psykisk, mens sagen trak ud måned efter måned efter måned. Og det er ikke et særsyn med lange sagsbehandlingstider, oplever Danske Handicaporganisationer og SIND. NEJ her taler vi om års sagsbehandlingstid, fordi borgerne er kørt trætte og har ikke ressourcerne til at klage og bliver ejheller vejledt idet. Har netop modtaget dette i dag fra Ombudsmanden LÆS https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...agevejledning/ “"Vigtigt at sikre korrekt klagevejledning”" - Det er utroligt belastende at vente på en afgørelse og skulle dokumentere alle de ting, der i dag skal dokumenteres. Det er enormt stressfyldt. Det har den konsekvens, at nogle familier går i stykker. For nogle familier ender det med skilsmisse eller søskende bliver sat i baggrunden og vantrives, siger Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer. Det er kommunens pligt at indhente alle relevante oplysninger til sagens afgørelse Hvad er tabt arbejdsfortjeneste? Forældre kan søge om tabt arbejdsfortjeneste, hvis de ikke kan passe et job, fordi de har et barn med et betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau. Det kan fx være, at barnet har stort behov for pleje eller har smerter, anfald eller så få kræfter, at barnet ofte ikke kan være i dagtilbud eller skole. Tabt arbejdsfortjeneste beregnes ud fra forældrenes tidligere indtægt og kan højst være på rundt regnet 33.063 kroner om måneden. Men i gennemsnit får forældre på tabt arbejdsfortjeneste dog omkring 17.000 kroner per måned, hvis de går fuld tid derhjemme, viser tal fra Danmarks Statistik. Kommuner aner ikke, hvor lang deres sagsbehandling er I dag er der ingen retningslinjer for, hvor lang tid kommuner må bruge på at behandle sager om tabt arbejdsfortjeneste. Kommuner sætter selv vejledende frister, som for eksempel er fire måneder i Horsens, Lolland, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk Kommuner. VRØVL. Kommunalbestyrelsen skal vedtage en frist for Tabt Arbejdsfortjeneste Men mange kommuner aner ikke, hvor lang tid sagsbehandlingen faktisk tager. For eksempel kender hverken Aalborg, Odense, Esbjerg, Randers, Vejle eller Viborg Kommuner sagsbehandlingstiden, viser DR´s aktindsigt. Vrøvl. Det skal kommunalbestyrelsen have kendskab til fordi de skal kende til om deres vedtagne sagsbehandlingsfrister er realistiske. Ref Ombudsmandens krav Danske Handicaporganisationer repræsenterer 35 handicaporganisationer og ønsker, at Christiansborg sætter en fast sagsbehandlingstid for sagerne, så kommuner ikke sylter sager, når forældre søger om tabt arbejdsfortjeneste. Vrøvl. Folketinget giver aldrig slip på kommunernes selvstyre, som de selv bestemmer deres serviceniveau HVORFOR kun på Tabt Arbejdsfortjeneste, der findes mange andre vigtige lov§§. Nej, loven er god og præcis, men overholdes ikke, fordi der ikke findes KONSEKVENSER af bevidste kommunale ulovligheder, som skal stoppes. Borgerne skal lærer at klage. Samtidig ønsker organisationen, at kravet til dokumentation, der kan tage lang tid, bliver mindre. Det kunne ske ved at bruge tro og love-erklæringer eller lave en mere automatisk beregning af, hvilken støtte forældre har ret til. SPØRGSMÅL: Hvorfor har journalister og handicaporganisationer ikke for længst søgt om aktindsigt i, om hvor mange kommuner bruger “Tro og Love erklæringer" - Vi kunne godt gøre kravet til dokumentation mindre. Jeg ville hjælpe familier fremfor kontrol, siger Thorkild Olesen. Landsforeningen SIND så også gerne, at familier hurtigere fik en kompensation, når de ikke kan arbejde, fordi de går hjemme, mens en søn eller datter er syg eller mistrives. SIND check Jeres egen kommunes sagsbehandlingsfrister og klag hvis de er mangelfulde og dermed ulovlige - Hvis man ikke får tabt arbejdsfortjeneste rimeligt hurtigt, så kan familier gå i opløsning. Forældre kan miste arbejdet, og barnet få det værre. I ventetiden bliver situationen meget mere indgribende, mener Mia Kristina Hansen, der er formand for SIND. Kommuner ønsker mindre dokumentation Aarhus Kommune beklager, at det tog syv måneder at behandle sagen om tabt arbejdsfortjeneste for Laura Braad Johansen og peger på, at de fleste sager afgøres inden for tre måneder. Kommunen så gerne, at det blev enklere at tilkende tabt arbejdsfortjeneste. Det ville også speede processen op. - Det tager tid at behandle sagerne, fordi der er så mange ting, man skal omkring, siger Katrine Broby, der er afdelingsleder i kommunen. VRØVL Hvor lang tid venter forældre på svar? DR har søgt aktindsigt i, hvor lang tid det faktisk tager at behandle sager om tabt arbejdsfortjeneste i de ti største kommuner. I Frederiksberg var det 95 dage i 2022, mens tallet for København var 63 dage og i Aarhus 62 dage. Hverken Esbjerg, Odense, Randers, Vejle, Viborg eller Aalborg kan slå den faktiske sagsbehandlingstid op i deres systemer. DR har fået en stikprøve i sagsbehandlingstiden for 80 sager om tabt arbejdsfortjeneste i kommunerne. I gennemsnit tog sagerne lidt over to måneder at behandle, mens hver niende sag i stikprøven tog mere end fire måneder. Der er ingen retningslinjer for, hvor lang tid kommuner må bruge på en sag. Klager borgeren over afgørelsen kan sager tager halve og hele år, fordi kommunen igen skal se på sagen, som også skal forbi Ankestyrelsen, der også har ventetid. VRØVL, Det er kommunalbestyrelsen som bestemmer hvornår der skal falde en afgørelse. PUNKTUM Kommunernes Landsforening vil også gerne se på, om nogle former for dokumentationer unødvendige og bør fjernes. KL mener som udgangspunkt, at det kan være en god idé, hvis der kom en fast grænse for, hvor lang tid det må tage at behandle sager om tabt arbejdsfortjeneste. Det ved KL udemærket at det ikke sker Men hvis Folketinget satte en grænse, skulle der følge penge med, så kommunerne kunne følge de nye krav, understreger borgmester Helle Gade (S), der er næstformand for KL´s socialudvalg. KL foreslår aldrig noget positivt uden at de også kræver penge, som de godt ved ikke bliver bevilget. 4) https://www.dr.dk/nyheder/indland/ko...lper-boern-med Kommuner får kritik for at bruge 'hjemmelavedemetoder', når de hjælper børn med mistrivsel Der er masser af erfaring, når det handler om, hvordan man skal behandle børn med mistrivsel. Men de bliver ikke brugt nok, mener ekspert og organisationer. Kommuner bruger for ofte tilfældige løsninger, når børn i skolerne bliver ramt af mistrivsel. I stedet bør de i højere grad gøre brug af metoder, man ved virker, og som har veldokumenteret effekt. Det mener Bjørn Holstein, der er professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed under Syddansk Universitet. - Der findes udmærkede programmer, som kan hjælpe børn, der har begyndende mentale helbredsproblemer. Det er mit indtryk, at det er lidt tilfældigt, hvad der bliver brugt. Det er ikke altid, at kommunerne vælger de bedste metoder til at hjælpe børn og familier, siger han. Som DR i går kunne fortælle, har over 15.000 forældre følt sig nødsaget til at stoppe med at arbejde for i stedet at passe deres børn, fordi børnene - blandt andet på grund af mistrivsel - ikke går i skole. Det medfører, at mange forældre søger om tabt arbejdsfortjeneste i den kommune, de bor i, og dermed risikerer kommunerne også større udgifter der. Tabt arbejdsfortjeneste Forældre kan søge om tabt arbejdsfortjeneste, hvis de ikke kan passe et job, fordi de har et barn med et betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau. Det kan for eksempel være, at barnet har stort behov for pleje eller har smerter, anfald eller så få kræfter, at barnet ofte ikke kan være i dagtilbud eller skole. Tabt arbejdsfortjeneste beregnes ud fra forældrenes tidligere indtægt og kan højst være på rundt regnet 33.063 kroner om måneden. Men i gennemsnit får forældre på tabt arbejdsfortjeneste dog omkring 17.000 kroner per måned, hvis de går fuld tid derhjemme, viser tal fra Danmarks Statistik. I 2021 fik forældre 1,6 milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste. Det er rundt regnet 610 millioner kroner mere end i 2017, viser tal fra Danmarks Statistik. Bjørn Holstein mener, at færre forældre kunne føles sig tvunget til at blive hjemme, hvis børnene hjulpet hurtigere og bedre med tiltag, der er videnskabeligt undersøgt. Har for travlt til at dykke ned i det, der virker Bjørn Holstein har været med til at gennemgå, hvordan man forebygger metale helbredsundersøgelser blandt børn. Det skete, da han var formand for en arbejdsgruppe under Vidensråd for Forebyggelse. Her lavede man også en gennemgang af, hvad der har dokumenteret virkning. Samtidig undersøgte man 40 kommunale indsatser på børne- og ungeområdet. I ni af de indsatser, man undersøgte, var der var der ingen dokumentation for effekten. Syv af dem var der kun begrænset dokumentation, mens der i 24 indsatser var dokumentation for effekt. Bjørn Holstein vurderer, at nogle kommuner blot gør, som de plejer, når et barn rammes af mistrivsel. En anden grund kan være, at kommunerne og skolerne har for travlt til at sætte sig ind i de resultater, som blandt andet arbejdsgruppen har konkluderet virker. Når kommunerne og skolerne ikke gør brug af tiltag med dokumenteret effekt og gør, hvad de selv mener er bedst, så risikerer det at gå ud over børnene og forældrene. - Det er spild af tid og penge, hvis man tror, man kan løse det med hjemmelavede metoder og ikke hjælper de børn og forældre, der har brug for det. For det er svært at udvikle sådanne programmer og stille videnskabelige forsøg op, så man kan se, om de virker, siger han. Organisation: En ensretning skaber tryghed for børnene I Center for ADHD, der blandt andet yder rådgivning for personer med ADHD og pårørende, er man enig i, at kommunerne i for høj grad afprøver for mange ting i stedet for at gøre mere brug af de såkaldt evidensbaserede løsninger. Samtidig er der brug for en ensretning blandt eksempelvis lærerne, så der bliver skabt tryghed for det enkelte barn. Det fortæller Marie Stegger, der er centerchef i Center for ADHD. - Desværre sker det ofte, at børnene oplever, det, der svarer til at have fem forskellige chefer på én dag. Matematiklæreren vil have det på én måde. Dansklæreren på en anden måde, og i madlavning er det nogle helt andre regler, der gælder, siger hun. Hun mener, det allerede står klart, hvad det er, der virker, og at den viden i højere grad skal ud i praksis og i uddannelserne af lærere og pædagoger. Brian Andersen, der er formand for Landsforeningen Autisme, peger også på, at skolerne og kommunerne har for lidt viden, selvom der foruden rapporterne fra Vidensråd for Forbyggelse også er tilgængelig viden på rådgivningsorganisationen VISO under Socialstyrelsen. Den manglede viden medfører blandt andet, at børn risikerer at vente år, inden de bliver udredt, mens forældrene må blive hjemme. - Jeg er helt sikker på, at der ville være langt færre børn med ufrivilligt skolefravær, hvis man havde den fornødne viden i folkeskolen, siger han. Forsker: Brug for en national strategi For at vende udviklingen mener Bjørn Holstein, der har forsket i børns sundhed, at der er brug for en national strategi, så man sikrer, at kommunerne finder de metoder, der virker. - Jeg synes, vi skal satse på, at der er valgfrihed mellem de gode metoder og ikke valgfrihed på effektløse metoder, siger Bjørn Holstein. Blandt to kommuner, som DR har talt med, er der dog ikke stor lyst til mere ensretning. I Faaborg-Midtfyns Kommune medgiver Lea Haahr (løsgænger), der er formand for Opvækst- og Læringsudvalget, at man stadig famler for at finde den bedste løsning og derfor har brug for hjælp. Men det er ikke hendes indtryk, at det er tilfældigt, hvilke tiltag Faaborg-Midtfyns Kommune gør brug af. - Vi har lige haft samlet vores daginstitutioner og skolevæsen, o g der var rigtig mange gode løsninger, som vi delte internt for at forhindre mistrivsel. Jeg oplever en meget høj faglighed og videbegærlighed, siger hun. Desuden peger hun også på, at det hver gang er en individuel løsning, der skal til. - Der er ikke en one size fits all-løsning. Hver eneste gang er det en individuel problematik, siger hun. I Assens Kommune mener formanden for Børn- og Familieudvalget, Pia Offer Madsen (V), at det er godt, der er opmærksomhed på problemet. - Men samtidig bliver jeg altid bekymret, når nogle vil ensrette vores opgaver i kommunerne. Jeg synes ikke nødvendigvis, det handler om at gøre tingene ens. Ofte bunder det i, at der mangler ressourcer til at løse opgaven, og det tror jeg også er tilfældet her, siger hun. DR har forsøgt at få en kommentar fra Kommunernes Landsforening (KL), men de har ikke kunnet stille op til interview. I stedet har KL sendt et skriftligt svar: - Det er helt afgørende, at vi benytter den allerede eksisterende viden på området – og det er min klare opfattelse, at rigtige mange kommuner gør det. Men det er selvfølgelig vigtigt, at man hele tiden er opmærksom på ny evidens, og derfor vil vi også fra KL skubbe til, at vi bliver endnu bedre til at dele viden på tværs af landet, lyder det blandt andet i svaret fra Peter Pannula Toft, børn- og skolechef i KL. Bilag af Peter Hansen Den 100% private interesseforening, KL Kommunernes Landsforening har mange meninger, flotte overskrifter men når Folketinget, ved min hjælp, fremsætter skærpels af Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 afgiver KL i sit Høringssvar følgende. Lovforslaget gik ud på at ordet “Kommune” blev udskiftet med ordet “Kommunalbestyrelse” hvor ansvaret blev stadfæstet at det var politikerne i de 98 kommunalbestyrelser, som tydeligt fik overdraget ansvaret for, at der skulle vedtages sagsbehandlingsfrister inden for alle lov§§, hvor der faldt en kommunal afgørelse. Før var det tilfældige sagsbehandlere, som kunne trykke tiden ud. Disse politisk vedtagne frister SKAL offentliggøres på de 98 kommunernes hjemmesider på et let-findeligt sted, således at alle borgere kunne se hvornår afgørelsen normalt skal falde, FØR man afsender en given ansøgning om hjælp Lovgivninger er i dag 100% i orden og kan ikke mere misfortolkes bevidst af ansatte eller chefers private holdninger Læs 2:11 her: https://www.ft.dk/samling/20081/lovf...g/1/637651.pdf "KL er af den opfattelse at den foreslåede ændring af formålsbestemmelse kunne lede til den fejlagtige opfattelse af, at kommunalbestyrelsens ansvar på dette område er større juridisk anderledes end på andre områder, som ikke indeholder en tilsvarende fremhævelse af kommunalbestyrelsens ansvar. Det er derfor KL`s opfattelse, at dette forslag bør udgå.”" Folketinget ved præcis, hvad der sker ude i kommunerne, derfor kræver Folketinget følgende: Fordi kommunerne har interesse i, at der findes fejl i afgørelserne, så de stærke anke/klager over en afgørelse, hvor sagen havner ved Ankestyrelsen, som har lovlige lange sagsbehandlingstider, som juristerne lovligt selv fastsætter. Tiden går TIK TAK til fordel for kommunernes budget Folketinget seneste krav for at modstå ovenstående: “"Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser. ”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.” https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...---Hjemvisning Men,………….. hvis en kommunalbestyrelse IKKE vedtager og offentliggøres sagsbehandlingsfrister inden for ALLE lov§§ er det en Gordisk knude, som spiller Folketinget skakmat og magten tilbageføres til de kommunale forvaltninger. Derfor er samtlige 98 kommunalbestyrelser indklaget til Tilsynet fordide ikke overholder Folketingets RSL § 3 stk.2 Derfor er Tilsynet indklaget til Folketingets Ombudsmand, fordi Tilsynet IKKE har gjort brug af deres sanktioneret, dagbøder etc og når der ikke findes konsekvenser af bevidste ulovligheder vil de bevidste ulovligheder naturligvis fortsætte. Dokumentation for ovenstående: Alle kan klage til Ankestyrelsen Tilsynet, uden at være part i en sag Jeg har søgt aktindsigt ved Tilsynet og spurgt ind til hvor mange gange har Tilsynet truet eller effektueret dagbøder ved kommunale ulovligheder? Svar fra Tilsynet: https://www.k10.dk/showpost.php?p=372122&postcount=773 Kære Peter 26. november 2020 J.nr. 20-49708 Ankestyrelsen 7998 Statsservice Tel +45 3341 1200 [email protected] [email protected] EAN-nr: 57 98 000 35 48 21 Afgørelse om aktindsigt Du har i mail af 11. november 2020 anmodet Ankestyrelsen om aktindsigt i alle de sager, hvor ”Tilsynet har gjort brug af, eller truet med sanktioner, over for de 98 kommuner, inden for alle områder siden 2013”. Vi har nu taget stilling til din anmodning: Vi giver dig afslag på aktindsigt i sager, hvor der er gjort brug af sanktioner efter kommunestyrelsesloven over for en eller flere af landets kommuner fra 2013 og frem. Det skyldes, at der ikke er gjort brug af sanktioner i tidsperioden, og at vi derfor ikke har nogen sager at give dig aktindsigt i. Vi giver dig afslag på aktindsigt i sager, hvor der er truet med at gøre brug af sanktioner. Det skyldes, at det efter vores vurdering ville kræve et uforholdsmæssigt ressourceforbrug at fremsøge disse sager og tage stilling til din anmodning om aktindsigt i dem. På de næste sider kan du læse mere om afgørelsen. Venlig hilsen XXXXXX XXXX Begrundelse for afslag på aktindsigt Vi har givet dig afslag på aktindsigt i sager, hvor der er gjort brug af sanktioner over for kommuner siden 2013. Det har vi gjort, fordi der ikke er gjort brug af sanktioner i perioden, og fordi vi derfor ikke har nogen sager at give dig aktindsigt i. Vi henviser til offentlighedslovens § 7, stk. 1, modsætningsvist. Vi giver dig derudover afslag på aktindsigt i sager, hvor der er gjort brug af trusler om sanktioner. Det skyldes, at vi ikke kan lave en særskilt fremsøgning af sådanne sager i vores system. Det vil derfor kræve en manuel gennemgang af alle behandlede tilsynssager i perioden 2013 og frem til dags dato for at kunne identificere de sager, hvor muligheden for sanktioner er nævnt over for en kommune. Dernæst vil vi skulle tage stilling til din adgang til aktindsigt i sagerne. Vi vurderer, at behandlingen af din anmodning om aktindsigt i de sager, hvor der er gjort brug af trusler om sanktioner, vil betyde et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, som væsentligt vil overstige 25 timer. Vi vurderer også, at du ikke har en særlig interesse, der gør, at aktindsigtssagen bør blive behandlet på trods af et væsentligt ressourceforbrug. Vi er ikke gået i dialog med dig om eventuelt at afgrænse perioden i din anmodning, idet den manglende mulighed for at identificere de pågældende sager også vil gøre sig gældende i forhold til selv en kort periode og dermed kræve et meget væsentligt ressourceforbrug. Vi har dog haft en telefonisk samtale med dig den 23. november 2020, hvor vi har orienteret dig om vores rapport om evaluering af tilsynet fra juni 2020, som blev afleveret til Folketinget i august 2020. I denne fremgår en lang række oplysninger om tilsynets virksomhed, herunder data om bl.a. sager på det sociale område gennem årene, tilsynets fogedfunktion m.v., som eventuelt vil kunne være relevante for dig. Efter aftale med dig indsættes link til evalueringen nedenfor, og der henvises særligt til kapitel 3 samt bilaget til rapporten: https://www.ft.dk/samling/20191/almd.../334/index.htm Bilag https://www.ft.dk/samling/20191/almd...34/2230632.pdf https://www.ft.dk/samling/20191/almd...34/2230633.pdf https://www.ft.dk/samling/20191/almd...34/2230634.pdf Om sagerne kan vi generelt oplyse, at trussel om anvendelse af sanktioner kan forekomme i alle typer af tilsynssager, idet denne reaktionsmulighed anvendes i forbindelse med tilsynets gennemtvingelse af en handlepligt over for kommunerne. Det vil både kunne vedrøre sager, hvor en kommune ikke efterlever en afgørelse truffet af Ankestyrelsen i en konkret sag eller sager, hvor en kommune under tilsynets behandling af en konkret sag ikke vil sende oplysninger eller akter, som vi har bedt om. Det er blot en betingelse for anvendelse af truslen om sanktioner, at vores angivelse af handlepligten skal være klar. Vi henviser til Lov om kommunernes styrelse, Hans B. Thomsen m.fl., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave 2010, s. 444. Dine bemærkninger om retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 I din henvendelse bemærker du derudover, at kommunerne 22 år efter vedtagelsen af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, endnu ikke overholder pligten til at fastsætte og offentliggøre frister for deres sagsbehandling af sager på det sociale område. Du bemærker derudover, at det er din opfattelse, at tilsynets udtalelser i sager vedrørende retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, er tilfældige og inkonsistente. Vi har noteret os dine synspunkter og kan samtidig oplyse dig om, at kommunernes overholdelse af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, er et område, som tilsynet har særligt fokus på som følge af viden opsamlet via bl.a. Ankestyrelsens klagesagsbehandling. Regler Her er reglerne, vi har afgjort din sag efter. Lovbekendtgørelse om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) nr. 145 af 24. februar 2020 § 7, stk. 1, om ret til aktindsigt i alle dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed § 9, stk. 2, nr. 1, om afslag pga. unødigt ressourceforbrug. Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen. Du finder reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk Lovbekendtgørelse om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) nr. 145 af 24. februar 2020 § 7. Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter med de i §§ 19-35 nævnte undtagelser 1) alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og 2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter. Stk. 3. Retten til aktindsigt efter stk. 2, nr. 1, i et dokument, der er afsendt af myndigheden m.v., gælder først fra dagen efter afsendelsen af dokumentet. § 9. En anmodning om aktindsigt efter §§ 7 og 8 skal 1) indeholde de oplysninger, som er nødvendige, for at den sag eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i, kan identificeres, og 2) angive det tema, sagen eller dokumentet vedrører. Stk. 2. Behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter § 7 kan, uanset at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, afslås, i det omfang 1) behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug eller 2) anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt formål el.lign. Hilsen Peter der sammen med Elizabeth har indklaget alle 98 kommunalbestyrelser for Ankestyrelsens Tilsyn og indklaget Tilsynet for Folketingets Ombudsmand pga denne styrelses adfærd. Vi afventer svar(y) |
TAK Peter:hjerte: og Elizabeth:hjerte: som sammen har indklaget alle 98 kommunalbestyrelser for Ankestyrelsens Tilsyn og indklaget Tilsynet for Folketingets Ombudsmand pga denne styrelses adfærd TAK
|
Klage til Ombudsmanden over Tilsynet
Til Ombudsmanden
VEDR.: Klage over Tilsynets afgørelse J.nr.19-33925 Gribskov kommune CC.: Offentliggørelse samt interessenter Ombudsmanden bedes venligst vurdere om Tilsynets afgørelse ( vedhæftet) er korrekt. Tilsynet har i et brev til Høje Taastrup kommune i marts 2020 listet op, hvilke lovgivninger der er omfattet af Retssikkerhedsloven § 3, stk. 2. https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...2-8817ad5508ee Gribskov kommunes hjemmeside ser sådan ud d.d.: https://gribskov.dk/om-kommunen/ramm...og-svarfrister Ankestyrelsens (Tilsynet) brev til Hillerøds byråd den 10. februar 2022 behandlet på byrådsmøde 30. marts 2022: https://dagsordener.hillerod.dk/vis?...8-d479372c133c hvor det bl.a. fremgår i Tilsynets spørgsmål at “der skal fastsættes sagsbehandlingsfrister af byrådet for ALLE ansøgnings§§ inden for det sociale område”. Hvad mener DUKH og Folketinget? https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...---Hjemvisning “"Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser. ”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.” HJEMVISNINGER fra Ankestyrelsen tilbage til kommunerne er en udbredt praksis for at trække tiden ud. Men denne sidste skærpelse af RSL § 3 stk.2 er umulig at efterleve, hvis en kommunalbestyrelse ikke vedtager og offentliggør samtlige frister på alle lov-§§, hvor der skal falde en kommunal afgørelse. Som borger forventer jeg at Tilsynet som minimum: - Træffer afgørelser ud fra egne tidligere udtalelser og breve iht. den praksis man selv har udstukket til kommunalbestyrelserne - Laver et aktuelt tjek af kommunens hjemmeside om det kommunen har skrevet, er opfyldt. Hvilket ville tage Tilsynet ca 37 SEKUNDER at checke om Gribskov kommunalbestyrelse opfylder RSL § 3 stk.2, som Folketinget vedtog i 1998, skærpede i 2009 og 3 x i 2018. Det er uacceptabelt at Tilsynet under Ankestyrelsen ikke har orienteret sig på Gribskov kommunes hjemmeside og undersøgt om oplysningerne fra kommunen den 29. august 2019 er opfyldt. Derimod er Tilsynet over 3 år om at komme til en afgørelse, som stiller borgerne skak-mat over for beviselige dokumenterede ulovligheder. Jeg kan yderligere oplyse, at Tilsynet p.t. har minimum 21-22 henvendelser i j.nr. 20-51657 om 17 forskellige kommuner vedr. nøjagtig samme problemstilling. Juristen ved Tilsynet kan med den foreliggende afgørelse, i min 3 år gamle klage, vel ikke komme med anden afgørelse i ovenstående uafsluttede sag med bl.a. Gribskov kommunalbestyrelse. Jeg ser frem til Ombudsmandens mening om denne min henvendelse. Med venlig hilsen Peter Hansen I 3 år bliver min klage til Tilsynet udskudt, for efter 3 år at blive afvist Tilsynets afgørelse: Henvendelse om Gribskov Kommune Ankestyrelsen har i dag sendt et brev til Gribskov Kommune. Vi vedlægger en kopi af brevet til orientering. Venlig hilsen Linda Søndergaard Christensen Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Henvendelse om Gribskov Kommune (kommunens sagsnr. 85.00.00-G01-15-19) Ankestyrelsen vender hermed tilbage i sagen om Gribskov Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Konklusion På baggrund af Gribskov Kommunes udtalelse finder Ankestyrelsen ikke anledning til at rejse en tilsynssag. Vi gør derfor ikke mere i sagen. Vi beklager den lange sagsbehandlingstid. Sådan vurderer vi sagen Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. Vi skal vurdere, om sagen er generelt egnet til at understøtte det kommunale tilsyns overordnede formål og funktion. Vi lægger vægt på, om det vil have væsentlig betydning, at vi tager sagen op til behandling. Vi vurderer, at oplysningerne i sagen ikke giver anledning til at rejse en tilsynssag. Hilsen Peter :evil: som afventer svar fra Ombudsmanden som jeg fornemmer ikke ønsker at besvare min henvendelse, så Gribskov kommunalbestyrelse kan fortsætte deres bevidste ulovligheder iht RSL § 3 stk.2 Ja, Reno. I 21 år har vi kæmpet imod disse ulovligheder. Nu overlader vi det til Ombudsmanden Jeg er bekendt med at Tilsynet er yderst aktive pt fordi Ombudsmanden sikkert har brummet på trommerne, så Tilsynet er ved at rydde op i gamle sager med beviselige ulovligheder, som Tilsynet bare skubber foran sig, medens kommunerne med KL godter sig. Men vi på k10 og #enmillionstemmer, undervurderer kommunalbestyrelser os, men vi giver ikke op før alle 98 kommunalbestyrelser indordner sig under Folketingets love |
JUSTITIA Analyse: Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstid
https://justitia-int.org/problemerne...5mjr6Pcj8rcx3Y
Opsummering af rapporten Sagsbehandlingstiden hos offentlige myndigheder er vigtig i alle sager, men kan have særlig stor betydning i sager, der drejer sig om borgernes forsørgelsesgrundlag, eller som har betydning for borgernes muligheder for at udfolde deres liv. Det gælder f.eks. sager om kontanthjælp, førtidspension eller bistand fra en handicaphjælper. Lang sagsbehandlingstid kan bl.a. få betydning for borgerens helbred, økonomi og boligsituation. Når der er tale om borgere med sociale problemer kan ventetiden også i sig selv fremkalde psykiske og/eller sociale problemer. Lang sagsbehandlingstid kan desuden give borgerne en oplevelse af at blive ignoreret, ikke at være relevante og vigtige nok, hvilket i sidste ende kan føre til, at borgerne mister tilliden til, at velfærdssamfundet vil gribe dem, når det er nødvendigt. Derfor er det også problematisk, at borgerne generelt er dårligt stillet, når de oplever lang sagsbehandlingstid. I langt hovedparten af de kommunale sager er der ingen lovbestemte frister for sagsbehandlingstid, og sagsbehandlingstidens rimelighed beror derfor på en konkret vurdering i den enkelte sag. Samtidig kan det være meget vanskeligt for borgerne at fremskynde sagsbehandlingen, når en sag trækker ud, ligesom det er begrænset, hvad borgeren kan få ud af at klage over sagsbehandlingstiden efter sagens afgørelse. Dertil kommer, at det er meget vanskeligt at opnå erstatning eller økonomisk godtgørelse ved domstolene for lang sagsbehandlingstid. Analysen viser også, at der savnes viden om den faktiske sagsbehandlingstid. Ingen af de 88 kommuner, der deltog i Justitias undersøgelse i september 2020, kunne give oplysninger om deres gennemsnitlige sagsbehandlingstider på de sagsområder, der hører under retssikkerhedsloven, og alene 24 kommuner fremsendte statistiske opgørelser på nogle begrænsede sagsområder. Hovedbegrundelsen for de manglende oplysninger var, at den faktiske sagsbehandlingstid ikke registreres i kommunernes it-systemer, og at det derfor ville kræve en manuel gennemgang af alle sager at finde frem til de ønskede oplysninger. På trods af, at den offentlige sektor er blevet mere og mere digital, var manglende it-understøttelse altså en årsag, der blev fremhævet af flere af de adspurgte kommuner. Den manglende viden om de faktiske sagsbehandlingstider i kommunerne er imidlertid – af flere årsager – meget betænkelig set ud fra en retssikkerhedsmæssig vinkel. Kommunerne har på retssikkerhedslovens område en forpligtelse til at fastsætte og offentliggøre såkaldte sagsbehandlingsfrister, som skal oplyse borgerne om serviceniveauet i kommunen. Fristerne bør være realistiske og svare til den tid, der i praksis går med at behandle hovedparten af sagerne på området. Men når kommunerne ikke kan give fyldestgørende oplysninger om deres faktiske sagsbehandlingstider, må det anses for tvivlsomt, om kommunerne reelt har tilstrækkelig mulighed for at opfylde deres forpligtelse til at holde øje med, om de fastsatte sagsbehandlingsfrister overholdes, og at revidere fristerne, når det er nødvendigt. Derfor kan der også sættes spørgsmålstegn ved, om kommunernes offentliggjorte frister for sagsbehandlingstid reelt er realistiske og retvisende i forhold til at oplyse borgerne om kommunens serviceniveau. Samtidig giver de manglende oplysninger om de faktiske sagsbehandlingstider kommunerne dårlige forudsætninger for at følge udviklingen og skride ind overfor lange sagsbehandlingstider med f.eks. omprioritering, tilførsel af ekstra ressourcer eller ændring af de fastsatte sagsbehandlingsfrister. Det kan betyde, at på nogle sagsområder er borgere, som rammes af uacceptable lange sagsbehandlingstider med velfærdstab til følge. Manglende oplysninger om de faktiske sagsbehandlingstider forhindrer også sammenligning af service- og retssikkerhedsniveauet på tværs af kommunegrænser, hvilket både har betydning for kommunernes borgere og for Ankestyrelsen, der fører tilsyn med kommunerne. Med henblik på at sikre en reel og brugbar monitorering af de kommunale sagsbehandlingstider og styrke det generelle tilsyn med kommunerne, anbefaler analysen følgende: Kommunerne bør forpligtes til at måle og årligt indberette oplysninger om deres faktiske sagsbehandlingstider på de sagsområder, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 3, til Ankestyrelsen. Oplysninger om faktiske sagsbehandlingstider bør inkorporeres i det eksisterende danmarkskort med kommunernes omgørelsesprocenter, der udgives af Social- og Ældreministeriet. Kommunerne bør forpligtes til at offentliggøre deres faktiske sagsbehandlingstider. Kommunalbestyrelserne bør forpligtes til at tage stilling til de faktiske sagsbehandlingstider på et møde én gang årligt på samme måde, som der følges op på det eksisterende danmarkskort med omgørelsesprocenter. Denne opfølgning bør desuden være omfattet af de skærpede krav til kommunalbestyrelsernes opfølgning på danmarkskortet, som følger af et nyligt udkast til lovforslag om ændring af retssikkerhedsloven. https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65911 Der bør indføres bedre muligheder for at tilkende borgere økonomisk godtgørelse på grund af urimelig lang sagsbehandlingstid. Analyse: PROBLEMERNE MED KOMMUNERNES SAGSBEHANDLIGSTID Af Birgitte Arent Eiriksson og Ida Nordland https://justitia-int.org/wp-content/...ndlingstid.pdf Indhold Resumé 2 1 Indledning 4 2 Sagsbehandlingstiders betydning 6 2.1 Konsekvenser af lang sagsbehandlingstid 6 2.2 Mulige årsager til lang sagsbehandlingstid 10 3 Regler om sagsbehandlingstider 12 3.1 Langt de fleste sager har ikke en eksakt frist for sagsbehandlingstiden 12 3.2 Pligt til at fastsætte og offentliggøre mål for sagsbehandlingstid 13 3.3 Vurderingen af ”rimelig sagsbehandlingstid” 15 4 Mangel på oplysninger om de faktiske sagsbehandlingstider i kommunerne 17 4.1 Justitias undersøgelse i kommunerne 17 4.2 Andre offentligt tilgængelige data om sagsbehandlingstider 19 4.3 Delkonklusion 19 5 Borgernes reaktionsmuligheder overfor lange sagsbehandlingstider 21 5.1 Fremskyndelse af processen under sagens behandling 21 5.2 Klage over sagsbehandlingstiden efter sagens afgørelse 22 5.3 Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed 23 5.4 Klage til Folketingets Ombudsmand 24 5.5 Kompensation for lang sagsbehandlingstid 24 5.5.1 Erstatningssøgsmål ved domstolene 24 5.5.2 Retspraksis om erstatning 25 5.5.3 Økonomisk godtgørelse 26 6 Vurdering og anbefalinger 28 7 Metode 33 7.1 Juridisk metode 33 7.2 Data 33 7.3 Cases 33 8 Bilag 1 – Justitias forslag om godtgørelsesordning (2019) 34 9 Bilag 2 – Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af retssikkerhedsloven 37 Hilsen Peter (y) Bilag Retssikkerhed i kommunerne https://justitia-int.org/analyse-ret...-i-kommunerne/ |
Folketinget vedtager love, som udgangspunkt skal overholdes 100%
Når Folketinget vedtager love, er det som udgangspunkt, at alle love skal overholdes 100%….. af alle.
Folketinget består ofte af kloge politikere, som ønsker at gøre lovteksterne rimelige, så kommunerne har et vist råderum i deres daglige arbejde. Folketinget oplyser derfor, at RSL § 3 stk.2 noget med at loven i 80-90% kan overholdes. Dette bliver helt bevidst misfortolket af kommunerne. Der oplyser, at kommunen tilstræber at overholde Retssikkerhedsloven § 3 stk 2 i 80 - 90% af sagerne. Folketinget kræver, at hvis kommunerne ikke overholder RSL §3 i ca 80 - 90% af sagerne eller derunder, SKAL kommunalbestyrelsen omgående reviderer deres sagsbehandlingsfrister. Fordi både, Folketinget og Ombudsmanden, kræver at kommunalbestyrelsen vedtagne og offentliggjorte sagsbehandlingsfrister iht RSL § 3 stk.2 skal være realistiske. Det kaldes ordentlighed og retssikkerhed. Kan du se forskellen med de 80 - 90% som ikke betyder, at loven kun skal overholdes i 80 - 90% af sagerne EKSEMPEL fra en tilfældig kommune: https://www.kk.dk/om-kommunen/sagsbe...ndlingsfrister CITAT”"Vi har fastsat sagsbehandlingsfristerne ud fra den tid, vi normalt er om at behandle 80 til 90 procent af de ansøgningstyper, vi modtager.””CITAT slut hvilket er noget bevidst vrøvl Med venlig hilsen(y) |
Ombudsmanden: Sagsbehandlingstider generelt
Ombudsmanden skriver gerne meget om sagsbehandlingstider , år efter år
https://www.ombudsmanden.dk/myndighe...stid/#cp-title Lange sagsbehandlingstider kan have store økonomiske og personlige konsekvenser for de berørte borgere og virksomheder. Spørgsmålet om sagsbehandlingstid er også generelt afgørende for borgere og virksomheders tilfredshed med den offentlige forvaltning. Det er derfor vigtigt, at myndighederne har fokus på sagsbehandlingstider, og at det løbende overvejes, om sagsbehandlingstiderne er rimelige eller kan gøres kortere. Det følger af god forvaltningsskik, at sager i den offentlige forvaltning skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt ud. Hilsen Peter :evil: |
#enmillionstemmer og k10 har indklaget samtlige 98 kommuner til Tilsynet
https://www.facebook.com/photo/?fbid...98726730393455
ALLE 98 KOMMUNALBESTYRELSER ER I GÅR AFTES INDBERETTET TIL TILSYNET (ANKESTYRELSEN) AF #ENMILLIONSTEMMER for manglende vedtagelse af sagsbehandlingsfrister på alle ansøgnings§§, der er omfattet den sociale lovgivning, herunder beskæftigelsesområdet. Borger skal kunne finde den forventede sagsbehandlingstid, som lokalpolitisk er besluttet (serviceniveauet) *før *en ansøgning om hjælp indgives. 16 kommunalbestyrelser har forinden - den seneste måned - modtaget et brev fra Ankestyrelsen ang. "Høring om mulig Tilsynssag" hvor de beder om en redegørelse eller "Supplerende høring om mulig Tilsynssag" vedr. XXX kommunes offentliggjorte sagsbehandlingsfrister, og der skal svares inden 2 måneder. Dette ifølge aktindsigt siden 2013 hos Tilsynet frem til 22. december 2022. Vi skrev første gang til alle kommuner den 5. december 2022, rykkede borgmester den 19. december hvis der ikke var kommet en dato for, hvornår revision og vedtagelse af manglende frister kommer på byrådsmøde. Nogle har svaret alt fra primo 2023 til inden 1. juli 2023. De fleste har ikke svaret endnu, eller blot kvitteret for modtagelsen. **Tilsynet **har vi anmodet om at gennemgå kommunernes vedtagne frister for at sikre, at det er på plads - og/eller når der har været byrådsmøde, at det tjekkes igen, om der mangler nogen. INGEN kommunalbestyrelser i landet har p.t. vedtaget sagsbehandlingsfrister for alle ansøgnings§§ på det sociale område, herunder beskæftigelsesområdet, som de er forpligtet til iht. Retssikkerhedsloven (retsinformation.dk) § 3, stk. 2, der blev vedtaget i 1998. Det er vores mål at alle kommunalbestyrelser i 2023 har vedtaget sagsbehandlingsfrister for alle de omfattede ansøgnings§§. — følte sig optimistisk sammen med Peter Hansen. k10 phhmw Tilsynet har tilsendt os en sagsbehandlingsfrist på 8 måneder, oprettet individuelle journal nr på alle 98 kommuner og Tilsynet afventer nu de 98 kommunalbestyrelsers beretning, i stedet for at bruge 37 SEKUNDER på at gå ind på kommunernes hjemmesider og kontrollerer om kommunerne overholder loven. Vi forventer endnu en udsættelse efter de første 8 måneders sagsbehandlingsfrist fra Ankestyrelsen Tilsynet, som tydeligvis ikke varetager, hverken retssikkerheden eller borgernes interesser. Man ønsker at køre os trætte Hilsen Peter:evil: Bilag fra Facebook Peter Hansen Karina Mai Dideriksen Kære du Baggrunden er, at for 3 år siden, sendte vi en klage til Tilsynet over Gribskov kommun helt bevidste ulovlige sagsbehandlingsfrister. I de 3 år har Tilsynet skrevet adskillige gange til os og oplyst at Tilsynet har travlt og om 3, 6 og 8 måneder etc vil de vende tilbage med et svar. Efter 3 år skrev Tilsynet at de ikke ville gå ind i sagen Trods de vil tage Tilsynet 37 SEKUNDER at checke op på om borgerne har ret i sin påstand. 37 SEKUNDER Disse 37 SEKUNDER ønsker Tilsynet ikke at bruge og afviser efter 3 år SKRIVER TREÅR Tilsynet er nu indklaget for Folketingets Ombudsmand Vi har holdt adskillige møder, med mange borgmestre, Velfærdsdirektører, Forvaltningschefer, skrevet mange klager uden succes. Alle, næsten alle, er høflige, flinke, smilende, forstående, men………. Ingen handling og fortsætter med bevidste ulovligheder. Vi har vundet ca 34 sager tidligere ved Tilsynet, men udviklingen har tydeligvis ændret sig. Det forsøger vi med vores handling at ændre. I 2009 fik vi ændret Retssikkerhedslovens § 3 stk 2 hvor ansvaret overgik til “”Kommunalbestyrelsen”” hvilket KL Kommunernes Landsforening i deres Høringssvar afviste med deres sædvanlige måde at varetage kommunernes forvaltninger på, så magten ikke tages fra de ansatte. Nu kan kun fremtiden vise, hvad Tilsynet og Ombudsmanden mener om RSL § 3 stk2 Med venlig hilsen�� k10.dk #enmillionstemmer |
Ankestyrelsens principafgørelse 49-16 "Gældende"
https://ast.dk/afgorelser/principafg...0-cd8105625c5f
Resumé: Ankestyrelsen kan behandle en konkret klage over manglende overholdelse af offentliggjorte sagsbehandlingsfrister. Kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt. Kommunen skal på de enkelte sagsområder offentliggøre frister for, hvor lang tid sagsbehandlingen må tage. Hvis fristen i en konkret sag ikke kan overholdes, skal borgeren have besked. Ankestyrelsen kan behandle en klage over manglende overholdelse af offentliggjorte sagsbehandlingsfrister, men først når der er truffet afgørelse i den konkrete sag. Der kan klages over den manglende overholdelse af sagsbehandlingsfristen, selv om der ikke klages over afgørelsen i den konkrete sag. Klagen skal indgives inden for klagefristen for denne afgørelse. Borgeren kan således begrænse sin klage til alene at vedrøre manglende overholdelse af den offentliggjorte sagsbehandlingsfrist. Ankestyrelsen kan almindeligvis tage stilling til alle dele af en sag, selv om der ikke er klaget herover. Ankestyrelsen vil dog normalt respektere borgerens klageafgrænsning. Ankestyrelsen kan alene efterprøve, om der er offentliggjort en frist, og om borgeren har fået rettidig besked, hvis fristen ikke kan overholdes i den konkrete sag. Ankestyrelsen kan ikke behandle klager over manglende overholdelse af retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, det såkaldte ”hurtighedsprincip”. Princippet vil indgå i vurderingen af, om sagsbehandlingstiden har været så uforholdsmæssig lang, at der er tale om passivitet, som kan sidestilles med et afslag. Ankestyrelsen kan heller ikke behandle klager over længden af de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister. Ankestyrelsen behandler klager over konkrete afgørelser. Det er Statsforvaltningen, der fører det almindelige tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Den konkrete sag I den konkrete sag ansøgte borgeren om hjælp den 2. juni 2014. Den offentliggjorte sagsbehandlingstid var 6 uger. Kommunen meddelte ved brev af den 10. juli 2014 borgeren, at sagsbehandlingen forventedes afsluttet inden for 3 måneder. Ved brev af den 13. oktober 2014 meddelte kommunen herefter borgeren, at sagen nu forventedes afgjort inden udgangen af februar 2015. Borgeren klagede den 30. oktober 2014 over manglende overholdelse af den offentliggjorte sagsbehandlingsfrist. Kommunen traf afgørelse den 16. januar 2015. Borgeren klagede ikke over denne afgørelse, men fastholdt ønsket om at klage over sagsbehandlingstiden. Ankestyrelsen kunne behandle klagen over manglende overholdelse af den offentliggjorte sagsbehandlingsfrist, men først efter at kommunen havde truffet afgørelse. Ankestyrelsen konstaterede, at kommunen havde offentliggjort en sagsbehandlingsfrist for denne type sager. Kommunen havde overskredet den udmeldte frist ved behandlingen af sagen, men havde givet borgeren besked herom. I ét tilfælde blev beskeden dog givet 3 dage for sent. Hilsen Peter (y) phhmw |
Efter mange års kamp sidder forældre nu med omkring bordet
https://www.sn.dk/hilleroed-kommune/...mkring-bordet/
Sjællandske Nyheder HILLERØD | POLITIK Efter mange års kamp sidder forældre nu med omkring bordet Tilbage i 2018 henvendte en gruppe forældre sig til kommunen, fordi der manglede tidsfrister på det sociale område. De troede, det ville blive løst på en måned – nu er der gået 4,5 år. Men løsningen nærmer sig. Efter mange års kamp sidder forældre nu med omkring bordet Elizabeth Christensen har brugt utrolig meget af sin fritid de sidste 4,5 år på at få styr på tidsfristerne på det sociale område i Hillerød Kommune. Senest har hun hjulpet kommunen og byrådet med at få styr på de sidste frister. Af Johanne Wainø Topsøe-Jensen 17. april 2023, 11:31 | Opdateret 17. april 2023, 11:38 – Vi anede ikke en brik om, hvordan man fik indflydelse den gang. Jeg troede, at når man sagde til politikere, at der var noget, der manglede, så ville der gå et par måneder. Det har været en overraskelse for mig, hvor tungt det er at skabe forandring, siger Elizabeth Christensen, når hun tænker tilbage på, da hun og en gruppe forældre til børn med handicap for første gang henvendte sig til Hillerød Kommune tilbage i 2018. På trods af at det står i retssikkerhedsloven, at alle kommunalbestyrelser skal fastsætte tidsfrister for, hvor lang tid det tager at få behandlet sin sag og offentliggøre det på deres hjemmeside, er der endnu ikke en eneste kommune, der lever op til loven. Og i Hillerød var tidsfristerne slet ikke til at finde i begyndelsen. Fristerne er blevet behandlet i byrådet i mange omgange, og hvor forældregruppen tidligere har råbt højt om problemet uden for rådhusets mure, blev de for nylig inviteret inden for til et møde med forvaltningen og formand for Børne og Familieudvalget Lars Elbrandt (SF), så de én gang for alle kunne få styr på alle fristerne på børnehandicapområdet. – Jeg blev kontaktet af sekretariatschefen fra byrådet. Udvalget havde bedt dem om at tage kontakt til vores borgergruppe, og det var sådan, det kom i stand. Her til sidst var der tale om få paragraffer, der manglede, eller som skulle have en anden ordlyd. Dem talte vi om og fik lavet et forslag til, siger Elizabeth Christensen, der er talsperson for Forældregruppen for børn med handicap i Hillerød Kommune, som i dag repræsenterer 180 familier. Alle kommuner er forpligtede til at oplyse, hvor lang tid en borger kan forvente at skulle vente på svar på en ansøgning. Men der er endnu ikke en kommune, der har styr på alle fristerne. Måske kan Hillerød blive den første. Kan ramme alle Selvom det måske kan lyde teknisk eller overflødigt, at en kommune skal beslutte paragraf for paragraf, hvor lang tid en borger skal forvente at vente på et svar, så er det en afgørende del af vores retssikkerhed og noget, som kan blive relevant for alle, fortæller Elizabeth Christensen. – Der er travlt i kommunerne, og hvis der ikke er en frist, kan man risikere, at ens sag bliver lagt nederst i sagsbehandlernes bunker, siger hun og fortsætter: – Det handler jo ikke kun om familier med børn med handicap. Det er alle. Det er også ældreområdet. Det er folk, der gennemgår et sygdomsforløb. Det handler om vores alles muligheder og vilkår, når vi har brug for hjælp. I Hillerød Kommune er fristerne på børneområdet altså nu ved at være på plads. Så mangler der nogle stykker på voksenhandicapområdet og en del på beskæftigelsesområdet. Men håbet er lysegrønt hos forældregruppen. – Nu har vi armene i vejret over, at det lykkes på børneområdet. Det er dejligt, vi er nået hertil. Vi håber, at Hillerød Kommune bliver den første kommune, hvor tingene er i orden. Det ville være fantastisk at kunne sige det og bare sige til resten af landets kommuner, at de bare kan tage udgangspunkt i vores, siger hun. Var ikke godt nok Sagen er noget, der har ligget Lars Elbrandts hjerte nært, siden han trådte ind i byrådet – og faktisk også før. Det var ham, der besluttede, at forældregruppen skulle ind over de sidste finpudsninger, og han, Elizabeth Christensen og en jurist fra forvaltningen mødtes kort før påske. Selvom det i følge ham har taget alt for lang tid, så er han glad for, at de snart kan sætte et punktum. – Jeg synes ikke, vi gjorde det godt nok i kommunerne. Vi er nødt til at sætte de frister, der er behov for. Det var rigtig rart at opleve, at dialog og det at mødes ansigt til ansigt var med til, at vi hurtigt kunne nå til enighed og få udredt de misforståelser eller forskellige fortolkninger, der måske har været. Vi vil løbende revurdere fristerne, men nu tror jeg på, at vi kommer i mål, siger han og fortsætter: – Jeg er enormt glad for, at forældregruppen er blevet ved. De har lavet et kæmpe stykke arbejde, og jeg har den dybeste respekt for dem. Der er en styrke i, at der kan ske forandring, når medborgere gør os opmærksomme på et problem – malurten er så, at det har taget næsten fem år. Det bør ikke tage så lang tid. Fristerne var på dagsordenen i Omsorgs og Livskraftsudvalget og Børne og Familieudvalget i denne uge. Begge udvalg har valgt at godkende det forslag, som forældregruppen har været med til at udarbejde. Og det er nu blevet sendt i høring hos Hillerød Handicapråd, Hillerød Seniorråd og Hillerød Udsatteråd, inden det endeligt skal for byrådet. Hilsen Peter, som sammen med Elizabeth Christensen har anmeldt samtlige 98 kommuner til Tilsynet, fordi ingen kommuner i 2023 overholder Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 Når resultaterne indløber vil de blive offentliggjort her i tråden |
Ombudsmanden undersøger sagsbehandlingstid på 9 år hos Skattestyrelsen
Ej underlagt RSL § 3 stk.2 men alligevel.
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh..._aar/#cp-title Hilsen Peter :evil: |
Klage til folketingets ombudsmand
Folketingets Ombudsmand
DU KAN OFTEST KLAGE TIL FOLKETINGETS OMBUDSMAND HVIS DU VIL KLAGE OVER NOGET I DET DANSKE SAMFUND HTTPS://WWW.BORGER.DK/SAMFUND-OG-RET...ETS-OMBUDSMAND Det er ikke alt, man kan klage over til ombudsmanden. Din klage skal omhandle en forvaltningsmyndighed, fx kommunen eller staten. Du kan klage hvis du mener, at en af disse myndigheder har tilsidesat lovgivningen eller har begået andre forsømmelser i behandlingen af en sag. Du kan fx klage over: et afslag på en ansøgning sagsbehandlingen sagsbehandlingstiden(y) de ansattes opførsel Folketingets Ombudsmand er en uvildig, dvs. uafhængig, instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget efter hvert folketingsvalg. Ombudsmanden skal kontrollere, at de forskellige myndigheders sagsbehandlinger og afgørelser er lovlige. Ombudsmanden kan selv tage sager op, eller undersøge sager, som borgene har klaget over. KLAGE til Ombudsmanden. K10 og #enmillionstemmer har klaget til Ombudsmanden, over Ankestyrelsen Tilsynet adfærd. BAGGRUND Vi har indklaget samtlige kommunalbestyrelser for Tilsynet fordi alle 98 kommunalbestyrelser ikke overholder Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 sagsbehandlingstider. For år tilbage især Gribskov kommune. Ankestyrelsen Tilsynet udskød afgørelsen adskillige gange og hvor Tilsynet efter 3,2 år afviste vores klage. Trods det ville tage Tilsynet 37 SEKUNDER, at gå ind på Gribskov kommunes hjemmeside og få be - eller afkræftet om vores klage var berettiget eller ej. De 37 SEKUNDER ønskede Tilsynet ikke at bruge for at få bekræftet, at kommunalbestyrelsen, hverken overholdt RSL § 3 stk.2 eller Ankestyrelsens tidligere krav. Fra 2019 Ombudsmanden har nu krævet en ny afgørelse til os, og helt ekstraordinært givet os 8 ugers ekstra klagefrist, uanset, hvornår vi modtager en ny afgørelse fra Tilsynet. Vi vil naturligvis klage videre til Ombudsmanden, hvis ikke Gribskov kommunalbestyrelse fortsat ikke overholder Retssikkerhedslovens § 3 stk.2, som Folketinget vedtog i 1998, skærpede i 2009 samt 3 x i 2018 Vi oplyser når der er nye oplysninger til sagen. Ankestyrelsen har svaret tilbage, med 8 måneders frist på vores fælles klage over samtlige 98 kommunalbestyrelser, som ikke endnu i 2023 overholder RSL § 3 stk.2 Hilsen Peter :evil:(y) |
k10 & #enmllionstemmer udkast, frister til afgørelsen bør falde
Det er din personlige kommunalbestyrelse, som vedtager disse vigtige frister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2, aldrig din sagsbehandler.
Hvis din sag undtagelsesvis ikke afsluttes inden fristens udløb skal du skriftligt modtage en ny frist, hvor afgørelsen skal falde. Det er kommunen/sagsbehandleren der skal indhente alle relevante oplysninger til sagtens afgørelse. At skal foregå inden for den politisk vedtagne frist. BEMÆRK. At der også skal findes frister inden for beskæftigelsesområder, men vi har pt kun 24 timer i døgnet. Serviceloven Serviceloven (retsinformation.dk) LBK nr 170 af 24/01/2022 pr. 23. april 2023 https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/170 § 11 Vejledning, undersøgelse, økonomisk støtte og behandling § 13 VISO – anmodning om udredning § 32 Særlige dagtilbudspladser § 32 a Hjemmetræning stk. 1 Hjemmetræning i hjemmet stk. 6 Træningsredskaber, kurser, supervision og hjælpere § 41 Merudgifter § 42 Tabt arbejdsfortjeneste Afløsning, aflastning og praktisk hjælp: § 83, jf. § 44 Praktisk hjælp § 84, stk. 1, jf. § 44 Aflastning § 86, stk. 2, jf. § 44 Vedligeholdelsestræning § 45 Ledsager børn og unge 12-17 år § 52, stk. 3, nr. Nr. 1) Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign. Nr. 2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet. Nr. 3) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer. Nr. 4) Døgnophold, jf. § 55, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlem-mer af familien i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie, på et op- holdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, 6 og 7, eller i et botilbud, jf. § 107. Nr. 5) Aflastningsordning, jf. § 55, i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret pleje familie eller i en netværksplejefamilie, på et opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7. Nr. 6) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien. Nr. 7) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66. Nr. 8) Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge. Nr. 9) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte. § 52, stk. 4 Vordende forældre § 52 a Økonomisk støtte § 54, stk. 2 Støtte til forældre med anbragte børn eller hvor børnene er involveret i kriminalitet § 76 Tilbud til unge fra 18-22 år - Efterværn § 76, stk. 2 Hjemmeboende: Støttekontaktperson fortsætter efter § 52, stk. 3, nr. 6 § 76, stk. 4 Anbragt op til det 18. år § 79 Aktivitets- og dagtilbud § 80 Husvild akut opstået - ikke hjemløs/boligløs § 83, stk. 1, Nr. 1 Personlig pleje og ernæring Nr. 2 Praktiske opgaver (rengøring, indkøb, tøjvask) Nr. 3 Madudbringning § 83 a Mulighed for kort og tidsbegrænset rehabiliteringsforløb § 84, stk. 1 Aflastning uden for hjemmet § 84, stk. 2 Afløsning i hjemmet, midlertidigt ophold § 85 Socialpædagogisk støtte § 86, stk. 1 Genoptræning § 86, stk. 2 Vedligeholdelsestræning § 95 Kontant tilskud § 96 Borgerstyret Personlig Assistance § 97 Ledsageordning, borgere over 18 år § 98 Kontaktperson til døvblinde § 100 Merudgifter § 101 a Anonym stofmisbrugsbehandling § 102 Tilbud af behandlingsmæssig karakter § 103 Beskyttet beskæftigelse § 104 Aktivitets- og samværstilbud § 107 Midlertidigt botilbud § 108 Længerevarende botilbud § 109 Krisecentre § 110 Forsorgshjem § 112 Hjælpemidler IKT hjælpemidler (kommunikationshjælpemidler) Kropsbårne Genbevilling kropsbårne Genbrugshjælpemidler Tro- og loveerklæring genbevilling Reparation § 113 Forbrugsgoder - Udskiftning (Tro- og loveerklæring) - Reparation § 114 Støtte til køb af bil, der skal tages stilling til og være frister for 3 dele: - Særlig indretning (kan være uafhængig af om borger er berettiget til/fået bevilget støtte til køb af bil, men til en særlig indretning i den bil, han/hun har i forvejen) - Reparation af særlig indretning i bil jf. ministeriets brev til alle kommuner i 2005 200684_1 (ft.dk) https://www.ft.dk/samling/20042/spoe...0684/index.htm Ved fastsættelse af frist: Husk at borger ikke kan bruge sin (handicap)bil mens borger venter på kommunens bevilling af reparationen og bagefter tiden på værksted - Tro- og loveerklæring ved genbevilling af bil, iht. SEL nr. 1252 af 20/11/2017 i kraft 01012018 § 11, stk. 3 § 116 Boligindretning - Mindre - Større - Komplekse § 117 Individuel befordring § 118 Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom § 119 Plejevederlag til nærtstående døende i hjemmet § 122 Særlig hjælp til udgifter, fx sygeplejeartikler § 159 Egenbetaling døgnophold for børn Dagtilbudsloven (retsinformation.dk) § 16 a, stk. 3 Fritagelse fra et sundt frokostmåltid § 27 b Deltidsplads 30 timer ved barselsorlov §§ 43 og 43 a Søskendetilskud og fripladstilskud af økonomiske hensyn §§ 63 og 63 a SFO søskendetilskud og fripladstilskud § 76 Friplads og søskendetilskud § 80 Privat pasning § 85 Søskendetilskud efter ansøgning § 85 a Kombinationstilbud § 86 Pasning af egne børn Socialfrikortsloven (retsinformation.dk) Lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort (Forlængelse af forsøg med et socialt frikort og indførelse af kontrol med sociale frikort) (retsinformation.dk) § 2 Udstedelse af et socialt frikort Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (retsinformation.dk) § 3 * Fortrinsadgang §§ 4 og 4 a Personlig assistance § 14 Støtte til personlig assistance til mennesker med handicap under efter- og videreuddannelse § 15 Tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannet person med handicap § 15 e, stk. 2 Opkvalificering ifm. ansættelse * Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (retsinformation.dk) se punkt 3.2 Hilsen Peter (y) & Elisabeth Christensen Hillerød Forældregruppe handicappede børn #enmillionstemmer Bilag Hyrdebrev fra ministeriet: Ministeriet 2005 Departementet, Holmens Kanal 22, 1060 København K Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail [email protected] KPU/ J.nr. 222-1559 Samtlige amtskommuner, Københavns, Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune 8. september 2005 Fastsættelse af tidsfrist for ansøgninger om reparation af særlige indretninger. Ministeriet skal hermed takke for modtagelse af bidrag til besvarelse af spørgsmål fra Folketinget om fastsættelse af tidsfrist for ansøgninger om reparation af særlige indretninger. Ministerens svar til Folketinget vedlægges. Ministeriet har noteret sig, at der ikke i alle tilfælde er fastsat en tidsfrist, der omhandler afgørelse i sådanne sager. I den forbindelse skal ministeriet understrege, at de enkelte afgørelser, en kommune eller en amtskommune træffer, skal være omfattet af en tidsfrist jf. retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Dette gælder, selv om afgørelser i den enkelte type af sager i praksis typisk træffes efter selv meget kort sagsbehandlingstid. § 3. Kommunen og amtskommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen fastsætter en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. I den forbindelse skal ministeriet henstille, at de myndigheder, der således ikke lever op til kravet i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, om fastsættelse af en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet afgørelse i sager vedrørende reparation af særlige indretninger i handicapbiler, til snarest at bringe forholdet i overensstemmelse med lovgivningen." |
Tematiseret løftet pegefinger fra Ankestyrelsen
Samtlige 98 kommunalbestyrelser er meldt til Tilsynet, fordi ingen af dem overholder Retssikkerhedslovens § 3 stk.2
Trods Folketinget vedtog RSL § 3 stk.2 i 1998. Skærpede loven i 2009 så det alene var kommunalbestyrelserne, som havde ansvaret for overholdelse af loven. Loven ble skærpet påny 3 x i 2018 Men NU træder Ankestyrelsen i karakter ved at tilsende alle kommuner en tematiseret skrivelse i 2023:confused::mad: Ankestyrelsen forsøger, uden succes, at træde i karakter, uden brug af deres sanktioneret, som Ankestyrelsen ikke har brugt siden 2013. Nu modtager alle 98 kommuner en tematiseret skrivelse…….. og så kan kommunerne fortsætte deres bevidste ulovligheder, helt uden konsekvens ANKESTYRELSEN https://ast.dk/tilsynet/sadan-behand...ilsyn.pdf/view Download “”Planen for det fokuserede tilsyn 2023” “"Kommunernes udmelding om sagsbehandlingsfrister RSL § 3 stk.2 Kommunernes fastsættelse af sagsbehandlingsfrister efter Retssikerhedslovens § 3 stk.2 Vi vil i 2023 fortsætte en tematiseret indsats med fokus på, om kommunerne fastsætter sagsbehandlingsfrister i overensstemmelse med Retssikkerhedslovens §3 stk.2. Indsatsen vil omfatte alle landets kommuner”" Her 25 år efter Folketinget vedtog loven, ser vi at kampen vil fortsætte mange år endnu. Hilsen Peter :mad: |
| Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 04:41. |
Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension