en god psykologklinik i hovedstadsområdet?
 

skriver for en veninde.
diagnose: personlighedsforstyrrelse, emotionel ustabil, borderline

Er der nogen som kender nogle gode klinikker, evt. private(som dog den praktiserende læge kan henvise til) som tilbyder terapi og som er dygtige?

Vi taler Hovedstadsområdet.

Alternativt: kender I en sød psykolog som kunne tænkes at ville henvise til sådan et behandlingscenter (min veninde har ikke særlig sød læge, så denne vil sandsynligvis blot henvise til distrikspsykiatrien, hvilket er prøvet og slet ikke gik!)

Der findes pakkeforløb til personlighedsforstyrrelser, i region hovedstadens psykiatri.
De ligger på hospitalerne og kan ses på hjemmesiden.

ok tak for svar

Pakkeforløb skal der henvisning til, så undgå egen læge gør hun nok ikke. Hvis hun allerede går til psykiater eller anden speciallæge kan denne også henvise. Kan du alternativt ringe til hendes læge og forklare at det er vigtigt hun får ordentlig behandling?
Det foregår via et visitationsystem,som så visiterer til der hvor man mener bedst dækker behovet.
Desværre gælder det alle ambulante behandlinger i Region Hovedstaden. Man kan ikke som patient komme i forbindelse med dem. Der er hverken mail eller telefonnr.:)

Det er noget sludder at man ikke kan ringe til dem... Region Hovedstadens Psykiatri har en fælles omstilling på 38640000 som stiller videre ud til afsnittene.
Og det fremgår også af hjemmesiden.

Hvis din veninde og hendes læge ikke kan sammen, har hun så ikke overvejet at finde en anden læge??
Hvis min læge var det du betegner som ikke særligt sød, så ville jeg fluks se efter en anden.

Må jeg spørge hvor gammel din veninde er?

Man kan få tilskud til psykologhjælp, hvis man er mellem 18-38 år, og man lider af angst (dette kræver henvisning af den praktiserende læge). Men umiddelbart lyder det ikke helt til, at din veninde falder ind under nogle af de kriterier, der skal opfyldes for at få tilskud til psykologbehandling (der findes vist 11 forskellige kriterier)

Desuden giver nogle psykologer rabat, hvis man er på overførselsindkomst eller SU

Et af punkterne hedder alvorligt invaliderende sygdom og der hører alvorligt invaliderende psykiske lidelser også ind under og det er uanset alder.

hun er først i fyrrene...
hendes diagnose er tungere end "angst" vil jeg mene - i Sind sagde de til mig at personlighedsforstyrrelser er blandt de tunge diagnoser, og uhelbredelig for mange - derfor søger jeg en kompetent og "rar" fagperson(er) som kunne gøre min veninde mere følelsesmæssig stabil -af erfaring kan jeg sige at distriktspsyk (og nok også pakketilbud på hospitalerne, selvom jeg ikke kender disse)er alt for "fabriksagtigt"(forstå mig ret) til at min veninde vil kunne blive hjulpet heraf - det er personale som har for travlt og hvor du "er et nummer" - min veninde reagerer med at melde helt fra...

Ja, du har nok ret i, at din venindes diagnose er for "tung" til, og at hun ikke kan komme under en af de 11 kriterier til psykologhjælp.

Jeg ved ikke hvad der er af tilbud, der kan hjælpe hende. Hendes diagnose er vel også for "tung" til. at de kan lave samtaler med hende i Sind? Havde Sind ellers forslag til hvor I kunne søge hjælp?

Jeg tænker ikke at hun har råd til selv at betale for hjælp/behandling?

nej 900 kr. i timen kan hun ikke klare:-) ...
Sind har jeg udelukkende samtalt med for at høre om de kunne give nogle gode råd, men de er meget forsigtige i deres rådgivning, f.eks. vil de ikke anbefale nogle læger frem for andre, så vi er ligevidt.

Man kan naturligvis godt ringe til behandlingsstedet,men man kan som patient ikke ringe til Visitationsteamet, og de forskellige behandlingssteder vil sige, at man skal have en henvisning akkurat som nedenfor beskrevet.

På hjemmesiden står der, at et pakkeforløb ambulant skal henvises via læge til visitationstem, og med mindre man ikke kan tilbyde behandlingen for en given diagnose skal man henvise til et andet behandlingssted. Det er dette team man ikke kan ringe til som patient. Om læger kan ved jeg ikke.

Jeg har selv været igennem forløbet i 2015 og ovennævnte procedure blev indført i enten 2014 eller 15.
Hvis man har brug for indlæggelse er det i sagens natur en anden procedure, men det er der jo heller ikke tale om her.
Se under for fagfolk og der står det sort på hvidt. Har netop slået det op.
det er ikke sludder!!:D

Jeg har ikke sagt noget om at man ikke skal have henvisning.
Og man kan altid ringe til behandlingssteder og høre om deres tilbud, via hovednummeret.
Hvis de så ikke vil fortælle om deres tilbud skal man nok finde et andet sted.

Jeg tror da at KageØre har ret i at veninden kan få tilskud til psykolog. Det er da en alvorligt invaliderende sygdom hun har.

Angående Sind, tænkte jeg, at de har en rådgivning, hvor man kan få samtaler med en psykolog. Det havde de i hvert fald for et par år siden.

Angående at skifte læge, er det en god ide. Men der er vist ikke mange (gode) i København, der har åbent for tilgang

Sind tilbyder kun rådgivning, hvis man står udenfor arbejdsmarkedet. Man må heller ikke være i gang med en uddannelse. Desuden skal man være bosiddende i Københavns kommune.

Fysisk ligger behandlingscenteret ikke på hospitalet.
Jeg har selv rendt spidsrod til psykolog, og de er est gearet til de lettere diagnoser. Men man kan selvfølgelig være heldig.
Pakkeforløb er uden brugerbetaling og veninden skriver jo netop at hun har få penge. Trods tilskud er der en ret stor egenbetaling, og Kageøre henviste jo selv til hjemmesiden!


En så alvorlig diagnose som der her er beskrevet kræver i min optik specialiseret viden.
Jeg blev taget ordentligt imod,og om det kan hjælpe din veninde ved jeg ikke, men deet koster ikke noget. Jeg modtog 20 timer, dog for en anden diagnose. Desuden kunne det forlænges.

Man skal slet ikke sammenligne det med distriktpsykiatrien, som er noget ganske andet.

Men vil veninden have et pakkeforløb? Og vil lægen henvise hende?
Jeg kom vist til at blande pakkeforløbet med Distriktpsykiatrien. Havde ikke undersøgt det.

Man kan få hjælp til psykologbehandling udover de 10 timer, hvis det er nødvendigt (hvis jeg læser det rigtigt). Men med få økonomiske midler, kan jeg godt se, at det bliver for dyrt. Og som Vasen skriver, er der brug for mere end "almindelig" psykologhjælp.

Jeg havde bare fået den (fejlagtige) opfattelse, at veninden ikke ville ud i noget større.

Har lige fået at vide af en bekendt, at Sinds Rådgivning ofte benytter sig af studerende, og de har vel ikke den nødvendige viden, selvom d kan være både dygtige og søde.

Det var derfor jeg tidligere skrev om trådstarter kunne få lov af veninden at ringe til lægen. Det kan jo være han / hun ikke helt fatter alvoren og min erfaring er, at man ofte bedre kan tale andres sag end sin egen. Man bliver nemt nervøs og kan have svært ved at se skoven for bare træer.

Ofte herinde på K10 savner jeg lidt uddybende indsigt. f.eks: Hvor længe har hun haft diagnosen. Arbejder hun, er hun på KH, har hun pension, har hun børn m.v.
Det er svært at råde, når man ved så lidt, og man risikerer at gøre det hele mere uoverskueligt og dermed fejlråde.
Og, ja velmenende mennesker i Sind, men de der tager telefonen er mere lyttere end rådgivere. (y)

Jeg synes at det er en god ide, at få trådstarteren til at ringe til venindes læge, hvis hun får lov.

Ja det er svært at råde, og som Vasen skriver, kunne det være rart med list mere baggrundsviden. Jeg tror også jeg for fremtiden vil undersøge tingene nærmere, før jeg slynger rundt med "gode råd".

Man går vel ud fra at veninden ER udredt?
Nu spørger jeg lidt dumt: Er det ikke distriktpsykiatrien, der udreder? Eller "indgår" selve udredningen i pakkeforløbet (når man altså er blevet henvist af anden behandler)?

Hvis man ikke er udbredt det ene eller andet eller tredje sted.
Kan man henvises til et pakkeforløb som har til hensigt at udrede.
Og derefter henvises til det relevante behandlende forløb.

Psykolog på henvisning koster 333 kr/gang, så det er ikke et helt vanvittigt beløb.
Jeg ville til enhver tid betale selv... som Freud selv sagde var det vigtigt at man betalte noget for hjælpen, det var en motivationsfaktor til at tage sig sammen i terapien.

Ja, umiddelbart kan der i nogle tilfælde være noget rigtigt i, at man betaler noget selv, men jeg har faktisk oplevet det modsatte. -Hos en psykolog var jeg ude for, at han 3 gange omtalte mit job, som pædagog i en børnehave. Hallo, jeg arbejdere med psykisk syge misbrugere på et bosted for voksne og have en arbejdskade. da han havde sagt det 3 gange forlod jeg den psykolog. Oplevet 2 andre som slet ikke var gearet til min problematik. Fik meget mere alvor og lydhørhed i pakkeforløbet i Nannasgade.
efter henvisning til en visitations samtale på det gammel Øresunds hospital og dernæst blev jeg henvist til Nannas gade.
Herefter en 2 timers lang konsultation og så hos terapeut enesamtaler i ca. 20 timer. i x om ugen.
Diagnosen havde jeg fået inden, og den stor i henvisningen, og den blev fastholdt.
At det koster 333 pr. gang kan løbe op, da man som udgangspunkt skal komme 1 x om ugen, men det er jo relativt om man synes det er mange penge. Undrer mig beløbet ikke er steget de sidste 10 år, for jeg gav endog mere. Men der er nok kommet nye regler så.

Det er lige steget fra 331 til 333

Man skal da ikke komme en gang om ugen,det er jo meningen man arbejder med sig selv mellem konsultationerne.

Jeg har også oplevet en psykolog der dels sad og sov, dels aflyste når man var kommet, Psykolog Michael Bruun på banegårdspladsen
Men så må man jo finde en anden hvis man er uheldig.

Tak allesammen for jeres bidrag:) her er lidt baggrundsinfo:

Hun har haft neurologisk sygdom hele sit liv, derfor ingen familie, siden selvmordsforsøg for to år siden, har hun også denne borderline diagnose,
var 13 år i "systemet" men bevilget fleksjob primo dette år. bla pga hendes mentale tilstand har hun dog ikke fundet job, forsøger nu at få en praktik og det er håbet at denne faste rutine kan gøre hende mere stabil.
Der står i hendes papirer at borderlinen ikke kan helbredes da den hører til hendes neurologiske sygdom, men jeg tænker at blot hun kunne lære nogle teknikker som forbedrer hende 1/3 ville meget være opnået i form a livskvalitet. pt oversvømmes hun hele tiden af følelser, hyppigst negative og brænder alle broer hun kan, er meget ustabil følelesmæssigt.
har ingen uddannelse.

Hun er godt begavet og fornemmer hurtigt når en læge stiller "dumme" spørgsmål, - er overfladisk eller inkompetent, - og reagerer så meget afvisende og trækker sig. - desværre er der en del af disse læger som ikke er så gode når det bliver lidt komplekst. - andre er måske gode men har så travlt og på et hospital bliver man let et nummer. Det er derfor jeg leder efter noget i privat eller halvprivat regi.

Jeg kan sagtens forstå at din veninde er blevet overfølsom overfor overfladiske læger. Har det akkurat ligesådan. Det bliver man nemt, når der dels ikke er tid i lægepraksis, hvor gennemsnittet pr konsultation er ca. 10 min. Desuden er mange læger ikke særlig gode til psykiatriske diagnoser.
Jeg kan også godt forstå at hun er bange for off. regi.
Men du skriver også at hun lever af ledighedsydelse, som ikke er meget, selvfølgelig alt efter udgifter m.v.

Privat regi er psykologbistand, men som jeg før har skrevet er det ofte samtaler til mindre komplekse diagnoser eller livskriser.

Nu ved jeg ikke hvilken neurologisk sygdom hun også har, men det gør det absolut ikke lettere.
Jeg vil mene at sådan en db. diagnose kræver mere end ren psykologhjælp og det skal de have i mente.

Som jeg har beskrevet, så er der både læger( psykiatere) ,socialrådgivere, psykologer og andre terapeuter tilknyttet på de centre, som ligger i hovedstaden.
Du må endelig ikke sammenligne det med distriktpsykiatrien, som er mere samlebånds behandling og hvor medicin spiller en stor rolle. Det har jeg set i min egenskab i socialpsykiatrien, da jeg arbejdere der. Om det har ændret sig fundamentalt ved jeg ikke.

Hvis jeg var dig ville jeg råde din veninde til, at lade dig ringe til Nanasgade og tale med dem om deres behandling, for så kan du bedre forklare det ,når du har det fra hestens egen mund.Herefter kan det også være nemmere for hende at få en henvisning.
Jeg bad i sin tid selv psykiater om at henvise mig til et forløb, for som jeg sagde til ham:jeg har brug for et længerevarende forløb.

I 2012 måske før kontaktede jeg selv behandling målrettet til PTSD. Jeg talte med Odense, som skrev at de behandlere PTSD. Men overlægen ringede tilbage og sagde, desværre. Vi må kun behandle flygtninge og veteraner efter loven. Dengang kom man ind under angst, men ptsd er meget andet. Han anbefalede 2 psykologer. Jeg kontaktede dem, men de skulle have 1200 kr. pr gang, og det hver uge. Det var min pengepung ikke til.
Nå, nu er det jo ikke mig det skal handle om, kun for at forklare at jeg har været der selv.

Jeg kom, som jeg allerede har beskrevet til Nannasgade og det var rigtig godt.
På intet tidspunkt følte jeg mig talt ned til, og alle var meget venlige og havde god tid.
Jeg har også kontaktet psykologforeningen om de kunne anbefale nogen psykologer der har specialiseret sig, men det må de ikke. Alle deres medlemmer er som udgangspunkt lige gode.

Når din veninde udover sin neurologiske sygdom også har pådraget sig borderline synes jeg hun vil være bedst tjent med et pakkeforløb, hvor der er flere faggrupper tilstede.
På intet tidspunkt forsøgte de at pådutte mig medicin. Tværtimod, så det behøver hun ikke at være bange for. Jeg kan naturligvis ikke vide det 100% med din veninde.
P.s jeg har mange års erfaring i psykiatrien. Først henved 30 år som ansat og senere ca. 5 år som patient.
Håber det bedste for jer begge.:hjerte:

@Vasen: 1000 tak for dit lange og grundige svar.
Pga personlige forhold har jeg ikke været her inde på forum en måneds tid, idet min veninde efter 2 år fik ny krise=selvmordsforsøg og blev sendt til udpumpning på hospital osv osv. pt indlagt på psyk. hospital i Kbh området.
Jeg fik tilfældigvis primo august af bekendt stort set samtidig med at jeg skrev mit seneste indlæg anbefalet Stolpegården nord for Kbh ifm. personlighedsforstyrrelse, men efter at have læst dine rosende ord om Nannasgade, ved jeg ærlig talt ikke helt hvad jeg skal sige til lægerne på stedet hvor hun er indlagt nu akut, - men der skal naturligvis skal ske en behandlig på lang sigt.

mvh

Kan du ikke kontakte både Stolpegården og Nannasgade. Lægen der henviser kan anbefale et bestemt sted, men det er et visitationsteam, der afgør hvor man får plads. Det er både ud fra diagnose, problematik og hvor der er kortest ventetid.
Efter henvisningen skal man komme til en indledende samtale med en sygeplejerske, som spørger generelt om ens status og baggrund og herefter indstiller til et behandlingssted.
I mit tilfælde gik der ca. 1 md.
Spørgsmålet er om hun pt. er for syg til at gå i et ambulant tilbud. Men der går jo noget tid, så det er bare med at komme igang.
Des længere tid der går des mere syg bliver hun óg chancen for bedring mindskes. :)

Takker for svar:-)
og ps Randi75 er det profilnavn jeg har fået af K10 hjemmesiden da jeg glemte adgangskoden til mit tidligere profilnavn...