K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Invalidepension (https://www.k10.dk/showthread.php?t=25519)

Cirkel 12-01-2013 16:39

Invalidepension
 
Jeg har været syg gennem en del år efterhånden. Siden august 2011 har jeg været på kontanthjælp efter at min ret til sygedagpenge slap op.
Kommunen har været meget langsomme, og jeg har fx endnu ikke været i arbejds prøvning.
For et halvt år siden var der en der sagde til mig at jeg skulle prøve at søge pension i mit pensions selskab. Det gjorde jeg så, men regnede ikke med at det førte til noget så længe jeg sidder fast uden en afgørelse om noget i offentlige. (Jeg har ikke søgt FTP da jeg har hørt man ikke selv skal søge)

For et par dage siden fik jeg brev fra mit pensions selskab; Jeg er blevet bevilget invalidepension frem til 2039 med tilbagevirkende kraft fra august 2011.
Det månedlige beløb er på 10.400 før skat.

Men nu spørger jeg så mig selv (Og jer) skal jeg betale det hele tilbage fordi jeg har modtaget kontanthjælp i den periode?

Og hvis jeg skal, hvordan regnes det så ud?
Mit hovedkort er hos kommunen så jeg har givet bikortet til pensions selskabet. Er det så beløbet før eller efter skat der skal betales tilbage og hvordan regnes det ud med fradraget osv?
Kommer det til at påvirke andre ting? Den boligsikring jeg har fået i periode?
Eller §34?

Jeg kan slet ikke overskue det og ville faktisk ønske det ikke havde været med tilbagevirkende kraft...

Enteneller 12-01-2013 16:57

Hej Cirkel,

Alt hvad jeg ved er at TAE som ikke bliver udbetalt af ASK i forbindelse med en arbejdsskade, bliver betragtet som indtægt og skal derfor modregnes kh. Hvordan og hvorledes dette så sker ved jeg ikke og jeg ved heller ikke noget om §34.

Har du checket www.borger.dk ellers skal der nok komme andre til senere på din tråd;)

Tillykke med at få tilkendt TAE, det skal du være glad for. På www.pensionsinfo.dk kan du checke om du har andre pensionsordninger der evt. kan hjælpe dig.

frup 12-01-2013 20:05

Du skal også huske på, at du bliver modregnet i skat med tilbagevirkende kraft - jeg fik udbetalt for tre år med tilbagevirkende kraft og der var der en del bøvl i forhold til skat, men til sidst blev de skyldige beløb dog trukket

Cirkel 16-01-2013 21:28

Tak for jeres svar.
Jeg har fået svar fra ydelseskontoret.
Hun skriver således:

Før jeg kan vurdere om beløbet skal modregnes i din kontanthjælp, bedes du indsende dokumentation på udbetalingen fra dit pensionsselskab. Af dokumentationen skal det fremgå på hvilket lovgrundlag du har fået tilkendt pensionen.

Jeg har scannet de to breve jeg fik (i sidste uge) ind og sendt, men jeg kan ikke lade være med at spekulere over hvad hun mener når hun skriver at jeg skal dokumentere lovgrundlaget. Det er jo ikke en lov med § et eller andet, når det er en privat pensionsordning??
I brevene står der bare at jeg får tilkendt invalidepension fra august 2011 og derefter en oversigt over beløb pr. måned.
Er der mon andet jeg skal bruge for at kunne dokumentere det?


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 22:07.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension