Hvad er mine chancer for FP?
 

Hej alle...beklager det semilange indlæg

Jeg hedder Eva er 32 år og har ikke haft noget job de sidste 9 år. Tilgengæld er jeg blevet kastet ud i 2 udd. forløb henholdsvis på en designskole og så på HF. Designskolen kunne jeg ikke rumme og jeg forlod stedet i dyb frustration og vrede. HF'en sluttede pga. graviditet, hvilket var en lettelse og jeg er ret sikker på, at jeg heller ikke nogensinde ville få gjort den udd. færdig. Og dette er kernen af en stor del af mit liv...jeg får aldrig færdiggjort noget som helst. Jeg er nu ved at få udredt grunden hertil og rigtig meget peger i retning af, at jeg har ADD.

Jeg har været på kontanthjælp i de sidste 9 år med undtagelse af den korte periode, hvor jeg gik på designskole, der fik jeg revalidering.

Jeg har for længe siden erkendt, at jeg ikke kan indgå i noget normalt arbejdsforløb eller udd. Jeg får stress og bliver meget nedtrykt, hvilket altid har resulteret i langtids sygemeldinger og fyringer.

Jeg har en rigtig sød sagsbehandler, som har fredet mig for en tid, da jeg pt. har hjemmekonsulent til at hjælpe med at få struktur i hverdagen. Min sagsbehandler på arbejdsformidlingen ved endnu ikke, at jeg nu skal vente på en udredning om, hvor vidt jeg har ADD eller ej. Min hjemmekonsulent vil meget gerne lave en støtteskrivelse om min tilstand/liv for at give hende indsigt, da hendes mål på sigt er at få en afklaring, da jeg ikke længere må stå ledig uden såkaldt årsag.

Jeg er ret sikker på, at min psykolog også vil støtte mig ang. ikke at skulle arbejde og hvis jeg så også får en psykiater, samt min læge med på "holdet", er der så nogen af jer, der kan "spå" mine udsigter til en FP?

Jeg kan slet slet ikke se mig selv i arbejde, har aldrig kunnet det, med dertil dyrkøbte erfaringer og tror heller ikke jeg kommer til det.

Jeg er alene med to børn, som ligevel skal udreddes for ADHD/ADD. Hvis de også har en diagnose, har det så på nogen måde effekt i spørgsmålet om at få FP?

Min hverdag er en kamp i sig selv. Et job for mig ville være det rene "selvmord". Jeg overkommer ikke engang at få min datter i skole til tiden om morgenen.

Venligst fra Eva

Føler med dig
 

Vil bare sige jeg selv er lidt i samme situation.

Har lige søgt førtidspension og venter på en afgørelse.

Har også selv været på kontanthjælp i 9 LANGE år :/

Hej Maltheboy

Det er da helt vildt at tænke på...9 år og jeg er endnu ikke engang gået igang med at søge. Jeg venter lige til jeg har fået en udredning ang. ADD diagnosen og det kan i sig selv have lange udsigter. Der er åbenbart rigtig rigtig mange, der har brug for at komme til psykiater for at blive udredt.

Skriv endelig, hvis/når du finder ud af noget/får svar.

Altid trist og hører et sådan indlæg.


Men være obs på din ressourceprofil og du skal i arbejdsprøvning. Men det formoder jeg du har været og få vuderet din arbejdsevne. Men det måske det din sagsbehandler snakker om nemlig afklaring. Synes bare det er utroligt efter 9 år.

Dernæst skal du have læge papir på du ikke kan klarer et arbejde.
Men fra det som du skriver er chancerne små eller ikke tilsted hvis du søger nu.
du skal i hvertfald have en afklaring og lægerne med om bord.
samt din tilstand er varig resten af livet

ved ikke om man kan få pension "kun" for ADHD/ADD, det må en anden svare på

Men held og lykke fremover

Så overraskes du nok endnu mere, når jeg siger, at jeg ikke har været i jobtræning og derfor ikke fået vurderet noget som helst. Jeg har "snoet" mig gennem systemet så længe tilbage jeg kan huske og en diagnose på ADD ville kunne forklare størstedelen af årsagen hertil.

Kommunen sendte mig til et jobtræningscenter i slutningen af sidste år. Det var en væmmelig sagsbehandler der sndte mig dertil, som ikke levnede mig meget mere end 2 minutters taletid og i det hele taget ikke gad høre på mig eller om min situation. Rystende, bogstaveligt talt, tog jeg til det center, hvor jeg hurtigt bryd sammen og fik snakket med en, der undrede sig gevaldigt over, at jeg i første omgang var sendt dertil, da jeg var en kategori 4. Det ved jeg nu, hvad er for noget.

Dernæst mødte jeg så min rigtige sagsbehandler, meget venlig og forstående. I samarbejde med hende indgik vi en aftale om, at der skulle komme en jobkonsulent i mit hjem.

Det gjorde der så. Hun har været her to gange og det er ca 3-4 mdr. siden hun var her sidst. Hun er som sunket i jorden siden på trods af, at jeg både har sms'et hende samt lagt besked på hendes svare om, at hun skulle ringe til mig. Jeg har gjort min del, hvad det angår. Nu venter jeg bare på, at min sagsbehandler indkalder til møde igen.

Det skal lige siges, at jobkonsulenten først havde misforstået sin opgave. Min sagsbehandler ønskede blot en redegørelse for mine kompetencer samt hvor jeg var henne i livet. Jobkonsulenten talte om arbejdsprøvning ved første møde, hvilket jeg gik helt kold på og jeg troede, at det var det de ville tvinge mig ud i. Min sagsbehandler beroligede mig på et efterfølgende møde, at det slet ikke var det hun havde bedt om. Så meget for mangel på god kommunikation.

Jeg håber, at min sagsbehandler giver mig "frihjul" indtil jeg har en udredning fra en psykiater og hvis det bliver konstateret, at jeg har ADD, så må det siges, at det er en kronisk tilstand.

En FP vil for mig være det eneste rigtige, jeg orker ikke flere nederlag hvad job og udd. angår og jeg kan slet ikke holde tanken ud om at skulle ud i div. prøveforløb. Jeg er så desperat, at jeg tænker forfærdelige tanker om helt at opgive, lade mine børn komme i familiepleje og selv blive indlagt og lade lejligheden gå på tvang, for jeg orker slet slet ikke flere prøvelser. Jeg er helt og aldeles udbrændt. Jeg orker ikke flere forklaringer, paragraffer og samtaler. Mit liv har ikke bestået af andet.

Uh jeg er lidt nedtrykt og kæmpe frustreret.

En tid med hjemmekonsulent, jobkonsulent, sagsbehandler på arbejdsformidlingen og på kommunen, samt psykolog og nu også læge og psykiater, der tæsker mit liv igennem igen og igen, det kan enhver blive "idiot" af. Jeg er forpustet metalt såvel som følsesmæssigt....

...igen beklager længden, men rart at få lidt luft.

Venligst fra Eva

Eva
Vi har netop dette forum for at får luft, så bare skriv.

Jeg forstår heller ikke dette system. Men et har jeg lært igennem dette forum.
lægepapir og arbejdsprøvning ellers ingen førtidspension.
var selv igennem 8 uger og det endte ud med 5 timer om ugen max.
men uden den havde jeg ikke søgt. For kan se i stort set alle anke sager, kommer ordet arbejdsprøvning.
den eneste måde man kan slippe er hvis lægerne direkte fraråder det.
bare se hende pigen i tv lorry, i kørerstol og et apparat på ryggen. Samt pleje i 24 timer.
hun skulle i arbejdsprøvning selvom om alle kan se førpension er den eneste mulighed.
kommunen ser kun på loven og ikke mennesket desværre.
Det er hårdt men i det lange løb, vil det gavne dig for at når dit mål.
men kommunen hører ikke på hvad du siger, men hvad læger og arbejdsprøvning siger.
trist men det er fakta. Min erfaring og mange andres herinde.

Ja jeg har jo desvære også oplevet hullerne i vores system i en masse forskellige sammenhæng:(...

Men så må jeg jo igang med mine talekundskaber, så god jeg nu kan og så må jeg jo se, hvor meget min læge vil/kan fraråde, at jeg kommer i jobtræning. Hun kender mig heldigvis ind og ud, da jeg nærmest er bosiddende i hendes praksis. Jeg er næsten sikker på, at hvis jeg får diagnosen ADD, så vil hun tale min sag så godt hun kan og det samme ved jeg, at min hjemmevejleder vil gøre...og som nævnt, hvis jeg så også har en psykiater, samt psykolog med mig i ryggen, så kan det være, at jeg er en af de heldige, der slipper gennem nåleøjet. Lidt må man vel godt håbe;)

Det er altid en svær belastning at være syg og det er endnu værre, hvis der bliver stillet krav til èn, som man godt ved man ikke kan honorere. :(

Det skaber altid utryghed og angst. :eek:

Det ser dog ud til at du har en sød og forstående sagsbehandler samt en læge, der vil bakke dig op .... såeh, mon ikke det flasker sig for dig i det lange løb?

Sagbehandlere har en masse regler de SKAL følge og alle kommuner skal spare pga. den regering vi har. Så din sagsbehandler er under stærkt pres fra sin leder osv. :mad:

Prøv at se det fra den vinkel, og prøv at være glad for at du har en menneskelig sagsbehandler, for du har jo, trods alt, også mødt dem jeg kalder hverdagspsykopaterne, og dem er der ingen der har brug for :mad:

Det kan så godt være at du bliver stillet over for det krav, at skulle i arbejdsprøvning i forb. med udredning til førtidspension; men hvis din læge er stærk og skriver at du ikke kan klare det, lyder det for mig som om din sagsbehandler vil acceptere dette.

Jeg tror på du får din førtidspension, ud fra det du beskriver; men det er så også under den forudsætning, at din søde sagsbehandler holder til det pres hun, givetvis, er udsat for af team og chefer.

Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke, for det har du brug for, og prøv at lade være at give op, for så tror jeg det nok skal lykkes for dig. ;)

Varme hilsner Hyanna

Jeg vil lige understrege, at loven på INGEN MÅDER siger, at man SKAL i arbejdsprøvning. Faktisk står der, at man kan se bort fra en arbejdsprøvning, hvis det er åbenlyst formålsløst, eks. hvis man har svær kronisk sygdom el. lign.

Kommunenerne vælger bare at se højt på den del af loven, fordi de får 100% refusion af staten, når de kan smide en i arbejdsprøvning. Får du kontanthjælp, ledighedsydelse eller sygedagpenge (efter første år er udløbet), så kan de tjene på at få dig i arbejdsprøvning, bare du kan møde op og sidde på en stol.

Ok
vel også en forklaring på nogen kommer ud i 4 eller mere.
Men jeg synes personligt en arbejdsprøvning er ok, men mindre det er helt åbenlys eller lægerne fraråder det.