|
Hvem kan egentlig raskmelde mig? Sygedagpengeloven
phhmw
Mange syge har oplevet at ens Jobkonsulent har raskmeldt dig. Endda før de første 22 uger er slut. Ikke lægefagligt med i forhold til Sygedagpengeloven og de 7 forlængelse mulighederne Personligt har jeg altid oplyst at Jobkonsulenten raskmelder dig, ikke lægefagligt, men i forhold til Sygedagpengeloven. Sygedagpengestop: http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop Hvem kan egentlig raskmelde mig? https://www.3f.dk/horsens/aktuelt/ny...SD-AqM-mrCPNA0 I fagforeningen oplever vi jævnligt, at vores sygemeldte medlemmer kan være i tvivl om hvem der egentlig kan tage stilling til om de skal raskmeldes, fordi det vurderes at medlemmet igen er klar til at arbejde eller stå til rådighed for arbejde. Beslutningen om raskmelding er det alene din læge eller dig selv, som kan beslutte. Det betyder, at et jobcenter ikke har bemyndigelse til at vurdere og beslutte om du skal raskmeldes. Jobcentrene kan alene tage stilling til, hvorvidt du har ret til sygedagpenge. Jobcenteret skal altså vurdere og beslutte om du opfylder betingelserne i sygedagpengeloven og dermed er berettiget til at modtage sygedagpenge – hvis du opfylder betingelserne, er det også jobcenteret der løbende vurderer om du fortsat er fuldt uarbejdsdygtighed mv. Hvis et jobcenter skønner, at du ikke længere er fuldt uarbejdsdygtig og dermed heller ikke berettiget til sygedagpenge, så er det ikke det samme som at sige, at du er raskmeldt. Hvis et jobcenter vil fratage dig retten til sygedagpenge, så skal du partshøres i sagen før dine sygedagpenge ophører, ligesom alle relevante oplysninger fra egen læge, sygehus mv. skal inddrages i vurderingen inden jobcenteret træffer en endelig afgørelse. Beslutter et jobcenter at fratage dig retten til sygedagpenge skal du modtage deres afgørelse herom skriftligt og med en medfølgende klagevejledning, så du kan klage over jobcenterets afgørelse hvis du er uenig i den. - Et jobcenter har således ikke nogen lovhjemmel til at bede en borger om selv at raskmelde sig. Hilsen Peter :evil: |
Hvem kan egentlig raskmelde mig?
https://www2.3f.dk/horsens/aktuelt/n...-raskmelde-mig
I fagforeningen oplever vi jævnligt, at vores sygemeldte medlemmer kan være i tvivl om hvem der egentlig kan tage stilling til om de skal raskmeldes, fordi det vurderes at medlemmet igen er klar til at arbejde eller stå til rådighed for arbejde. Beslutningen om raskmelding er det alene din læge eller dig selv, som kan beslutte. Det betyder, at et jobcenter ikke har bemyndigelse til at vurdere og beslutte om du skal raskmeldes. Jobcentrene kan alene tage stilling til, hvorvidt du har ret til sygedagpenge. Jobcenteret skal altså vurdere og beslutte om du opfylder betingelserne i sygedagpengeloven og dermed er berettiget til at modtage sygedagpenge – hvis du opfylder betingelserne, er det også jobcenteret der løbende vurderer om du fortsat er fuldt uarbejdsdygtighed mv. Hvis et jobcenter skønner, at du ikke længere er fuldt uarbejdsdygtig og dermed heller ikke berettiget til sygedagpenge, så er det ikke det samme som at sige, at du er raskmeldt. Hvis et jobcenter vil fratage dig retten til sygedagpenge, så skal du partshøres i sagen før dine sygedagpenge ophører, ligesom alle relevante oplysninger fra egen læge, sygehus mv. skal inddrages i vurderingen inden jobcenteret træffer en endelig afgørelse. Beslutter et jobcenter at fratage dig retten til sygedagpenge skal du modtage deres afgørelse herom skriftligt og med en medfølgende klagevejledning, så du kan klage over jobcenterets afgørelse hvis du er uenig i den. - Et jobcenter har således ikke nogen lovhjemmel til at bede en borger om selv at raskmelde sig. Hilsen Peter :confused::evil:(y) |
Sygedagpengestop. Dagpengestop
https://www.aquut.com/2019/04/12/arb...fjSkspmrWNrmUg
Stor tak til Mikael Hertig Jura om kommuners stop for dagpenge Forlængelse eller ophør af sygedagpenge? Under igangværende arbejdsskadesag i AES Hilsen Peter :evil: |
"Hvem kan raskmelde en syg borger? Mogens Rerup
Beslutningen om raskmelding er det alene din læge eller dig selv, som kan beslutte.
Det betyder, at et jobcenter ikke har bemyndigelse til at vurdere og beslutte om du skal raskmeldes. Jobcentrene kan alene tage stilling til, hvorvidt du har ret til sygedagpenge. Jobcenteret skal altså vurdere og beslutte om du opfylder betingelserne i sygedagpengeloven og dermed er berettiget til at modtage sygedagpenge – hvis du opfylder betingelserne, er det også jobcenteret der løbende vurderer om du fortsat er fuldt uarbejdsdygtighed mv. Hvis et jobcenter skønner, at du ikke længere er fuldt uarbejdsdygtig og dermed heller ikke berettiget til sygedagpenge," så er det ikke det samme som at sige, at du er raskmeldt. Hvis et jobcenter vil fratage dig retten til sygedagpenge, så skal du partshøres i sagen før dine sygedagpenge ophører, ligesom alle relevante oplysninger fra egen læge, sygehus mv. skal inddrages i vurderingen inden jobcenteret træffer en endelig afgørelse. Beslutter et jobcenter at fratage dig retten til sygedagpenge skal du modtage deres afgørelse herom skriftligt og med en medfølgende klagevejledning, så du kan klage over jobcenterets afgørelse hvis du er uenig i den. - Et jobcenter har således ikke nogen lovhjemmel til at bede en borger om selv at raskmelde sig.” Svar fra afd.leder Ea Olsen "Kære Mogens Tak for din mail . Det er helt korrekt, at Jobcentret ikke kan raskmelde nogen. Vi kan udelukkende foretage en vurdering af om pågældende er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og dermed har ret til at sygedagpenge. Der hvor jeg oplever, at der kan opstå tvivl er, hvis vi ikke er omhyggelige nok med vores kommunikation og derfor kommer til at bruge ordet raskmelding. Jeg har derfor brugt din mail og artiklen fra 3F som anledning til at drøfte netop dette på vores afdelingsmøde i går. Det gav en god dialog, hvor jeg fik oplevelsen af, at mine medarbejdere er meget bevidste om dette. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er plads til forbedring i kommunikationen, men det holder vi løbende fokus på." Sygedagpengestop. http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop Hilsen Peter (y) Hilsen Peter (y) |
Sygemeldte presses i arbejde af Jobcenter
https://www.foa.dk/afdelinger/foa-kl...e-af-jobcenter
Aftale eller afgørelse? Sygemeldte Pia følte sig endnu ikke rask, men Jobcentret pressede hende til at raskmelde sig. Af: KLS-socialrådgiver Hans Hønborg Det sker jævnligt, at Jobcentrene presser sygemeldte til at raskmelde sig - selv om de ikke føler sig raske. Det betyder, at sygedagpengene stopper – og at Jobcentret ofte afviser en klage, hvis du efterfølgende fortryder ”raskmeldingen”. Tvunget til at raskmelde sig Den situation havnede Pia i, da hun var til samtale på Jobcentret 15. august i år. Hun havde forinden været sygemeldt i ca. 4 måneder på grund af slidgigt i knæ og ryg - og var under sygemeldingen blevet fyret fra sit arbejde. Sagsbehandleren sagde under samtalen, at Pia skulle raskmelde sig og melde sig ledig i Jobcentret, da hun ikke kunne få flere sygedagpenge. Pia kunne sagtens passe et arbejde, der ikke belastede ryg og knæ, mente sagsbehandleren. Pia protesterede. Hun mente absolut ikke, at hun var rask nok til at passe et arbejde. Sagsbehandleren gentog blot sin påstand – og vejledte ikke Pia om sygedagpenge-reglerne. Pia fik ikke noget valg, så hun måtte modstræbende acceptere en ’aftale’ om, at hun raskmeldte sig 2 dage senere. Pia er ikke berettiget til dagpenge i A-kassen og får derfor nu kontanthjælp. KLS har hjulpet hende med en klage. Men foreløbig har Jobcentret afvist klagen med den begrundelse, at raskmeldingen var aftalt – og en aftale klager man jo ikke over. Vi har ikke givet op endnu og går videre med sagen. Syg nok til at få sygedagpenge Betingelsen for at få sygedagpenge er, at du er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Jobcentret afgør det ud fra en samlet vurdering af din sygdom og sygdommens indvirkning på din arbejdsevne. Vurderingen af din uarbejdsdygtighed foretages i første omgang i forhold til dit arbejde umiddelbart før sygemeldingen, men efter 3 måneders sygefravær sker vurderingen ud fra hele dit uddannelses- og beskæftigelsesområde. Ved denne ”brede vurdering” af uarbejdsdygtigheden ser kommunen på, om du kan påtage dig andet arbejde end det, du havde før din sygemelding. Hvis du er ledig, vurderes uarbejdsdygtigheden ud fra det arbejdsområde, som du står til rådighed for. Vurderer Jobcentret, at du ikke længere er uarbejdsdygtig, ophører sygedagpengene - uanset om du genoptager arbejdet eller raskmelder dig. Det gælder også, når du får løn under sygdom, og sygedagpenge derfor udbetales som refusion til din arbejdsgiver. Jobcentret kunne derfor med Sygedagpengeloven i hånden godt beslutte, at Pias sygedagpenge skulle ophøre, da hun efter Jobcentrets mening kunne passe et arbejde, der ikke var fysisk belastende. – Men Jobcentrets sagsbehandling var helt ude i skoven. Jobcentret skal give en afgørelse Jobcentret må ikke camouflere en afgørelse som en aftale – og slet ikke en afgørelse, der er til ugunst /ulempe for dig. Sagsbehandleren skulle have vejledt Pia om sygedagpengereglerne og have givet hende en afgørelse med en klagevejledning. Ankestyrelsen har i en lignende sag ridset reglerne klart op. Uanset om en afgørelse gives skriftligt eller mundtligt, skal der gives en klagevejledning, medmindre afgørelsen giver dig 100 % medhold. Efter almindelig god forvaltningsskik skal afgørelser, der er særligt belastende for dig - f.eks. sygedagpengestop - gives skriftligt og altid indeholde en klagevejledning. Det har ingen betydning, understreger Ankestyrelsen, at du har udtrykt enighed i afgørelsen. Reglerne gælder på alle lovområder - og ikke kun for sygedagpenge. Lad dig ikke presse Du skal ikke lade dig presse, hvis Jobcentret under et møde prøver at få en ”aftale” om raskmelding. Hvis du ikke er enig, bør du bede om en afgørelse! Det giver dig tid og mulighed for at tænke dig om og undersøge konsekvenserne. – Og tøv ikke med at kontakte KLS for rådgivning. Sygedagpengestop. http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop Hilsen Peter :evil: |
Maj Thorsen, socialrådgiver oplyser.....
https://www.facebook.com/Maj.K.Thors...23228857168047
SÅ FIK DET EN ENDE! TAK ANKESTYRELSE! En bemærkelsesværdig sag fik endelig en god afslutning igår, da Ankestyrelsen traf den helt rigtige afgørelse i en sjællandsk jobcentersag. Pågældende kommune havde helt uretmæssigt raskmeldt én af mine klienter, og trods ca. 28 sider bemærkninger og klageskrivelser, stod kommunens beslutning ikke til at ændre. Det er altså ikke hver dag, jeg er nødsaget til at udarbejde så meget skrivearbejde i en sag... Men jobcentrets behandling af sagen var simpelthen ufatteligt ubehagelig og usaglig. Desværre var jobcentret ikke modtagelig for al den dokumentation, vi kunne fremlægge for usaglig og uredelig sagsbehandling. Nu får piben heldigvis en anden lyd pga. Ankestyrelsen. Tak for det. Endnu engang må en kommune således konstatere, at man ikke bare kan raskmelde en borger, hvis der ikke er grundlag for det. Og en myndighed må heller ikke fordreje sagens oplysninger efter eget forgodtbefindende! Min klient kunne ikke arbejde mere end 11 timer om ugen, med store helbredsmæssige gener til følge i fritidslivet. Det var jobcentret ligeglad med. Og især sagsbehandleren, hvis kreative måde at sagsbehandle på, havde medført en øjeblikkelig fyring, hvis hun havde siddet i min butik. Nu skal jobcentret genoptage jobafklaringsforløbet med tilbagevirkende kraft i 7 måneder, hvilket jeg må erkende, var en ufattelig dejlig nyhed at kunne levere til min klient igår. Til jer derude, som står i lignende situation med en uretmæssig raskmelding på vej; I må ikke give op! Husk at få sagen oplyst tilstrækkeligt inden der træffes afgørelse. Husk at vigtige oplysninger skal fremsendes skriftligt til jobcentret, så I har dokumentation for de pågældende oplysninger. Husk at I må sende yderligere oplysninger til Ankestyrelsen, mens sagen verserer. Kæmp, kæmp, kæmp! Med ønsket om en rigtig god og solrig weekend til jer alle Tak, til Maj Thorsen, socialrådgiver:kram: Hilsen Peter (y) |
Marianne Stein, Socialrådgiver. oplyser...
EN GOD BORGMESTER BØR KENDES PÅ, HVORDAN DE SYGEMELDTE MEDBORGERE BEHANDLES.
I går skrev jeg om Birgitte fra Vordingborg kommune, der er blevet raskmeldt af jobcentret og henvist til kontanthjælp som jobparat – samtidig med at hun modtog en midlertidig afgørelse fra AES, der konkluderer, at hun har en nedsat erhvervsevne på 90 pct. Dvs. det ene system siger hun er rask, og det andet siger, at hun er alvorlig syg og faktisk ikke kan arbejde... Birgitte har været sygemeldt i snart fire år på sygedagpenge og kan altså ikke pludselig stå til rådighed for arbejdsmarkedet, blot fordi kommunen med et pennestrøg har vurderet hende rask – og smidt hende i en anden kasse, der hedder “job-parat”. Mit opslag, der på nuværende tidspunkt har nået en rækkevidde på ca. 25.000 personer, er langt, men det er også meget vigtigt – for de færreste har viden om, at man som syg kan ende på kontanthjælp. At kommuner raskmelder syge borgere er nemlig langt fra et enkeltstående tilfælde – og her skal man også finde én af årsagerne til, at cirka 75 pct. af alle på kontanthjælp faktisk er syge, handicappede eller på anden vis har et nedsat funktionsniveau. Vi står over for et kommende kommunalvalg – og jeg vil mene, at en god borgmester skal kendes på, hvordan man behandler sine sygemeldte medborgere. Jeg ønsker borgmester, Mikael Smed fra Vordingborg kommune held og lykke med det kommende kommunalvalg – det tror jeg, med de mange dårlige historier om syge fra Vordingborg kommune, at han får brug for... /Marianne Stein Forfatter, debattør, foredragsholder og privatpraktiserende socialrådgiver TAK, til Marianne Stein :kram: Hilsen Peter (y) |
Louise Schelde Frederiksen - Jurist og Lektor, cand.jur
DE BLEV PARKERET I RESSOURCEFORLØB, MEN HAR NU FÅET FØRTIDSPENSION!
21.994 personer er lige nu tilknyttet et ressourceforløb. Kun 9.905 heraf har en aktivitet. Og kun 337 personer har ordinære løntimer. De såkaldte passive ressourceforløb eksisterer fortsat. Som jeg tidligere har skrevet, skal ressourceforløb ikke bruges som en parkeringsplads. Men det sker. Det er også sket for de 3 kvinder i skal møde her. Stella fik i 2014 bevilget et fleksjob og forsøgte at hænge fast med neglene trods svær sygdom. Først ca 15 timer, men efter forværring i tilstanden og med kun 2 timers ugentlig arbejdsevne tilbage måtte arbejdsgiver give op. Kommunen argumenterede dog for et nyt udviklingsperspektiv og annullerede fleksjobsbevillingen i juni 2020 og visiterede til et 5 årig ressourceforløb. Efter juridiske drøftelser har kommunen nu erkendt og erstattet ressourceforløbet med en førtidspension. Sophie blev i 2015 sygemeldt fra sit arbejde. Først modtog hun sygedagpenge, derefter uddannelseshjælp og i 2018 blev hun visiteret til et 5 årig ressourceforløb. Klinisk Funktion gjorde allerede i 2018 gældende, at behandlingsmulighederne var udtømte og at praktikforløbet på 1 time ugentligt havde forværret tilstanden. Alligevel visiterede kommunen til et ressourceforløb, hvor intet siden er sket. Nu har kommunen efter flere juridiske drøftelser bevilget en førtidspension. Lone har siden barndommen været syg og havde i Folkeskolen derfor store vanskeligheder ved at følge undervisningen. Da hun fyldte 18 år startede et nyt uddannelsespres i jobcentret, trods uændret helbredstilstand. Først uddannelseshjælp, derefter et 5 årig ressourceforløb fra december 2019. Lone kan ikke bo alene og får massiv hjælp i hjemmet af et hjælperteam. Nu har kommunen efter juridiske drøftelser givet efter og bevilget en førtidspension. Stella, Sophie og Lone er nogle af dem, der ofte angribes i den offentlige debat. De kan vel udvikle sig i et ressourceforløb, tage en uddannelse eller få et arbejde. De tæller med i de sorte statistikker og de er ikke alene. Alt for mange på sygedagpenge, uddannelseshjælp, kontanthjælp, i jobafklaringsforløb og ressourceforløb står jævnfør statistikkerne til rådighed for arbejde, men er i realiteten fejlcastet og fastholdt i meningsløse forløb af jobcentret på ubestemt tid. Det skal ændres med sagsbehandlingsgaranti. Og det forfejlede narrativ og den hårde tone om syge mennesker skal følge med. Jeg havde muligheden for at hjælpe de 3 kvinder videre trods en meget stram kalender på nuværende tidspunkt. Jeg glæder mig til, at kunne hjælpe endnu flere videre med vores familiefond, meget snart. Rigtig god søndag! - Louise Schelde Frederiksen Jurist, cand.jur - Lektor i jura https://www.facebook.com/socialerettigheder/ TAK, til Louise Schelde Frederiksen :kram: Hilsen Peter :evil: |
Jobcentre raskmelder syge borgere med et pennestrøg
https://www.foa.dk/forbund/presse/de...q5GzWoaMDq9xGc
Landet over oplever borgere, at kommunerne stopper deres sygedagpenge og forlanger, at de skal stå til rådighed som ledige, selv om de endnu er syge og mangler hjælp til at komme i beskæftigelse. Af: Maria Melchiorsen, forbundssekretær, FOA »Vi har afgjort, at dine sygedagpenge stopper, da vi vurderer, at du er blevet arbejdsdygtig.« Vupti. Så let er det for en kommune at konstatere, at en borger er rask og frisk nok til at arbejde: Jobcentret skriver det i en meddelelse til den syge, og med et pennestrøg – og måske bare en dags varsel – er borgeren raskmeldt til arbejdsmarkedet. Det ville jo nærme sig mirakler af bibelske dimensioner, hvis borgere på den måde rent faktisk kunne helbredes, alene fordi det blev skrevet i et brev i e-boks, at de nu var raske. Men virkeligheden er jo altså en anden. Syge borgere bliver raskmeldt, uden at de er blevet tilbudt en beskæftigelsesindsats, uden at deres arbejdsevne er ordentligt afklaret, og endda uden at de nødvendigvis har adgang til en anden overførselsindkomst. De raskmeldes med andre ord til det rene ingenting. Fra flere FOA-afdelinger landet over får vi meldinger om et stigende antal sygemeldte medlemmer, som kommer i klemme, fordi de pludselig bliver raskmeldt af kommunens jobcenter, uden at de er blevet raske nok til at tage et arbejde eller til at melde sig ledige i a-kassen. Under coronapandemien har beskæftigelsesindsatsen været lukket, og et enigt folketing har i erkendelsen af, at sygemeldte ikke kunne få den rette indsats til at blive hjulpet tilbage på arbejdsmarkedet, forlænget muligheden for at få sygedagpenge. Det har været den helt rigtige beslutning, og det har givet mange borgere, som i forvejen befandt sig i en sårbar situation, en vigtig ro. Men nu, da beskæftigelsesindsatsen igen skal i gang, oplever en del FOA-medlemmer, at indsatsen i stedet helt aflyses, og at de raskmeldes og mases over på den lave kontanthjælpsydelse, hvis de overhovedet kan få den. Det er ikke pænt at sige, men man kunne da godt få den grimme mistanke, at kommunernes raskmeldinger i højere grad handler om, hvad der er sundt for kommunekassen end borgerens helbred. For borgere på kontanthjælp eller uden offentlig ydelse koster mindre i overførselsindkomst, mens de får hjælp til at genvinde arbejdsevnen, end borgere på sygedagpenge. Nogle borgere raskmeldes til at kunne arbejde ganske få timer. Otte sølle timer, for eksempel, blev et medlem raskmeldt til. Men hvad er det lige for et job, som man kan leve af, hvis man alene kan lægge otte timer om ugen? I hvert fald ikke et af de slidsomme lavtlønsjob, som FOA-medlemmer ofte bestrider. Et andet medlem, som kommunen har erkendt er kronisk syg med smerter, fik stoppet sygedagpengene med en dags varsel. For selv om hun stadig er voldsomt smerteplaget efter sygdom og fire operationer, kan hun bare skifte fag, mener kommunen – og så lige bede arbejdsgiveren om, at der tages skånehensyn. Indtil hun finder sådan et job, kan hun i øvrigt ikke få nogen form for overførselsindkomst, fordi hendes ægtefælle har en almindelig indkomst. Det er en dybt bekymrende udvikling. Også før corona har vi set eksempler på syge, der med et trylleslag er blevet raskmeldt af kommunen. Men at det nu accelererer i nogle jobcentre efter deres genåbning, er helt urimeligt. Den enkelte borger har ret til den rette hjælp. Ingen bliver hverken rask eller selvforsørgende af, at man skriver det til dem på et stykke papir. Jyllands Posten https://jyllands-posten.dk/debat/bre...t-pennestroeg/ Sygedagpengestop. http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop Hilsen Peter :evil: |
Hvornår anses du som rask?
15. marts 2021
Efter sygemelding – hvornår bliver du anset for at være helt raskmeldt? En afgørelse fra Ankestyrelsen slår fast, at man kan først anses for fuldt arbejdsdygtig, hvis man kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse på ordinære vilkår i hidtidigt omfang. https://serviceforbundet.dk/NyhederF...-Z3i0PYzcI1eHE Serviceforbundet har vundet en sag i Ankestyrelsen. Den viser, at en kommune ikke uden videre kan raskmelde en person til at arbejde på almindelige vilkår og dermed fjerne sygedagpengene. - Det er en vigtig afgørelse, siger Serviceforbundets socialrådgiver, Torben Krüger. – For jeg oplever ofte, at kommunerne presser på for at raskmelde medlemmer, der ikke kan klare at arbejde på de samme almindelige vilkår, som de gjorde, før de blev syge. Sygemeldt og i praktik Medlemmet havde være sygemeldt længe og var på sygedagpenge på grund af eftervirkninger fra en kraftig hjernerystelse. Hun kom via Jobcentret i praktik og øgede gradvist timetallet til 19½ time om ugen. Herefter mente kommunens sagsbehandler, at medlemmet derved havde bevist, at hun nu kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Og hun skulle raskmeldes til det ordinære arbejdsmarked pr. 6. december 2020. Sagsbehandleren mente ud fra sagens samlede oplysninger, at medlemmet kunne stå fuld til rådighed for et ordinært arbejde. Dermed var hun ikke mere berettiget til sygedagpenge. Medlemmet søgte hjælp hos socialrådgiveren Medlemmet henvendte sig til sin fagforening under Serviceforbundet, og socialrådgiver Torben Krüger ankede kommunens afgørelse. - Mit argument var, at medlemmet ikke med kun 19,5 timer om ugen havde bevist, at hun kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hun var fortsat syg og kunne kun arbejde i et begrænset omfang i forhold til hendes tidligere arbejdsevne. - Sagen kom i Ankestyrelsen, og efter overraskende kort tid afgjorde Ankestyrelsen sagen til medlemmets fordel. Dermed har medlemmet fortsat ret til sygedagpenge for de timer, hun ikke kunne arbejde, siger socialrådgiveren. Ankestyrelsens afgørelse Ankestyrelsen skriver blandt andet i afgørelsen, at ”man kan først anses for fuldt arbejdsdygtig, hvis man kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse på ordinære vilkår i hidtidigt omfang. Vurderingen af uarbejdsdygtigheden skal dermed foretages i forhold til det timeantal, som medlemmet blev sygemeldt fra.” ”På baggrund af en helhedsvurdering af sagens samlede oplysninger er der ikke grundlag for, at medlemmet kunne varetage et arbejde på ordinære vilkår. Vi vurderer dermed, at medlemmet fortsat er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand efter den 6. december 2020.” Ankestyrelsen omgør derfor kommunens afgørelse. Henvend dig, hvis du er ude for noget lignende - Afgørelser i sådanne sager i altid individuelle i forhold til den enkelte sag. Men Ankestyrelsen sender her et tydeligt signal om, at en kommune ikke uden videre kan raskmelde en person til at arbejde på almindelige vilkår og dermed fjerne sygedagpengene. - Vi hjælper naturligvis alle medlemmer med lignende sager. Så hvis du ikke mener, at kommunen ikke bør raskmelde dig og fjerne din ret til sygedagpenge, skal du kontakte din fagforening, siger Torben Krüger. Hilsen Peter (y) Bilag Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Sygedagpengelovens § 7 om uarbejdsdygtighed https://www.ft.dk/samling/20151/almd...64/1620173.pdf Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden https://www.ft.dk/samling/20151/almd...40/1565744.pdf phhmw Mon raske mennesker kan forestille sig, hvordan livet former sig, hvis sygdom banker på døren? |
Sygedagpengestop. Regnekaos i kommune og Ankestyrelse
BØR LÆSES.
https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...brev&utm_term= Regnekaos i kommune og Ankestyrelse: FOA sikrede Heidi penge i stedet for regning 30. september 2022 Social- og sundhedsassistenten Heidi Hviid Nørgaard fik frataget sine sygedagpenge på et forkert grundlag. Men da hun fik medhold i sin sag og skulle have penge tilbage, fik både kommunen og Ankestyrelsen reglerne galt i halsen, så Heidi pludselig stod med en regning. Det på trods af, at loven – på foranledning af FOA – blev ændret i 2019. Livet stod sjældent stille for 48-årige Heidi Hviid Nørgaard for få år tilbage. Tre døtre, et stort hus, fuldtidsjob – og lidt til. Hun var med egne ord en ’bestemt dame, der altid har arbejdet en vis legemsdel ud af bukserne’ på sit job som social- og sundhedsassistent. Hun har været ansvarshavende på et plejecenter i Aarhus, medicinansvarlig på et bosted for handicappede, og så har hun taget en overbygning i ledelse. Travl og med gang i karrieren. Lige indtil 6. september i 2019, hvor et voldsomt biluheld satte det hele på pause. Uheldet kostede hende to diskusprolapser i nakken, en i ryggen og en 8 millimeter forskudt lændehvirvel. ”Jeg mistede mit job, min identitet og gik ned med flaget. Og oveni det blev jeg skilt,” fortæller Heidi. En sejr endte i en regning Omkring et år efter ulykken besluttede Randers Kommune at stoppe for Heidis sygedagpenge. Hun skulle i jobafklaringsforløb, lød det, og derfor skulle hun flyttes til den noget mindre ydelse, ressourceforløbsydelse. Ressourceforløbsydelsen er på 15.570 kr. per måned, hvor sygedagpengesatsen er cirka 19.000 kroner om måneden. ”De mente, at jeg skulle jobafklares, men jeg var slet ikke udredt og gik stadig til genoptræning og stod foran en stor rygoperation,” siger Heidi, som klagede over afgørelsen og kontaktede FOA Randers, som overtog sagen. Og rigtigt nok. Heidi havde ret til sine sygedagpenge, og det havde hun haft hele tiden, fastslog Ankestyrelsen. Hun havde derfor krav på at få en efterbetaling af den højere ydelse for den tid, hun havde været på ressourceforløbsydelse. Kommunen foretog derfor en udregning. Først udbetalte de sygedagpengebeløbet, de skyldte Heidi, i nettokroner – altså fratrukket skat. Derefter krævede de ressourceforløbsydelsen tilbagebetalt i bruttokroner – altså før skat. Så pludselig stod Heidi med en regning på 70.200 kroner, selvom hun havde haft krav på en højere ydelse. Piece of cake – eller hvad? Men den efterreguleringspraksis er forkert. Det vidste Heidis sagsbehandler i FOA Randers, Diana Dittmer, godt. For hun havde nemlig et par år forinden haft en lignende sag i Norddjurs Kommune. Dengang fik Diana med hjælp fra chefkonsulent i FOA Nanna Mørch råbt den daværende borgmester og beskæftigelsesminister op. Ministeren kunne godt se urimeligheden i at stå med en regning, når man egentlig havde vundet en sag. Derfor blev loven ændret, og det blev koordineret med skatteministeriet. Lovændringen betyder, at man nu skal regne bruttobeløb mod bruttobeløb i den her slags sager. ”Derfor tænkte jeg, at Heidis sag ville være piece of cake,” fortæller Diana Dittmer. Men det skulle vise sig ikke at være tilfældet. Diana ankede kommunens afgørelse. Men selvom lovændringen, som FOA havde været med til at få sat gang i, trådte i kraft i 2019, stadfæstede Ankestyrelsen Randers Kommunes forkerte regnemetode. Derfor bad Diana Dittmer både mundtligt og skriftligt Ankestyrelsen om at genbehandle sagen uden held. Sammen med chefkonsulent i FOA, Nanna Mørch, kontaktede Diana Dittmer derfor Ombudsmanden og beskæftigelsesministeren for at råbe op om Ankestyrelsens forkerte praksis. Ministeren kontaktede STAR, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som satte Ankestyrelsen på plads. Det fik styrelsen til at vende på en tallerken. Heidi skulle ikke straffes økonomisk for at vinde sin sag. Hun skulle – som loven foreskriver – modregnes brutto mod brutto og derfor have penge tilbage, lød det nu fra Ankestyrelsen. Randers Kommune skulle derfor udbetale et beløb for de manglende sygedagpenge og ikke opkræve 70.200 kroner. Den afgørelse faldt den 1. marts 2022. ”Systemtekniske udfordringer” Men den 9. september – over et halvt år efter afgørelsen – havde Heidi stadig ikke modtaget sine penge trods fire rykkere fra FOA. Formand for FOA Randers Lene Hartmann Hansen og Diana Dittmer henvendte sig derfor til arbejdsmarkedsdirektør i Randers Kommune, Helene Bækmark. Hvis ikke kommunen inden mandag den 26. september havde udbetalt Heidis penge, ville FOA bede Ankestyrelsen om at lade tilsynet gå ind i sagen. Tilsynet kan i sidste instans udskrive dagbøder til byrådsmedlemmer i Randers, indtil pengene bliver udbetalt. Og så skete der noget. Den 16. september stod så 13.200 kroner på Heidis konto i stedet for en regning på 70.200 kr. Randers Kommune undskyldte den lange sagsbehandlingstid med ’systemtekniske udfordringer’. Ifølge Anita Henneberg Laursen, som er afdelingsleder af ydelseskontoret i Randers Kommune, har kommunen haft problemer med sit udbetalingssystem siden september 2020. Helt frem til 2022 er der løbende kommet opdateringer, og den sidste rettelse kom den 8. september i år, hvor det blev muligt at behandle afskrivninger på krav. Før det har det ikke været muligt for kommunen at udbetale penge i sager med efterreguleringer af ydelser, lyder det fra afdelingslederen. ”Jeg kan ikke gå ind i den konkrete sag, men overordnet set er jeg ærgerlig over forløbet. Vi tilstræber altid en høj grad af kommunikation med vores borgere, så de føler sig inddragede og orienterede i processen. Men så må vi erkende, at der er sager, hvor vi ikke lykkes med at leve op til det. Her har vi bare ikke været gode nok,” siger hun. ”Vi har været ved at rykke hårene af os selv over det her problem, men nu er vi der, hvor det skulle være løst, så ingen bliver fanget i systemet fremover,” siger Anita Henneberg Laursen. Som at slå i en dyne At pengene endelig er kommet, er rart, siger Heidi Hviid Nørgaard. De giver plads til en stor fødselsdagsgave til hendes yngste datter, som fylder 11 år næste måned. Men forløbet har været 'dybt godnat'. ”Jeg kan ikke sige det pænere, end at det er til at lukke op og skide i. Det er som at slå i en dyne. Havde sagen været omvendt, og det var mig, der skyldte penge, så havde jeg fået lov at betale ved kasse 1 med det samme. Men kommunen har syltet den i et halvt år. Jeg kan kun ryste på hovedet. Kommunen gør sig selv til grin, og man mister al tro på, at hele systemet virker,” siger Heidi. FOA: Det er et brud på retssikkerheden Hos FOA Randers, som har kørt sagen, og som også initierede lovændringen tilbage i 2019, er formand Lene Hartmann Hansen glad for sagens udfald. Men hun er stærkt bekymret for borgernes generelle retssikkerhed, når hun ser på måden, Ankestyrelsen har forvaltet sin rolle i sagen, forklarer hun. ”Vi har en grundlæggende tillid til, at vores retssystem behandler os fair. Var FOA ikke med sin faglighed gået ind i den her sag, havde Ankestyrelsen kunnet fortsætte sin forkerte praksis. Det er jo bekymrende,” siger hun. ”Hvis man ikke har en fagforening bag sig, så vil man være tabt i systemet,” siger Lene Hartmann Hansen. Det har ikke været muligt at få et interview med Ankestyrelsen i denne sag. Presseafdelingen skriver via mail til Fagbladet FOA, at styrelsen overfor FOA har beklaget forløbet og herunder den lange sagsbehandlingstid. Drømmer om fleksjob Biluheldet, som Heidi Hviid Nørgaard var involveret i, ændrede hendes liv. Oveni de fysiske skavanker kom en skilsmisse, en flytning, en sag med systemet og en helt ny tilværelse uden fuldtidsarbejde. Det har krævet psykologhjælp at sluge den kamel. I dag er Heidi stadig plaget af kroniske smerter. Dem får hun nok ikke bugt med. Hun er stadig på sygedagpenge, men drømmer om at komme i fleksjob, når hun er færdigudredt. ”Det kan godt være, at jeg ikke kan klare mere end 9 eller 12 timer, men jeg vil gerne ud og bidrage blandt andre mennesker. Jeg vil kunne hjælpe med at dosere medicin, sygeplejefagligt arbejde med skifte kateter og sådan nogle ting. Det vil jeg gerne.” ”Jeg er kommet dertil, at jeg er nødt til at vende det hele til noget positivt. Vi mangler intet herhjemme, men det er hårdt. Identitetskrisen har været svær. Jeg følte virkelig, jeg mistede en del af mig selv. Men jeg piber ikke over mine smerter, selvom jeg nogle dage ikke kan stå eller gå. Jeg har hylet under dynen, men jeg er nødt til at få det bedst mulige ud af den situation, jeg er havnet i,” siger Heidi, som er taknemmelig for den hjælp, hun har fået af Diana Dittmer og resten af FOA. ”Havde jeg ikke haft den hjælp, havde jeg ikke gjort noget ved det, for det her system er så frustrerende og forvirrende at sidde fast i. Er man ikke syg, bliver man det i mødet med systemet,” siger Heidi Hviid Nørgaard. Sag danner præcedens Ankestyrelsen har afvist at komme med en principafgørelse i denne sag. :mad: Styrelsen skriver dog, at den forventer at udsende en principmeddelelse om problemstillingen ved udgangen af oktober i år. Efter korrespondance mellem chefkonsulent i FOA, Nanna Mørch og Ankestyrelsen, har styrelsen med flere måneders tilløb nu publiceret en nyhed om, hvordan reglerne skal forstås, så andre kommuner ikke ligesom Randers Kommune handler efter den gamle praksis. Det vil sige, at Heidis sag nu danner præcedens i fremtiden. ANKESTYRELSEN Ankestyrelsen ændrer administrativ praksis i forhold til modregning efter aktivlovens § 94, stk. 3 https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...ns-ss-94-stk-3 Ankestyrelsen har ændret sin administrative praksis i forhold til sager om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse efter aktivlovens § 94, stk. 1, og kommunernes opgørelse af tilbagebetalingskravet. Kommunen skal modregne med bruttobeløbet af den allerede udbetalte ydelse i bruttobeløbet af den ydelse, der skal efterbetales. Det har hidtil været Ankestyrelsens opfattelse, at når en kommune efter aktivlovens § 94, stk. 1, træffer afgørelse om tilbagebetaling af hjælp til forsørgelse på grund af dobbeltforsørgelse, fordi en borger havde fået efterbetalt en anden offentlig forsørgelsesydelse, skulle Ankestyrelsen kun prøve spørgsmålet om, hvorvidt der kan ske modregning efter aktivlovens § 94, stk. 3, og ikke hvordan modregningen skulle ske. Vi har på baggrund af en udtalelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering genovervejet vores hidtidige administrative praksis. Det er nu vores opfattelse, at Ankestyrelsen også skal påse, at kommunen foretager modregning i overensstemmelse med aktivlovens § 94, stk. 3, inden kommunen opgør et tilbagebetalingskrav efter aktivlovens § 94, stk. 1. Kun offentlige ydelser Problematikken er kun relevant i de tilfælde, hvor kommunen har krævet tilbagebetaling af en allerede udbetalt ydelse, fordi borgeren får efterbetalt en anden offentlig forsørgelsesydelse. Problematikken er altså ikke relevant i de tilfælde, hvor kommunen kræver tilbagebetaling af en allerede udbetalt ydelse, fordi borgeren får efterbetalt en ikke-offentlig ydelse fra fx en privat forsikringsordning eller lignende. Hvad skal du som borger gøre? Ankestyrelsen kan selv identificere de ganske få sager, som Ankestyrelsen har truffet afgørelse i, hvor der kan være spørgsmål om genoptagelse på grund af, at der ikke er foretaget korrekt modregning. Vi er ved at gennemgå sagerne og kontakter selv de borgere, som er berørt af problemstillingen. Borgere, der i øvrigt mener, at der ikke er foretaget korrekt modregning i deres sag, kan anmode om at få sagen genoptaget. Henvendelse om genoptagelse skal rettes til den myndighed, der senest har behandlet sagen. Hilsen Peter og tak til FOA:kram: |
En stævning ændrede Ankestyrelsens syn på Martins helbred
https://fagbladet3f.dk/node/58716?fb...bW7aTj1MIL-4rE
I foråret 2022 bliver den 49-årige Martin Jørgensen, der har været udsat for en bilulykke, pludselig erklæret rask af Nordfyns Kommune og bagefter af Ankestyrelsen. Men efter at 3F og Martin Jørgensen har stævnet Ankestyrelsen, har piben fået en anden lyd. En kovending fra Ankestyrelsen i en sygedagpengesag får nu 3F til at rette en skarp kritik af, om styrelsen overhovedet har kigget reelt på borgerens sag. Sagen handler om den 49-årige Martin Jørgensen, der i februar 2022 blev erklæret rask af Nordfyns Kommunes jobcenter. Kommunen stoppede hans sygedagpenge, selvom han ikke var i stand til at arbejde endnu efter en bilulykke i august 2020. Sammen med den lokale 3F-afdeling, 3F Fredericia, klagede Martin Jørgensen over raskmeldingen. Klagen nåede også omkring Ankestyrelsen, der blåstemplede kommunens afgørelse. Men nu har Ankestyrelsen skiftet mening. Det sker, efter Ehmer Pramming Advokater på vegne af 3F og Martin Jørgensen har stævnet Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har nu truffet en ny afgørelse: - Det betyder, at vi ophæver vores tidligere afgørelse […]. Resultatet er: Du var berettiget til sygedagpenge efter den 7. februar 2022, skriver Ankestyrelsen nu. Ikke godt for borgerens retssikkerhed I 3F er den socialpolitisk ansvarlige, Lene Krabbe Dahl, forarget over, at der skulle en stævning – altså de første skridt mod en retssag – til for at få Ankestyrelsen til at ændre holdning. - Der er absolut intet nyt sket i Martin Jørgensens sag, siden Ankestyrelsen sidst så på sagen. Så den afgørelse, Ankestyrelsen har truffet nu, kunne også være truffet i foråret, siger Lene Krabbe Dahl og fortsætter: - Det kunne desværre tyde på, at Ankestyrelsen først behandler en borgers klage seriøst og forholder sig reelt til oplysningerne, når de får en stævning. Og det er jo ikke okay, og det er bestemt ikke godt for borgernes retssikkerhed, siger Lene Krabbe Dahl. Ved bilulykken fik Martin Jørgensen blandt andet et brud på rygsøjlen. Han kan gå to til tre kilometer ad gangen, så har ryggen brug for hvile. Selv små fysiske belastninger gør ondt. Og flere gange i løbet af natten vågner han op med smerter. Hele forløbet siden februar, hvor sygedagpengene stoppede, kalder han for “virkelig irriterende”: - Jeg kan godt forstå, at folk bukker under, når de er i det her system. Jeg har været udstationeret som soldat og føler mig som et stærkt menneske, der er vant til lidt af hvert. Men sådan en sag her har omkostninger, også for min familie, for min lunte har været kort, siger han. Det var en fejl Ankestyrelsen erkender over for Fagbladet 3F, at Martin Jørgensens sag “ved en fejl” blev afgjort forkert i første omgang. - Det blev vi opmærksomme på, da vi modtog en stævning i sagen. Vi ændrede derfor afgørelsen, skriver styrelsen i en mail til Fagbladet 3F. Ankestyrelsen skriver desuden, at styrelsens vurdering af oplysningerne i en sag som udgangspunkt bør være ens, uanset om Ankestyrelsen træffer afgørelse i sagen for første gang eller ser på sagen igen efter en indsigelse eller efter at have modtaget en stævning. - Der er dog eksempler på sager, hvor Ankestyrelsen har ændret afgørelsen, efter der er gjort indsigelse, eller efter at have modtaget en stævning, fordi man – efter at have set på sagen igen – vurderer, at afgørelsen ikke var korrekt, skriver styrelsen. Ankestyrelsen henviser til, at sygedagpengesager ofte indeholder meget komplekse problemstillinger. I foråret 2022 havde kommunen lagt en fin plan for, hvordan Martin Jørgensen skulle vende tilbage til arbejdsmarkedet. Han skulle starte i en bekendts firma, stille og roligt via et kort praktikforløb og et AMU-kursus. Og så var firmaet ellers interesseret i at ansætte Martin lidt senere med de skånehensyn, han havde behov for. Men dén plan blev skrottet, da kommunen erklærede ham rask og stoppede sygedagpengene. I den lokale 3F-afdeling påpeger faglig sekretær Henriette Kolle Jørgensen, at man nu står med en mand, “der har mistet næsten et år”. - Martin kunne været nået meget længere allerede nu, hvis han havde fået den rette hjælp i tide – i stedet overlod man ham til sig selv, siger Henriette Kolle Jørgensen. Forhåbentlig glider det bedre nu Selvom Martin Jørgensen er irriteret over hele forløbet, er han tilfreds med, at Ankestyrelsen nu har ændret sin afgørelse. - Og det kommer på det helt rigtigt tidspunkt her op til jul, siger Martin Jørgensen, der nu kan se frem til at få udbetalt sygedagpenge med tilbagevirkende kraft fra 1. februar. Desuden skal kommunen se på hans sag med nye øjne. Martin Jørgensen har bedt Henriette Kolle Jørgensen fra 3F være med som bisidder til næste møde med kommunen. - Så håber jeg, det glider lidt bedre dén her gang, i stedet for at jeg skal igennem et langt forløb igen, siger han. Ankestyrelsen afgør cirka 4.000 sager om året på sygedagpengeområdet. Styrelsen skriver til Fagbladet 3F, at man hele tiden arbejder med at forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen. - Der foretages også en kvalitetssikring af sager, hvor Ankestyrelsen modtager en stævning, da klager ikke skal igennem en retssag, hvis vi allerede efter at have modtaget stævningen vurderer, at afgørelsen ikke er korrekt og bør ændres, skriver styrelsen. https://fagbladet3f.dk/artikel/kommu...ig-martin-rask Havde aftalt forløb: Kommunen erklærede pludselig Martin rask Den plan, der var lagt for, hvordan den 49-årige Martin Jørgensen lige så stille kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en bilulykke, er revet over. I stedet er han blevet raskmeldt af kommunen En fredag i august 2020 kører Martin Jørgensen ind i et træ. En bilulykke, han ikke kan huske meget af. Først efter en operation tirsdag kommer hukommelsen lidt tilbage. Han har fået en rift på hovedpulsåren, blødninger i hovedet og ikke mindst brud på rygsøjlen. - Det var faktisk meget heldigt, at jeg overlevede. Knap halvandet år senere ligger der en fin plan for, hvordan den 49-årige tidligere stilladsarbejder skal vende tilbage til arbejdsmarkedet. Martin Jørgensen skal starte i en bekendts firma, stille og roligt via et kort praktikforløb og et AMU-kursus. Og så er firmaet ellers interesseret i at ansætte Martin lidt senere med de skånehensyn, han har behov for. Først deltid – målet er fuldtid. LÆS OGSÅ: Jeg var ved at give op Men to måneder efter, at Nordfyns Kommunes jobcenter har lagt den fine plan, skifter kommunen mening. Jobcentret erklærer nu, at Martin Jørgensen pludselig er blevet rask, og hverken praktikken eller AMU-kurset kan blive til noget. Kommunen stopper til gengæld sygedagpengene 1. februar 2022 og foreslår, at Martin Jørgensen tager noget kontorarbejde, bliver pædagogmedhjælper for større børn eller får sig et butiksarbejde. Jeg vil knække halsen på det Martin Jørgensen bliver chokeret, da han får den nye besked. - Det var slet ikke det, vi havde talt om. Og skulle jeg pludselig sidde på kontor eller stå i butik? Jeg har 20 år som stilladsarbejder bag mig – og absolut ingen erfaring i det andet, siger Martin Jørgensen, der også har arbejdet på en boreplatform samt været udsendt af militæret. Og selvom det snart er to år siden, bilulykken skete, er han langt fra i fysisk topform. Tværtimod. Der er knæsmerter og sovende fødder, der ikke vil gå væk. Han kan gå to til tre kilometer ad gangen, så har ryggen brug for hvile. Selv små fysiske belastninger gør ondt. Han kan bære sin datter i nogle få minutter – så siger ryggen stop. Og flere gange i løbet af natten vågner han op med smerter. - Jeg vil ikke kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, sådan som jobcentret vil have, at jeg skal gøre. Det vil jeg knække halsen på, siger Martin Jørgensen. Vi lykkes ikke altid Direktør for Social og Arbejdsmarked i Nordfyns Kommune, Mogens Bak Jørgensen, ønsker ikke at kommentere på enkeltdelene i Martin Jørgensens forløb. Heller ikke hvorfor den stille og rolige plan retur til arbejdsmarkedet er blevet skrottet. - Mange sygeforløb er lange, og meget forsøges undervejs, og ikke alt lykkes. Jeg må jo også indrømme, at nogle gange er der misforståelser og skuffelser. Vi prøver at skabe så tydelige forventninger som mulig, men vi lykkes desværre ikke altid, siger han. - Generelt oplever jeg dog, at vi har meget få klager – og faktisk mange roser – selv på dette vanskelige område, hvor vi jo har med borgere at gøre, som er i dyb krise, siger Mogens Bak Hansen. I forhold til om det er realistisk at sende en stilladsarbejder og tidligere militærmand ud i kontor- og butiksarbejde, svarer Mogens Bak Hansen, at det er et genkendeligt billede, at en borger som Martin Jørgensen, der har arbejdet lang tid i samme branche, ikke oplever, at et branche-skifte er muligt. - Det er meget forståeligt, men vores opgave er jo så at hjælpe og støtte borgeren i, at det kan lade sig gøre, lyder det fra Mogens Bak Hansen. En hammer i hovedet Økonomisk er Martin Jørgensen faldet ned i et hul. Han kan hverken få sygedagpenge eller dagpenge. Kontanthjælp er heller ikke en mulighed, fordi hans hustru arbejder. - Mit liv står stille. Tidligere har jeg dyrket eliteidræt – og så er det altså en hammer i hovedet, at man lige pludselig ikke kan gøre noget, siger Martin Jørgensen, der nu lever af en privat forsikring. Sammen med sin lokale 3F afdeling, 3F Fredericia, har han klaget over, at kommunen meldte ham rask. Klagen har også været omkring Ankestyrelsen, der imidlertid har blåstemplet kommunens afgørelse. De møder en mur 3F oplever flere og flere sager a la Martin Jørgensens. Sager, hvor kommunerne stopper sygedagpengene med henvisning til §7 i sygedagpengeloven. Det er den paragraf, der siger noget om, hvornår en borger er arbejdsdygtig eller ej. Det er et stort problem, siger Tina Christensen, der er socialt politisk ansvarlig i 3F. LÆS OGSÅ: Birgitte endte i ingenmandsland - Vi oplever, at vores medlemmer jo oftest bare gerne vil ud på arbejdsmarkedet igen, men har brug for en håndsrækning på grund af deres helbred. I Martins tilfælde via et praktikforløb og en langsom tilbagevenden. I stedet møder de så en mur af modstand hos kommunen, siger Tina Christensen. Tilbage i det nordfynske føler Martin Jørgensen sig overladt meget til sig selv: - Jeg føler ikke, at der er nogen hjælp at hente nogen steder fra, heller ikke i forhold til mit helbred. Hvor er jeg henne i det her forløb? Også sagen i forhold til bilulykken trækker ud. Jeg hører ikke fra nogen, med mindre jeg selv tager kontakt, siger Martin Jørgensen. Hilen Peter :mad: |
Bortfald af ret til sygedagpenge
http://www.socialjura.dk/content-sto...ngelov/#c35682
Kapitel 7 – Bortfald af ret til sygedagpenge § 21. Retten til sygedagpenge bortfalder, 1) så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. kapitel 6 med undtagelse af § 11 b, herunder indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 43 og 44, eller undlader at deltage i møde i rehabiliteringsteamet, jf. § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., 2) så længe den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller modtage nødvendig lægebehandling, jf. dog § 21 a, eller mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen, eller 3) hvis den sygemeldte ved sin adfærd forhaler helbredelsen. Stk. 2. Bortfald af sygedagpenge efter stk. 1, nr. 1 eller 2, er betinget af, at kommunen har givet den sygemeldte en skriftlig orientering om konsekvenserne af, at den sygemeldte undlader at medvirke ved opfølgning eller afviser at modtage nødvendig lægebehandling eller deltage i hensigtsmæssig optræning eller i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 3. Retten til sygedagpenge ophører, dagen efter at betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er opfyldt. Afgørelse om ophør af retten til sygedagpenge kan tidligst træffes, når den sygemeldte har haft lejlighed til at udtale sig om de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der efter kommunens opfattelse fører til, at betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er opfyldt. Kommunen fastsætter en frist for afgivelsen af udtalelsen. Stk. 4. Udbetaling af sygedagpenge, der er bortfaldet efter stk. 1, nr. 1 eller 2, genoptages dagen efter det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling af sygedagpenge på ny er opfyldt, hvis dette sker, senest 4 uger efter at den sygemeldte er blevet underrettet om bortfaldet. Udbetaling af sygedagpenge kan kun genoptages én gang under det aktuelle sygedagpengeforløb. Stk. 5. Når kommunen partshører lønmodtageren i forbindelse med muligt bortfald af sygedagpenge efter stk. 1, skal en arbejdsgiver, der er berettiget til refusion efter § 54, orienteres om det mulige bortfald af sygedagpenge. Vejledninger mv. Visitation og opfølgning m.v. i sygedagpengesager (Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringst. vejl. nr. 10239 af 27/12 2019). Sygedagpenge (Arbejdsdir. vejl. nr. 9300 af 25/6 2008 - Pkt. 21, ændret ved cirk. nr. 9298 af 23/6 2009). Principmeddelelser Domme Højestretsdom af 22/10 2019: Om en ansats erstatningsansvar over for arbejdsgiveren. Lovændringer 1/1 2020 ved lov nr. 551 af 7/5 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) § 3 [LF 210 2018-19 Hilsen Peter :evil: |
| Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 14:47. |
Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension