K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   match (https://www.k10.dk/showthread.php?t=21616)

redy 14-02-2012 20:47

match
 
hej alle k.10
har lige et spørgsmål, ang kommunen ,tænker her på
at man bliver jo sat i en eller anden gruppe (MATCH ) er det ikke
1 til 5 ,hvor 5 er det "dårligste# eller tager jeg fejl !
mbh

Nucca 14-02-2012 20:49

Det er 1-3, hvor 3 er risiko for arbejdsevnen

Mumrik 14-02-2012 21:11

Citat:

Oprindeligt indsendt af Nucca (Send 209040)
Det er 1-3, hvor 3 er risiko for arbejdsevnen

Kan du fortælle, hvad 1 og 2 så står for?
Tak :)

Nucca 14-02-2012 21:30

Må indrømme at jeg ikke helt kan huske det, men mener 1 er sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående. Og 2 er sager, hvor man med en indsats kan vende tilbage.

Mumrik 14-02-2012 21:43

Citat:

Oprindeligt indsendt af Nucca (Send 209047)
Må indrømme at jeg ikke helt kan huske det, men mener 1 er sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående. Og 2 er sager, hvor man med en indsats kan vende tilbage.

Tak, det giver da mening, det du skriver :)

Med match 2 stiler man så mod beskæftigelse på ordinære vilkår? Og er det altid det?

zolskin 14-02-2012 21:43

3 svarer til 5 før - dvs der er væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen det kan være misbrug, helbredsårsager, ingen kompetencer/erfaring med arbejdsmarkedet såsom at man kan have været på kontanthjælp i 20-30 år..

2 skal man have lidt hjælp til at komme på arbejdsmarkedet
1 er grydeklar - vil typisk være dagpengemodtagere

man har ikke noget at skulle have sagt ifht den matchkategori man bliver sat

zolskin 14-02-2012 21:45

ved match kan man jo sagtensk kombinere med praktik, løntilskud, virksomhedsrevalidering/opkvalificering - det er det, som ligger i, at der ydes støtte - så det i sidste ende skulle føre til ordinært arbejde med de fordele, det medfører

curls 14-02-2012 22:24

Du kan finde en masse om match hvis du leder i søgefunktionen.

Jeg har skrevet en del om det.

Det korte er, at der er i dag kun 3 match, hvor match 1 betyder, at man er parat til at tage et job.

Match 3 er hvor man er så syg, at man ikke må sendes ud. Man er placeret som passiv.

Hans 15-02-2012 10:02

Match 1 er for personer, der vurderes at være jobklare.
Det betyder, at de vurderes at kunne blive selvforsørgende inden for tre måneder.
OBS: Selvom man stadig skulle være ledig efter tre måneder, vil de fleste stadig være match 1.

Match 2 er for personer, der vurderes at være indsatsklare.
Det betyder, at de vurderes til ikke at kunne være selvforsørgende inden for tre måneder, men kan deltage i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, f.eks. kurser, praktik, løntilskud, revalidering osv.

Match 3, er for personer, der vurderes at være midlertidigt passive.
Det betyder, at de hverken kan eller må deltage i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Dette er f.eks. personer, der er i misbrugsbehandling, alvorligt syge mm.


Match er et administrativt arbejdsredskab, som skal skabe overblik over arbejdskraftsreserven.
Der kan som udgangspunkt ikke klages over match.
Der er to principafgørelser vedr. dette, som definerer, hvornår der kan klages over match/ikke kan klages over match.

Der står intet om match i loven, derimod er det beskrevet i en bekendtgørelse.

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=139870

curls 15-02-2012 16:10

Citat:

Oprindeligt indsendt af Hans (Send 209129)


Match er et administrativt arbejdsredskab, som skal skabe overblik over arbejdskraftsreserven.
Der kan som udgangspunkt ikke klages over match.
Der er to principafgørelser vedr. dette, som definerer, hvornår der kan klages over match/ikke kan klages over match.

Der står intet om match i loven, derimod er det beskrevet i en bekendtgørelse.

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=139870

Til orientering så er en bekendtgørelse lige så bindende som en lov eller lovbekendtgørelse.

Nu ved jeg ikke, hvilke 2 afgørelser du henviser til.

Jeg har fundet den her principafgørelse, hvor der står, at beskæftigelsesnævnet har kompetencen til at tage imod klager over match vurderingen, men samtidig står der også, at match skal ligesom være integreret med en afgørelse, f.eks. et tilbud om virksomhedspraktik.

Der står følgende:

Resumé:
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at en klage over matchkategoriseringen vedrørte indholdet af kommunens afgørelse om tilbud om virksomhedspraktik.


Beskæftigelsesankenævnet havde derfor kompetence til at behandle klagen.


Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at tilbudet om virksomhedspraktik var en materiel afgørelse, som var truffet i direkte forlængelse af fastsættelse af matchkategorien, og at matchkategorien var en integreret del af afgørelsen.


Ovenstående er principafgørelse nr. R-3-07

Så jeg mener, at man kan klage over en matchvurdering. Den skal bare være i forbindelse med en afgørelse, feks. at man bliver bedt om at komme i arbejdsprøvning på trods af, at man er placeret som match 3 passiv.

Udover bekendtgørelsen, så findes der en bekendtgørelse, hvor der står, at der vil blive ført tilsyn på det område - dette er pga. refusion:
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=133115


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 07:14.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension