K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang fleksjob (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=27)
-   -   Fleksjob (https://www.k10.dk/showthread.php?t=36155)

Laura Larsen 18-02-2018 17:14

Fleksjob
 
Hvad skal man til at blive visiteret til fleksjob?

Jeg er nu på ressourceforløbsydelse i 1 år. Jeg har varig nedsat arbejdsevner.

Jeg vil så gerne arbejde, men kan ikke magte fuldtidsarbejde.


VH
Laura

phhmw 10-03-2018 10:30

Bliv her på din tråd fremover....
 
.... fordi der dukker mange spørgsmål op i fremtiden.

Så bliver det lettere for os andre, hvis ikke vi skal lede efter flere tråde med oplysninger.

Gode råd:
http://www.k10.dk/showthread.php?t=28928

Fleksjob, hvordan og hvilke betingelser
https://www.gigtforeningen.dk/hjaelp...else/fleksjob/

https://www.borger.dk/arbejde-dagpen...n-faa-fleksjob

Fastholdelsesfleksjob, hvis du pt er tilknyttet en arbejdsgiver.
http://www.cabiweb.dk/fleksjob/fastholdelsesfleksjob/

Man indgår aldrig frivillige aftaler med arbejdsgiver om nedsat tid, uden om kommunen.

En social sag med kommunen drejer sig udelukkende om dokumentation og intet andet.

Kommunen er din juridiske modstander. I har modsatrettet interesser.

Kommunen interesserer sig ikke for diagnoser, men udelukkende din arbejdsevne.

Ingen kan alene kører en social sag, uden at have fuld aktindsigt i hvad andre skriver om dig. Læger, speciallæger, hospitaler, fysioterapien og kommunen.

Hilsen Peter (y)

Nørd 10-03-2018 19:53

Har du nogen ide om hvor mange timer du kan arbejde om ugen?

Hvis man skal visiteres til fleksjob så kræver det at man har en varig nedsættelse af helbredet og at dette er "dokumenteret" af en eller flere læger. Man skal være det de kalder stationær, hvilket betyder at man ikke kan blive mere rask end man er nu.

Desuden kræves det at en arbejdsprøvning underbygger ovenstående, her forventes det at arbejdsevnen ikke overstiger halvdelen af den normale arbejdstid, altså ca. 18,5 time ugentligt.

Dog skal kommunen tage højde både for hvor mange timer borgeren kan arbejde ugentligt, om borgeren arbejder effektivt og hvor mange skånehensyn den pågældende borger har.

Alt i alt, skal det undersøges om vedkommende er i stand til at kunne forsørge sig selv på normale vilkår eller om vedkommende måske vil kunne forsørge sig selv på normale vilkår i fremtiden.

Hvis det vurderes at det ikke er muligt hverken nu eller i fremtiden, så kan der tildeles fleksjob.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 20:43.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension