Hjælpemidler vs kommunens serviceniveau vs forbrugsvare etc
9. februar 2018
Ankestyrelsen: Også kommuner skal overholde loven ”Kommunen kan ikke politisk beslutte, hvornår der skal bevilges hjælpemidler efter servicelovens § 112.” https://muskelsvindfonden.dk/handica...erholde-loven/ Så klar en melding gav Ankestyrelsen til Ringkøbing-Skjern kommune, da kommunen havde afvist at bevilge en transportkørestol til Kirsten Holst, der har muskelsvind. Kirsten Holst ankede og fik ret. Kommunen brugte det politisk vedtagne kommunale serviceniveau som begrundelse, men den går ikke. Serviceloven skal – selvfølgelig – overholdes. Muskelsvindfonden har i den seneste tid oplevet, at kommunale serviceniveauer er blevet et vigtigt redskab i kommunernes nedskæringer overfor mennesker med handicap. Det virker efterhånden som bredt accepteret i kommunale kredse, at man kan sætte de begrænsninger, man har lyst til, når bare formålet er at spare penge. Ofte går kommunerne dog så langt over stregen, at Ankestyrelsen er nødt til at minde politikerne om, at selv kommunalt vedtagne serviceniveauer skal overholde loven. Du må selv betale I Kirsten Holsts tilfælde fik hun i juni 2017 en mail fra en kommunal sagsbehandler, hvor der stod: ”Det er politisk vedtaget, at der ikke bevilges transportkørestole i Ringkøbing-Skjern kommune. Borgeren skal selv indkøbe disse.” Kirsten og hendes mand svarede: ”Hvis vi skal betragte det som et egentligt afslag på vores ansøgning, undrer vi os over, at afgørelsen er helt uden henvisning til, hvilken paragraf du træffer afgørelsen ud fra. Der er ingen klagevejledning. Og afgørelsen er helt uden nogen form for relevant begrundelse i forhold til Kirstens individuelle behov. Vi vil derfor godt genfremsætte vores ansøgning. Har I brug for at få en uddybning af Kirstens behov for en kørestol, står vi naturligvis til rådighed.” Det fik ikke sagsbehandleren til at tænke sig om. Hun gentog, at det politisk var vedtaget, at Kirsten ikke kunne få den ansøgte hjælp. Desuden henviste hun til, at Kirsten skulle udfylde en bestemt formular, hvis hun ville have en egentlig afgørelse med mulighed for at anke. Sagen endte i Ankestyrelsen Tiden gik. Kirsten udfyldte formularen. Kommunen fastholdt sit afslag, og sagen endte i Ankestyrelsen. 8 måneder efter ansøgningen på et ret simpelt hjælpemiddel er sagen nu kommet tilbage fra Ankestyrelsen. Kommunen kunne ikke meddele afslag med den givne begrundelse. Hilsen Peter (y) |
Hjælpemiddel eller forbrugsvare
https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...-forbrugsgoder
Servicelovens §112: Hjælpemidler - de vigtigste regler https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...-forbrugsgoder På disse sider kan du finde mere information om servicelovens § 112 og 113 og hjælpemidler og forbrugsgoder. Som udgangspunkt finder du en grundlæggende introduktion i vores lovguide. Find den i menuen til venstre eller herunder. I menuen til venstre kan du også finde yderligere information om de vigtigste regler om begge emner samt en række gode råd til, hvordan du søger om et hjælpemiddel eller forbrugsgode. Vær ligeledes opmærksom på vores spørgsmål-svar, hvor du finder svar på konkrete spørgsmål, der handler om emnet. Spørgsmål - svar hjælpemidler/forbrugsgoder Kugledyne og ny kommune Støtte til specialfremstillet tøj Støtte til smartphone Frit valg af hjælpemidler Se flere Yderligere oplysninger DUKH´s guide om hjælpemidler og forbrugsgoder Hjælpemidler § 112 - de vigtigste regler Forbrugsgoder § 113 - de vigtigste regler Hvordan søger du? https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...-forbrugsgoder Handlinger tilknyttet webside Udskriv Send To Facebook Share Spørgsmål - svar hjælpemidler og forbrugsgoder Mappe med konkrete spørgsmål og svar, når det gælder hjælpemidler efter servicelovens § 112 og forbrugsgoder efter § 113 Liste svar om hjælpemidler og forbrugsgoder Dynamisk liste, der samler spørgsmål og svar om hjælpemidler og forbrugsgoder Liste svar om hjælpemidler og forbrugsgoder - Læs mere Frit valg af hjælpemidler Hvem bestemmer, hvilket produkt den enkelte skal benytte? Frit valg af hjælpemidler - Læs mere El-scooter - hjælpemiddel eller forbrugsgode Skal en el-scooter bevilges som et hjælpemiddel eller et forbrugsgode? El-scooter - hjælpemiddel eller forbrugsgode - Læs mere Elscooter: Kan et forbrugsgode bevilges som hjælpemiddel? Er en El-scooter et hjælpemiddel eller et forbrugsgode? Elscooter: Kan et forbrugsgode bevilges som hjælpemiddel? - Læs mere Afslag på inkontinent-trusse Kan kommunen forlange, at vi bruger bleer i stedet for en inkontinent-trusse? Afslag på inkontinent-trusse - Læs mere Støtte til ortopædisk fodindlæg Støtte til ortopædisk fodindlæg - hjælpemiddel eller merudgift? Støtte til ortopædisk fodindlæg - Læs mere 3 hjulet knallert som forbrugsgode Hvad skal der til for, at man kan få en 3 hjulet knallert fuldt betalt af kommunen på § 113? 3 hjulet knallert som forbrugsgode - Læs mere Kontorstol: hjælpemiddel eller forbrugsgode Hvem skal hjælpe os med en kontorstol. Skolen eller kommunen? Kontorstol: hjælpemiddel eller forbrugsgode - Læs mere Ekstra eksemplar af hjælpemiddel (ståstøttestativ) Kan jeg få bevilget to eksemplarer af det samme hjælpemiddel? Ekstra eksemplar af hjælpemiddel (ståstøttestativ) - Læs mere Kugledyne til dreng med svær ADHD Hvordan søger jeg bedst en kugledyne til min søn med ADHD? Kugledyne til dreng med svær ADHD - Læs mere Støtte til bærbar computer Kan jeg få støtte til en bærbar computer til min søn med en hånd? Støtte til bærbar computer - Læs mere Støtte til smartphone Kan min søn få hjælp til en smartphone? Støtte til smartphone - Læs mere Videresalg af hjælpemidler Kan vi sælge vores hjælpemidler, når vi ikke længere har brug for dem? Videresalg af hjælpemidler - Læs mere Beskyttelsesmaske til MCS-ramt Kan det passe, at jeg ikke kan få bevilget en beskyttelsesmaske? Beskyttelsesmaske til MCS-ramt - Læs mere Reparation af kørestol ved flytning Hvilken kommune skal sørge for reparation af min kørestol, når jeg lige er flyttet? Reparation af kørestol ved flytning - Læs mere Støtte til specialfremstillet tøj Hvilke muligheder findes der for støtte til specialfremstillet tøj? Støtte til specialfremstillet tøj - Læs mere Kugledyne og ny kommune Kan jeg medtage min kugledyne til en ny kommune? Kugledyne og ny kommune - Læs mere Udskiftning af benskinner Hvor lang tid skal der gå, før at vi kan få udskiftet vores benskinner Udskiftning af benskinner - Læs mere Kompressionsstrømper Hvilke betingelser skal i dag være opfyldte for at få bevilget kompressionsstrømper? Kompressionsstrømper - Læs mere Behandlingsredskab eller hjælpemiddel? Link til sektionen om genoptræning: Hvornår er der tale om et behandlingsredskab, et hjælpemiddel eller et genoptræningshjælpemiddel? Behandlingsredskab eller hjælpemiddel? - Læs mere https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...-hjaelpemiddel Behandlingsredskab eller hjælpemiddel? Hvornår er der tale om et behandlingsredskab, et hjælpemiddel eller et genoptræningshjælpemiddel? Hilsen Peter (y) |
Ankestyrelsens principafgørelse 44-18 om hjælpemiddel - forbrugsgode - merudgift - se
https://www.retsinformation.dk/Forms...BwlzQnwB7l-RtM
Principafgørelsen fastslår, at plastre, engangshandsker, engangsvaskeklude, gaze, gazeservietter, cremer, vådservietter, håndsprit, spritservietter og andre tilsvarende produkter er forbrugsgoder, da de fremstilles og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug med den almindelige befolkning som målgruppe. Principafgørelsen beskriver, hvordan produkterne trods det, skal behandles efter forskellige regelsæt, afhængigt af hvilken sammenhæng de indgår i. Det kan være sundhedslovgivningen, reglerne om hjælpemidler, forbrugsgoder eller reglerne om nødvendige merudgifter. DUKH. https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...-forbrugsgoder Værd at vide om: Hjælpemidler & forbrugsgoder januar 2018 Hilsen Peter (y) |
Minister vil se på hjælpemidler
https://www.fysio.dk/nyheder/nyheder...mmer-All_Users
Borgerne skal have de hjælpemidler, de har brug for, selv om økonomien er stram i kommunen, påpeger Danske Fysioterapeuter. Socialminister Mai Mercado vil se på sagen. Stadig flere borgere med handicap får tilsyneladende ikke de hjælpemidler, de har brug for. Begrundelsen er ofte, at økonomien i kommunen er stram. Det underbygges af en undersøgelse fra Dansk Handicap Forbund. Her vurderer 17 procent af de adspurgte, at de har fået tildelt et billigere hjælpemiddel, når det gamle hjælpemiddel skulle erstattes, mens 23 procent har valgt selv at betale merudgifterne, for at kunne få det rigtige hjælpemiddel. Flere borgere har endvidere valgt at klage til Ankestyrelsen, der i stadig flere tilfælde beder kommunerne om at behandle sagerne igen. I 2017 fik hver tredje borger enten medhold i deres klage over det hjælpemiddel, som kommunen havde bevilget eller kommunen blev bedt om at behandle deres sag igen. Det er en markant stigning i forhold til de foregående år. Ministersvar https://www.fysio.dk/globalassets/do...28.11.2018.pdf Hilsen Peter :confused: |
Vi Borde i Ringkøbing Skjern kommune og fik samme afslag, vores datter har meget dårlig ryg og kolapset når hun fik for ondt, fik af vide af en kørestol ville være en god ide, så hun kunne passe sin skole, vi fik afslag fordi hun var i genoptræning og måske fik det bedere,
Købte en selv. Flyttede til Herning som ringede til os og spurte om vi manglede nogle hjælpemidler? Men vi har købt kørestol selv, badestol i en genbrugssbutik 40 kr. Men det er da utroligt, nu skal hun opereres igen på mandag og denne gang holder vi på vores ret, får vi ikke hjælp klager vi og går til pressen er træt af at blive trådt på. |
Citat:
Kender ikke din datters situation, så ville bare lige nævne det, at ovenstående er blot en "princip". |
9. februar 2018
Ankestyrelsen: Også kommuner skal overholde loven ”Kommunen kan ikke politisk beslutte, hvornår der skal bevilges hjælpemidler efter servicelovens § 112.” https://muskelsvindfonden.dk/handica...erholde-loven/ Så klar en melding gav Ankestyrelsen til Ringkøbing-Skjern kommune, da kommunen havde afvist at bevilge en transportkørestol til Kirsten Holst, der har muskelsvind. Kirsten Holst ankede og fik ret. Kommunen brugte det politisk vedtagne kommunale serviceniveau som begrundelse, men den går ikke. Serviceloven skal – selvfølgelig – overholdes. Muskelsvindfonden har i den seneste tid oplevet, at kommunale serviceniveauer er blevet et vigtigt redskab i kommunernes nedskæringer overfor mennesker med handicap. Det virker efterhånden som bredt accepteret i kommunale kredse, at man kan sætte de begrænsninger, man har lyst til, når bare formålet er at spare penge. Ofte går kommunerne dog så langt over stregen, at Ankestyrelsen er nødt til at minde politikerne om, at selv kommunalt vedtagne serviceniveauer skal overholde loven. Du må selv betale I Kirsten Holsts tilfælde fik hun i juni 2017 en mail fra en kommunal sagsbehandler, hvor der stod: ”Det er politisk vedtaget, at der ikke bevilges transportkørestole i Ringkøbing-Skjern kommune. Borgeren skal selv indkøbe disse.” Kirsten og hendes mand svarede: ”Hvis vi skal betragte det som et egentligt afslag på vores ansøgning, undrer vi os over, at afgørelsen er helt uden henvisning til, hvilken paragraf du træffer afgørelsen ud fra. Der er ingen klagevejledning. Og afgørelsen er helt uden nogen form for relevant begrundelse i forhold til Kirstens individuelle behov. Vi vil derfor godt genfremsætte vores ansøgning. Har I brug for at få en uddybning af Kirstens behov for en kørestol, står vi naturligvis til rådighed.” Det fik ikke sagsbehandleren til at tænke sig om. Hun gentog, at det politisk var vedtaget, at Kirsten ikke kunne få den ansøgte hjælp. Desuden henviste hun til, at Kirsten skulle udfylde en bestemt formular, hvis hun ville have en egentlig afgørelse med mulighed for at anke. Sagen endte i Ankestyrelsen Tiden gik. Kirsten udfyldte formularen. Kommunen fastholdt sit afslag, og sagen endte i Ankestyrelsen. 8 måneder efter ansøgningen på et ret simpelt hjælpemiddel er sagen nu kommet tilbage fra Ankestyrelsen. Kommunen kunne ikke meddele afslag med den givne begrundelse. Print denne tråd ud pga lukning af k10 den 31 dec.2018 https://www.k10.dk/showthread.php?t=36148 jjsonn Jeg fornemmer, trods din mangeårige erfaring med din datter, at du ofte griber tingende lidt skævt ad. Derfor er mit råd til dig, at få hjælp fremover til Jeres sociale sager med din datter. Muligheden for at der bliver spildt alt formeget negativ tid med, frem og tilbage. Første betingelse for en vellykket social sag er at alt foregår skriftligt med kommunen. Aktindsigt ved alle der har været i forbindelse med din datter. Læger, speciallæger, hospitaler, klinikker, fysioterapien, kommunen med Journallisten og Ankestyrelsen. Man skal vide og forstå alt, hvad der findes på skrift. Held og lykke med datteren. Hilsen Peter (y) |
Principafgørelse 40-19 om hjælpemidler - forbrugsgoder - transport i nærområdet - el-
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=209741
Principafgørelsen samler praksis om støtte til el-køretøjer, trehjulede knallerter og cykler til brug for transport i nærområdet efter servicelovens bestemmelser om hjælpemidler og forbrugsgoder Hilsen Peter (:) |
Tak for det Peter
Jeg er lige blevet bevilliget en tre hjulet el scooter, men vil klage over afgørelsen da en tre hjulet el cykel er mest optimal. Ved en el scooter vil mine indkøbsposer falde af og da jeg ikke får pulsen op i forhold til på en el cykel, vil jeg blive kold om vinteren (får stærke nervesmerter af kulde og kan ikke holde varmen ligemeget hvor meget jeg pakker mig ind. Min krop kan ikke selv skabe varme, og især ikke hvis jeg sidder helt stille på en scooter). Hvordan klager jeg over afgørelse og er der en lov eller Principafgørelse jeg kan henvise til? |
Citat:
|
Hvad har du søgt Desmond007?
EL-scooter?
eller EL-cykel? Jeg forstår, at du har fået bevilget en EL-scooter, som hjælpemiddel med fuld betaling, men ønsker en EL-cykel bla fordi du ønsker at få brugt din krop, bla grundet dine diagnoser, som lyder fornuftigt. Hvis man ikke er enig i kommunen skriftlige afgørelse skal man anke til kommunen, senest inden 28 dage efter modtagelsen af afgørelsen. En EL-cykel må være billigere for kommunen end en EL-scooter og din begrundelse lyder for mig ganske fornuftig. Hvis du anker, har kommunen 4 uger til at genvurderer og hvis de fastholder skal de fremsende din anke til Ankestyrelsen som har servicefrister. Lovbunden frist. Men i genvurderingsperioden syntes jeg du skal gå i dialog med kommunen og fremlægge dine fornuftige forslag og begrundelser. Hilsen Peter (y) |
Hej Peter
Tak for gode råd Jeg har rigtigt nok fået bevilliget en tre hjulet el scooter. Jeg havde en medarbejder fra Hjælpemiddelafsnittet på besøg i mit hjem og jeg forklarede hende min situation. Det kunne gå begge veje. En trehjulet el scooter eller en trehjulet el cykel. Det blev så en scooter. Jeg overbelaster nemt mine lår, og derfor blev afgørelsen en scooter hvor man slet ikke bruger benene. Jeg skal dog holde benene igang for at bibeholde muskelmasse, ifølge min smerteklinik (det fik jeg at vide mundtligt, og det står ikke i min journal desværre). Kommunen har så vurderet at jeg skal skåne mine ben når jeg jeg kører rundt, som gøres bedst på en scooter og så kan jeg bedre fokusere på træning, da jeg vil være mindre belastet. Jeg vil dog påstå overfor kommunen at det med kuldeintolerance (stærke smerter ved kulde står der i min journal fra smerteklinikken) og at der ikke er et lukket rum til varer, gør at en trehjulet el cykel er det rette valg og den smule overbelastning der måtte være ved laveste modstand på en el cykel, må stå i baggrunden for kuldeintolerance, manglende rum til varer. Ydermere det faktum at jeg ikke har et lukket skur til el scooter og opsætning af el lader er dyrt og besværligt og alle kan bruge den så jeg kan risikere ikke at have strøm om morgenen når jeg skal bruge el scooteren, fordi folk har taget stikket ud Er det altsammen noget jeg skal skrive i en klage? |
El scooteren er bevilget som forbrugsgode og jeg skal betale 50 %
|
Hjælpemiddel eller forbrugsvare?
https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...-forbrugsgoder
https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...-forbrugsgoder https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...-forbrugsgoder Sidste nye Principafgørelse 40-19 juli 2019 som er øverste myndighed, som alle skal rette sig efter. https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=209741 Ankestyrelsens principafgørelse 40-19 om hjælpemidler - forbrugsgoder - transport i nærområdet - el-køretøj - cykel Oplys dine diagnoser ca alder, hvis det ikke er dig imod.? Information: https://hmi-basen.dk/news.asp?newsid=7480&x_newstype=17 Trehjulet el-cykel eller el-scooter? https://hmi-basen.dk/r9x.asp?linktyp...inkinfo=121806 Tre- og firehjulede foddrevne cykler https://hmi-basen.dk/r11x.asp?linkinfo=61458 3 hjulet cykel med hjælpemotor som kan oplades særskilt inde i hjemmet. Mit råd: Finde ud af om, at påstanden at EL-cykel er dyrest er korrekt vs El-scooter Ring til forhandler. Vigtigst af alt, er at du anker til kommunen hurtigst muligt og senest inden udgang af de 28 kalenderdage på minuttet, ellers mister du din ankemulighed og sagen afsluttes. Derfor ank omgående og derefter indsamle oplysninger om priser, dine tanker senere, men inden kommunens 4 ugers genvurdering, som skal være reel. Hvad anker du over:? Er det et hjælpemiddel eller ej. Hvad er begrundelsen for at netop du skal være en forbrugsgode? Dine ønsker om en 3 hjulet cykel med hjælpemotor med tilhørende dine synspunkter Som alle kan fornemme, er systemet bygget op om vurderinger og er valgt særdeles vanskeligt at forstå, af almindelige mennesker, som der kræves en del af, hvis man skal køre sin sociale sag. Hilsen Peter (y) |
Jeg anker ikke over at jeg har fået bevilget et forbrugsgode.
Jeg anker over at det blev en trehjulet el scooter og ikke en tre hjulet el cykel. Tak alle links. Så det er vigtigst at argumentere for at en trehjulet el cykel er billigere end en trehjulet el scooter, og ikke så meget at bibeholde muskelmasse, kuldeintolerance og mangel på lukket rum til indkøbsvarer i en scooter? |
Henriette må skide i stuen: "Det er så uværdigt"
Tårnby og Dragør kommune grundet det forpligtende samarbejde.
https://www.a4nu.dk/artikel/mistilli...-LrFvPU0UKE2ZY Er kommunerne i virkeligheden gearet til at varetage det specialiserede område, som de overtog fra amterne i forbindelse med kommunalreformen i 2007? Nej, mener de handicappede. Familien Ager fra Tårnby er en af de familier, der har oplevet overgangen fra det regionale sundhedssystem til det kommunale sikkerhedsnet som lidt af et mareridt. Og de har endda en særlig betegnelse for deres oplevelse. På grund af arbejdsmiljøregler ville kommunens medarbejdere ikke hjælpe Henriette Ager ud på familiens lille toilet. Det betød, at Henriette Ager måtte bruge en potte inde på stuegulvet. - Det er så uværdigt, at vores børn skulle sidde inde i stuen og se sin mor besørge, siger Henrik Ager. Henrik Ager søgte derfor kommunen om et handicaptoilet og bad, men fik afslag fra kommunen, som mente, at Henriette Agers funktionsevne måske kunne forbedres og derfor på sigt ikke ville have behov for et handicaptoilet og bad. Til gengæld foreslog kommunen, at hun kunne tage bad ovre i den lokale svømmehal. phhmw Når du søger om hjælpemidler bør du lytte til de råd vi giver: Hvorfor skal du kende til § 3 stk .2 i Retssikkerhedsloven? Modtager borgerne bevidst ulovlige afgørelser fra kommunen? https://muskelsvindfonden.dk/handica...erholde-loven/ Ja, og det har naturligvis en årsag. Hvad er årsagen? Årsagen er, at en del kommuner bevidst giver borgeren en bevidst ulovlig afgørelse, for at trække tiden ud. Gennem at få borgeren til at anke en afgørelse og hvor kommunen ønsker at trække sagen ud, da Ankestyrelsen har lange lovlige sagsbehandlingstider, som Ankestyrelsen selv fastsætter. 5 - 7 - 12 måneder, alt efter hvor travlt de har. Mange borgere anker ikke deres modtagne afgørelser, fordi de ikke har ressourcer til det og forstår måske ikke deres rettigheder. De økonomisk ressourcestærke syge, afventer ikke en kommunal afgørelse og køber selv deres hjælpemiddel, hvor man i mange tilfælde, efterfølgende ikke kan få refunderet omkostningen. https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...lingstidspunkt Derved har kommunen vundet sagen og har gjort en god besparelse. Folketinget har nu forsøgt at fjerne denne metode til at trække en social sag ud, til kommunens fordel. https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...-hjemvisninger CITAT” Fra 1.7.2018: kommunen skal behandle de hjemviste sager efter serviceloven med samme hastighed som nye sager, da de sagsbehandlingsfrister, som kommunen fastsætter, også gælder for hjemviste sager.” CITAT slut Hvis ikke du på forhånd kender din personlige sagsbehandlingstid, har du ikke indflydelse på din sag. Mange kommuner overholder ikke § 3 stk.2 så borgeren skal udrede en gordisk knude, så kommunen kan fortsætte med sine ulovligheder Mange kommuner er yderst kreative for ikke at overholde § 3 stk.2 i Retssikkerhedsloven. Det er din personlige kommunes kommunalbestyrelse, som skal vedtage og offentliggøre sagsbehandlingstiderne, aldrig din sagsbehandler, på kommunens hjemmeside, alle frister hvor der falder en normal kommunal afgørelse, Du skal have mulighed for uopfordret at kende din dato for afgørelsen normalt skal falde, før du afsender en given ansøgning om hjælp. Så hvis ikke du kender din kommunes politisk vedtagne sagsbehandlingstider iht §3 stk.2 i Retssikkerhedsloven, bliver du kørt rundt i manegen, med ulovlig sagsbehandling til følge. Du bestemmer selv, hvordan din sag skal køres, men det kræver at du kender § 3 stk.2 i Retssikkerhedsloven. EKSEMPEL på en kommunes offentliggjorte sagsbehandlingstider, til der skal være truffet en afgørelse, herunder HJEMVISTE sager fra Ankestyrelsen inden for alle områder. https://www.kk.dk/artikel/sagsbehand...lforvaltningen Retssikkerhedslovens § 3 stk.2: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=209828 “"§ 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres.” Hjemvisning. http://denstoredanske.dk/Samfund,_ju...06rmaOMnMwJk0I “"hjemvisning, inden for retsplejen det forhold, at en appelinstans finder en underordnet rets afgørelse behæftet med så alvorlige formelle fejl, at en truffen afgørelse ophæves, hvorefter sagen sendes tilbage med påbud om en fornyet behandling.”" Med venlig hilsen |
Kropsbårne hjælpemidler Eksempel.
phhmw
En del kommuner, bruger det, at kræve at du selv skal indhente 2 - 3 skriftlige tilbud, uanset din situation. Tårnby kommune eksempelvis bruger den taktik, udelukkende for at gøre det besværligt og indviklet for dig som patient. Selvprøvet, med trusler om, at sagen så vil blive lukket. Jeg nægtede men indhentede et tilbud fra min sædvanlige bandagist, nær min bolig, som i årrække har lavet mine mange korsetter. Men uanset, hvilken pris der blev forelagt kommunen, fastholdt de deres egen bandagist, som til alle tider kunne slå, alle tilbud. Derfor var deres krav om flere tilbud ren chikane og mangtdemonstration. Men du skal kende til reglerne. https://www.kk.dk/artikel/kropsbårne-hjælpemidler-0 Borgere med varigt nedsat funktionsevne kan søge om hjælpemidler Du kan søge om støtte til kropsbårne hjælpemidler, hvis du har en varigt nedsat funktionsevne. Det står i Servicelovens § 112. Kommunen vurderer, om hjælpemidlet kan gøre din nedsatte funktionsevne bedre kan lette din hverdag væsentligt er nødvendigt for, at du kan arbejde. Hvis du har brug for et hjælpemiddel som arbejdsredskab på dit arbejde, skal du søge om det hos dit lokale jobcenter. Hvis du midlertidigt har brug for et hjælpemiddel, fx i forbindelse med behandling, skal du kontakte hospitalet eller din egen læge. Du kan frit vælge, om du vil have dit hjælpemiddel fra Københavns Kommunes leverandør, eller om du selv vil finde en leverandør. Hvis du selv finder en leverandør, er der nogle ting, du skal være opmærksom på. Ellers får du ikke kommunens tilskud til dit hjælpemiddel: Du må ikke anskaffe hjælpemidlet, før du har fået din bevilling Du skal selv betale prisforskellen, hvis hjælpemidlet er dyrere end den fastsatte pris, du kan få i tilskud Du har ansvar for, at hjælpemidlet lever op til kravene i din bevilling Du skal reklamere efter reglerne i købeloven, hvis hjælpemidlet har fejl og mangler. Du kan læse mere i pjecen Værd at vide om frit valg af kropsbårne hjælpemidler. Pjece. https://www.kk.dk/sites/default/file...januar2020.pdf Frit valg af kropsbårne hjælpemidler januar 2020 https://www.kk.dk/sites/default/file...januar2020.pdf Hvorfor skal du kende til din sagsbehandlingstid RSL § 3 stk.2? http://www.k10.dk/showthread.php?t=37742 Hilsen Peter (y) |
Cerebral parese og hjælpemidler
https://www.cpdanmark.dk/viden-om-ce...hjaelpemidler/
Mange børn og voksne med cerebral parese får brug for hjælpemidler af den ene eller anden slags. Formålet med hjælpemidler er at kompensere for funktionsnedsættelsen og dermed give personen med cerebral parese de bedste muligheder for at have et aktivt, socialt liv og for at kunne udøve et erhverv eller uddannelse. Udover træning https://www.cpdanmark.dk/viden-om-ce...ening/#træning findes der forskellige typer af hjælpemidler: Personlige eller kropsbårne hjælpemidler for eksempel ortopædisk fodtøj og ortopædiske fodindlæg, skinner og fodkapsler, kompressionsstrømper, arm- og benproteser m.m. Det kan også være tale om engangshjælpemidler for eksempel bleer, katetre, diabetes hjælpemidler m.m. Tekniske hjælpemidler kan være badetaburetter, stokke, rollatorer, kørestole eller mobile lifte m.m. Personligt tilrettede hjælpemidler betyder, at det pågældende hjælpemiddel tilrettes til den enkelte borger og dennes specifikke funktionsnedsættelse – eksempelvis elektriske og manuelle kørestole. Forbrugsgoder er produkter, som er fremstillet og forhandles bredt til sædvanligt forbrug overfor den almindelige befolkning. Forbrugsgodet er ikke fremstillet specielt for at afhjælpe en funktionsnedsættelse, men kan afhjælpe en sådan for nogle borgere - det kan for eksempel være en el-scooter eller en to-hjulet cykel med hjælpemotor m.m. Sektoransvar Man skal være opmærksom på, at hjælpemidler til for eksempel behandling, i forbindelse med uddannelse eller arbejde bevilges efter anden lovgivning og af andre afdelinger i kommunen end Socialforvaltningen. Hjælpemidler til behandling bevilges via sygehuset, hjælpemidler til brug under uddannelse bevilges via skolen/uddannelsesinstitutionen og hjælpemidler til arbejde bevilges via jobcentret. Handicapbiler og særlig indretning/udstyr af bilen. Boligændringer: Særlig indretning af boligen kan komme på tale, hvis det er nødvendigt for at gøre boligen egnet som opholdssted for borgeren. For eksempel opsætning af ramper for at lette tilgængeligheden til og fra boligen, få fjernet dørtrin, sat greb op, indretning af toilet- og baderum, opsætning af loftslifte. Der kan også være tale om tilbygning af boligen, hvis de nuværende pladsforhold ikke er tilstrækkelige i forhold til eksempelvis et barn med mange hjælpemidler. Boligskift: Hvis boligændringer ikke er tilstrækkelige til at gøre boligen egnet som opholdssted, kan der i særlige tilfælde ydes hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden egnet bolig. Du kan læse mere om reglerne for hjælpemidler og forbrugsgoder hos dukh.dk https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksisnyt Søger du et bestemt hjælpemiddel, kan du kigge nærmere på Hjælpemiddelbasen. https://hmi-basen.dk Du har ret til at tage dine hjælpemidler med på ferie i udlandet og til at få hjælpemidler stillet til rådighed i Danmark. Læs nærmere her. https://www.cpdanmark.dk/medlemstilb...med-paa-ferie/ Skal du bruge hjælp til at ansøge om et hjælpemiddel, kan du kontakte CP Danmarks rådgivning. https://www.cpdanmark.dk/medlemstilbud/faa-raadgivning/ Læs om lovgivning her. Som alle børn kende til: https://www.cpdanmark.dk/medlemstilb...-lovgivningen/ Hilsen Peter (y) |
Kropsbårne hjælpemidler Servicelovens § 112 & 113 Tilbud til kommunen
Handicappede kan møde mange bump på vejen til hjælp
Kropsbårne hjælpemidler Servicelovens § 112 & 113 som jeg personlig har haft brug for i 25 år. Korsetterne er udskiftet, justeret mange gange tidligere, så brug af “Tro og Love Erklæring” skulle man mene var muligt. Bandagisten oplyser til sagen: “”Patienter er total afhængig af korsettet for at kunne opnå en opretstående stilling”" Som Bisidder har jeg kendskab til en 73 årig patient, med kraftig Mavebrok, som lægerne ikke kan hjælpe mere med operation, alle behandlingsmuligheder opbrugt, og ordineret et kropsbåren korset, for at holde patientens tarme på plads. Patienten var tvunget til i oprejst stilling at bruge den ene arm til, at holde sine tarme på plads. Patienten, uden invalidebil, blev stillet over for det kommunale krav at indhente 3 forskellige pristilbud fra 3 forskellige Bandagister, til kommunes sagsbehandling og afgørelse, hvor patienten kun havde mulighed for offentlig transport. I begge tilfælde oplyses det til kommunen at patienterne er indstillet på, at gøre brug af kommunens leverandør af kropsbårne hjælpemidler, altså det billigst og bedst egnede. Altså en klar indikering på samarbejde fra patienternes side af, til oplysning af sagen Spørgsmål til DUKH`s rådgivning: SPØRGSMÅL 1) Kan en kommune lovligt afkræve en patient selv, at indhente, op til 3 eller flere forskellige, tilbud til kommunen, ved reparation eller udskiftning af kropsbårne hjælpemidler, her TLSO-korsetter, iht Servicelovens § 112 & 113? S.U. 2) Hvis kommunen har retten til at kræve 2 - 3 skriftlige tilbud indhentet af patienten, hvilket lov-grundlag eller Principafgørelse kan der henvises til? S.U. SVAR fra DUKH: Det fremgår ingen steder i lovgivningen, hvordan kommunen skal oplyse en sag, altså konkret hvor mange tilbud, kommunen skal/kan anmode dig om at hente. En del af at oplyse en sag, er dog at indhente tilbud. Derudover fremgår det af servicelovens § 1 stk. 3, at afgørelser efter serviceloven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. Da det fremgår af servicelovens § 112, at hvis du er berettiget til et hjælpemiddel, er du berettiget til det bedst og billigste egnede hjælpemiddel For at kommunen kan lave denne vurdering, vil der ofte være behov for at indhente flere tilbud. Ministersvar i anden sag: https://www.ft.dk/samling/20201/almd...kwaBqg_PDxXkPk Begrebet markedsafdækning indebærer, at kommunen skal undersøge, hvad prisen for opmåling, tilpasning m.v. for det bedst egnede og billigste hjælpemiddel vil være, hvis opmålingen, tilpasningen m.v. foretages af andre end kommunens egne medarbejdere. Her kan kommunen henvende sig til én eller flere leverandører inden for den relevante branche med henblik på afdækning af prisen. Med venlig hilsen Astrid Krag Hilsen Peter :evil: Bilag Patient med kraftig Lymfødme efter kemobehandling for kræft bør læses: https://www.facebook.com/photo?fbid=...09.-2207520000.. Vedrørende ” “Tro og love - erklæring" – vejledningspligt Det er korrekt, at det er gjort obligatorisk for kommunerne at anvende en tro og love-erklæring ved udskiftning af hjælpemidler, når ansøgerens funktionsnedsættelse i alt væsentlighed er uændret, og borgeren afgiver en tro og love-erklæring. Kommunen må i sådanne tilfælde ikke indhente yderligere oplysninger i sagen. Det betyder, at hvis du har underskrevet en ”Tro og love-erklæring”, må kommunen ikke indhente yderligere oplysninger vedrørende dit handicap/ dine helbredsmæssige forhold. Hensigten er at forenkle sagsbehandlingen. Det betyder dog ikke, at der ikke skal indhentes flere tilbud . ”Tro og love – erklæringen” blev først gjort obligatorisk 1. januar 2018, hvorfor kommunen først efter dette tidspunkt er forpligtet til at vejlede dig om brug af ”Tro og love- erklæringen” Jeg kan se, at XXXXXX Kommune på deres hjemmeside vejleder om ”Tro og love - erklæring”, hvor de linker til DUKH. https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...ingsgrundlaget Opsummering: Kommunen beslutter, hvordan den vil tilrettelægge sin sagsbehandling, det er faktisk forvaltningsvirksomhed. Det er kommunen som har ansvaret og pligten til at oplyse din sag. Du har pligt til at medvirke, og det kan have konsekvenser for dig, hvis du ikke medvirker. Du har pligt at medvirke til sagens oplysning, men samtidig har kommunen også pligt til, at tilrettelægge sagsbehandlingen, så du kan medvirke. Kommunen kan kræve af dig, at du skal indhente tilbud, dog kan de ikke forlange af dig, at du selv skal indhente oplysninger, hvis det vil være særligt indgribende, belastende eller besværligt for dig. Om det er særligt indgribende, belastende eller besværligt for dig at indhente 3 tilbud, kan jeg ikke vurdere. I forhold til ”Tro og love – erklæringen” handler denne om, at erklæringen skal være med til at forenkle kommunens sagsbehandling i forbindelse med ansøgning om udskiftning af hjælpemidler, når en ansøgers funktionsnedsættelse i alt væsentlighed er uændret. Ved brug af ”Tro og love-erklæringen” må kommunen ikke indhente nye oplysninger omkring dine helbredsforhold. Du har mulighed for at klage over kommunens sagsbehandling til Borgmesteren. Du kan fx anføre, hvad kommunes sagsbehandling/praksis betyder for dig, i forhold til at du bliver bedt om at indhente 3 tilbud. Hjælpemidler https://hjaelpemidler.kk.dk/vores-ti...-hjaelpemidler |
Retssikkerhedslovens § 10
BEHANDLING AF BORGERSAGER - VERS. 3
WOW, siger jeg bare. De ved det sandsynligt ikke selv. Men Ankestyrelsen har givet mig nogle vigtige oplysninger om Sorø Kommunes sagsbehandling, i en tidlig julegave. Oplysningerne vedrører en borgersag, jeg sendte til Kommunalbestyrelsen angående hjælpemiddel (behandlingsredskab). Sort på hvidt bogstaveligt talt, har jeg nu fra Ankestyrelsen: ”Vi bemærker hertil, at kommunen har begået en sagsbehandlingsfejl efter retssikkerhedsloven § 10” - Retssikkerhedsloven § 10, er én af de vigtigste paragraffer i loven. Fordi det er den paragraf, hvor kommunen er forpligtet til at oplyse en sag i tilstrækkeligt omfang til, at sagens begrundelse og afgørelse bliver korrekt, og lovlig. ”Kommunen skulle som følge af Ankestyrelsens praksis under sagens behandling have afklaret i sundhedssektoren, om ansøgte hjælpemiddel kunne bevilges som et behandlingsredskab” - Det er nogen gange en succes at blive bekræftet i, at jeg har haft ret i reglerne i den konkrete sag, hele vejen igennem. En dejlig julegave, der er guld værd. Fordi det bekræfter og dokumentere desuden, hvad jeg har sagt i rigtig mange år om, at der bliver begået ulovligheder i kommunens sagsbehandling efter den sociale lovgivning. - Måske Kommunalbestyrelsen nu vil behandle mine borgersager. Jeg har dog ingen forventning til, at kommunen tager styrelsens bemærkning om de alvorlige sagsbehandlingsfejl til sig, og retter dem. For det er absolut ikke kutyme i Sorø Kommune at rette sine fejl, eller sætte ulovligheder til ophør. Gad vide, hvor meget sådanne alvorlige sagsbehandlingsfejl koster kommunen og samfundet. Og ikke mindst de borgere, fejlene og ulovlighederne går ud over. - Det er tid til en grundig oprydning af handicapområdet i Sorø Kommune. Nu må jeg så se, om de nye oplysninger kan gavne den anmeldelse, der er indgivet over kommunen samt Kommunalbestyrelsen for grov pligtforsømmelse. Fordi ALLE mennesker er VÆRDIFULDE Tak til Iben Røstbjærg Kullberg Hjælpemidler med tilhørende Principafgørelser fra Ankestyrelsen: https://hmi-basen.dk/newslist.asp?cm...&x_newstype=16 Som altid bør studeres- Hilsen Peter (y) |
Ankestyrelsen til kommune: brug nu det cirkulære!
https://muskelsvindfonden.dk/artikle...et-cirkulaere/
Når der opstår tvivl om, hvorvidt noget er et hjælpemiddel eller et behandlingsredskab og dermed også, om det er kommunen eller regionen, der skal betale, så er det kommunens pligt at forholde sig til det såkaldte afgrænsningscirkulære. Det fastslår Ankestyrelsen i en konkret afgørelse om et ståstativ til et barn med muskelsvind. Muskelsvindfonden har bistået i klagesagen, hvor pigens forældre søgte kommunen om hjælp til at vedligeholde pigens ståfunktion. For barnet drejede det sig blandt andet om, at hendes rækkevidde er større, når hun står op, at hun har bedre mulighed for bevægelighed, og at hun kan deltage i flere aktiviteter, hvis hun står i ståstativet. Både kommune og sygehus gav afslag Kommunen meddelte afslag efter Servicelovens §112 om hjælpemidler og henviste til, at ståstativet kunne søges som behandlings-/træningsredskab hos regionen, altså via sygehuset. Overlægen på sygehuset, hvor pigen er tilknyttet, erklærede sig dog uenig med kommunen i vurderingen af, at ståstativet skulle være et behandlingsredskab, og således startede balladen. Når noget ikke er enten/eller, men både/og Udfordringen opstår, fordi et ståstativ for så vidt kan være både et behandlingsredskab og et hjælpemiddel. Og ofte opfylder det begge funktioner. Og da tidens trend i velfærdssystemet tilsyneladende er noget hen i retningen af ”lad os se, hvordan vi bedst kan undgå at hjælpe, så vi sparer penge”, frem for ”lad os se, hvordan vi bedst afhjælper behovet”, så opstår der naturligt kø ved håndvasken, når kommune og region ihærdigt forsøger at tørre udgiften af på hinanden. Det kan undre, at man ikke bare i sådanne tilfælde simpelthen deler udgiften, men nuvel, systemets veje er uransagelige. Tvivlen må aldrig komme borgeren til skade Heldigvis har lovgivningen taget højde for, at afgrænsningsproblemer kan opstå i det såkaldte Afgrænsningscirkulære. Heraf fremgår blandt andet, at et ”givet apparatur eller redskab både kan være et behandlingsredskab og et hjælpemiddel”. Og det mest væsentlige: ”I tilfælde hvor der opstår tvivl om, hvilken myndighed der er ansvarlig for betaling af et nødvendigt behandlingsredskab eller hjælpemiddel, som skal betales af regionen eller kommunen, er det vigtigt, at tvivlen ikke kommer borgeren til skade. Den myndighed, der har tættest kontakt med borgeren, skal i givet fald umiddelbart levere det nødvendige behandlingsredskab eller hjælpemiddel til borgeren, hvorefter betalingsspørgsmålet må afklares efterfølgende mellem de involverede parter”. Det står altså lysende klart, at hvis kommunen siger nej til at udlevere med henvisning til, at det er regionen, der skal betale, så skal kommunen udlevere alligevel. Og så må kommunen selv rode med at hente eventuelle penge hjem fra regionen. Det bør i øvrigt ikke komme bag på kommunerne. Dels fremgår det tydeligt af en principafgørelse fra 2015, at et ståstativ kan være et hjælpemiddel, i øvrigt komisk nok en afgørelse, som kommunen i denne sag selv henviser til. Dels har Muskelsvindfonden skrevet adskillige gange om principperne i cirkulæret lige siden. Læs f.eks. denne artikel. https://muskelsvindfonden.dk/artikle...aelpemiddel-2/ Vi har også, siden Nick Hækkerup var Sundhedsminister, forsøgt at gøre politikerne opmærksomme på cirkulærets begrænsede virkning i kommunerne. En mulig løsning ligger på ministeriets bord I juni 2017 beskrev et udvalg bestående af KL, Danske Regioner og staten problemet OG en mulig løsning, som Muskelsvindfonden bakker op om. I den efterfølgende rapport foreslås det blandt andet, at afgrænsningscirkulæret erstattes af en ny vejledning, https://www.regeringen.dk/media/3589...-juni-2017.pdf der beskriver kommuner og regioners forpligtelser i forhold til at levere behandlingsredskaber og hjælpemidler efter sundhedsloven samt håndteringen af snitflader til andre områder, herunder hjælpemidler efter serviceloven. Så en mulig løsning ligger allerede på ministeriets skrivebord. Mens vi venter, må vi tage kampen fra sag til sag, men det betyder, at mennesker med muskelsvind i flere tilfælde kommer til at vente uhensigtsmæssigt længe med funktionsevnetab til følge, mens bureaukratiets tandhjul roterer med tænderskærende langsommelighed. Ros til Ankestyrelsen: klar melding i denne sag Det er ingen hemmelighed, at vi i Muskelsvindfonden har set flere sager, hvor kommune og region eksempelvis giver sig til at skændes om, hvilken ”myndighed der har tættest kontakt med borgeren”. I flere tilfælde har vi også haft svingende held med at få Ankestyrelsen til at inddrage principperne fra Afgrænsningscirkulæret. Men roses skal den, der roses bør, og i denne sag er Ankestyrelsen helt klar i spyttet. Kommunen forsøgte i klageforløbet at snige sig uden om ved at påpege for Ankestyrelsen, at regionen ikke havde truffet en afgørelse med klagevejledning. Det er velsagtens den med at påpege splinten i andres øjne, men overse bjælken i sit eget. Hertil svarer Ankestyrelsen: ”Vi bemærker, at vi ikke har kompetence til at forholde os til regionens manglende bevilling af hjælp. Vi henviser derimod kommunen til at træffe afgørelser i henhold til afgrænsningscirkulæret på hjælpemiddelområdet. Desuden gør vi kommunen opmærksom på retssikkerhedslovens §5, hvoraf fremgår, at kommunen har ansvaret for at hjælpe borgeren, når en borger henvender sig. Kommunen bør forholde sig til, om der er mulighed for hjælp i den sociale lovgivning, herunder forholde sig til, om der er brug for rådgivning og vejledning. Ifølge bestemmelsen skal kommunen desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning”. Det bør ikke være borgerens problem Se, det er da til at forstå. For det første skal kommunen anvende princippet i afgrænsningscirkulæret og udlevere ståstativet, uanset om der er tale om et hjælpemiddel eller ej. For det andet skal kommunen overholde retssikkerhedslovens §5, som pålægger kommunen at ”behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder rådgivning og vejledning”, samt være opmærksom på, om der kan søges om hjælp andre steder. Det er således aldrig nogensinde borgerens problem at finde den rette paragraf, det rette regelsæt, eller den rette instans, når der er et behov. Det er kommunens ansvar. Hvis blot landets kommuner startede med at efterleve den ene paragraf i retssikkerhedsloven, ville formentlig halvdelen af alle klagesager slutte, inden de begyndte. DUKH https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...-forbrugsgoder Lovguide - Hjælpemidler og forbrugsgoder 01-01-2020 Denne lovguide giver dig et overblik over målgruppe, rammer og regler i forhold til hjælpemidler og forbrugsgoder. Værd at vide om: Hjælpemidler og forbrugsgoder Servicelovens §112: Hjælpemidler - de vigtigste regler Personkreds/betingelser Du kan få hjælpemidler, hvis du har et varigt fysisk eller psykisk handicap, som hjælpemidlerne kan afhjælpe, eller hvis hjælpemidlerne kan gøre din hverdag eller dit arbejdsliv væsentligt lettere. Der ydes kun hjælp til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Frit valg af leverandør Du kan som udgangspunkt selv vælge, hvilken leverandør du vil have hjælpemiddel fra. Støtten ydes efter regning fra den leverandør, du vælger. Du kan højst få det beløb, der svarer til prisen på det hjælpemiddel, som kommunen vurderer er det billigst og bedst egnede. Desuden er det en betingelse, at det af dig valgte hjælpemiddel kan godkendes af kommunen. Det frie valg af leverandør gælder ikke, hvis kommunen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, der er fuldstændig identisk med det ønskede hjælpemiddel. Leverandøraftaler Kommunen har desuden ret til at indgå aftaler med bestemte leverandører. Hvis du ønsker et hjælpemiddel fra en anden end kommunens leverandør, har du ret til det - såfremt de to hjælpemidler ikke er fuldstændigt identiske. Når du vælger egen leverandør, kan du kun få refunderet det beløb, som kommunen kunne have fået hjælpemidlet til hos deres leverandør. Driftsudgifter/vedligeholdelse/reparation Du kan få betalt det fulde beløb til reparation og udskiftning af dit hjælpemiddel efter behov, men ikke udgifter forbundet med drift/vedligeholdelse. Hvis du har benyttet dig af retten til frit valg af hjælpemiddel, og det medfører ekstraordinært hyppige eller dyre reparationer/ udskiftninger, skal du selv betale udgifterne hertil. Anvendelse af overskud Hvis du selv har lagt penge til og købt et dyrere hjælpemiddel, kan du i nogle tilfælde få den del, der svarer til din egenbetaling, tilbage ved tilbagelevering af hjælpemidlet. Dog bliver der fratrukket et beløb for den værdiforringelse, der følger af brugen af hjælpemidlet. Sektoransvar Du skal være opmærksom på, at hjælpemidler til f.eks. behandling, i forbindelse med uddannelse eller arbejde bevilges efter anden lovgivning og af andre afdelinger end socialforvaltningen. Hjælpemidler til behandling bevilges via sygehuset, hjælpemidler til brug under uddannelse bevilges via uddannelsesinstutionen og hjælpemidler til arbejde bevilges via jobcentret. Tro og love-erklæringer https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...love-erklæring Ved udskiftning af hjælpemiddel skal kommunen anvende en tro og love-erklæring, hvis forholdene i al væsentlighed er uændrede siden sidste ansøgning. Det betyder, at kommunen ikke må indhente nye oplysninger. Der kan også anvende tro og love-erklæring i sager om reparation af hjælpemidler. Ferie Du kan tage dine hjælpemidler med til udlandet ved kortvarige ophold (uanset formål) i op til en måned. Herudover kan du søge kommunen om at tage dem med ved længere ophold. Servicelovens §113: Forbrugsgoder - de vigtigste regler Definition Forbrugsgoder er produkter, som er fremstillet og forhandles bredt til sædvanligt forbrug overfor den almindelige befolkning. Udover hjælpemidlerne er der også situationer, hvor et almindeligt forbrugsgode kan afhjælpe følgerne af et handicap eller gøre hverdagen lettere. I de tilfælde kan der søges om støtte efter servicelovens § 113. Du kan ikke få hjælp til forbrugsgoder, som indgår i sædvanligt indbo. Almindelige stole, borde, senge, telefoner, TV-apparater er eksempler på forbrugsgoder, som anses for at indgå i sædvanligt indbo. Anskaffelse, drift, udskiftning og reparation Du kan kun få hjælp til forbrugsgoder, hvis udgiften overstiger 500 kr. Hvis der er behov for flere forbrugsgoder samtidigt, så er det den samlede udgift, der gælder i forhold til grænsen på 500 kroner. Det er vigtigt at være opmærksom på, at reglerne om forbrugsgoder adskiller sig væsentligt fra reglerne om hjælpemidler. Det er ikke alle tilfælde, hvor kommunen betaler den fulde anskaffelsesudgift eller dækker hele udgiften til reparation. I hovedtræk er der fire forskellige situationer, når det gælder anskaffelse og reparation af forbrugsgoder. Det er afgørende, om dit forbrugsgode er almindeligt, har været dyrere end almindeligt, er monteret med en særlig indretning eller udelukkende fungerer som et hjælpemiddel for at kompensere for dit handicap. På skemaet herunder kan du få en oversigt over de regler, der gælder for de forskellige situationer, når det gælder anskaffelse, reparation og udskiftning. Læs videre phhmw Der tales om "Tro og Love Erklæring" Der tales om sagsbehandlingstider, hvor der falder en kommunal afgørelse iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 Hertil har jeg følgende kommentarer: Kommunerne gør det vanskeligere ved at kræve 2 - 3 skriftlige tilbud fra leverandørerne, hvor det i følge loven ikke er nødvendigt. Tiden går TIK TAK Kommunerne er begyndt at udsætte en afgørelse både 2 og 3 gange. Tiden går TIK TAK Vi afventer svar fra DUKH på følgende spørgsmål: Kære DUKH Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 Sagsbehandleren kan undtagelsesvis udskyde en kommunes politisk vedtagne sagsbehandlingsfrist, imod borgeren skriftligt modtager en ny frist, hvor der skal falde en afgørelse. Hvis der skulle mangle væsentlige oplysninger til sagens afgørelse. Dette skal ske inden for tidsrammen af den oprindelige politisk vedtagne frist. Tiden viser desværre at kommunerne er begyndt at udskyde afgørelsen både 2den og 3die gang. SPØRGSMÅL: Hvor mange gange kan en kommune tillade sig at udskyde en afgørelse iht lovgivningen på nævnte måde? Med venlig hilsen Hilsen Peter (y) Bilag. Ministeriet 2005 Departementet, Holmens Kanal 22, 1060 København K Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail [email protected] KPU/ J.nr. 222-1559 Samtlige amtskommuner, Københavns, Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune 8. september 2005 Fastsættelse af tidsfrist for ansøgninger om reparation af særlige indretninger. Ministeriet skal hermed takke for modtagelse af bidrag til besvarelse af spørgsmål fra Folketinget om fastsættelse af tidsfrist for ansøgninger om reparation af særlige indretninger. Ministerens svar til Folketinget vedlægges. Ministeriet har noteret sig, at der ikke i alle tilfælde er fastsat en tidsfrist, der omhandler afgørelse i sådanne sager. I den forbindelse skal ministeriet understrege, at de enkelte afgørelser, en kommune eller en amtskommune træffer, skal være omfattet af en tidsfrist jf. retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Dette gælder, selv om afgørelser i den enkelte type af sager i praksis typisk træffes efter selv meget kort sagsbehandlingstid. § 3. Kommunen og amtskommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen fastsætter en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. I den forbindelse skal ministeriet henstille, at de myndigheder, der således ikke lever op til kravet i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, om fastsættelse af en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet afgørelse i sager vedrørende reparation af særlige indretninger i handicapbiler, til snarest at bringe forholdet i overensstemmelse med lovgivningen." |
Boostet pga profilen gaurij som forsøger at ødelægge. Tryk ikke på profilens tråde.
Jeg har skrevet til Web for at gøre opmærksom på problemet Hilsen Peter |
Et råd om "Tro og love erklæring"
Kære du.
Du oplyser i anden tråd: “"Det er 3 bil jeg søger, og har ikke oplevet det ,de andre gange.”” Læs om nye regler om “Tro og Love Erklæring” her.: https://www.k10.dk/showpost.php?p=364803&postcount=431 “"Tro og love-erklæringer skal anvendes Efter hjælpemiddelbekendtgørelsens § 4, stk. 1 gælder det ved udskiftning af hjælpemidler fra 1.1.2018, at ”hvis ansøgeren fortsat har behov for det pågældende hjæl- pemiddel, og ansøgerens funktionsnedsættelse i alt væ- sentlighed er uændret siden kommunalbestyrelsens seneste afgørelse, og ansøgeren afgiver en erklæring herom på tro og love, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om ud- skiftning af bevilgede hjælpemidler uden at indhente yder- ligere oplysninger.” Det er således gjort obligatorisk for kommunerne at an- vende en tro og love-erklæring ved udskiftning af hjælpe- midler, når ansøgerens funktionsnedsættelse i alt væsent- lighed er uændret, og borgeren afgiver tro og love-erklæ- ring. Kommunen må ikke i sådanne tilfælde begynde at ind- hente yderligere oplysninger i sagen.”” https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1247 MIT RÅD: Du tilsender din nævenyttige sagsbehandler ovenstående samt til Ankestyrelsen hvis de har modtaget din anke fra kommunen. Ved Ankestyrelsen søger du også aktindsigt for at kontrollerede hvad kommunen (sagsbehandleren) har tilsendt Ankestyrelsen. Ingen andre foretager denne kontrol I samme anledning, hvis ikke du har, søger du også en motorvarmer grundet din diagnose, hvor din nye invalidebil skal fremtidssikres mindst 8 år frem. Med venlig hilsen(y) |
En skriftlig ansøgning om hjælp
Ansøgning om ……………
Til rette vedkommende, vedrørende borger ……………… CPR: …………………………. Vi ansøger hermed om ……………………. Såfremt denne henvendelse er uden for jeres myndighedsområde som forvaltning, vil I naturligvis skulle videresende henvendelsen til den rette myndighed, jf. Forvaltningslovens § 7 stk. 2. Vi skal venligst gøre opmærksom på at vi har en berettiget forventning om at modtage et skriftligt svar på vores ansøgning, med tilhørende klagevejledning og afgørelsesgrundlag, ligesom at vi har en berettiget forventning om at vi på et oplyst grundlag bliver tilbudt at blive skriftligt partshørt, såfremt I påtænker et afslag på denne ansøgning eller påtænker anden afgørelse der ikke er til gunst for vores sag. Vi er opmærksomme på de fastsatte sagsbehandlingstider inde på jeres hjemmeside, og har derved også en berettiget forventning om senest at få skriftligt svar tilbage på vores ansøgning inden for den gældende frist. Vi henviser desuden til hurtighedsprincippet, der følger af retssikkerhedsloven. Det indebærer at I naturligvis har en pligt til at behandle vores ansøgning så hurtigt som muligt. Vi har også en berettiget forventning om at I følger helhedsprincippet, der følger af retssikkerhedsloven, og at I derfor behandler ansøgningen efter de alle muligheder der findes I den sociale lovgivning. Vi har en berettiget forventning om ligeledes at blive involveret I sagen, som følge af dialogprincippet i retssikkerhedsloven, herunder at blive orienteret om eventuelle løbende ændringer der måtte have betydning for sagens udfald, eller for indholdet I det der måtte blive bevilliget. Såfremt I ikke kan nå at overholde sagsbehandlingsfristen for vores ansøgning, har vi en berettiget forventning om at I skriftligt meddeler os om forsinkelsen, årsagen til hvorfor, samt hvornår vi kan forvente at få svar. I tilfælde af at det vi ansøger om måtte falde uden for de politisk bestemte serviceniveauer, henviser vi til Ankestyrelsens principafgørelse 20-15, der pointerer at kommunen altid skal foretage en konkret og indiviudel vurdering af den enkelte borgers behov for hjælp, og at et eventuelt serviceniveau derfor skal fraviges, hvis borgerens behov efter en konkret og individuel vurdering nødvendiggør det. I bedes kvittere for modtagelsen af denne ansøgning. Alle henvendelser vedrørende sagen bedes foregå skriftligt. Tak for jeres tid. Med ønsket om et konstruktivt, sagligt og gensidigt samarbejde om sagens forløb, ønskes I en god dag. Venlig hilsen ……………………………. Telefon: E-mail: Hilsen Peter (y) |
Har borgerne frit valg af leverandør, kropsbårne korset?
Har borgerne frit leverandør mulighed ved ansøgning af kropsbårne hjælpemidler?
EN NY TENDENS SER DAGENS LYS. Raffineret og smart. Når borgerne i Frederiksberg kommune nærmer sig de 100 år og har behov for kropsbårne hjælpemidler, så skal borgerne være opmærksom på, at borgeren har frit leverandørvalg. Borgeren modtager, her vil jeg kalde det en “Agterskrivelse,-Afgørelse -Partshøring” med en tilsyneladende afgørelse på et givent beløb. Dette beløb stammer fra borgerens bandagist, som ligge tæt på borgerens hjem. Borgeren har modtaget besked om at indhente flere skriftlige tilbud Men når man nærmer sig de 100 år, er juridiske “Agterskrivelser-Afgørelse-Partshøring” et juridisk vankeligt dokument at forså. Borgeren kontaktede sin bandagist for at igangsætte udførelsen af søgte hjælpemiddel. Men måtte standset igangsættelsen da borgeren også skulle indhente mindst et skriftligt tilbud, hvor der i “Agterskrivelsen-Afgørelsen-Partshøringen” krævede at den 100 årige borger også skulle henvende sig til kommunen leverandør, som kommunen havde aftaler med. Nu kender både kommunen og kommunens leverandør prisen på det første tilbud. Kommunens leverandør af hjælpemidler ligger en halv dagrejse fra borgerens hjem. Da borgeren var tvunget til at indhente mindst 2 skriftlige tilbud, hvor der nu forelå 2 skriftlige pristilbud. Da vi i Danmark ved lov har bestemt at borgerne har frit leverandørvalg, spørgers der ind til de 2 beløb, for at muligvis kunne betale differencen på de 2 tilbud, for at undgå den lange rejse til kommunes leverandør, bliver de nægtet at borgeren får kendskab til de 2 beløb. Kommunen og den ene leverandør kender til begge beløb, men borgeren bliver nu frataget sin ret til selv at bestemme leverandør til sit nye kropsbårne korset. Hvis beløbsdifferencen var mindre ville borgeren naturligvis vælge den bandagist der ligger tæt på borgeres hjem. Ofte bliver borgerne afkrævet 3 skriftlige tilbud, så borgerne er uforvarent blevet en del af kommunen økonomiske spil for at få presset priserne i bund, samtidig med at kommunen fratager borgerens lovbestemte ret til frit leverandørvalg, fordi hvis borgeren bliver nægtet indsigt i de indhentede tilbud. Leverandøraftaler Kommunen har desuden ret til at indgå aftaler med bestemte leverandører. Hvis du ønsker et hjælpemiddel fra en anden end kommunens leverandør, har du ret til det - såfremt de to hjælpemidler ikke er fuldstændigt identiske. Når du vælger egen leverandør, kan du kun få refunderet det beløb, som kommunen kunne have fået hjælpemidlet til hos deres leverandør. https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...-forbrugsgoder SPØRGSMÅL: Hvor tit tror du, at kommunernes leverandør vinder disse prisudvekslinger? Tror du, at kommunens leverandør får kendskab til de indhentede prisforslag før de selv giver et skriftligt tilbud? Når borgeren ikke kan få adgang til de indløbne prisforslag, kan borgeren ikke vælge leverandør. Lovligt ? Næppe Med venlig hilsen,:evil: bruger af TLSO-korset og Boston-korset |
Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 17:54. |
Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension