Sygehus udsætter undersøgelser = sygedagpenge stop
Hvad gør jeg, når sundhedssystemet ikke leverer udtalelser og udsætter undersøgelser, så min dagpengeperiode udløber?
Jeg er sygemeldt på grund af følgetilstande ved epilepsi og er ved at blive udredt med henblik på en eventuel operation på en Epilepsiklinik. 1. august 2012 ophørte mit job som social- og sundhedsassistent ved fyring, jeg havde da været sygemeldt siden 30. september 2011. Jeg har i dag (17. oktober 2012) været til status møde hos min kommunale socialrådgiver Hun meddeler mig, at mine sygedagpenge ophører pr. 1. november i år på grund af varighedsbegrænsningen og mangel på lægelige udtalelser om min situation. Kommune mangler nemlig lægelige udtalelser fra Epilepsiklinikken, selv om sagsbehandleren har rykket dem flere gange. Kommunen har brug for et skøn over, om jeg efter en evt. operation kan blive enten fuldt arbejdsdygtig via lægelig behandling eller om jeg ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men vil være berettiget til fx fleksjob eller førtidspension. Jeg har været til flere undersøgelser og samtaler samt en uges observation (i september i år) på epilepsiklinikken og skal til MR-scanning sidst i oktober. Epilepsiklinikken har flere gange udsat mine undersøgelser. De neuropsykologiske undersøgelser fra epilepsiklinikken viser, at jeg har nedsat hukommelse og indlæringsevne, og at det er en stationær tilstand, der har varet i mindst 4 år. Disse funktionsnedsættelser har sammen med træthed og andre følgevirkninger været årsag til at jeg er blevet fyret fra mit job. Jeg er fortiden i praktik i et dagcenter foranlediget af Kommune. Nu går mit hverdagsliv går endnu mere i stykker på grund af manglende økonomi. Hvad skal jeg dog gøre!! Udover at også jeg har rykket Epilepsiklinikken for udtalelser. Jeg ville være meget glad og taknemmelig, for alle råd, der kan bedre eller blot i nogen grad afhjælpe min situation. Jeg føler mig virkelig magtesløs. AnneLilly |
Citat:
Du kan klage til patientombuddet over, at epilepsiklinikken ikke har udført det svar, som kommunen har bedt om: http://www.patientombuddet.dk/da/Kla...entklager.aspx Du kunne også inden du klager tage en snak med en patientvejleder. De kender til rettigheder - måske kan de hjælpe dig og få sat skub i de læger, som ikke samarbejder med kommunen - find dit Regionområde med patientkontor her: http://www.patientombuddet.dk/da/Kla...tkontorer.aspx Har lige fundet ud af, at (hvis det er Rigshospitalet, din klinik hører til), så er der en direktør som man kan ringe til - åben tlf. den 1. november 2012 mellem kl. 13-16.: http://www.rigshospitalet.dk/NR/exer...124C2299E3.htm (og brokke dig til direktøren over, at de ikke besvarer tilbage til kommunen) Men i 1. omgang synes jeg du må ringe til patientkontoret og se, om de kan hjælpe dig. Håber ovenstående kan hjælpe dig lidt på vejen. |
Tusind tak for svaret ;). Jeg går straks igang.
|
Helt enig med curls - dog vil jeg tilføje at du også har krav på aktindsigt i din sag hos Epilepsiklinikken - så den kan du også bede om at få. På den måde sikre du dig, at der ikke ''forsvinder'' papirer senere, og at en evt sagsbehandler rent faktisk, handler ud fra det skrevne (når de senere sender dine papirer til kommunen).....
Når det gælder sager ved kommunen, skal man som minimum være to skridt foran, ellers kan man risikere at blive tromlet ned, misforstået, ignoreret mm.... |
Hej AnneLilly:)
Synes du har fået nogle gode råd af såvel Curls som Helenekr. Da du har en knap tidshorisont ville jeg dog iværksætte flere af rådene på en gang: 1. tid hos patientvejleder (du kan også ringe i tlf.tid), hvor du gør opmærksom på sagens alvor og sætter en deadline for statusattest tilsendelse til din SB og samtidig beder om fuld aktindsigt i din lægejournal. 2. hvis du ikke allerede har aktindsigt i din journal hos kommunen beder du også om dette. Når du har aktindsigt kan du tjekke om, hvornår SB har udbedt sig statusattest og rykket for denne. Hvilket jeg går ud fra denne har, dog ville jeg selv tjekke dette. Samtidig er du fuld opdateret omkr. din sag. Begge har 10 dg. til at give dig det. Se under nyttige links for skabelon til begge aktindsigt. Hvis dette ikke umiddelbart giver pote ville jeg følge råd om, at ringe til hospitaldirektør, hvis det ikke er Rigshospitalet kan du via hospitalets hjemmeside se, hvornår der er tlf.tid hos den relevante. Mange hilsner Gunvor |
Citat:
|
Hej Te-pigen:)
Forvaltningsloven § 19, partshøring siger intet om, at denne SKAL være skriftlig. Den siger heller ikke, at den SKAL være mundtlig. Citat:
Men central for AnneLilly er flg.: 1. har SB enten mundtlig el. via brevindkaldelsen til dette møde kaldt/skrevet det en partshøring? 2. man kan altid som borger bede om en skriftlig partshøring, dette skal de så efterkomme 3. hvis ikke AnneLilly har fået fuld oplysningsgrundlag (dvs. hvilke oplysninger der er lagt vægt på og hvilke oplysninger der ligger i din sag) og SB ikke har oplyst om at det er en partshøring el. mulighed for skriftlig partshøring, så ville jeg anfægte mundtlig partshøring skriftlig. Citat:
Min fremhævning. Mange hilsner Gunvor |
Citat:
|
Din sag er en standard sag..
Kære AnneLilly
Hvor din SB kun har et for øje ....... at stoppe dine sygedagpenge og intet andet. Derfor skal du følge de råd som du foreløbig har modtaget. Du skal være bevidst om at nu skal du betragte din sociale sag som om du står i en retssal og her gælder kun lovgivning, dokumentation og beviser. Derfor taler du aldrig med en kommunal SB men alt foregår på SKRIFT! Bliv her på din tråd fremover, så bliver det lettere for os andre. Læs og forstå Sygedagpengestop: http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop "Stk. 2. Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus." hvilket vil sige at de dage/uger du venter på behandling herunder undersøgelser som alle kræver, skal ligges til, de 52 uger. Dette regnskab må vel være din SB arbejde at udrede. Her skal du gøre SB opmærksom på at du venter på udredning og behandling iht ovenstående. Fremover skal du også gemme konvolutter med datostempel fra kommunen som bevis på hvornår du modtager breve fra kommunen. Hilsen Peter ;) |
Tak for alle Jeres råd. Det er godt at vide, at I er derude. Jeg og min familie arbejder med at få løst min situation, så "alt" ikke falder fra hinanden, og Jeres bidrag er nyttige her.
|
Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 13:44. |
Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension