K10 - Flexjob & Førtidspension

Jeg er i en afgørende fase af et meget langt forløb, som har varet siden 2006. I januar og frem til april i år var jeg i arbejdsprøvning som tandklinikassistent, fordi det ikke var lykkedes at finde et sted som tandplejer. Da jeg nåede op på 24 timer om ugen, var jeg så stresset op at jeg ikke kunne tænke klart og koncentrere mig om særlig meget. Når jeg kom hjem var jeg bare gnaven og fik ikke ordentlig mad, fordi jeg var så færdig af træthed at jeg bare sov til jeg skulle møde næste morgen. Jeg tog de forkerte toge og kunne ikke orientere mig ordentligt i trafikken, kunne ikke finde ud af hvad jeg skulle handle ind, og vaklede i det hele taget i både store og små spørgsmål. Kunne ikke engang finde ud af at beslutte at tage et bad.
Da jeg sagde det til min jobkonsulent var det med formålet at komme ned i tid og finde et mere roligt leje, men han sagde at det jo var meningen at jeg skulle OP i tid, ikke ned. Det endte på de 24 timer og en note i hans rapport om at jeg ikke var interesseret i at komme op i tid. (En meget uheldig udtalelse).

Da jobprøvningen endte, konkluderede de at den ene ikke var nok, man ønskede at se mig i en anden prøvning (og ovenikøbet en hvor jeg ikke skulle være i nærheden af mine børn, som begge fylder meget og er syge, men som bor hos deres far... fatter man sådan en udtalelse??)

Nå men efter den nye lovændring om sygedagepengeforlængelse, fik jeg forlænget endnu en gang med besked om at 'nu er det absolut sidste gang det kan forlænges'!!!! Så ventede jeg to af de 6 måneder på at kunne starte i Rebus Nord, (RN) som er et udgangspunkt hvorfra os med psykiske vanskeligheder kan finde et praktiksted. Men her gik alt også galt.

Kommunens formål (og de betaler i dyre domme for at have mig der) er jo at få mig sendt i hvilket som helst afklaringsforløb i tre mdr. Men RN har en helt anden tilgang til tingene. Hermed blev vi sat i undervisning af forskellig mere eller mindre ligegyldig karakter. (Psykologi, Idræt, arbejde med Word) og opgaver af fuldstændig latterlig karakter (vande alle deres blomster, vaske køleskabene hver uge, og da de skulle flytte hele centeret til en ny adresse, skulle vi hjælpe med at pakke alt ned, skrue alt ud af væggene, pille alt ned fra hylder, og samtidig være i alt kaoset der er med det. Da de endelig skulle flytte blev det udsat i en uge, og vi skulle rende rundt i alt rodet, støvet og de tomme lokaler. Under selve flytningen måtte vi ikke være der, så vi blev sendt på udflugter på Statens museum for kunst, og Sophienholm :rolleyes: Og ikke nok med det, men vi skulle herefter også bruge de næste to uger på at pakke alt ud, sætte op flytte rundt, hænge op, bore op osv. Det var ulideligt).

ALT imens skulle der findes tid til at sende ansøgninger, hvilket kunne ligge på et meget lille sted. For det første, hvad skulle jeg finde på? For det andet, jeg skulle have hjælp hver gang, hvilket betyder at min vejleder skulle hentes ind. Hun havde bare fokus på alt muligt andet, flytningen, hendes egne møder, andre borgere og hendes eget liv derhjemme, en gang om ugen arbejder hun hjemmefra, og når hun endelig var at finde, skulle hun 'lige noget', og ville komme senere... Når min ansøgning endelig var overført til hendes usb-nøgle, meddelte hun, at den ville blive sendt dagen efter... (!!!???!!!)
Min sagsbehandler sagde fra starten at jeg skulle være afklaret sidst i november, fordi han skal bruge den sidste måned på færdigbehandlingen af hele sagen. Men de har bare lallet rundt og spildt min tid!

Da jeg havde en måned tilbage (ud af de tre det helst skal tage) kontaktede RN min sagsbehandler for at spørge om jeg skulle stoppe eller om jeg kunne blive forlænget. Jeg vidste jo godt at der ikke blev noget forlængelse, og ganske rigtigt, de fik et møgfald og kniven for struben. Og VUPTI diskede de pludslig op med hele tre mulige praktiksteder, som bare lå i skuffen... Kan nogen fatte det?
Nu er problemet at der kun er tre uger tilbage at bruge af. En praktik som skal tage tre måneder (ca) skal koges ned til tre uger!
Jeg er målløs!!
Jeg er startet op med 25 timer, har ingen overskud, På selve stedet er de rigtig søde og meget kompetente, de kan sagtens se at det kniber allerede ud på formiddagen, jeg dejser bare om når jeg kommer hjem, og skal yderligere sættes op til 30 timer i næste uge.

Men jeg tvivler godt nok på, at der kan komme noget positivt ud af det for mig. Tænker hele tiden på, at det er dødt løb, og at der ikke kan konkluderes særlig meget. I forvejen er Ballerup kommune, som jeg bor i, ikke særlig opsatte på at give flexjob til os, der virkelig har brug for det.