hvor pokker ender jeg henne???
 

Hejsa Alle sammen.....

I er bare så gode til at komme med svar her på K10, håber også i kan hjælpe mig lidt på vej....

Jeg kom i 2005 ud for en arbejdsulykke hvor jeg pådrog mig en rygskade.... Den giver mig daglige stærke smerter i lænd og det ene ben.... Benet er så svagt pga smerter, følesesløshed, og nedsat kræft at jeg af og til falder fordi det simpelthen knækker sammen og "forsvinder" under mig.... Jeg sover max 3-4 timer om natten pga smerter og voldsomme kramper. Jeg tager minimum 15-17 pille om dagen, for at klare mig gennem dagen. Lidensen er i 06 anerkendt og stationær. Altså skal jeg stille og rolig videre og lære at leve det nye liv med smerter og en MASSE begrænsninger i hverdagen.

Der er ik flere behandlingsmuligheder, så jeg bruger al den tid jeg kan på noget jeg føler kan mindske smerterne lidt. Det eks varmtvandsbassin 2 gange om ugen,blid massage, afspænding mm og så har jeg selvfølgelig nogle muskelopbyggende øvelser som jeg laver 2 gange om dagen..... Dette er selvfølgelig kun hvis kroppen tillader det, da der er dage jeg ikke engang selv kan komme i tøjet....
Jeg bruger en del hjælpemidler: eks krykkestokke, kørestol, mini crosser, korset, invalidebil med automatgear og kran.

Jeg bor i hus med min mand og vores to børn(8-10).

Ting jeg har det rigtig svært ved:
Støvsuge, vaske gulv, lave mad, sidde ved computer,( ligger ned med en bærebar),skrælle kartofler, iøvrigt alt arbejde som foregår ud fra kroppen, stå, gå og sidde ret lang tid af gangen, ( ca 10-15 min), ta´strømper på. Har i øvrig også rigtig svært ved at koncentrere mig ret lang tid af gangen, hvilket nok er en kombination af de mange piller, manglende søvn og smerterne.

Jeg har været i 2 arbejdsprøvninger hvor jeg max kom op på 8 timer om ugen, men nu er jeg så blevet sendt i endnu et afklaringsforløb, som køre med 30 timer om ugen og så har jeg transport på 60 km om dagen:mad: puha ved jeg får det rigtig rigtig skidt:( da bare det at få en hverdag til at fungere er en lang arbejdsdag for mig i sig selv...

Og mig som ellers er van til at arbejde 48 timer om ugen, pluds alt verden andet som jeg altid fik mig meldt til.... før i tiden var 24 timer i døgnet ik nok:rolleyes:

Men hvad pokker er det de vil ha mig til???? Føler lidt de sparker til en der i forvejen ligger ned.... De siger at de selvfølgelig skal ha udtømt alle muligheder, og det kan jeg bestemt godt forstå....Men syntes ik det er realistisk at tømme noget som er tomt....

Hvor mon jeg ender???
:kram:



Har

Det lyder meget mærkeligt med det handicap og alle de hjælpemidler du har ...at du ikke er førtidspensionist...

Hvad ønsker du selv ?

Søg om førtidspension...det ville jeg gøre I dit sted...men det er kun min mening ...og vent til der kommer andre svar herinde...

Er du medlem af en fagforening så få dem til at hjælpe dig med eventuelt ansøgning...

Hvis du ikke kan klare den afklaring så meld dig syg igen igen...og ellers så er det klager til Borgmester .

Vi bliver nød til at gøre andre opmærksomme på de uhyrlige sagsbehandlere der leger læger ...

Det er sg for farligt !!!!

hej Sara

og velkommen til :)

Jeg er sikker på at du vil blive rigtig glad for denne fantastiske side.

Jeg kan tydelig genkende din hverdag og skynder mig straks at sige:
-Hvor er du heldig at du har en vidunderlig familie omkring dig, ikk´:)

Det kan være mere end svært at få en dagligdag til at hænge sammen når man er syg men også har sýstemet at slås med.
Det er vi rigtig mange herinde som oplever så hvad det angår vil du aldrig føle dig alene.

Håber vi kan give dig støtte og mod til at være stærk.

Tja, hvad angår dit spørgsmål så kan hvis kun systemet selv svare på det for som syg borger kan det være mere end svært at forstå hvad det er man ønsker.

Men rent praktisk omkring sagens gang er der en del andre som bedre kan spørge ind til hvordan du evt kan gribe det an ;)

Har du søgt aktindsigt?(se link på siden, den kan varmt anbefales)
Har du en opdateret resourceprofil?

Rend kommunen/sagsbehandleren på dørene så de ikke "sylter" dig.

Og husk - er der tydeligt beskrevet i din journal hvad FORMÅLET OG PLANEN er med disse arbejdsprøvninger?

Det er blot nogle af mine forslag og der er helt sikkert flere ting.

Den sidste arbejdsprøvning min mand var i resulterede i en akut indlæggelse da han simpelthen faldt om.
Nu er det ikke sådan at jeg siger du skal lade dig indlægge men hvis ikke du kan holde til det tjaa, så må systemet vel næsten have syn for sagen ikk´:D

Blot mine tanker omkring det fuldstændig tåbelige i at sende syge mennesker ud i formålsløse aktiviteter.

:kram: ha´en god dag - og se hvor solen skinner, skøøøønt

Hej Sara

Hvor kan det da bare ikke være rigtigt at du ikke er ftp endnu. Du har da nok at døje med, hvorfor så også lige et pres fra kommunen?

Jeg forstår ikke at du bliver sendt i arbejdsprøvning 30 timer om ugen når du i sidste omgang max ramte 8 timer... det er da uhørt. Selvfølgelig hvis jobbet ikke er ligeså fysisk/psykisk hårdt som det sidste ok, Men 30 timer er da helt ude i skoven uanset hvor hårdt det er!!

Jeg er enig med Stella. Du skal have en førtidspension og jo før jo bedre. Du kan enten selv søge den (efter § 17) eller din sagsbehandler kan indstille dig (§ 18).

Håber der er snarlig afklaring på vej til dig og god bedring

Knus Marianne

Kvoter lige dette fra Stella for det er meget vigtigt at hvis det er pension man føler er det rigtige... at man siger det klart og tydeligt at det er det man vil have... hvis sagsbehandleren mærker en usikkerhed kan de bruge det som grund til at forhale alting...

Kære Sara

Det er utroligt, at de tror, de kan få dig ud i flere arbejdsprøvninger, når du allerede har vist, at du kun kan 8 timer ugentligt...

Nu ved jeg ikke, om du har haft flere sagsbehandlere, men jeg gad godt vide, hvorfor de mener, du kan komme op i flere timer, end det du kan klare... 30 timer, den er helt gal....

I den sidste ende ville jeg nok klage til centerlederen i jobcentret eller i den allersidste ende til borgmesteren og forklare historien.

Hvor er i altså bare søde, og hurtige med at komme med svar, det varmer virkelig....:kram:

Jeg har min fagforening med, de syntes også det lyder helt skørt det med den nye afprøvning, men som de også siger, nu mere vi kan få med, jo bedre, det må bare ik skade mig mere.... Jeg har nu også selv været meget positiv for de afprøvninger, men lige fuldtid..... det giver jo intet realistisk.... Det skal siges at jeg havde alt hva man kan tænke sig af skånehensyn i mine forgående afprøvninger, så det kunne sipelthen ik gøres mere skånsomt for mig.... Jeg vil meget gerne tilbage på arbejdsmarket, men tror ik længere på at min krop kan enes med det, og vi vil joså gerne ha et liv ved siden af:rolleyes:

Har lige fået min profil til gennemsyn, så den er helt opdateret....

:kram: far mig til alle jer....

blot endnu et lille pip fra mig.

Lyder som en rigtig god idé at du har fagforeningen med dig.

Og du har så ganske ret: hvor høj en pris skal/vil du betale for en plads på arbejdsmarkedet?

Har man ikke også ret til et liv udover dette?

Hmm, jeg selv havde ganske svært ved at acceptere at måtte stå ude på sidelinjen efter mange år på arbejsmarkedet MEN set i bakspejlet så havde lægen som indstillede mig til pension så ganske ret da han spurgte:
-Vil du ikke lidt mere end blot at overleve, vil du ikke også leve? :confused:

Dermed ikke være sagt at så gik alt som en leg med systemet men det gav stof til eftertanke OG vilje til at nok var nok, uanset hvad systemet syntes :)

Ret beset er der ingen grænse for hvor mange gange systemet kan sende dig i arbejdsprøvninger MEN jeg synes du skal blive ved med at erindre dem om at du jo sæføli vel er underlagt de almindelige arbejdsmarkedsregler ang forsikring mod fx arbejdsskade? ;)

Det kan nogen gange få dem til at tænke sig om en ekstra gang og så er det jo - som andre gode mennesker herinde meget bedre kan forklare dig - et eller andet sted beskrevet i lovgivningen hvornår systemet/sagsbehandleren SKØNNER at du skal indstilles til pension.

Eller at du selv søger denne - har du overvejet dette?

:kram: Ønsker det bedste for dig.

Hej igen....

Jo jeg er så småt ved at vende mig til tanken om måske selv at sku søge den.... Men er bare så bange for ik at få den igennem, for hvad sker der så??:confused: Men når jeg tænker mig rigtig godt og grundig om, så kan jeg slet slet ik se hva for et job jeg sku ku klare.... Jo måske en uge eller 2, men det er jo ik det det hele handler om..... Det skulle gerne være rigtig mange år frem. ca 25 år endnu:eek: 'og det er sku nok det jeg har prøvet at skubbe væk, for har hele tiden sagt til mig selv: Et eller andet skal jeg sku nok komme igang med, men jeg er bare blevet endnu mere ked af det, hver gang, fordi det ik gik.......... Min krop er den største sladderhank jeg nogensinde har kendt...... Men jeg bliver nok nød til at sige til mig selv at jeg har prøvet og kæmpet i snart 3 år, og kun mødt det som nederlag, så nu må jeg med go samvittighed finde min plads på hylden og komme videre:)

Ved ik om det kom til at lyde som om jeg er en negativ person, men det er jeg altå slet slet ik, prøver sku at finde det positive frem i alt, selv om det nogle gange er rigtig svært:D

ha en super dag alle sammen:kram:

Sara, uden at nævne dit navn eller hvor indlægget er fundet, så sender jeg altså lige dit indlæg til Karen Jespersen på mail, vi har jo velfærd.