Arbejdsprøvning/ikke arbejdsprøvning
 

Jeg vil gerne rejse et generelt spørgsmål.

Rundtom i de sager som er medsygemeldtes hverdag dukker spørgsmålet vedr. arbejdsprøvning eller ikke arbejdsprøvning op. Det er mit indtryk at nogle kæmper for og andre igen kæmper imod arbejdsprøvning.

Det er mit indtryk, at de der enten ikke kan eller ønsker at trækkes gennem arbejdsprøvning får store problemer med at komme gennem deres sag. At der ofte sker det at deres sag går i stå eller går i hårdknude.

Er det bare mig der får det indtryk, eller mener I at der er noget om snakken. Står man sig i virkeligheden bedst i afviklingen af sin sag, hvis man står igennem en eller flere arbejdsprøvninger som med sikkerhed vil sætte en langt til bage helbredsmæssigt og i værste fald vil forværre situationen langvarigt eller varigt.

At få det værre og uacceptabele konsekvenser af arbejdsprøvning kan vi vist alle blive eninge om er meget lidt attraktivt, men den skade der sker på tilværelse og mental tilstand hvis sagen trækker ud i det absurde kan måske være værre...

Er det godt eller skidt enten at blive arbejdsprøvet eller ikke arbejdsprøvet når det reelt er uforligneligt med helbredstilstanden?

hele grunden til en arbejdsprøvning er denne
http://www.arbejdsevnemetode.dk/

den kommunerne bruger og derfor kommer næsten alle i arbejdsprøvning
alså de 12 elementer og derud fra skal der laves en ressourceprofil

elleres kan en kommune jo heller ikke vudere din arbejdsevne
derfor står man klaret bedre efter en arbejdsprøvnig, fordi man beviser hvad man kan
samt en arbejdsprøvning er også god at have ved et afslag og ens sag skal ankes

men ja ens sag går netop i stå uden arbejdsprøvning
især hvis ens læge ikke skriver man ikke kan gennemføre en arbejdsprøvning

For mig var en en rigtig god ting i forhold til min ftp-sag. At den så smadrede min psyke fuldstændig, det er så noget andet.

Men igen, så havde de ikke kunnet få det gode indblik i, hvordan jeg fungerer under pres osv., hvis jeg ikke havde været i den arbejdsprøvning.

Så jeg vil sige, at det var et nødvendigt onde for mig. Og jeg ville ikke havde gjort det anderledes, selv med den viden, jeg har nu. Den hjalp jo trods alt en hel del på, at jeg fik min ftp uden de store problemer bagefter.

Jeg havde så ikke kunnet magte en 2. eller 3. afprøvning, men der er jeg så også sikker på, at bla. min psykiater ville gå ind og kontraindicere den. Da hun ret tydeligt i sin konklusion skriver, at jeg er i stor risiko for totalt sammenbrud, hvis jeg stresses/belastes ydeligere i forhold til afprøvning eller lignende.

Lige præcis Gizmo :kram:

Hej alle...

Har nogen været arbejdsprøvet mhp. et evt. fleksjob med arbejde hjemmefra? Det foreslog min sagsbehandler idag, fordi hun godt kan se det ikke vil fungere for mig at skulle ud på en arbejdsplads. Har brug for meget hvile og har smerter overalt, og min hjernes funktioner er temmeligt dårlige. Altså koncentrationen, hukommelsen og tempoet og jeg falder ud og bliver hurtigt meget udmattet både fysisk og mentalt.

Man vil kunne finde et sted jeg kan prøves så det ligner et hjemmearbejde, for at se om det går. Har nogen overhovedet prøvet dette??? og hvordan gik det?

Jeg blev ikke arbejdsprøvet - i den forstand - men en fysioterapeut observerede mig - og beskrev, hvordan jeg fungerede i mit tidligere job, hvor jeg nu er ansat få timer om ugen.

Jeg havde også besøg af en ergoterapeut, der skulle beskrive min funktionsevne i hjemmet - inkl. min funktion på min it-hjemmearbejdsplads.

Jørgine

Man kan jo sige at så har arbejdsprøvningen nået et mål, nemlig at måle hvad der sker når man arbejder.
Efter sådan en omgang, skulle der jo ikke så gerne være en tvivl mere.
Men det vil jo være uansvarligt at fortsætte med at presse en person igennem afprøvning, hvis man klart ser en forværring under vejs.

Jeg vil klart sige til alle, at man skla lade sig afklare, fom man kan jo det man kan, og bare man kommer, er der jo nogen der ser hvad man kan/ikke kan.
I mit hovede er der ingen grund til at krybe sig udenom.

Hvis en læge skriver, at al afprøvning er kontraindiceret, så vil det jo være nummer et.

Så vidt jeg husker var det Helenekr, der aldrig gennemførte en eneste at de mange afprøvninger hun blev sendt ud i, og endte med at hendes afklaring bestod af nogle samtaler, som foregik i hendes eget hjem.

Hvis ikke ovenstående 2 muligheder kan bruges, så vil jeg mene, at en afprøvning er eneste vej ud af kampen med systemet.:mad: :mad:

Og netop derfor finder jeg det meget vigtigt, at vi her på siden vejleder brugerne i, hvordan de skal gebærde sig i en afprøvning, i håb om, at de så, i det mindste, ikke skal igennem flere af slagsen. :kram:

...
 

KLart at en arbejdsprøvning er nr 1, ellers har de jo ingen mulighed for at se hvor meget og hvor lidt vi kan arbejde og har ingen mulighed fr at vurdere om vi kan raskmeldes eller står til fleks eller pension. Men så lang behøver den heller ikke være, jeg har været igennem en på min gamle arbejdsplads på 2 mdr og derefter 3 uger (med flere sygedage) på kommunens revacenter... Det var da BENhårdt, men godt givet ud, da der ligger en klar beskrivelse af mine kompetencer og mine svagheder.

jeg delto i et kursus i starten af min syge periode. men efter det droppede de arbejdsprøvning for ikke at forværre mit liv. og det er jeg rigtig glad for..

og empowerment plejer at hoppe over dine spørgsmål. for dit billed gør mig så nedtrygt..