For en del år siden har jeg selv været til en udredning på Liaisonpsykiatrisk, som jeg blev henvist til af min egen læge, efter at jeg selv bed om det.
Jeg var ved at dø på dette tidspunkt....

De har ikke taget mig i behandling på Liaisonpsykiatrisk og jeg har sort på hvidt at jeg er IKKE hypokonder og derfor kunne de ikke tilbyde mig en behandling, men jeg fik stillet et par diagnoser som jeg er enig i, desværre.

af samme grund frygter jeg det heller ikke
har jo dokumentation på det hele

grunden er jeg skal det er, er at jeg måske bedre kan leve med min sygdom
det er udgangspunktet. Jeg er nok en ener med mine sygdomme. har jo 9 i alt
Men så længe jeg ikke kan få pension fordi de bliver ved med at kører mig rundt i systemet på jagten efter et mirakel.
lige så længe kan jeg jo ikke opbygge et nyt liv med de begræsninger jeg har

har skrevet et par sider til min psykiater omkring det at dette snart må stoppe
tager der hen i protest
første gang, ellers har jeg bare sagt ja til det hele

Det er virkeligt professional fagfolk som vi har med at gøre og jeg husker ham overlægen meget tydeligt.
Og jeg husker, at på trods for, at han har afvist mig kunne jeg føle, at han viste udmærket hvem jeg var og hvordan jeg havde det, men han var urokkelig med sin afvisning.
Jeg fik behandling helt andet sted henne, uden resultat, så ja, han viste hvor alt det med mig var på vej henne…. :(
Faktisk så takket være ham at jeg blev undersøgt også for fysiske sygedomme og blev oprerret i tide og det har reddet mit liv.

Jeg vil gerne give et eksempel på, hvor nemt det er at få tildelt en personlighedsforstyrrelse, man ikke har

Man bliver sendt til en undersøgelse, hvor man testes via et spørgeskema, hvor man kun kan svare ja/nej

Et eks på et spørgsmål kan være: "Finder du det svært at komme i gang med opgaver?"
Svarer man 'ja', får man en afkrydsning i gruppen "Dependent personlighedsforstyrrelse"

Men der kan være mange grunde til at man finder det svært at komme i gang med opgaver, som ikke bunder i stor selvusikkerhed. Måske har man en depression. Måske har man stærke smerter, så det kræver overvindelse hver gang. Måske har man en autismespektrumforstyrrelse som gør at alt, der er ustruktureret er svært at overse

Hvis intervieweren ikke stiller opklarende spørgsmål, får svaret 'ja' lov til at stå alene, og så har vi balladen, for i hænderne på de forkerte, kan man pludselig have fået sig en dependent personlighedsforstyrrelse

Et 'ja' er ikke bare et 'ja', og netop derfor man ikke kan foretage udredninger på kort tid. Det kræver virkeligt et omhyggeligt arbejde når man foretager sådanne tests, bla med uddybende forklaringer, når det svares 'ja', for at være sikker på om svaret hænger sammen med den pågældende personlighedsforstyrrelse, eller noget helt andet. Det er denne sidste del der mangler alt for ofte

En stor del af problemet eksisterer pga praksis med at sende folk til de billigste undersøgelser. Intervieweren skal ikke tage stilling til en egentlig diagnose, men blot identificere problemområder - altså ren overflade. Det er på denne 'overflade vurdering' at lægekonsulenter foretager deres vurderinger, og så er vejen banet for fejldiagnosticeringer

Første gang jeg var indlagt, gik der noget tid før jeg skulle tale med overlægen. Det tog ham dog ikke meget mere end 10 min. at konkludere at jeg nok havde en deperdent personlighedsforstyrelse. Jeg protesterede, men det hjalp ikke meget. :p
På de endelige papirer blev den dog ændret til en uspecificeret personlighedsforstyrrelse...

14 dage efter blev jeg indlagt igen, heldigvis på en anden afdeling og endte med primær diagnosen Skizotypisk sindslidelse og angst. Jeg var der i knapt 2 måneder før jeg fik den diagnose. Men blev opstartet på Seroquel med det samme, som har hjulpet mig enormt meget.

vi ligner meget hinanden og Seroquel hjælper også på mig
får 600mg bruger dog også truxal og Seroquel i depot form som PN
samt sertralin
men jeg er næsten hen mod skizofreni
samt har fysiske problemer
men er super glad for at være kommet på bosted
men kæmper stadig omkring pension, dog er jeg nådet rigtig langt efterhånden
så min sagsbehandler har sagt penison
det er dog stadig en stor belastning

DSM-V har pr. juli 2011 i pressemeddelse: fornyet kat. af personlighedsforstyrrelser
 

Under overskriften: fra Weekendavisen 22.sept. 2011, 262, årg., kundgøres det at DSM-V snart udkommer i netop en 5. udg. af en manual over diagsnoer lavet af 150 amr. psykiatere. Denne artikel varsler også en kommende ændring for netop at kassere kategorierne for personlighedsforstyrrelser til fordel for dimensianlitet.

Ole Mors, klinisk prof. i psykiatrisk genetik epidemiolog v. Aarhus Universitet udtaler til Weekendenavisen: og videre begrundelse fra Mors:

DSM-V taskforce forslår i deres pressemeddelse fra juli flg. ændring:

Artiklen berører ikke kun ovenstående aspekt, men også hvordan (i den korte version!) disse diagnoseværktøjer er opstået og videreudviklet i de senere udgaver, men også kort problematisering af disse systemværktøjer for psykiatere.

Til slut er der en kort kommentar om de magtfulde diagnoser fra antropolog Nanna Mik-Meyer, lektor v. CBS, som har forsket en del i netop denne problematik i det sidste årti via kvalitative undersgøelser af fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom.

Jeg tror jeg slår "rekorden" , var til generel helbredsattest hos egen læge , det tog 10-15 min og så skrev han : mistanke om personlighedsforstyrrelse. Jeg havde skiftet læge , så han havde intet kendskab til mig .Ingen tests , interviews elign. Der står ikke noget i tidligere journaler. Det var et chock for mig, da jeg efter lang tid blev bekendt med hans udtalelse.

der via Liaison herhjemme udspreder det rygte, at sådanne diagnoser med lethed kan helbredes og på mirakelløs vis forsvinder eft. man er fyldt 40 år

ikke mig er under 40 og har har netop fået sat et punktum der inde
alt er varig og unden behandlingmuligheder.
både fysisk og psykisk
så det billede kan jeg så ikke genkende