K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=28)
-   -   Indstillet til ftp - skal til møde i pensionsteamet (https://www.k10.dk/showthread.php?t=3366)

hesvje 22-11-2007 11:46

Indstillet til ftp - skal til møde i pensionsteamet
 
Så er det gået sådan at min sagsbehandler har indstillet mig til ftp, og det er jo dejligt. Hun skal indlevere min indstilling d. 3. dec. og hun regner med at det afgøres d.13.dec..... så jeg håber på en god før-julegave. :)

Men nu popper der jo så en helt masse spørgsmål op i mit hoved, som jeg håber I kan være med til at besvare for mig!! ;)

Jeg har modtaget min ressourceprofil og et oplæg til pensionsteamemøde.

Hun skriver at der søges om social pension jr. lov om social pension §16, men senere skriver hun Lov om socialpension §19 og senere igen §18....
Hvad betyder alle disse paragraffer og hvorfor er de forskellige??

Jeg vil sige at det er en rigtig god ressourceprofil og et godt oplæg, hvor hun bl.a. fremhæver lægekonsulentens vurdering af min erhvervsevne som værende meget lille i et hvert erhverv. Hun vurderer at min arbejdsevne er varigt nedsat. Bekræfter at der ikke er flere behandlingsmuligheder. At den faglige forklaring på at arbejdsevnen er varigt nedsat pga. min sygdom; Sjögrens syndrom, som er stærkt invaliderende med mange smerter og stor udtrætning. At et fleksjob vil være urealistisk. Jobkonsulenten vurderer at det vil være åbenbart formålsløst at arbejdsprøve mig, og at det ikke kan udelukkes at ville forværre min situation.
Jeg har spurgt min sagsbehandler om hendes vurdering af hvordan min sag står, hvortil hun svarer at hun mener jeg er ret sikker på at få min pension, da hun ikke ville have indstillet mig, hvis ikke hun var sikker i hendes sag.
Men kan I komme med kommentarer det det jeg har trukket frem fra oplægget til pensionsteamet?? Står jeg stærkt/svagt i forhold til at få pensionen??

Sagsbehandleren skriver også at jeg vil blive indbudt til et møde med pensionetemaet, hvor jeg vil få mulighed for at fremlægge min sag. Hun siger så også at det er et fåtal, som tager til det møde.
Er der nogle af Jer som har været til sådan et møde, og kan fortælle lidt om hvad det går ud på??

Der er mange flere spørgsmål som jeg søger svar på, men jeg tror jeg holder nu inden I gaber alt for højt over alle disse spørgsmål :o

Håber på rigtig mange god inputs fra Jer på K10 :kram:

zuza 22-11-2007 12:03

hejsa

Pyha... det bliver godt nok spændende.

Du kan læse om mødet med "beslutningstagere" under gaxeergud's indlæg.
Han deltog i sådan et møde.


De forskellige paragraffer kan du læse om her:


Citat:

Førtidspension

§ 16. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år.

Stk. 2. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension,

1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og

2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

§ 17. Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom.

§ 18. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.

§ 19. Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af

1) en redegørelse for, at arbejdsevnen ikke kan forbedres,

2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem. Redegørelsen skal udarbejdes i samarbejde med den pågældende, og dennes egen opfattelse af forholdene skal udtrykkelig være anført,

3) den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat,

4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller

5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om førtidspension.

§ 20. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. § 16. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om afslag på førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ved konkret angivne arbejdsfunktioner enten umiddelbart eller ved en nærmere angivet indsats, jf. § 16, kan blive selvforsørgende.

Stk. 3. Inden der træffes afgørelse om førtidspension, skal den person, som afgørelsen vedrører, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen.

§ 21. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. § 17, stk. 1, 3. pkt., og § 18. Dette tidspunkt skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.
http://www.social.dk/lovgivning/Fors..._k_reform.html


Jeg vil ikke være lyseslukker, men du kan desværre ikke være sikker på, at du tilkendes pension, selvom din sagsbehandler har skrevet det. Det er udelukkende op til deltagerne i "beslutningsmødet".

Derfor kan det være svært at vide, hvad de beslutter sig for. Der kommer nogle "vilde" begrundelser for at give afslag, selvom alt peger på pension.

Jeg vil dog krydse fingre for dig og håbe, at andre brugere kan bidrage med mere til dine spørgsmål.

:kram:

hesvje 24-11-2007 11:20

Hej Zuza,

Ja, det bliver meget spændende, og jeg krydser virkelig fingre for at indstillingen går igennem, for jeg trænger virkelig til ro omkring min sygdom, så jeg kan begynde at lære at leve med den.....

Tak for henvisningerne til både gaxeergud og for hjælpen med alle paragrafferne..... Godt jeg ikke er sagsbehandler..... Nu kan jeg så sagtens se at mange af de ord min sagsbehandler har brugt er taget fra paragrafferne....

Du kan tro at jeg heller ikke føler mig sikker på pensionen før jeg har det endelige bevis og helst på skrift...... Jeg har jo fulgt med her på K10, og har fulgt mange andres skæbner.....

Knus Heidi

Hejdien 24-11-2007 12:58

Heidi ja der er mange historier her på siden hvor det går galt men der er da også nogle gode i mellem ;)

og hvis vi alle sammen krydser alt hvad der kan krydses og håber helt vildt på dine vegne så kan det jo være at den går glat igenem :D

jeg håber i hvertfald på det bedste for dig og venter spændt sammen med dig (du får en lang december frem til den 13 :rolleyes: ) så vi kan jo håbe på en alletiders julegave til dig :)

Hexi 24-11-2007 15:20

Citat:

Oprindeligt indsendt af hesvje (Send 16628)
Du kan tro at jeg heller ikke føler mig sikker på pensionen før jeg har det endelige bevis og helst på skrift...... Jeg har jo fulgt med her på K10, og har fulgt mange andres skæbner.....
Knus Heidi

Hej

Har lige været igennem den samme ventetid, puha ja den er streng, min gik igennem i mandags så det kan godt gå uden problemer.
Krydser alle fingre for at det går lige så godt for dig :)

hesvje 24-11-2007 16:36

Hej Hejdien,

Og tak for de søde ord. Jeg er sikker på jeres "hjælp" gavner min sag, så jeg får pensionen :)


Hej Hexi,

Ja, ventetiden er lang, men heldigvis begynder al juleræse, så mon ikke det kan hjælpe med at aflede mine tanker..... STORT TILLLYKKE med din pension..... ;)
Må jeg lige spørge dig om hvordan du fik svaret??? Jeg kan forstå at nogle allerede får svar dagen efter pensionsteamet/nævnet har truffet beslutning....:(

Fortsat god weekend,

Heidi :kram:

Hexi 24-11-2007 16:46

Jeg fik afgørelsen pr. brev allerede dagen efter den var gået igennem.

Havde fået at vide den ville blive behandlet onsdag, så ventede ikke noget da jeg fandt brevet i postkassen tirsdag, men det var så nyheden om at den var blevet behandlet allerede mandag og var godkendt.
Håber det går ligeså nemt for dig :)

hesvje 24-11-2007 17:12

Det var sørme da også hurtigt, endda hurtigere end forventet...... Jeg håber på at min sag kommer hurtigt for og at de kan træffe beslutning uden problemer, så jeg kan få min pension. Allerhelst ville jeg fortsætte med mit arbejde som sygeplejerske, men det har min sygdom altså bestemt anderledes. Jeg håber min sag står godt, når jeg har lægekonsulenten, jobkonsulenten og sagsbehandleren på min side..... Har jo hørt om andres problemer med lægekonsulenter og jobkonsulenter, men jeg har indtil nu fået en rigtig god behandling af sagsbehandleren, og derfor håber jeg at det slutter lige så godt. :confused:

Men indtil videre har jeg atså disse to dage printet ind i mit hoved......

3. december (om 9 dage.....) hvor sagen allersenest bliver indlev. Mon det kunne tænkes at sagen bliver behandlet tidligere, hvis min sagsbehandler indlev. allerede i fredags????? Bare lige endnu en lille strøtanke.....
13. december (19 dage) hvor pensionsnævnet vil træffe beslutning.

Jeg er bare sååå spændt..... :p

Hexi 24-11-2007 17:32

Når sagen er indleveret får du brev om at den er gået til behandling og du skal have tilbuddet om at fremlægge din sag i et møde, jeg havde (se strengen i hvem er jeg... nu er det lige før) faktisk besluttet at deltage, men så kunne de ikke nå at behandle den her i november, så jeg meddelte at jeg for at få den med hurtigt afslog fra at deltage. Og heldigvis gik alt så hurtigt og nemt.
Men det skal du jo nok lige spørge om hvordan det foregår i din sag når brevet kommer om at den er gået til behandling.

hesvje 24-11-2007 18:01

Ihhh, det var faktisk lige sådan en beskrivelse jeg gerne ville høre..... Så ved jeg lidt mere om hvordan gangen er.....
Min sagsbehandler har fortalt mig at det (i min kommune) er ganske få personer, som deltager ved dette møde med pensionsteamet, og jeg var derfor lidt i tvivl om hvorvidt jeg skulle deltage eller ej. Men jeg synes også at sagsbehandlerens oplæg og min ressourceprofil er så godt beskrevet (omend det er alt andet end sjovt at læse hvor "syg" man/jeg egentlig er) at det blot ville blive en gentagelse af hvad der står skrevet. Og hvis det kan fremskynde processen, så......

Undskyld alle mine spørgsmål.... men det er altså en hel ny verden for mig.

Fik du først et brev fra pensionsteamet/-nævnet om at de havde modtaget din indstilling, og skulle du så selv kontakte dem om hvorvidt du ville have det møde eller ej?? Og fik du allerede i brevet besked om hvornår det møde kunne foregå??? Og om hvornår du kunne forvente at få svar??

Tusind tak fordi du gider bruge tid på at besvare mine spørgsmål
:kram: :kram:

Heidi


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 15:09.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension