K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Førtidspension fra før 2003 (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=91)
-   -   Evt sammenflytning (https://www.k10.dk/showthread.php?t=36508)

Løvinden 11-07-2018 13:23

Evt sammenflytning
 
Jeg får mellemste pension efter gl ordning før 2003. Jeg får ikke andre tilskud fra kommunen udover pensionen.
Min kæreste og jeg overvejer nu at flytte sammen.
Men hvordan med min pension, når han er selvstændig?
Vi er med på, at jeg mister reelt enlig tillægget, det er rimeligt, hvis vi bliver to om udgifterne.
Men hvordan med pension i forhold til hans løn? Når han er selvstændig er det så hans brutto indtægt der beregnes efter? Eller er det når hans udgifter er truffet fra og det reelle overskud findes?
Jeg må indrømme, at jeg synes det er oldnordisk at ens personlige indtægt skal bestemmes af en andens indtægt i dagens Danmark, da mange jo ikke nødvendigvis har totalt fælles økonomi. Men det er så en anden diskussion.

Fleks10 11-07-2018 14:19

Det er hans bruttoløn der tages udgangspunkt i som beregningsgrundlag. Der er så et bundfradrag.

Der findes beregnere hvor du kan regne det eksakt ud.

Tazoom 11-07-2018 16:21

Hans indtægt er overskud i virksomheden og ikke virksomhedens omsætning. Er det korrekt forstået at det var det du spurgte om?

Løvinden 11-07-2018 17:17

Citat:

Oprindeligt indsendt af Tazoom (Send 364387)
Hans indtægt er overskud i virksomheden og ikke virksomhedens omsætning. Er det korrekt forstået at det var det du spurgte om?

Ja det var det jeg mente.

KageØre 11-07-2018 19:51

Citat:

Oprindeligt indsendt af Løvinden (Send 364383)
JNår han er selvstændig er det så hans brutto indtægt der beregnes efter? Eller er det når hans udgifter er truffet fra og det reelle overskud findes?

Firmaet udbetaler vel en bruttoløn til ham som så bliver beskattet, og det er denne bruttoløn der er grundlag for beregning af din pension.

Fleks10 12-07-2018 04:31

Det er korrekt, at det er hans AM-bidragspligtige indkomst, som bliver dit grundlag for beregning af førtidspension.

Dette er omsætningen, fratrukket omkostninger, i virksomheden.

Løvinden 12-07-2018 12:43

Efter at have studeret på Borger.dk m.v. så får jeg det til at min pensionstillæg forsvinder helt pga af hans indkomst og det at vi bliver samboende.
Tilgengæld ( ny viden for mig) så er mit grundbeløb kun påvirket af MIN eventuelle indkomst. Og mit invaliditetstillæg er ligegyldigt hvad altid det samme.
Så jeg kan regne med grundbeløb og invaliditetstillæg samt udbetalingen fra pensionskasse gennem min fagforening ligegyldig, hvor meget han måtte tjene.

Er det korrekt forstået?

stampe 12-07-2018 12:54

Der kan også ske fradrag i arbejdsmarkedspensionen.
Afhængig af udbetalingsstørrelse.

Men prøv at anvende en beregner fx på borger.dk

Løvinden 12-07-2018 13:04

Citat:

Oprindeligt indsendt af stampe (Send 364415)
Der kan også ske fradrag i arbejdsmarkedspensionen.
Afhængig af udbetalingsstørrelse.

Men prøv at anvende en beregner fx på borger.dk

Arbejdsmarkedpensionen? Altså den fra min pensionskasse? Det har jeg ellers udtrykkeligt fået at vide, at den ikke ville blive påvirket af hans indtægt.

Nå nej du mener senere udbetalinger ik, når jeg bliver folkepensionist? Ovenstående er jo en invalidepension fra fagforeningen.

stampe 12-07-2018 13:39

Hvis den er skattepligtig, så prøv at lave en beregning på fx borger.dk

Muligt lave flere beregninger med forskellige beløb fra din mands indtægt.

Skattefri indtægter indgår ikke i beregningsgrundlaget.

Håber, det vil give dig et så præcist billede af netop lige din situation som muligt.

Se her fra borger.dk
Førtidspensionist gift/samlevende med ikke-pensionist

Du er førtidspensionist og har en privat pension på 110.000 kr. Du er gift med en ikke-pensionist, der arbejder og tjener 334.780 kr. om året.

Sådan beregnes din førtidspension
Der ses bort fra de første 192.876 kr. af din ægtefælles indtægt. 334.780 kr. – 192.876 kr. = 141.904 kr. Jeres samlede indkomst til beregning af førtidspension udgør herefter 141.904 kr. + din private pension 110.000 kr. = 251.904 kr. Der fradrages herefter 122.500 kr. 251.904 kr. – 122.500 kr. = 129.404 kr., nedrundet 129.400 kr.

For hver 100 kr. af de 129.400 kr. bliver din førtidspension sat 30 kr. ned. Det svarer til 30 % eller 38.820 kr. Din førtidspension bliver derfor 190.152 kr. – 38.820 kr. = 151.332 kr. om året eller 12.611 kr. om måneden - ATP-bidrag 94 kr. = 12.517 kr. om måneden før skat.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 22:08.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension