K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Politik og Samfund (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=31)
-   -   Nye love, Principafgørelser etc. (https://www.k10.dk/showthread.php?t=36489)

phhmw 01-07-2018 15:53

Nye love, Principafgørelser etc.
 
Opfanger du nye love, Principafgørelser etc , som er interessante for k10ère kør dem ind i denne tråd, som information:

I dag 1. juli 2018 træder en ny lov i kraft, der i alle dele af samfundet forbyder diskrimination af mennesker med handicap.
Hvordan ville du f.eks. have det, hvis du skulle til familiefødselsdag på en restaurant og fik at vide, at du ikke kunne komme med ind på grund af din førerhund? – eller hvis din søn fik nej til at komme ind på et diskotek, fordi der ikke lige var plads til hans kørestol på dansegulvet?
Det har indtil nu kunnet ske for mennesker med handicap uden at få nogen konsekvenser. Fra i dag, den 1. juli 2018, er det fortid
.

Mai Mercado, minister

https://www.regeringen.dk/nyheder/nu...-med-handicap/

https://www.facebook.com/maimercado....&theater&ifg=1

Mennesker med handicap, der føler sig diskrimineret, vil efter 1. juli kunne klage til Ligebehandlingsnævnet, som behandler sagerne.

Ligebehandlingsnævnet ( under Ankestyrelsen)
https://ast.dk/naevn/ligebehandlings...ndlingsnaevnet

Hilsen Peter (y)

phhmw 01-07-2018 15:59

Sagsbehandlingsfrister, Ankestyrelsen hjemsendte sager på kommunen hjemmeside
 
Fra den 1. juli 2018 er det slut med at vente i uvished på, at kommunen får behandlet en afgørelse, som er blevet hjemvist af Ankestyrelsen.

Folketinget har vedtaget et lovforslag om frister for behandlingen af hjemviste sager. Det betyder, at kommunerne nu skal oplyse, hvornår en sag, der er blevet hjemvist af Ankestyrelsen, er færdigbehandlet.

Sagsbehandlingsfristerne gælder fra det øjeblik, kommunen får sagen tilbage fra Ankestyrelsen, og fristerne skal fremgå af kommunens hjemmeside.

Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal borgeren have skriftlig besked om, hvornår afgørelsen kommer.


https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=201494

04. juni 2018
Nu skal kommunerne oplyse om sagsbehandlingsfrister:confused:

https://www.spastikerforeningen.dk/n...dlingsfrister/


Hilsen Peter (y)

Bilag.

Der nævnes Danmarkskortet som er:
http://socialministeriet.dk/nyheder/...ocialomraadet/

Danmarkskort over fejl i klagesager på socialområdet

phhmw 01-07-2018 16:19

Borgere skal ikke betale for sonderemedier
 
https://www.spastikerforeningen.dk/n...sonderemedier/

Sundheds- og Ældreministeriet har fastslået, at borgere, der er afhængige af sondeernæring, ikke selv skal betale en del af udgiften til sonderemedier.
Mennesker med cerebral parese – og andre handicap – som er afhængige af sondeernæring skal ikke selv betale en del af udgiften til de sonderemedier, der er nødvendige for at indtage sondemaden.

Det fastslår Sundheds- og Ældreministeriet i et brev, ministeriet har sendt til Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.


Hilsen Peter (y)

phhmw 02-07-2018 23:39

Nye regler for klage over Patienterstatningens afgørelser trådt i kraft 1. juli 2018
 
Nye regler for klage over Patienterstatningens afgørelser trådt i kraft den 1. juli 2018.
- Patienter skal tænke sig godt om, inden de klager.

Reglerne betyder:
1️⃣
Klagefristen ændres fra 3 måneder til kun 1 måned. Du skal således som patient meget hurtigt forholde dig til, om du vil klage eller ej. Og det er ikke helt nemt.
2️⃣
Tilkendt erstatning udbetales straks efter klagefristens udløb, hvis Patienterstatningens afgørelse ikke påklages.
3️⃣
Hvis du som patient eller den part, der skal betale, klager over Patienterstatningens afgørelse, har klagen opsættende virkning.
Bliver man f.eks. tilkendt 1,2 mio. kr. i erstatning for tab af erhvervsevne, men får afslag på dækning af fremtidige udgifter til medicin, vil en klage over afslaget på medicinudgifter, betyde, at man ikke får udbetalt de 1,2 mio. kr. i erhvervsevnetabserstatning. Sætter Ankenævnet erstatningen ned til det halve (det kan de godt, selvom ingen af parterne har klaget over den erstatningspost), er det kun det beløb, som man får i erstatning. Patienter skal derfor tænke sig godt om, inden de klager over en afgørelse, der tilkender erstatning.
4️⃣
Udbetalt erstatning og godtgørelse kan ikke kræves tilbagebetalt. Også selvom Ankenævnet ved klage over en senere afgørelse, skulle nå frem til, at patienten slet ikke har været berettiget til erstatning.

Kilde

https://elmer-adv.dk/blog/

Hilsen Peter :confused:

Bilag

Patienterstatningen.

https://pebl.dk

phhmw 03-07-2018 00:41

Nu får 18-20-årige gratis psykologhjælp
 
https://www.regioner.dk/services/nyh...psykologhjaelp

01-07-2018
Unge voksne med depression og angst kan fra i dag komme gratis til psykolog, når nye satspuljemidler træder i kraft. Det er et stort skridt i den rigtige retning, men i regionerne ser vi gerne, at psykologisk hjælp bliver gratis for alle, siger Sophie Hæstorp Andersen, formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner.
Flere og flere børn, unge og voksne har dårlig mental sundhed, og det skal der tages hånd om. Regionerne har foreslået og iværksat en række tiltag, og nu træder Folketinget til med en kærkommen satspuljebevilling. Fra i dag og frem til udgangen af 2021 kan alle 18-20-årige med let til moderat depression og angst modtage gratis psykologbehandling efter at være blevet henvist fra en læge.

Satspuljepartierne har afsat 15,1 mio. kroner til ordningen, som betyder, at patientgruppen ikke selv skal betale 40 procent af behandlingen som ellers.

”Det er en stor ting, at regionerne nu kan hjælpe disse unge mennesker bedre. Vi ved, at økonomien kan være en stopklods for mange, som burde få hjælp hos en psykolog, og den forhindring fjernes. Nu handler det om at nå ud til så mange af de 18-20-årige som overhovedet muligt, så angst og depression ikke sniger sig ind på dem og hindrer dem i at leve livet fuldt ud med venner, arbejde og familie,” siger Sophie Hæstorp Andersen, formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner.

GRATIS PSYKOLOGISK HJÆLP TIL ALLE

I foråret sørgede alle fem regioner for at tilbyde gratis online psykologhjælp til danskere med let til moderat depression og angst, hvor man hjemme fra computeren udfylder spørgsmål og kommer til at tale med en psykolog, hvis der er behov for det. Samtidig foreslog Danske Regioner et nyt opsøgende tilbud for børn og unge, at hjælpen til patienter med både misbrug og psykiske problemer skal samles i regionerne, og at psykologisk hjælp skal være gratis for alle.

”Gratis hjælp hos en psykolog eller en anden kompetent sundhedsperson vil selvfølgelig være dyrt at starte op, men det er det eneste rigtige at gøre for de alt for mange danskere, som har psykiske problemer. Og vi ved fra erfaringer fra England, at gratis psykologisk hjælp er samfundsøkonomisk billigere, end at så mange danskere oplever, at sorg eller stress bliver til en uforklarlig træthed og tristhed, der ikke vil gå væk, og som betyder man lukker sig om sig selv,” siger Sophie Hæstorp Andersen og supplerer:

”Det er fortvivlende at være familie eller ven til en person, man ikke kan nå ind til og hjælpe videre, og psykisk sygdom kan være en kæmpe belastning for både den syge og de pårørende. Som samfund bør vi sætte massivt ind på at sørge for bedre hjælp, og det er hele vejen rundt: På de psykiatriske hospitaler, på de kommunale bosteder og hos psykologer og praktiserende læger tæt på borgernes hverdag.”

OGSÅ BEDRE HJÆLP TIL PSORIASISPATIENTER

En anden satspuljebevilling træder også i kraft i dag. Frem til udgangen af 2021 har satspuljepartierne afsat 4,2 mio. kr. til en forsøgsordning, så patienter med svær psoriasisgigt kan få dækket halvdelen af udgifterne til behandling hos en fodterapeut, når de henvises fra egen læge.

FAKTA: Gratis psykologhjælp

• I dag gives der 60 pct. tilskud til psykologbehandling af let til moderat depression og angst for bl.a. unge mellem 18-20 år. De 60 pct. er regionernes tilskud til patientens behandling.

• I perioden 1. juli 2018 til 31. december 2021 er det aftalt at fjerne den nuværende egenbetaling på 40 pct. til psykologbehandling af let til moderat depression eller angst for 18-20-årige.

• De unge skal henvises af egne læge, som det gælder ved de øvrige persongrupper under Overenskomst om psykologhjælp

• Det er psykologer, der virker under overenskomsten (ydernummerpsykologer), som kan behandle patienter under den nye ordning.

Hilsen Peter (y)

phhmw 04-07-2018 21:46

Ældre regel men stadig vigtig: Banker må ikke inddrive gæld i sociale ydelser
 
https://www.finanstilsynet.dk/Nyhede...ociale-ydelser

Det slår Finanstilsynet fast i en ny fortolkning af reglerne for modregning, der er udarbejdet efter en drøftelse med pengeinstitutternes organisationer.

”Som udgangspunkt er det i strid med god skik reglerne, hvis pengeinstitutterne modregner i sociale ydelser, som er nødvendige for at opretholde en beskeden levefod,” siger Annette Bjaaland Andersen fra Finanstilsynets forbrugerkontor.

Pengeinstitutterne må heller ikke modregne i beløb, der ved en fejl går ind på kundens tidligere NemKonto, når kunden har skiftet til et andet institut. Det har Finanstilsynet gennem de senere år set flere eksempler på.

Den nye fortolkning åbner dog op for, at bankerne kan modregne i mindre, bevilgede overtræk, der ydes kort tid før de sociale ydelser indgår på kontoen.

”Det skal være sådan, at institutterne eksempelvis kan yde kredit sidst på måneden for at en kunde kan dække de nødvendige leveomkostninger. Det sikrer vi på denne måde,” siger Annette Bjaaland Andersen.

Fortolkningen

https://www.finanstilsynet.dk/~/medi...ning.pdf?la=da

Hilsen Peter (y)

phhmw 08-07-2018 17:01

Endelig! Fra 1. januar 2019 bliver indtægter fra børns fritidsarbejde ikke modregnet
 
https://www.facebook.com/stemtesfaye...TbmOqoqe2IydCU

Hilsen Peter (y)

phhmw 16-07-2018 22:48

Revidering af ankefrister, som du skal kende til.
 
http://www.k10.dk/showpost.php?p=364481&postcount=650

Hilsen Peter (y)

phhmw 20-07-2018 23:18

WHO's reviderede diagnoseliste ICD-11
 
WHO's længe ventede revidering af den 20 år gamle diagnoseliste udkommer i næste måned.

De gode nyheder er, at der er væsentlige ændringer i forhold til PTSD. - Særligt hændelses kriteriet.

Men også at kompleks PTSD er kommet med på listen.

ICD-11
https://icd.who.int/dev11/l-m/en#/ht...ity/2070699808

Hilsen Peter (y)

Kilde

https://www.facebook.com/Bedrevilkae...type=3&theater

Bilag

Viden gør stærk

https://www.medicin.wiki/icd-11/

ICD-10
https://da.wikipedia.org/wiki/ICD-10

phhmw 21-07-2018 10:13

Ny ferielov på vej – og der skal tænkes på den allerede nu
 
https://www.azets.dk/blog/hr-ny-feri...rielov-paa-vej

Den 1. september 2020 træder den nye ferielov i kraft. Overgangsperioden mellem ny og gammel ferielov vil dog indtræde i begyndelsen af 2019, og derfor skal man som virksomhed forberede sig på ændringerne allerede nu.

Hilsen Peter (y)


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 09:55.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension