Kan borgmesteren eller kommunalbestyrelsen gå ind i enkeltsager?
 

Ja, det tidligere forbud er ophævet 2010 i Lov om administration af Retssikkerhed

L117

http://www.ft.dk/samling/20081/lovfo...dtaget.htm#dok

"§ 17. Behandles en sag om hjælp til enkeltpersoner af kommunalbestyrelsen på et møde, skal sagen behandles for lukkede døre.«"

Hilsen Peter ;)

Så kan de ikke længere bruge den undskyldning.:D

Har et byrådsmedlem og borgmester pligt til at handle?
 

http://handicapbarn.dk/index.php/nyh...-til-at-handle

Hvilket ansvar og hvilken pligt har en borgmester og en kommunalbestyrelse – herunder det pågældende udvalg – til at reagere, når de bliver orienteret om lovovertrædelser i en forvaltning?, sådan lyder spørgsmålet som Karina Adsbøl (DF) har stillet til Økonomi- og Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Ministersvar:

http://www.ft.dk/samling/20171/almde...62/1840610.pdf

Kommunalbestyrelsens ansvar for hele den kommunale virksomhed sammenholdt med kommunalbestyrelsens generelle pligt til at overholde lovgivningen indebærer, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at sikre, at ulovligheden bringes til ophør, hvis kommunalbestyrelsen får viden om en lovovertrædelse i forvaltningen. Hvis kommu- nalbestyrelsen bliver bekendt med en mulig lovovertrædelse i forvaltningen, vil kom- munalbestyrelsen i en række tilfælde være forpligtet til at afdække forholdet med hen- blik på at sikre, at en eventuel ulovlighed bringes til ophør. En løst begrundet mistanke vil dog ikke udeløse en reaktionspligt.

Hilsen Peter (y)

Behandling af borgersager
 

Fra Facebook.

Jf. Retssikkerhedsloven § 17 kan Kommunalbestyrelsen behandle en borgersag på et lukket møde.

Jeg har nu sendt to borgersager til behandling på lukket møde i Kommunalbestyrelsen i Sorø Kommune.

SAG 1:
Den drejer sig om hjælpemiddel, hvor kommunen har truffet en afgørelse, som kommunen hverken har myndighed, eller lovhjemmel til at træffe.

SAG 2:
Den drejer sig om boligindretning, hvor kommunen har taget tre regler fra den sociale lovgivning, og kogt dem sammen til én ulovlig regel, som ikke kan understøttes af nogen lov.

Til begge sager er der en lang liste med væsentlige og grove sagsbehandlingsfejl, samt henvisning til den lovgivning, der ikke er blevet overholdt.

Så to sager, som vidner om grov pligtforsømmelse.

Jf. Retssikkerhedsloven §§ 15-16 har Kommunalbestyrelsen ansvaret for, hvordan kommunen håndtere opgavevaretagelsen på det sociale område.

Kommunalbestyrelsen skal desuden føre tilsyn med, at kommunen overholder alle gældende forvaltningsretlige og retssikkerhedsmæssige regler, og retsprincipper i sagsbehandlingen af ansøgninger om hjælp efter den sociale lovgivning.

Valget er overstået, og tiden er inde til, at Kommunalbestyrelsen i Sorø Kommune bliver stillet til ansvar for de ulovligheder, der foregår på handicapområdet.

Hvad der kommer til at ske, og hvordan det kommer til at foregå med behandling af borgersager, ved jeg ikke. Men jeg skal nok opdatere, når jeg ved mere …

Fordi ALLE mennesker er VÆRDIFULDE

Tak, til Iben Røstbjærg Kullberg :kram:

Hilsen Peter (y)

Kommunalpolitiker: Selvfølgelig skal vi gå ind i enkeltsager
 

Det er selvfølelig noget forfærdeligt sludder, at lokalpolitikere ikke kan gå ind i enkeltsager. Det er faktisk i direkte modstrid med vores vigtigste pligter, skriver Mads Silberg.

https://www.altinget.dk/artikel/mads...HjWKKd-FV6BAVo


Mads Silberg
Byrådsmedlem og folketingskandidat, Det Konservative Folkeparti

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når man som kommunalbestyrelsesmedlem bliver kontaktet af en familie, der klager deres nød over den sagsbehandling de er genstand for i kommunens forvaltning, så ligger der mange følelsesmæssige op- og nedture, stor frustration og en kæmpe overvindelse af blufærdighed forud.

Disse familier henvender sig ikke for sjov. De henvender sig ikke, fordi de er nogle "brokkerøve". De henvender sig ikke, fordi de vil malke systemet.

De henvender sig, fordi de føler at de bliver misforstået, ikke bliver set som dem de er, og ikke kan genkende det billede der tegnes af dem i forvaltningens journaler. De henvender sig, fordi de føler, at de ikke har mere at miste, og er tvunget til at blotlægge deres livs krise. De henvender sig, fordi de er desperate og ikke ved hvem de ellers skal kontakte.

En af de helt gængse automatreaktioner som disse familier mødes med fra lokalpolitikere ude i kommunerne er; "jeg kan ikke gå ind i enkeltsager".

Hvilket selvfølgelig er noget forfærdeligt sludder, og direkte i modstrid med en af kommunalbestyrelsesmedlemmernes vigtigste pligter: "At føre tilsyn med, at forvaltningen og dennes øverste leder, borgmesteren, fungerer tilfredsstillende." Her er det implicit, at sagsbehandlingen udføres lovformeligt, og i henhold til principperne om god forvaltningsskik.

Mødet med en udfordret familie
For ikke meget mere end tre uger siden, blev jeg opmærksom på en familie, som tilbage i februar måned – i år – havde fået afslag på en ansøgning om økonomisk støtte til deres udfordrede datter.

De havde klaget over kommunens afgørelse. De havde ikke fået medhold, hvilket resulterede i, at kommunen – i starten af marts måned – meddelte familien, at klagesagen nu ville blive sendt til videre behandling i Ankestyrelsen.

Helt efter bogen, og som en sidebemærkning, skal jeg understrege, at klagesagen ikke har opsættende virkning på afgørelsen, som således er effektueret under hele klagens behandling.

I starten af september måned – altså et halvt år senere – bliver familien ringet op af sagsbehandleren, som meddeler, at man desværre havde glemt at sende klagen til videre behandling i Ankestyrelsen. Men at man gjorde det nu og med det samme.

Et forløb som familien – med rette – blev noget fortørnede og perplekse over. De spurgte derfor andre forældre til råds i et forum på Facebook, hvilket gjorde at jeg blev opmærksom på sagen.

Jeg gik til tasterne og skrev en mail til kommunaldirektøren, hvori jeg pointerede det retssikkerhedsmæssige problem i, at vores kommune i seks måneder har fastholdt en afgørelse på et ulovligt grundlag, i og med at borgerens klageret ikke er blevet varetaget, og samtidig opfordrede til at borgeren fik en skriftlig redegørelse og undskyldning for kommunens håndtering af forløbet.

I sidste uge fik familien så besked om, at kommunen beklagede forløbet, samt at man havde benyttet lejligheden til at revurdere sagen. Denne revurdering førte frem til at familien nu ville få medhold i deres klage, og udbetalt den økonomiske støtte som de indledningsvis havde fået afslag på.

Kommunalpolitikernes tunge ansvar
En kommune har pligt til at overholde den lovgivning som udstikkes fra Christiansborg. Men hvor færdselsloven i høj grad også håndhæves af Færdselspolitiets tilstedeværelse på vejene, så er der altså ikke nogen som på daglig basis holder øje med om en kommunal forvaltning husker at partshøre eller give borgerne klagevejledning i forbindelse med afgørelser i sagsbehandlingen.

På handicapområdet er det Social- og Aldreministeriet som skal føre tilsyn med kommunernes håndtering. Men i Rigsrevisionens beretning fra dette forår findes, at der er: ”... ført et utilfredsstillende tilsyn med kommunernes forvaltning af servicelovens bestemmelser på handicapområdet. Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at kommunernes forvaltning af tilbud og ydelser på handicapområdet i mange tilfælde ikke overholder serviceloven.”

Det fremgår også, at "...der er mange fejl i kommunernes afgørelser på handicapområdet. Ankestyrelsens omgørelser af kommunale afgørelser på handicapområdet – som er steget løbende siden 2014 – skyldes fortrinsvist utilstrækkelig sagsoplysning, eller at kommunernes afgørelser ikke er inden for lovens rammer.”

Ansvaret for at kommunens daglige forvaltning følger loven ligger hos kommunalbestyrelsen. Vi har endda udpeget en borgmester der - som den eneste fuldtidsansatte politiker – repræsenterer kommunalbestyrelsen i den daglige forvaltning. Som medlem af kommunalbestyrelsen har man pligt til at reagere hvis man bliver opmærksom på eventuelle ulovligheder i forvaltningen.

Så man kan ikke bare affeje en medborger, og hævde at man ikke "går ind i enkeltsager". Du bliver nødsaget til at handle – og det er ikke nemt. Hvis du blot beder om sagsindsigt, så vil du blive begravet i journaler og dokumentation som du selv skal finde rundt i. Men hvis du derimod tager initiativ til at samarbejde med forvaltningen, og sikrer tilstedeværelsen af de ledelsesmæssige værktøjer, som du og dine kolleger skal bruge for få et validt billede af sagsbehandlingens kvalitet, så vil du være med til at udvikle en organisation som tilgodeser borgernes rettigheder, og hvor man lærer af sine fejl.

En organisation hvor det hører til sjældenhederne at borgerne klager deres nød til kommunalbestyrelsesmedlemmerne. Men når de så gør det, så er der procedurer og tillid, som sikrer, at der bliver taget hånd om problemet. Men det er ikke nemt. Det kræver mod, tid og energi. Knappe ressourcer for en fritidspolitiker.

Men som kommunalpolitiker er ansvaret dit, og husk – bare fordi der ikke er nogen som stopper dig, er det ikke ensbetydende med at du gør det rigtigt.

Hilsen Peter (y) Tak og respekt, igen igen, til Mads Silberg :kram:

postarticleonline.com
 

In this same village, another little dog, who was not quite as happy as the first one, decided to visit the house. He slowly climbed the stairs and hung his head low as he looked into the door. When he saw the 1000 unfriendly looking dogs staring back at him, he growled at them and was horrified to see 1000 little dogs growling back at him. As he left, he thought to himself, "That is a horrible place, and I will never go back there again."

Gå nu for helvede bare ind i de enkeltsager…
 

Indlæg af en konservativ kommunalpolitiker, som bør vises respekt.

Mads Silberg #enmillionstemmer :kram:

https://www.facebook.com/permalink.p...eric&ref=notif

GÅ NU FOR HELVEDE BARE IND I DE ENKELTSAGER…

…det er ikke farligt og man kan højst risikere at gøre en forskel.

Når man som kommunalbestyrelsesmedlem bliver kontaktet af en familie, der klager deres nød over den sagsbehandling de er genstand for i kommunens forvaltning, så ligger der mange følelsesmæssige op- og nedture, stor frustration og en kæmpe overvindelse af blufærdighed forud.

Disse familier henvender sig IKKE for sjov.
De henvender sig IKKE fordi de er nogle ”brokkerøve”.
De henvender sig IKKE fordi de vil malke systemet.

De henvender sig fordi de føler at de bliver misforstået, ikke bliver set som dem de er, og ikke kan genkende det billede der tegnes af dem i forvaltningens journaler.
De henvender sig fordi de føler at de ikke har mere at miste og er tvunget til at blotlægge deres livs krise.
De henvender sig fordi de er desperate og ikke ved hvem de ellers skal kontakte.

#ENDNUENENKELTSAG
En af de helt gængse automatreaktioner som disse familier mødes med fra lokalpolitikere ude i kommunerne er; ”jeg kan ikke gå ind i enkeltsager”.
Hvilket selvfølgelig er noget forfærdeligt sludder, og direkte i modstrid med en af kommunalbestyrelsesmedlemmernes vigtigste pligter;

At føre tilsyn med, at forvaltningen og dennes øverste leder, borgmesteren, fungerer tilfredsstillende.
Implicit, at sagsbehandlingen udføres lovformeligt, og i henhold til principperne om god forvaltningsskik.

For ikke meget mere end tre uger siden, blev jeg opmærksom på en familie, som tilbage i februar måned – i år – havde fået afslag på en ansøgning om økonomisk støtte til deres udfordrede datter.

De havde klaget over kommunens afgørelse, og ikke fået medhold. Hvilket resulterede i, at kommunen meddelte familien – i starten af marts måned – at klagesagen nu ville blive sendt til videre behandling i Ankestyrelsen.
Helt efter bogen, og som en sidebemærkning, skal jeg understrege at klagesagen IKKE har opsættende virkning på afgørelsen, som således er effektueret under hele klagens behandling.

I starten af september måned – altså et halvt år senere – bliver familien ringet op af sagsbehandleren, som meddeler, at man desværre havde glemt at sende klagen til videre behandling i Ankestyrelsen. Men at man gjorde det nu og med det samme.

Et forløb som familien - med rette - blev noget fortørnede og perplekse over. De spurgte derfor andre forældre til råds i et forum på Facebook, hvilket gjorde at jeg blev opmærksom på sagen.

HVAD GØR MAN?
Jeg gik til tasterne og skrev frem til kommunaldirektøren – i min egenskab af medlem af kommunalbestyrelsen – blandt andet;

”Da Ankestyrelsen har sagsbehandlingstider på op til et halvt år, så kan familien i værste fald først få en afgørelse et helt år efter at Solrød Kommune skulle have fremsendt klagen til behandling i Ankestyrelsen.
Det er jo mildt sagt et retssikkerhedsmæssigt problem – for både kommunen, men især for borgeren.

Solrød Kommune har fastholdt en afgørelse på et ulovligt grundlag, i og med at borgerens klageret ikke er blevet varetaget, hvilket burde resultere i at vi gav borgeren medhold indtil Ankestyrelsen beslutter noget andet.”

Og udbad mig følgende:
”En forsikring om at Xxxx familie ikke kun nøjes med en mundtlig orientering, angående kommunens manglende evne til at varetage deres retssikkerhed.
Hvilket skal forstås som, at jeg gerne vil udbede mig en kopi af den skriftlige redegørelse og undskyldning, som jeg forventer bliver fremsendt til familien, så hurtigt som muligt.

En stillingtagen til hvorvidt familien skal kompenseres for det retstab som de har lidt, evt. i form af et medhold i deres klage, gældende som minimum til at Ankestyrelsen har behandlet klagen færdig.”

DET NYTTER
I sidste uge fik familien så besked om, at kommunen beklagede forløbet, samt at man havde benyttet lejligheden til at revurdere sagen. Denne revurdering førte frem til at familien nu ville få medhold i deres klage, og udbetalt den økonomiske støtte som de indledningsvis havde fået afslag på.

Jeg deler ikke denne historie for at få anerkendelse for at have gjort en forskel for en familie – selvom jeg ikke skal lægge skjul på at det føles godt.
Jeg deler den for, at den kan tjene som eksempel til efterlevelse, for mine mange kolleger ude i landets kommunalbestyrelser, på hvor effektfuldt det potentielt kan være, når man som byrådsmedlem stoler på de intentioner som de mennesker man repræsenterer, henvender sig med.

Man kan godt gå ind en ”enkeltsag” – man har faktisk pligt til det.

I dette tilfælde gjorde det en konkret forskel, ikke kun for familien, men også for administrationen, som blev opmærksom på at de havde lavet en fejl og fik mulighed for at rette op på den, og iværksætte tiltag således at den samme fejl ikke gentages i andre sager.

Hilsen Peter (y)

Kommunalpolitikere må gerne udtale sig om enkeltsager
 

https://www.kl.dk/media/10955/det-po...-og-udvalg.pdf

DET POLITISKE ARBEJDE I KOMMUNALBESTYRELSE OG UDVALG

Hilsen Peter (y)