Når modgang/udfordringer er i sigte.
 

Hej med jer,

Ville lige høre hvad I som syge gør og har af vaner når I står over for længere varige udfordringer på det hjemlige plan? For mit vedkommende varer den kommende udfordring "kun" max 14 dage, men jeg ved at det er noget der vil udfordre mig psykisk.:mad: Jeg kan ikke sige nej til den og det vil jeg heller ikke for jeg vil den gerne, så det er meget ambivalent ..

Udfordringen vil formodentlig også bestå i varigheden, da jeg har svært ved at overskue tiden i det og mulige løsninger. Jeg har meget svært ved at forklare hvad det er, både fordi at det er simpelt for mange og for at mine nære ikke skulle kunne finde det på google.;)

Så hvad gør I når noget I ved I har svært ved står for døren? Både før og når I er i det?

Bider tænderne sammen, kniber ballerne sammen og knokler på uden at tænke - så kan jeg falde sammen bagefter :p

Det er ikke sundt, men det virker for mig :)

Tager en ting af gangen, og/eller en dag af gangen, og lader være med at tænke for meget og for langt ud i fremtiden. Samtidig ved jeg jo, at uanset hvad så står verden nok i morgen alligevel, også selvom jeg ikke får klaret helt det jeg havde planlagt.

Der vil alligevel være lyspunkter. Om ikke mens jeg står i l*** til halsen, så i hvert fald bagefter. Som regel kan jeg altid se en eller anden mening med galskaben, set i bakspejlet.

Udfordringer frKm mange ting... hvis man skal have bygget nyt køkken er det en anden løsningsmodel, end hvis man bliver nødt til at passe 6 børnebørn.

Når jeg skal have lavet nyt badeværelse SNART er det min plan at lukke håndværkerne ind mandag morgen, tage oslobåden frem og tilbage... det frKm ligesom to overnatninger og en dejlig dag i Oslo.
Være til rådighed for håndværkerne om onsdagen og endnu en smut til oslo... kommer så hjem fredag, forhåbentlig til et næsten færdigt badeværelse.

Jeg prøver bare at sige at der jo er tusind mådertat forholde sig til problemer på, så hvis du ikke er lidt mere specifik er det jo svært at sætte sig ind i.

Tak for jeres indlæg de er jo både lige til og skønne at læse.

Jeg er så heldig, at jeg skal have mine to skønne og snart store børn i hele 14 dage, hvis det varer så længe inden deres far er tilbage fra ferie!! Han har dem til hverdag. Dog har jeg dem næsten ligeså meget, da jeg i al fald ser min datter til hverdag, hun sover så hos mig en til 2 gange om uge om min søn 1. Det fungere godt for os alle.

Men er det ikk bare super fedt at indrømme at det er "p" hårdt at have sine egen børn full time i 14 dage? Dette til trods for at de ligesom de fleste er de mest velopdragne børn og jo snart så store at de helt klare sig selv. For H jeg hader min angst nogle gange...

Jeg ved jo nok at det nok skal gå og at vænner mig og også glæder mig på "trods" af min"tilstand" når de er ved mig. Det er blevet bedre efter jeg fik min ftp. men det er stadig en KÆMPE udfordring at "overleve".

Pt. lever jeg højt på noget en veninde sagde til mig for 5 år siden "jamen de har jo ikke nøde at overnatte", men det har de nu, så jeg går i ly i 14 dage, ufatteligt. Bare jeg klarer den, for det gør jeg.

Jeg bider tænderne sammen, gør alt hvad jeg kan for at nyde for det gør jeg jo også heldigvis.. MEN hvorfor skulle det så være så svært ikk!!

Hvis du ikke klarer den skal børnebørnene nok klare den for dig.

Jeg griner s når jeg ser hvad min mor tror hun skal præstere overfor min lille søn... come on, han er altsåtdm voksen mand med rødt fuldskæg !
Øh... men det er han ikke i hendes øjne, han er en lille knægt der ikke skal risikerer at blive ked af det hvis der ikke står det rigtigt mad og drikke på bordet, så min mor står gerne mange timer i køkkenet hvis han holder ferie med hende... han synes selvfølgelig det er rart, men synes helt sikkert også at det halve kunne være nok.

Sæt ungerne i sving ;) Når det er 14 dage så vil de sikkert også gerne hygge lidt for sig selv, måske ses med gamle/nye venner. Ellers kan de altid sendes i biffen eller lign så man får ro.

Lyt til dig selv, og sig fra, kræv en indsats. Det er ingen skade til.

Spørg dig selv, hvad er det værste der kan ske.

Og lad være med, at sætte forventningerne for højt.;)

Eftersom det er dine egne børn, så kender de dig nok bedre end du tror, på både godt og ondt.;)

Mine børn skal starte i skole på mandag, hvis dine også skal det, så fokuser på, at du har fred og ro nogle timer om formiddagen.:)


En (klog?) mand sagde engang, at "om 100 år er alting glemt", den tænker jeg tit på når jeg står over for noget, som kan virke voldsomt, og så virker mange ting pludselig som bagateller, så'n i den store sammenhæng.:)

Åhhh nu fik du mig til at ænke på det igen,min udfordring er at jeg skal på jobsøgnings kursus igen igen :o ikke nok med det lige om hjørnet det skal vare året ud :mad:

Jeg fortrænger det totalt ,lige indtil det står for døren,så jeg på med hud og hår,ingen tivel om det - men jeg hadder tanken om det er snart.

Tag en dag af gangen det gør jeg,det plejer jo at gå , plejer at overleve trods uvished og usikkerhed og hvad en udfordring ellers kan indeholde ,håber at blive positivt overasket-hi hi det må da ske en dag ;)

Ønsker jer en god ferie ,slap af og gør det så godt du kan bedre kan man ikke gøre det.

Hvad husker du selv som dit bedste ferieminde?

Et hvor der var mange oplevelser over en kortere periode, eller et hvor hygge og nærvær var i centrum…..

Langt de fleste gange er det vores tanker og forestillinger om, hvor galt tingene kommer til at blive i en givet situation, som er den største forhindring for os selv og vores virke i dagligdagen og i selskab med andre.

Måske mener du din kommende udfordring bliver svær, fordi du stiller forhøje krav til dig selv, hvorved dine idealer om, hvordan perioden skal forløbe ikke stemmer overens med, hvad du faktisk kan overkomme?

Du kan mere end du tror, når først du står i situationen; det handler om at finde en anden tilgang til at gøre tingene på, således du selv kan følge med uden at blive drænet for energi og overskud. Endvidere lad være med at sætte for høje krav til dig selv (og tro ikke du skal være værtinde i 14 dage) – glæd dig over de ting, som du kan i hverdagen og lad dig overraske af det du ikke troede, du kunne overkomme - involver børnene i de praktiske ting og opmuntre dem i deres gøremål. På den måde har du mere energi og overskud til lige dét ekstra, som du kan glæde børnene og dig selv med.

Mange gange er det hygge-aktiviteter, hvor nærværet er i centrum, som giver de bedste oplevelser og ferieminder.:)

Gekko:):):)