K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=28)
-   -   Førtidspensionist og Højskole (https://www.k10.dk/showthread.php?t=23709)

pedersench 24-07-2012 01:09

Førtidspensionist og Højskole
 
Hej allesammen,

Jeg har et stort ønske om at komme på et længerevarende højskoleophold. Mit spørgsmål lyder derfor således:

Hvad har I af erfaringen mht. bevilling af sådan et ophold?

Kan man få støtte i form af en engangsudbetaling? Enten hvor hele opholdet dækkes, en del af det eller som "lommepenge"?

Er det fuldstændigt umuligt at man som førtidspensionist kan få økonomisk støtte til sådan et ophold?

Jeg har allerede henvendt mig på kommunen for at høre hvilke muligheder der er, men som jeg meget pædagogisk fik forklaret så ser de sort/hvidt på denne slags sager.

Eftersom at jeg er på førtidspension har jeg fast indkomst og kan derfor bare spare op selv. Godt så, den er jeg helt med på...

Jeg kan som sådan også godt selv betale opholdet, det koster 1300 pr.uge i 25 uger. Men jeg vil derefter ikke have noget rådighedsbeløb overhovedet, og jeg skal da trods alt have råd til en togbillet hjem i ny og næ, et par nye strømper og en pakke tyggegummi hvis det går helt galt! :)

Jeg forklarede den søde sagsbehandler at det højskoleophold jeg ønsker, ikke er hvor jeg skal lære at lave lervaser og det perfekte snobrød. Det er en højskole med fokus på motion, sund livsstil og rehabilitering af forskellige arter.

Jeg er 27, svært overvægtig og skizofren og det er altså ikke særlige gode odds, hvis man som jeg gerne vil videre i livet og ikke bare sidder herhjemme og modtage pension til den dag jeg kradser af.

Jeg prøvede at forklare hende at det jo på sin vis kunne være en ret god investering for kommunen, hvis sådan et ophold ikke bare hjalp mig helbredsmæssigt men også kunne give mig nogle redskaber så jeg kan komme i job inden for en overskuelig årrække.

Den var hun også helt med på, og synes da det var en glimrende idé og godt initiativ, men de kan stadig ikke bevilge sådan et ophold.

Men jeg tænker bare, at der må vel for pokker være nogle her i landet som får sådan et ophold eller en god portion økonomisk støtte til dette.

Er der slet ikke nogle muligheder overhovedet?

Jeg er gået i gang med at søge legater/fonde mm. men det kunne jo være rart hvis kommunen hjalp mig til at komme af sted, det er jo langt fra sikkert at jeg kan få et legat.

Håber i kan komme med nogle rigtige gode idéer :)

Ukken 24-07-2012 06:23

http://www.hospitalsenheden-horsens....visNyhed=66299

Der kører et tilbud på Horsens sygehus - det er ikke et højskoleophold men måske et forsøg værd - det kræver lægehenvisning.

Højskoleophold når du er førtidspensionist tror jeg ikke du får kommunen med på. Du er jo afklaret - og puttet i en kasse.

Et højskole ophold af den karrakter ligger mere i afklaringsfasen hvor et sådant ophold kan argumenteres hen af at det kan øge arbejdsevnen.

At det så er en rigtig god ide er en helt anden snak.

Nabokone 24-07-2012 08:52

Hej du :)

Jeg har ikke noget svar på dit spørgsmål, desværre - men jeg vil sige til dig, at jeg synes, det er fantastisk livsbekræftende, at du har fundet det sted og har lyst til at tage afsted.

Kunne du ikke se det som en investering i dig selv? De småpenge du sparer ved ikke at bo hjemme i 25 uger (du bruger ikke el/varmt vand, måske du kan afmelde licensen og evt. TV i den periode) er måske lige akkurat nok til, at det alligevel går.

Min erfaring siger mig, at hvis man kaster sig ud i et vildt projekt, så har det det med at lykkes på én eller anden måde.

Måske du også kan tale med højskolen og fortælle, at du SÅ gerne vil afsted på et ophold hos dem, men at du mangler f.eks. 150 kr. om ugen og ikke falder ind under nogen kategori, der berettiger til tilskud - men om I ikke kan lave en anden form for aftale? Jeg ved det ikke, blot en strøtanke. Men det kan aldrig skade dig at fortælle dem, hvor gerne du vil afsted!!!

Prøv at søge det her legat: Frederik og Emma Kraghs Mindelegat
Formål: Yder støtte til personer, der af helbreds- og trangsmæssige grunde har behov for
økonomisk hjælp
Skema: Nej
Ansøgningsfrist: Inden 10. april - evt. afslag meddeles ikke
Bopælspligt Fortrinsvis inden for det storkøbenhavnske område
Administrator: Advokatfirmaet C:E: Jensen, Imperialbygningen, Meldahlsgade 5, 1613 København V.

Fortæl lige så åbent om, hvad du søger penge til - og hvorfor, som du har gjort her. Vedlæg et budget.

Jeg har to gange været så heldig at få tildelt penge fra Fonden - og min søn har fået én gang. Jeg ved godt, der først er ansøgningsfrist til april næste år - men det er da dumt ikke at søge alligevel!

Jeg krydser fingre for dig!

God vind og venlige hilsener fra

Nabokone

pedersench 24-07-2012 10:06

Hej Ukken,

Det ser ellers ud til at være et godt tilbud det i Horsens, men det er desværre ikke lige sådan et jeg er på udkig efter... : )

Du har helt ret i at man som førtidspensionist er afklaret og dermed puttet i glemme kassen... Men det skal ikke afholde mig fra at komme af sted : )

pedersench 24-07-2012 10:12

Hej Nabokonen,

Tak for dit input : )

Jeg har lavet en liste med forskellige legater jeg vil søge, men den du nævner der var ikke på listen i forvejen, så tusind tak : )

Jeg tager af sted uanset om jeg kan få støtte eller ej. Det kommer til at koste ca.6000 pr. mdr. og hvis jeg sparer alt hvad jeg kan herhjemme så har jeg lige akkurat råd.

Jeg tænker at uanset hvad, så vil jeg søge om en engangsydelse til lommepenge, miraklernes tid er jo ikke ovre endnu : ) Jeg er også af den overbevisning, at har man råd selv, skal man selv betale! Men jeg har sådan ca. 0 kr og derunder tilbage hver mdr, når jeg så har betalt husleje herhjemme og ophold deroppe, så det er "lommepenge" jeg kommer til at mangle...

Og så tænkte jeg, det kunne jo være der var en herinde der lige kunne sige, jamen du skal da bare søge under paragraf bla bla og så kan du få støtte via den vej : )

Min erfaring siger mig nemlig, at man skal ikke regne med at kommunen oplyser om alle de muligheder der er for økonomisk hjælp, så man er nødt til selv at sætte sig ind i tingene!

Men min plan er at søge en hulens masse legater og så vil jeg søge om en engangsydelse til lidt lommepenge, de må da vel få ondt af mig på et eller andet tidspunkt :D

Hilsen Louise : )

Vovse 24-07-2012 18:44

Citat:

Oprindeligt indsendt af pedersench (Send 235193)

Jeg tænker at uanset hvad, så vil jeg søge om en engangsydelse til lommepenge, miraklernes tid er jo ikke ovre endnu : )

Jeg ville nok vende den sådan, at jeg ville søge om enkeltydelse til togbilletterne.;)

Har du prøvet at snakke med højskolen om dette, måske de har erfaring med, at deres kursister får hjælp på en eller anden måde?


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 10:33.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension