K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   At søge førtidspension (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=19)
-   -   FP - svarfrist overskredet igen (https://www.k10.dk/showthread.php?t=27300)

Julcas 25-06-2013 09:51

FP - svarfrist overskredet igen
 
Kære Alle

Det er længe siden, at jeg sidst har skrevet herinde, da jeg ikke har haft overskuddet, men jeg er simpelthen så frustreret over at kommunen igen har forlænget svarfristen på min ansøgning om FP på det foreliggende og har brug for jeres råd til, hvad jeg nu skal gøre. Helt kort så:

Ansøgte om FP på det foreliggende i nov. 2012, sag overgik til behandling efter reglerne FP d. 26. nov 2012 og jeg skulle have svar på min ansøgning senest d. 26. feb. 2013.

2. feb. 2013 modtager jeg brev fra Socialforvaltningen om, at de ikke kan nå at behandle min ansøgning inden tidsfristen, da de endnu ikke har modtaget noget fra jobcenteret (det viser sig efterfølgende, at jobcenteret ikke kunne finde min ansøgning!), men det forventes, at min ansøgning kan behandles inden d. 30. juni 2013. Dvs. jeg skulle have haft svar i denne uge.

Min sag blev langt om længe færdiggjort af jobcenteret 12. juni 2013 og videresendt til Socialforvaltningen.

I går modtog jeg så endnu et brev fra Socialcenteret om at svarfristen igen måtte udskydes, da:

""Socialcenter XXX har en stor sagsmængde, hvori der skal træffes afgørelse om har en stor sagsmængde, hvori der skal træffes en afgørelse om førtidspension. Det forventes, at din førtidspensionssag kan afgøres senest den 31. december 2013."

Jeg er så frustreret og vred. Havde mine anelser om, at de ikke kunne overholde svarfristen, men havde forestillet mig svar senest august og ikke december.

Vi har klaget til kommunen og Borgerrådgiveren, da første frist blev overskredet overskredet og disse klager er modtaget og er ved at blive behandlet. Nu overvejer jeg at klage til borgmester samt orientere borgerrepræsentation om kommunens sagsbehandling.

Jeg har også overvejet at orientere Folketingets Socialudvalg samt klage/orientere Socialminister samt Beskæftigelsesminister om forløbet, men jeg kan ikke finde ud af, om det er at skyde gråspurve med kanoner? Jeg er jo helt sikkert ikke den eneste i min kommune, som er udsat for denne sagsbehandling.

Håber nogle har nogle gode råd til, hvad jeg kan/skal gøre.

Er på vej ud af døren og kommer først på i eftermiddag/aften.

Mvh
Julcas

stampe 26-06-2013 06:31

Lidt positivt er da, at du er blevet orienteret om forlængelserne.

Webmaster 26-06-2013 08:03

Det er muligt at de har overholdt det at de skal skrive til dig om at de ikke kan nå at overholde fristen....

Men et år er simpelthen ikke okay....og det er ikke okay at angive sagsmængder som grund til overskridelse af fristere....dette er kommunens opgave at findes af....så må de jo ansætte flere folk...

Jeg ville prøve med en klage til borgmesteren....nu har du jo borgerrådgiveren med....

Der er ikke meget andet du kan gøre...ud over at gøre ministeren opmærksom på tingene...

Kommuner er desværre straffri uanset hvilke forbrydelser de begår...

phhmw 26-06-2013 08:09

Du skal skelne imellem...
 
Kære Julcas.

De lovbundne sagsbehandlingsfrister, som Folketinget har besluttet og nævnt i lovgivningen.

De sociale sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens §3 stk.2 som de enkelte kommunalbestyrelser skal vedtage og offentliggøre.

Disse frister er ikke lovbundne men skal behandles, som sådan.

http://www.k10.dk/showthread.php?p=35616#post35616

Det, du er udsat for er lovbrud.

Folketinget har i disse uger vedtaget følgende, til efterlevelse:
http://www.ft.dk/samling/20121/vedtagelse/V28/index.htm

DUKH mener:
http://www.dukh.dk/netradgivning/sag...handlingsfrist

Hurtighedsprincippet DUKH:
http://www.dukh.dk/hjelp-til-selvhje...ytnr232013.pdf

Nu ved jeg ikke hvilket forsørgelsesgrundlag du oppebærer pt men:

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=138722

"Hvis en borger fx mangler forsørgelsesgrundlag, skal kommunen bl.a. undersøge, om borgeren har ret til sygedagpenge, ret til støtte til revalidering, ret til tabt arbejdsfortjeneste, ret til kontanthjælp, og/eller om kommunen bør rejse en sag om førtidspension mv. Vejledning om borgerens muligheder er en vigtig del af hjælpen.

I sager, som handler om løbende hjælp til forsørgelsen, skal kommunen udarbejde helhedsvurdering senest 8 uger efter borgerens første henvendelse."

I begrundelser for udsættelser af en afgørelse, i dette tilfælde ansøgning om førtidspension iht §17, på det foreliggende grundlag, er der 2 gange brugt ulovlige begrundelser. Der må ikke bruges begrundelser som dødsfald (bliver også brugt) økonomi, travlhed og andre årsager som er uvedkommende for sagen.

Klagemuligheder:
http://www.k10.dk/showthread.php?t=13712

Mit råd:

Du finder din Region på www.statsforvaltning.dk og beskriver sagens forløb til Tilsynet. Med påstand om at din kommune ikke overholder den lovbundne lovgivning fastsat af Folketinget.
http://statsforvaltning.dk/site.aspx?p=5770

Med copy til borgmester og den samlede kommunalbestyrelse, det er snart kommunalvalg og de ønsker ikke slige henvendelser lige nu før valget. Udnyt det.


Hvad får du ud af det? INTET udover at være med i kampen for RETSSIKKERHED. Vi der kan har pligt til at klage.

Tilsynet har sanktionsmuligheder, men er ALDRIG brugt i sociale sager.

Men, hvis den enkelte offentlige ansatte var autoriseret med konsekvens for sine handlinger var der mulighed for et retssamfund.

Min personlige mening:

Igen ser vi offentlige embedsmænd/kvinder der taler, holder møder og beslutter helt uafhængigt af hvad Folketinget mener, og beslutter at deres helt private meninger skal gælde netop i din sag.

Du skal "straffes" fordi mange danske borgere indsendte deres ansøgninger for at få dem vurderet efter de gamle regler før reformen ikraftsættelse. Det giver naturligvis en større arbejdsbelastning, som man kunne planlægge sig ud af.

Men at Folketinget og de love der er vedtage, tilsidesættes ud fra hvad embedsmænd har af private meninger er uacceptabelt. Men det tales der jo meget om for tiden.

Hvem bestemmer her i Danmark?

Stærke embedsmænd?

Svage politikere?

DU bestemmer til kommunalvalget og folketingsvalg, hvis eller borgerne gider sættes sig ind i sagerne.

Held og lykke og lad os hører hvad du beslutter.

Hilsen Peter ;)

Julcas 26-06-2013 20:42

Mange tak svar.

Ja, det er da fint at de har overholdt at melde besked om, at de ikke kan overholde fristen - men får jeg den først afgjort i december, så er der gået over 1 år fra jeg ansøgte. Det er simpelthen ikke i orden! Vi andre skal, selvfølgelig, overholde alle frister ellers vanker der, mens kommuner kan gøre som det passer dem.

Jeg vil helt bestemt klage til borgmesteren og så tror jeg, at jeg vil følge Phmmws forslag og orientere Tilsynet også.

Lige nu er jeg i færd med at udfærdige klagen og på onsdag skal jeg til møde med Den Sociale Retshjælp, hvor jeg vil drøfte klagen med dem.

Vil I evt. læse et udkast til klagen?

Forresten er jeg på sygedagpenge, men på dimitendsats og så får jeg supplerende kontanthjælp, så der er ikke meget at gøre godt med.

Mvh
Julcas

Citat:

Oprindeligt indsendt af phhmw (Send 276151)
Kære Julcas.

De lovbundne sagsbehandlingsfrister, som Folketinget har besluttet og nævnt i lovgivningen.

De sociale sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens §3 stk.2 som de enkelte kommunalbestyrelser skal vedtage og offentliggøre.

Disse frister er ikke lovbundne men skal behandles, som sådan.

http://www.k10.dk/showthread.php?p=35616#post35616

Det, du er udsat for er lovbrud.

Folketinget har i disse uger vedtaget følgende, til efterlevelse:
http://www.ft.dk/samling/20121/vedtagelse/V28/index.htm



Mit råd:

Du finder din Region på www.statsforvaltning.dk og beskriver sagens forløb til Tilsynet. Med påstand om at din kommune ikke overholder den lovbundne lovgivning fastsat af Folketinget.
http://statsforvaltning.dk/site.aspx?p=5770

Med copy til borgmester og den samlede kommunalbestyrelse, det er snart kommunalvalg og de ønsker ikke slige henvendelser lige nu før valget. Udnyt det.


Hvad får du ud af det? INTET udover at være med i kampen for RETSSIKKERHED. Vi der kan har pligt til at klage.

Nu har jeg lige læst op på Tilsynet og dets opgaver og der står følgende:

"Statsforvaltningernes tilsyn er et legalitetstilsyn, dvs. at vi kun kan tage stilling til, om kommunerne og regionerne overholder lovgivningen. Vi fører kun tilsyn med overholdelse af den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.

Vi kan ikke behandle sager om f.eks.:

-klager over kommunens personale
- privatretlige forhold som aftaler, erstatningsansvar og ansættelser
god forvaltningsskik, dvs. om kommunen eller regionen har begået fejl eller forsømmelser eller været for langsom
-en afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig
-afgørelser i enkeltsager, som kan behandles af en særlig klagemyndighed eller tilsynsmyndighed, f.eks. Det Sociale Nævn.

Vi er ikke en klageinstans, og derfor beslutter vi selv, om vi vil rejse en tilsynssag."

Gad vide om de så overhovedet vil tage sagen? Tænker Ombudsmanden muligvis er bedre at klage til? Vil under alle omstændigheder også klage til sidstnævnte.

Enteneller 26-06-2013 20:49

Julcas, jeg tror at jeg kan huske din sag.

Dog kan jeg ikke forstå at du ikke er kommet "længere" end borgerrådgiveren mht. at ruske op i din sag!!? En sådan har jeg aldrig talt med når min sag stod på randen!!

Har din sag stået på randen? Og hvis ja er der så fordi du ikke har haft kræfter til at kører den videre end borgerrådgiveren at den endte der? Jeg ved nu godt at vi også stadig har vores "dyder" selvom vi er i systemet:mad:

Meeennn Julcha du bliver jo nødt til at sætte dig i respekt nu for at få dem til at se på din sag, det handler jo om dig og dit liv, og hvad de har tænkt sig.

Jeg røg op til borgmesteren med mine skrivelser, han blev så cc. i svarene, men trods alt fik jeg en reaktion og aktion på min sag og det er vidst på tide du gør det samme.

Du må dog forklare din nuværende problemstilling nærmere, da det er lang tid tiden...

Julcas 27-06-2013 11:01

Hej Enteneller

Tak for svar. Jeg er ikke helt sikker på, hvad du mener med om min sag står på randen, men jeg kan lige give et kort rids af forløbet.

Revalideringsforløb og - ydelse standses 31.10.2012 og sagsbehandler fra revalideringsteamet opdaterer RP og konkluderer, at tilstand er varig og stationær, at alle behandlings- og revalideringsmuligheder er udtømte og arbejdsevne nedsat til det ubetydelige. Jeg sygemeldes og kommer på sygedagpenge.

RP videresendes til andet jobcenter, som er ansvarlig for rejsning af pensionssager. De ser bort fra RP og taler kun om de kommende ressourceforløb, så vi (jeg samt socialrådgiver fra hospital) vælger at søge §17 på foreliggende grundlag, da sag er velbelyst både socialt, arbejdsmæssigt og helbredsmæssigt.

Ansøgning overgår som nævnt til behandling d. 26. nov. 2012, således at jeg skal have svar på ansøgning senest d. 26. feb. 2013.

I perioden fra ansøgning til første brev fra Socialforvaltning (2.feb. 2013) om, at tidsfrist ikke kan overholdes, indkaldes jeg i december til lovpligtig opfølgende samtale i sygedagpengeregi. Denne sagsbehandler er ej informeret om, at der er ansøgt om FP. Ligeledes mangler flere papirer i min (og der ligger papirer fra en anden borger i min sag). Hun har ingen erfaring med FP og jeg vil derfor få en ny sagsbehandler.

I januar 2013 kontaktes jeg pr. telefon af ny sagsbehandler, da han kan se, at jeg har raskmeldt mig. Jeg forklarer, igen, at jeg har ansøgt om FP og derfor ikke har raskmeldt mig. Han sørger for at sygemelde mig og vil følge op på sagen. Han melder tilbage, at han ikke ved, hvor min sag er henne, men at han er i gang med det helt store opklaringsforløb, så der kan ske noget i min sag.

Da vi modtager første udsættelse, klager vi (februar 2013) til jobcenterchef over sagsbehandling samt til Borgerrådgiver. I starten af marts får vi svar Center for Driftsundersøgelse om at der er sket en beklagelig kommunikationsfejl mellem to jobcentre, men at de nu vil skubbe på, så der kan komme skred i sagen (det viser sig, at min ansøgning om FP er forsvundet!). Borgerrådgiver oplyser os om, at de har modtaget og videresendt klagen.

I slutningen af april kontaktes jeg af sagsbehandler med henblik på opsamling og færdiggørelse af RP. Denne læses og godkendes af mig i starten af maj og sagsbehandler skal så lave sin konklusion inden videresending til fagspecialist.

Da jeg skal partshøres i alle sagsakter, får jeg i starten af juni RP med sagsbehandlers konklusion samt alle sagsakter til partshøring - jeg har ingen kommentarer, da jeg er enig i konklusion samt alle relevante sagsakter er der. 12. juni videresendes min sag til fagspecialist, som skal gennemlæse sagen inden den videresendes til visitationsteamet.

I mandags, d, 24. juni, modtager jeg atter brev fra Socialforvaltning, om at fristen igen ikke kan holdes - denne gang pga. stor mængde sager, hvori der skal træffes afgørelse om FP - men det forventes at min sag kan afgøres senest 31. december 2013. Dvs. nu er det ny begrundelse for at frist ikke kan holdes.

I går modtog jeg så svar fra CDU på Borgerrådgivers klage og de henviser til de fejl, som der har været samt at fagspecialist har haft utrolig travlt, men at han vil kigge på min sag i morgen, fredag d. 28. juni. Såfremt han er enig i SB's konklusion videresendes til visitationsteamet og ellers vil jeg modtage til partshøring.

Ja, det blev et lidt langt indlæg...


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:32.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension