K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   "Stationær" (https://www.k10.dk/showthread.php?t=35098)

sustag 19-03-2017 13:05

"Stationær"
 
Er meget i tvivl om hvad ordet "Stationær" betyder i en diagnose, er der nogen der kan hjælpe mig ?

KageØre 19-03-2017 13:23

Citat:

Oprindeligt indsendt af sustag (Send 352877)
Er meget i tvivl om hvad ordet "Stationær" betyder i en diagnose, er der nogen der kan hjælpe mig ?

At det hverken går frem eller tilbage, hverken bliver bedre eller dårligere.

Nørd 19-03-2017 13:58

Stationær betyder at du har en kronisk sygdom og at dit helbred ikke forventes at kunne blive forbedret. Altså er du på nuværende tidspunkt så rask som du kan forventes at blive.
Det betyder ikke at helbredet ikke kan forværres, altså at sygdommen kan være progressiv.

Stationær er et tveægget sværd, som man skal være meget opmærksom på.

Problemet er at kommuner er begyndt at lukke sygedagpengesager i starten af forløbet med besked om at borgeren er stationær, og vurderer at borgeren ikke er berettiget til ressourceforløb, fleks osv. fordi han/hun sagtens kan gå ud og tage et deltidsjob og forsørge sig selv på den måde.
Kommunen er ligeglad med borgerens reelle arbejdsevne, oftest har der ingen arbejdsprøvning været forud for kommunens "vurdering".

Hvis du ønsker at blive bevilget fleksjob eller førtidspension er stationær tilstand en nødvendighed og derfor er det efter sigende godt hvis lægen i dette tilfælde skriver stationær og varig i sin udtalelse.

gisne 19-03-2017 13:59

At det du fejler ikke forandre sig eller forsvinder

de7smådværge 19-03-2017 15:30

Citat:

Oprindeligt indsendt af Nørd (Send 352880)
Stationær betyder at du har en kronisk sygdom og at dit helbred ikke forventes at kunne blive forbedret. Altså er du på nuværende tidspunkt så rask som du kan forventes at blive.
Det betyder ikke at helbredet ikke kan forværres, altså at sygdommen kan være progressiv.

Stationær er et tveægget sværd, som man skal være meget opmærksom på.

Problemet er at kommuner er begyndt at lukke sygedagpengesager i starten af forløbet med besked om at borgeren er stationær, og vurderer at borgeren ikke er berettiget til ressourceforløb, fleks osv. fordi han/hun sagtens kan gå ud og tage et deltidsjob og forsørge sig selv på den måde.
Kommunen er ligeglad med borgerens reelle arbejdsevne, oftest har der ingen arbejdsprøvning været forud for kommunens "vurdering".

Hvis du ønsker at blive bevilget fleksjob eller førtidspension er stationær tilstand en nødvendighed og derfor er det efter sigende godt hvis lægen i dette tilfælde skriver stationær og varig i sin udtalelse.

Hej Nørd. Du skriver at " stationær " er en ulempe hvis man vil i fleksjob og længere nede at det er en nødvendighed, for at få fleksjob? Består det tveæggede sværd i at kommunen kan tolke det til egen fordel eller hvordan ?

Nørd 19-03-2017 16:23

Citat:

Oprindeligt indsendt af de7smådværge (Send 352882)
Hej Nørd. Du skriver at " stationær " er en ulempe hvis man vil i fleksjob og længere nede at det er en nødvendighed, for at få fleksjob? Består det tveæggede sværd i at kommunen kan tolke det til egen fordel eller hvordan ?

Nemlig, kommuner vælger at betragte borgeren stationær når det er til deres fordel og ikke stationær når det er til deres fordel.

I starten af borgerens forløb er kommuner begyndt at bruge stationær tilstanden/påstanden til at standse ydelsen.
De kan ikke standse sygedagpengene alene med henvisning til deltidsjob / kontanthjælp, men hvis de påstår at borgeren er stationær, og påstår at borgeren kan arbejde så tilpas mange timer at han/hun ikke er berettiget til fleksjob / pension / revalidering /ressourceforløb så kan de pludseligt standse sygedagpenge og samtidigt forhindre borgeren i at få et jobafklaringsforløb.

Samme borger kan dog ikke få dagpenge, for der skal man jo være rask, og i dagpengesystemet betegnes rask som værende rask nok til at kunne arbejde henholdsvis 30 og 37 timer alt efter om man er deltid eller fuld tids forsikret.
Tilbage er kun muligheden for at arbejde, kontanthjælp, ægtefældeforsørgelse, nasse på familie / venner eller leve af opsparing.

Kommunen beslutter eksempelvis at borgeren kan arbejde eksempelvis 30 timer om ugen, dvs. uden arbejdsprøvning, og fordi borgeren er stationær vil han/hun ikke blive rask om han/hun så er på sygedagpenge resten af livet, altså kan man lige så godt standse ydelsen med det samme.
Da borgeren jo "vurderes" til at kunne arbejde 30 timer ugentligt, så er han/hun jo ikke i målgruppen for hverken fleksjob / pension / jobafklaring / ressourceforløb / revalidering og bliver derfor betragtet som selvforsørgende.

Hvis en borger er kommet hen i slutningen forløbet og dermed nærmer sig fleksjob / pension, fordi det er bevist at der ikke er nogen arbejdsevne eller alternativt en meget ringe arbejdsevne, så er det pludseligt til borgerens fordel at være stationær, for ifølge loven kan man ikke blive indstillet til hverken fleks eller pension uden at være stationær.

I denne situation kan det være i kommunens interesse at betragte borgeren som ikke stationær, for hvis ikke borgeren er stationær kan man jo altid håbe / formode / tro at hvis borgeren hives rundt i ressourceforløb med arbejdsprøvninger og andet "sjov" så kan det jo være at han/hun bliver mere rask med tiden og kan komme tilbage til det ordinære arbejdsmarked.

sustag 19-03-2017 17:30

"stationær"
 
Tusind tak for svar :)

phhmw 19-03-2017 18:01

Hvem afgøre om du er "stationær"?
 
https://www.k10.dk/showthread.php?t=30476

Men hvad siger reglerne for at vurdere om du er "Stationær"?

http://www.socialjura.dk/content-sto...6-2014/#c94965

https://www.facebook.com/notes/ersta...1875500489116/

Lægeligt set er det tale om en helbredsmæssig stationær tilstand, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:

1) den eller de behandlende læger ikke finder behov for yderligere diagnostik,

2) lægerne vurderer, at tilstanden er fyldestgørende behandlet, og

3) der er gået den tid, lægen har angivet for, at behandlingens fulde virkning kan bedømmes.

Alle tre forhold skal være gældende.


Hilsen Peter (y)


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 04:14.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension