K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Ressourceforløb (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=93)
-   -   Ressourceforløb kontra Førtidspension (https://www.k10.dk/showthread.php?t=28637)

kiwimor 29-11-2013 18:30

Ressourceforløb kontra Førtidspension
 
Er det kun hvis man er på randen yil pension man kan få Ressourseforløb??

Webmaster 30-11-2013 09:27

Ja det er det...da alt andet skal være afprøvet inden du kan tilkendes/tildeles et ressourceforløb...

Nøgne tær 30-11-2013 19:32

Citat:

Oprindeligt indsendt af Webmaster (Send 290789)
Ja det er det...da alt andet skal være afprøvet inden du kan tilkendes/tildeles et ressourceforløb...

Og det bider jo sig selv i halen, for er alt afprøvet, er det jo åbenlyst at man ikke kan gennemføre et ressourceforløb, og skal man så tvinges igennem alligevel ?
(det var et kardinalpunkt i min sag)

gunvor 01-12-2013 15:02

Undskyld mig, men det er ikke korrekt, at man kun få et ressourceforløb, hvis man er på randen til pension, da det klart fremgår af bekendtgørelsen, at dette skal tages i anvendelse i flg. tilfælde:

Citat:

1) skal tilbydes et ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2) skal have bevilget et fleksjob, eller støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller

3) skal tilkendes førtidspension efter lov om social pension.

Stk. 2. Når kommunen skal vurdere, om en borger skal tilbydes revalidering efter § 46 i lov om aktiv socialpolitik, finder bekendtgørelsens §§ 2 - 4 og § 14 anvendelse. Sager om revalidering skal ikke forelægges rehabiliteringsteamet.

Stk. 3. Kommunen kan vælge at forelægge andre sager for rehabiliteringsteamet end de sager, der er nævnt i stk. 1, og kommunen kan i den forbindelse vælge at anvende bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=144514

Bemærk mine fremhævninger og understregninger!

Se flg. link for kap.12a for hvilke personer det drejser sig om:

https://www.retsinformation.dk/Forms...=146382#Kap12a

Webmaster 01-12-2013 17:31

Narj man kan ikke bare hive lidt tilfældigt ud og så sige noget ud fra dette...

Jow det er korrekt det jeg siger Gunvor....

Det du har sat ind....ja det er såmænd bare at den bekendtgørelse skal bruges i de tilfælde hvor der skal gives ressourceforløb, pension, fleksjob osv....men at det feks ikke skal bruges ved revalidering...

Det de skal bruge er rehabiliteringsteamet....og de skemaer og planer der nu er...

Hvis du læser på dit andet link....ja så vil du selv kunne se at man kun kan få ressourceforløb når man IKKE har kunne få hjælp efter den lov og lov om aktiv socialpolitik....

Det vil sige at alt skal være afprøvet før du kan få et ressourceforløb....

Du må da også have hørt os brokke os over at det næppe er en tidlig indsats som de ellers siger det skal være....

Selv beskæftigelsesministeren har siddet sammen med Jesper Tynell i radioens P1 og indrømmet at man ikke kan få disse ressourceforløb før man faktisk er klar til en førtidspension....

Kig evt efter disse indlæg med links til udsendelsen i kategorien politik og samfund....

Så desværre er det rigtigt det jeg siger....

Man kan kun håbe at det bliver anderledes når de også skal til at bruge disse ressourceforløb når man er på sygedagpenge....i den reform der kommer....men man kan jo have sine tvivl når man ser det de ellers fremkommer med af love og regler...

Malle81 01-12-2013 20:32

Det passer ikke helt. Har en veninde, som blev sygemeldt med angst. Hun er lige blevet bevilget et ressourceforløb efter hendes sygedagepenge er udløbet.

Cirkis 01-12-2013 21:38

Tallene for antal oprettede ressourceforløb i kommunerne taler vist for sig selv: Ifølge artikel i avisen.dk var målet at der i 2013 skulle oprettes 5950 forløb for unge inder 40, men i årets første syv måneder er der kun oprettet 222, svarende til 3,7 procent af målsætningen. Artiklen er her: http://www.ugebreveta4.dk/da/2013/20...rceforlob.aspx

mukke 01-12-2013 22:11

Hvad sker der efter et evt. ressourceforløb?

Nøgne tær 02-12-2013 02:18

Citat:

Oprindeligt indsendt af mukke (Send 290952)
Hvad sker der efter et evt. ressourceforløb?

Det kommer an på hvad man får ud af forløbet...
Og er man under 40, kan man snildt risikere at der kommer to forløb mere.

Med mindre at det er åbenbart formålsløst skal ALLE igennem minimum et forløb inden pension.

Webmaster 02-12-2013 02:43

Man kan da hører det fra hestens mund at det med den tidlige indsats ikke holder vand....

Lyt til Mette Frederiksen og husk på hvad det er de har solgt hele reformen på....netop tidlig indsats...

Linket er her http://www.dr.dk/P1/orientering/inds..._1_1_1_1_1.htm

Citat:

DR P1 Orientering:

En tidligere, forebyggende indsats overfor de mennesker, der i dag havner på førtidspension kommer alligevel ikke på tale med den kommende førtidspensionsreform. Det forklarer beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i dag i et interview med Orientering.

Først på et senere tidspunkt kan det eventuelt komme på tale at sætte tidligere ind end i dag, forklarer hun.

Regeringen har ellers solgt reformen på, at de såkaldte ressourceforløb skulle ind langt tidligere og forebygge, at man overhovedet får så varige helbredsmæssige eller psykiske lidelser, at førtidspension er eneste udvej.
Kilde: http://www.denmarkonline.dk/1/2012-4...muner-i-reform

Tak for linket Cirkis...

Lægger lige lidt mere fra det

Citat:

For svært at få ressourceforløb
I FOA var man positive over for ressourceforløb, mens det lovforberedende arbejde stod på. Vurderingen var, at en rehabiliterende indsats og i det mindste et fleksjob så langt var at foretrække for arbejdsskadede medlemmer frem for en passiv ydelse, hvor de er overladt til sig selv.

En indsamling af erfaringer, deriblandt Bentes sag, fra lokale afdelinger har imidlertid ændret holdningen til reformen. Forbundet er nu ved at forberede et foretræde for Folketingets beskæftigelsesudvalg, fortæller socialpolitisk konsulent i FOA Anne Dahl Pedersen.

»Jeg vil på baggrund af undersøgelsen påstå, at kommunerne ser så snævert på den målgruppe, der skal have ressourceforløb, at de kun tilkender dem til nogle, der også er berettiget til førtidspension eller står med det ene ben i graven. Hvis man ser i bemærkningerne til lovforslaget, var målgruppen personer, som er i risiko for at ende på førtidspension, hvis IKKE der gøres en særlig indsats for dem i ressourceforløb, og det er noget andet. Derfor vil vi gerne have ministeren til at præcisere målgruppen,« fortæller hun.

Også Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, finder det bekymrende, at det oven i reformens indkøringsvanskeligheder har vist sig så vanskeligt at få tilkendt et ressourceforløb.

»Når lovgivningen siger, at alle muligheder skal være udtømte, før man kommer i ressourceforløb, er det meget uheldigt af flere årsager. For det første kan man diskutere, om der ikke altid er mulighed for endnu et afklaringsforløb, endnu en aktivering. Så man kan forhale tildelingen af ressourceforløb rigtig meget, hvis det er strategien. For det andet er chancerne for at få folk tilbage igen større, og det kan ske både hurtigere og billigere, jo hurtigere vi kommer i gang,« mener hun.
Kilde: http://www.ugebreveta4.dk/da/2013/20...rceforlob.aspx


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 14:55.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension