Din gamle kommune skal nu bestemme....
 

http://www.handicap.dk/handicap/doku...-juni/kapitel7
Hilsen ;)

Ja.
Nu skrider retssikkerheden for det specialiserede område = fysisk og psykisk udsatte børn og voksne...

Presseklip fra 'Dagny'

www.sl.dk

Ja puuuuhaaa og øøøøv... -så kommer der da helt sikkert flere svinestreger fra forvaltningen fremover :mad::o:mad::o

FØJ -de burde skamme dem :o:mad:

hvem vil med ind og fjerne skamstøtten -for nu er vi da vitterlig tilbage til gamle tider:
Herremanden bestemmer!!!

ja buster.
Det er sørgeligt og skræmmende for os, som har brug for støtte.
Sad hele søndagen og håbede, at deres forhandlinger ville brase sammen.
Men nej...

Flyt med pensionen...
 

til udlandet, er bare mit eneste råd. Så skal vi kun slås med Pensionsstyrelsen og Ankestyrelsen fremover...:p

Det er i hvert fald, det jeg gør, når min datter flytter hjemmefra. Nu har jeg fået kulturchok nok, siden jeg kom tilbage til Danmark i 2005.

Jeg orker og har ikke lyst til 'bare at flytte'.
Her er mine børn og her har jeg da et lille bagland. Oven i støtte fra en § i serviceloven.
Netop en af dem, hvor regeringen vil lave lovene om for udsatte mennesker.

Flere ledere forudsiger, at velfærden er under afvikling:

http://www.nordvestnyt.dk/artikel/73...indre-velfaerd

Mella, dit indlæg bekræfter mig bare i, at vi snart kommer til at leve i en bananrepublik, hvor retssikkerhed og velfærd for den enkelte borger kommer til at ligge på et meget ubetydeligt sted.

Derfor flytter jeg væk herfra om ca. 5-10 år til et land, hvor disse begreber stadig har en betydning.

Min datter vil til den tid have sit eget liv, og jeg vil ikke gøre mit liv afhængig af mit til den tid voksne barn.

Der er altid et tog, en flyver eller andre muligheder for at kunne ses, selvom man ikke lige bor rundt om hjørnet.

Og nu ligger Flensborg jo ikke så langt fra Danmark alligevel.

Jeg kan sagtens forstå din hensigt og at du flytter herfra, når dine børn kan klare sig selv.

Min psykisk lidelse, gør det ikke muligt, at jeg rykker teltpælene så drastig.
Jeg har brug for ro og stabilitet nu efter et meget omskifteligt liv.
Kom hertil fra Sverige og det blev en dramatisk omvæltning for mig, både 'alt det fremmede' og så blev jeg sat i familiepleje som 11 årig.
Mine 2 storesøstre boede begge i U.S.A og min far flyttede også derover.

Pludselig sad jeg som 11 årig alene i et fremmed land med en total splittelse af min famile.
Udover det har jeg haft flere andre traumatiske oplevelser, som bevirker at jeg har en psykiatrisk diagnose, alvorlig nok til at jeg endelig fik fp. for 3 år siden.
Jeg har derfor ikke det psykiske overskud, der skal til, for at flytte ud af landet, selvom det måske er bedre andre steder.

Jeg har en støtte/kontaktperson (skp'er) som støtter mig både menneskeligt og en del praktisk og det er netop også denn § i serviceloven, som de går ind 'og piller ved'.
Deres spareplaner skal og vil i særdeleshed gå udover psykisk handicappede børn og folk med sindslidelser.

Jeg var inde på kommunens hjemmeside under 'referat fra voksenudvalget' og kunne læse mig til, at de (selvfølgelig) skal spare og analysere på de socialpsykiatriske tilbud OG alle der har en skp'er skal revisiteres...

Kære Mella,

jeg har haft et lignende liv og har nok en lignende diagnose, som dig, men derfor er vores situation jo ikke ens alligevel.

Jeg kan udmærket godt forstå, du ikke har overskud eller måske bare lyst til at flytte ud af Danmark.

Der var en tid, hvor jeg var meget stolt af at være dansker og kunne bo i Danmark eller som dansker i Sydslesvig.

Men denne stolthed har de danske myndigheder pillet af mig, hvilket har været den mest traumatiske oplevelse i mit liv.

I dag kalder jeg mig derker, fordi jeg behandles som en statsløs, og en statsløs kan få sig et liv, hvor som helst.

Jeg har ikke lyst til at blive i Danmark længere, end det absolut er nødvendigt for mig.

Og da jeg bare flytter tilbage til min hjemstavn, så vil det ikke betyde for mig, at jeg skal finde mig tilrette i et nyt land.

Hvis jeg havde det som dig, så ville jeg nok også blive her, når man nu ikke kender andet og har svært ved at finde sig tilrette under nye omstændigheder.

Derfor kan jeg udmærket godt forstå din situation :kram: