K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Er du sygemeldt pga. stress eller depression? (https://www.k10.dk/showthread.php?t=14157)

Miamaria 02-09-2010 12:48

Er du sygemeldt pga. stress eller depression?
 
Er du eller har du været sygemeldt med stress eller depression, og har du været sendt i aktivering under din sygedagpengeperiode?

Så vil jeg meget gerne høre fra dig!

Det er jeg i gang med at lave en undersøgelse om og derfor vil jeg meget gerne høre fra borgere, der har oplevet eller netop nu oplever at være aktiveret under deres sygemelding.
Gode som dårligere erfaringer er lige brugbare, da det er en videnskabelig rapport (bachelorprojekt på socialrådgiverstudiet).

Formålet er at belyse dette område, som der har været skrevet meget om i medierne. Projektet afsluttes til vinter og forhåbningen er at det kan være med til at sige noget om hvorvidt "Aktive Syge" ordningen har en skadelig eller positiv indvirkning på sygemeldte borgere.

Jeg hører meget gerne lidt om dig, hvad du er sygemeldt med og hvor længe, hvad du er aktiveret med og hvor mange timer om ugen og hvad din oplevelse med denne aktivering er.

Jeg har i sidste ende brug for nogle interviewpersoner, som helt anonymt vil lade sig interviewe til dette projekt, og derved være med til at skabe fokus på området for kommuner, socialrådgivere, ledelse og politikere!
Et interview tager cirka en time og vil belønnes med en flaske god vin eller en æske chokolade efter eget valg. Interviewet kan foregå hos dig eller på neutral grund.
Det er en fordel hvis du bor i nærheden af hovedstadsområdet eller i Odense.

Jeg håber at høre fra mange af jer, da dette er et rigtig vigtig emne, som påvirker mange sygemeldte landet over.

Skriv gerne lidt om dig selv og din oplevelse herunder, eller send mig en mail på: [email protected] . I kan også sende mig en privat besked herinde, hvis I ønsker det.

Skriv gerne hvis jeg må kontakte jer for yderligere spørgsmål. Vi har brug for jer til at skabe fokus på dette område!

Mvh

Mia Gade
[email protected]


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 17:06.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension